Sæddonation

Sæddonation hjælper infertile par og enlige kvinder til at blive befrugtet. Der fødes omkring 500 børn i Danmark hvert år, som er kommet til verden ved hjælp af sæddonationer.

En sæddonor må højst blive far til 12 børn, opnår han dette, må han ikke donere sæd længere.

Sådan foregår sæddonation

Ved sæddonation bliver kvinden insemineret med sæd fra en donor. Denne metode benyttes fx hvis partnerens sædkvalitet og sædproduktion er dårlig, hvis han er steril, eller hvis han har en alvorlig arvelig sygdom.

Det kan også være, hvis du er i et lesbisk forhold.

Sådan kommer du i gang

Hvis du skal benytte dig af sæddonation så start med at kontakte din læge, så du kan komme i forbindelse med et behandlingssted.

Sådan finder du den rette sæddonor

Sammen med behandlingsstedet finder du den bedst egnede sæd. Donoren vil selvfølgelig altid være undersøgt for sygdomme, infektioner og alvorlige arvelige genetiske sygdomme.

Det kan normalt oplyses hvilken hårfarve, øjenfarve, kropsbygning og blodtype en sæddonor har. Alle andre oplysninger destrueres, dvs. du får ikke identiteten på donoren at vide.

Sæddonoren får den anden vej heller ikke oplyst, hvem han har doneret sæden til. Dette er for at skabe den bedst mulige tryghed for alle.

Når du har “valgt” den sæd, der skal bruges, bliver du insemineret med sæden på samme måde som ved inseminering IUI.

Læs også: Sådan foregår selve insemineringen

Private sæddonorer – vær forsigtig

Vi fraråder brugen af private sæddonorer. Der er alt for mange risikoer forbundet med dette. Hvad nu hvis den private donor/ven har alvorlige infektioner eller smitsomme sygdomme.

Eller måske har alvorlige arvelige sygdomme uden din viden. Hvad nu hvis han pludselig forlanger faderskab til barnet? Selvom det kan være fristende at spørge en rigtig god ven, så er der nogle konsekvenser, som du nøje skal overveje.

Værd at tænke på omkring sæddonation

Det er vigtigt, at I gør jer nogle seriøse tanker, inden I får et barn via sæddonation, så I er helt afklaret med det. Der er en masse følelsesmæssige aspekter forbundet ved sæddonation, som det er en god idé at tale igennem allerede nu fx:

-kan I acceptere og elske et barn som mod forventning slet ikke ligner nogle af jer?

-vil manden kunne elske barnet lige så højt, når det det bærer en anden mand gener?

-skal I tale åbent med andre om, at jeres barn har andre gener i sig end jeres?

-hvad når barnet bliver ældre. Skal I fortælle at han/hun er et donorbarn, og at I ikke kender den biologiske far? Undersøgelser har vist, at hvis barnet selv først finder ud af det i en sen alder, giver det ofte barnet en følelse af løgn og svigt.