Hvis I har den fornøjelse at have en pejs eller en brændeovn i hjemmet, så ved I også, at en brændeovn/pejs kan blive ufattelig varm. Så derfor bør I skærme den af, imens børnene er små. Så undgår I alvorlige brandskader.
I har måske allerede tænkt på, hvordan I kan børnesikre pejsen eller brændeovnen men bare ikke fået det gjort endnu. Men det er jo aldrig for sent at forbedre sikkerheden i hjemmet.
Det gamle “råd” med, at barnet kun brænder sig én gang, hører fortiden til. Den fortid hvor folk ikke havde nogle hjerne. Tænk hvis barnet kommer til at falde med ansigtet ind i en varm pejserude. Barnet bliver skamferet for livet!
Måden at I kan børnesikre jeres pejs eller brændeovn på er forholdsvis simpel.
I kan købe nogle forskellige sikkerhedsgitre, som I meget simpelt montere rundt om pejsen. Nogle af dem er multigitre, der også kan benyttes som fx kravlegård.
Læs også: Børnesikring af skabe og skuffer
Annonce ♥
Smarte gitre til børnesikring af pejs og brændeovn
Vi syntes at BabyDanFlex pejsegitter er den perfekte og mest flesible løsning, når vi taler om at børnesikre pejsen. Gitteret fåes i flere størrelser. Du bestemmer selv lågens placering og sektionernes sammensætning.
Flex-løsningerne monteres i væggen, som derfor gør denne løsning meget holdbar. Man kan forlænge sikringen helt efter eget behov med yderligere sektioner.
Annonce ♥
Andre måder at børnesikre pejs på
Vi (skribenten) ønsker ikke at have et pejsegitter i vores hjem, da pejsen egentlig kun er til hygge og ikke til decideret opvarmning. Vi har derfor har valgt helt at lade være med at benytte pejsen, når vores lille dreng er vågen. Vi venter med at tænde pejsen, til han er lagt i seng.
Hyggefyring med stearin i pejsen
Når vi skal hygge til middag hvor vores lille søn er med eller gæsters børn, sætter vi en masse fyrfadslys eller bloklys ind i pejsen. Det giver den samme hyggelige pejsestemning uden at hverken pejsen eller pejseruden bliver særlig varm.
Pas på pejsen er varm
Vi lærer ligeledes vores lille søn, at han ikke skal lege med pejsen, og at den er “varm”, selv om der kun er fyrfadslys i. På den måde lærer han at holde fingrene væk uden at risikere at kunne komme til at brænde sig rigtigt.
Annonce ♥
Gamle pejsegitre
Bemærk at de gamle pejsegitre ikke virker til børnesikring af hverken pejs eller brændeovn. De er ikke spændt fast og kan derfor vælte. De er beregnet til at fange gnister med og tiltænkt som pyntegenstand i rummet.