Hvornår må baby få vand, grød og yoghurt?

Babyers kost ændrer sig meget det første leveår. Overgangen fra kun mælk til skemad skal ske gradvist og på de rette tidspunkter. Her gennemgår vi, hvornår dit barn må få vand, hvornår det er klar til grød og anden fast føde, og hvornår det er passende at introducere yoghurt og andre mælkeprodukter.

Vand til baby

Nyfödte og spædbørn får alt den væske, de behøver, gennem modermælk eller modermælkserstatning. Indtil omkring 4-6 måneders alderen er der normalt ikke behov for at tilbyde ekstra vand. Faktisk kan for meget vand til helt små babyer være skadeligt, da det kan fortrænge den næringsrige mælk og i værste fald give fortynding af blodets salte.

Når babyen begynder på skemad (typisk omkring 6 måneder), kan man begynde at tilbyde lidt vand til måltiderne. Fra cirka 4 måneders alderen kan man i små mængder give barnet kogt og afkølet vand, f.eks. et par teskefulde, for at lære at drikke af kop[1]. Efter 6 måneder – når barnet spiser rigtig mad hver dag – kan man tilbyde lidt vand til maden og indimellem i løbet af dagen. Vær dog opmærksom på, at modermælk/modermælkserstatning stadig skal udgøre hoveddelen af væskeindtaget det første år. I Danmark anbefaler man, at vand til babyer under 4 måneder bør koges og afkøles før brug, da deres immunsystem er sart[2]. Fra 4 måneder må barnet få vand direkte fra den kolde hane[3] (det behøver ikke længere koges), så længe hygiejnen er i orden og vandet i husstanden er rent. Under varme perioder kan små slurke vand være gavnlige for at undgå dehydrering, men giv aldrig store mængder vand til en spæd – mælk skal stadig være den primære kilde til væske og næring.

Grød og anden skemad (overgangskost)

Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning (eller modermælkserstatning) indtil ca. 6 måneders alderen, med mindre barnet tydeligt har behov for skemad tidligere[4]. Man bør tidligst begynde på skemad når baby er over 4 måneder gammel[5] og kun hvis barnet ikke længere bliver mæt af mælk alene. Tegn på parathed kan være: interesse for voksnes mad, at barnet kan holde hovedet stabilt, virker sultent trods hyppige mælkemåltider, osv. Start aldrig før 4 måneder, da barnets mave-tarmsystem skal være modent nok[6].

Hvornår er barnet klar? Typisk omkring 5-6 måneder begynder mange babyer at vise interesse for skemad. Man kan starte med tynd grød eller mos i små mængder én gang om dagen og gradvist øge. Hvis baby ikke tager nok på eller stadig virker sulten efter mælk, kan det være et tegn på, at det er klar til skemad[7]. Det er vigtigt ikke at forcere – nogle børn er først rigtig klar ved 6-7 måneder, og det er helt okay. Fra 6 måneder bør de fleste børn dog så småt i gang, så de er godt i gang med skemaden inden 7 måneders alderen[8].

Hvordan starter man? Begynd med letfordøjelig grød eller mos uden klumper. F.eks. jernberiget babygrød (ris, majs, hirse) eller kartoffel-grøntsagsmos. I starten er det mest "smagsprøver" – små portioner på få skeer. Fortsæt med mælk ved siden af. Sundhedsmyndighederne anbefaler at introducere både glutenholdige og glutenfri kornprodukter i små mængder mellem 4-7 måneder for at vænne barnets system (f.eks. lidt havregrød i små portioner)[9]. Giv kun én ny fødevare ad gangen og et par dage i træk, så barnet vænner sig og I kan opdage eventuelle reaktioner.

Gode råd:

Lad barnet styre tempoet – pres aldrig barnet til at spise, hvis det vender hovedet væk eller lukker munden[10].
Lav måltidet i en rolig stund, hvor barnet hverken er overtræt eller alt for sultent (så det er utålmodigt).
Start med én skemåltid om dagen (typisk om formiddagen eller frokosttid) og hold resten mælk i starten[11].
Øg så gradvist antallet af skemåltider over ugerne.
Vær forberedt på, at det sviner – læring med mad er en del af processen.
Lad evt. barnet selv røre ved grøden og øve sig med skeen for at gøre det sjovt[12].

Yoghurt og mælkeprodukter

Mælkeprodukter som yoghurt, ymer, ost osv. indeholder meget protein og mineraler, som små børns nyrer først skal vænne sig til. Derfor skal man være varsom med dem i starten. Den primære mælk det første år bør være brystmælk eller modermælkserstatning[13]. Komælk som drikkemælk frarådes helt før 1-årsalderen, men små mængder i madlavning kan introduceres fra omkring 9 måneder[14][15].

Ifølge officielle anbefalinger kan man fra ca. 9-måneders alderen begynde at give små portioner af surmælksprodukter (f.eks. yoghurt naturel, tykmælk eller A38 af sødmælkstypen) som en del af kosten[16]. Det vil sige ca. ½ dl yoghurt om dagen ved 9 måneder, stigende til højst 1 dl ved 12 måneder[17]. Disse produkter skal være fuldfede (sødmælkstype) til børn under 1 år, da de har brug for fedt. Vælg f.eks. almindelig naturel yoghurt frem for skyr eller ymer – højt proteinindhold produkter som skyr, fromage frais, ymer osv. bør slet ikke gives det første leveår[18] (og faktisk helst først efter 2 år, ifølge Fødevarestyrelsen, pga. proteinindholdet).

Ost: Friskost og mild ost kan tilbydes i meget små smagsprøver fra omkring 9-10 måneder, men pas på saltindholdet. Vent med egentlige ostemadder til efter 1 år og start da med milde, fedtholdige oste i tynde skiver.

Komælk i mad: Fra 9 måneder kan man også bruge op til ca. 100 ml komælk om dagen i barnets mad – f.eks. i havregrød eller sovs[19]. Dette tæller med i de maks. 1 dl mælkeprodukt om dagen. Komælk som drik først fra 12 måneder, og da helst sødmælk til at starte med[20].

Hvorfor denne forsigtighed? Fordi spædbørns nyrer ikke kan håndtere store mængder protein og mineraler tidligt. Modermælk/erstatning er tilpasset babyers behov. For meget komælk før 1 år kan også medføre jernmangel, da komælk indeholder meget lidt jern og kan mætte barnet så det drikker/spiser mindre jernrig kost.

Opsummering:

Vand: Små slurke af kogt, afkølet vand kan gives fra ~4 måneder, især til måltider, og vand fra hanen kan gives fra 4 mdr. (kold hane)[21]. Før 6 mdr. kun meget små mængder vand, primært for at lære at drikke af kop[22].
Grød/skemad: Introduceres omkring 6 måneder (tidligst 4 mdr. hvis nødvendigt) i små portioner[23]. Start med mild grød/mos en gang dagligt og øg gradvist. Lyt til barnets signaler og undgå at tvinge.
Yoghurt/mælkeprodukt: Vent til ca. 9 måneder, og giv da kun lidt (½-1 dl pr. dag) fuldfed yoghurt el.lign.[24]. Undgå skyr/ymer (højt protein) til under 2-årige[25]. Ingen komælk som drik før 1 år, kun lidt i maden (<100 ml/dag fra 9 mdr.)[26].

Har du tvivl eller spørgsmål om dit barns kost, så tag en snak med sundhedsplejersken eller lægen. De officielle anbefalinger opdateres løbende, så det er godt at følge med i Sundhedsstyrelsens råd (f.eks. pjecen "Mad til små – fra mælk til familiens mad").

Vand til baby

Grød og anden skemad (overgangskost)

Yoghurt og mælkeprodukter

Opsummering:

Kilder