Hvordan undgår du sundhedsskadelige kemikalier i børnetøjet? Børn leger, spiser og sover i deres tøj som om det ikke bliver beskidt. Vi voksne tager meget hensyn til vores tøj, og vil meget nødigt blive snavsede eller våde.
Men de fleste vil nok kunne nikke genkendende til, at børn intet har imod at hoppe i vandpytter, spilde syltetøj på trøjen og derefter slikke det af eller løbe vildt rundt en hel dag i børnehaven og svede i deres almindelige tøj.
De fleste kemikalier er ikke ulovlige
Har du nogensinde tænkt over, hvordan måden hvorpå tøjet er blevet fremstillet på påvirker dit barns sundhed, når dit barn sveder i sit tøj, slikker på det eller bare når tøjet er i almindelig kontakt med huden?
Det er nemlig ikke til at se eller føle, om der er sundhedsskadelige kemikalier i tøjet, og det er desværre kun få kemikalier, der forsvinder efter vask. Nogle kemikalier er skadelige for mennesker, hvis de bliver overført på kroppen fx ved kontakt med huden, bliver indåndet eller indtaget.
Miljøstyrelsen undersøger løbende, hvilke kemiske stoffer, der kunne påvirke vores helbred, på kort og lang sigt.
Annonce ♥
Men styrelsens liste over uønskede stoffer er en signalliste. Det betyder, at den er en vejledning til virksomheder om problematiske stoffer, hvis brug på længere sigt bør reduceres eller helt stoppes.
Derfor er det op til virksomhederne selv at tage initiativ til af udskifte disse stoffer, og det betyder altså, at du ikke er beskyttet som forbruger og er udsat for de kemiske stoffer.
OEKO-TEX – tøj med god samvittighed
Heldigvis findes der en måde hvorpå, du kan sikre dig og dine børn mod de skadelige kemikalier. Den frivillige mærkningsordning OEKO-TEX® stiller nemlig strengere krav til det sundhedsmæssige aspekt end lovgivningen og andre lignende mærkninger.
Annonce ♥
Er dit børnetøj mærket med OEKO-TEX® sikrer du dig, at du køber tøj uden sundhedsskadelige stoffer, fordi der er mange ufarlige kemikalier og metoder, som producenterne kan bruge i stedet for de skadelige.
Kravene der stilles til mærkningen bliver ændret i takt med, at man finder nye resultater inden for lægevidenskaben. Sådan sikrer man, at de mærkede tekstiler hele tiden følger med udviklingen.
Annonce ♥
Det er hele produktet, der bliver testet på laboratorium også fx lynlåse, knapper, sytråd og fyld i dyner og puder. Og så er der særligt strenge krav til de produkter, der bruges af børn op til tre år.
Et af de børnetøjsmærker der kan prale af OEKO-TEX® mærkningen er Småfolk, der altså beviser for dig som forbruger, at du er i stand til at klæde dit barn på med god samvittighed.