Forsikring til børnefamilien

Der er utrolig mange ting, som man skal have styr på, når man som førstegangsforældre skal planlægge tilværelsen efter at have fået sit første barn. Her er valg af forsikringer bare en af tingene.

Ved at vælge de rigtige forsikringer, kan du sørge for, at økonomien for jeres familie fortsat kan hænge sammen, såfremt uheldet skulle være ude. I denne artikel kan du læse mere om, hvilke forsikringer det er vigtigt at have styr på, når du får børn.

Rejseforsikring til familien

Rejseforsikring til familie adskiller sig fra den individuelle rejseforsikring ved at dække hele familien i stedet for blot en enkel person.

Begge typer hører under klassiske rejseforsikringer. Men når du får et barn, er det utrolig vigtigt at ændre din rejseforsikring til at dække hele familien eller husstanden, fremfor blot dig som individ.

At vælge en rejseforsikring for alle medlemmer i husstanden vil typisk også medføre, at den samlede pris bliver lavere, og der ligger således også en besparelse i at vælge denne type af forsikring.

Der er den fordel, at de fleste rejseforsikringer for husstanden rent faktisk også dækker dine børn, hvis de ikke længere bor på adressen – dog under forudsætning af, at det er dine børn.


Familieforsikring

Hvis dit barn kommer til at forvolde skader på tingene i hjemmet, er det utrolig vigtigt at have en familieforsikring – også kendt som en indboforsikring.

Denne sikrer, at hvis dit barn eksempelvis kommer til at ødelægge de fine porcelænsglas hos jeres vennepar, eller hvis dit barn kommer til at vælte et stearinlys, så jeres bolig får brandskader, så får I fuldt ud dækket skadesbeløbet.

Hvis du har små børn er det naturligt, at der bliver væltet nogle ting indimellem og en familieforsikring kan således være en rigtig god idé.

Børneulykkesforsikring

Den sidste forsikring som vi gerne vil omtale er en børneulykkesforsikring (også kendt som en børneforsikring), der kan træde i kraft, hvis dit barn bliver syg eller har været involveret i en ulykke.

Børneulykkesforsikringen indebærer, at dit barn kan få udbetalt en kompensation ved varige mén – enten ved sygdom eller ved en ulykke.

Penge kan selvfølgelig aldrig veje op for varige skader, som dit barn måtte pådrage sig, men de kan trods alt hjælpe til at gøre hverdagen lidt lettere og finansiere nogle gode oplevelser, der kan veje lidt op for den svie og smerte, der er forbundet med det at have varige mén.

Det positive ved en børneulykkesforsikring er, at din barn ikke kun er dækket i hjemmet, men i lige så høj grad i børnehaven, vuggestuen, skolen eller enhver anden institution som du har valgt til dit barn i dagligdagen.