Pusletaske byStroom

Den seje Alma pusletaske fra byStroom er designet til at passe både til mor og far med sit rå og raffinerede look. byStroom har tænkt på både form og funktion med Alma pusletasken – og som en bonus kan den også bruges efter barslen som almindelig hverdagstaske.

byStroom pusletaske – valg af model Alma

Jeg skal blankt erkende, at det i vores husstand primært er mor her, der har indkøbt (og valgt!) det meste af babyudstyret. Således også vores tidligere pusletaske.

Selvfølgelig har jeg forsøgt at gå uden om det allermest tuttenuttede, men hvis du spørger hr. Mand, så kunne pusletasken helt sikkert godt have været lidt mere ”butch”.

Derfor er det vist også på sin plads, at jeg denne gang tilgodeser hans ønsker lidt mere – helst uden at gå for meget på kompromis med mine egne selvfølgelig – en pusletaske byStroom blev min redning.

Med deres Alma pusletaske fik vi mulighed for at vælge en taske, som vi begge ville være mere end bekendt at ses med over armen.

Råt design til både mor og far

Sammenlignet med mange andre pusletasker, er Alma nemlig tilpas kønsneutral og rå i sit look. Alma pusletaske er designet med store lommer, seje spænder og ingen overflødig pynt.

Annonce ♥

Den næsten firkantede form er med til at understrege det lidt maskuline – perfekt til farmand herhjemme, men samtidig også en fed kontrast til mine mere feminine gevandter.

Meget mere end en pusletaske

Hvis jeg ikke vidste, at Alma var en pusletaske, kunne jeg nemt snydes. Jeg synes, designet er superfedt, og det adskiller sig ikke mærkbart fra mine andre dametasker.

Mine veninder (også dem uden børn!) har sågar udtalt, at de sagtens kunne finde på at bruge tasken som en fed hverdagstaske.

Annonce ♥


Kunstlæder – positiv overraskelse

Et af de steder, hvor jeg inden mødet med Alma var en smule skeptisk, var angående materialet. Kunstlæder kan være rigtig godt – og rigtig skidt.

Selvfølgelig kan det aldrig sammenlignes helt med ægte læder, men lad mig bare sige, at byStroom har gjort det temmelig godt.

Jeg har selvfølgelig stadig til gode at opleve, hvordan materialet holder i det lange løb, men ud fra min foreløbige vurdering, er Almas overflade både lækker at se på og røre ved.

Annonce ♥

Nem at rengøre

Taskens yderside er vand- og smudsafvisende, og derfor kan du nemt og hurtigt tørre den over med en opvredet klud. Foret på byStroom Alma er ligeledes vaskbart, hvilket jeg ser som en stor fordel (eller et must) for en pusletaske.

Det kan hurtigt gå galt i farten – og det er altså virkelig surt at skulle kassere en taske, fordi man ikke lige fik sat låget på frugtmosen ordentligt fast.

pusletaske ALMA byStroom

Annonce ♥

Stropper/hanke

Alma pusletaske leveres med både hanke og skulderstrop. Hankene er i kunstlæder som resten af tasken og er ikke aftagelige. Skulderstroppen er aftagelig og kan reguleres i længden fra 64 cm til 120 cm.

På den måde kan de både tilpasses dig og din mand, ligesom de kan indstilles til at passe på barnevognens styr.


Udvendige lommer

Udvendigt har Alma pusletaske en stor lynlåslomme i begge ender. Her er fin plads til fx dine nøgler, din pung og andre ting. Foran er en smal lomme med 2 ”snydespænder” som på bagsiden har magnetlås – smart tænkt af byStroom.


Jeg har i hvert fald ikke tålmodighed til at rode med besværlige spænder, når baby vil ha mad NUUUU!

Annonce ♥

Indvendig opdeling af pusletasken

Tasken åbnes med en dobbelt lynlås, og så er der adgang til 2 store rum, adskilt af en lynlås lomme i midten (nærmest en lille ”taske i tasken”). På den ene side af lynlåslommen er der 2 åbne lommer, mens der på den anden side er 3 små åbne lommer.

Indvendig på taskens bagside er en enkelt stor åben lomme (hvor jeg nok ville lægge bleer og vådservietter), mens der i den anden side er 2 smallere, men stadig dybe lommer – perfekte til fx sutteflasken.

Jeg synes, det er rigtig fint, at tasken har både åbne lommer med hurtig adgang til fx sutter og legetøj – og lynlåslomme til de mindre ting, som ellers hurtigt forsvinder på taskens bund.

Annonce ♥

Hvad siger min mand?

Og så kan vi vist ikke trække den længere – hvad siger Hr. Mand? Jamen han vender selvfølgelig – ligesom jeg – begge tommelfingre op til Alma pusletasken.

Som han siger, ville han ikke bruge den som hverdagstaske, men på tur med baby er den et hit – og meget bedre end mange af de alternativer, jeg har vist ham 😉

Alma pusletaske fra ByStroom Dark Brown, Dark grey, Black og Camel

Annonce ♥

Ovenfor: Farverne Dark Brown, Dark grey, Black og Camel

Babyklar’s konklusion:

Her på redaktionen er vi glade over, at det er lykkedes vores skribent og hendes mand at finde en pusletaske, de begge kan lide.

Mon ikke der er mange af jer andre vordende eller nuværende forældre, der kan have glæde af det tip? En pusletaske byStroom model Alma er lækker at se på, praktisk indrettet og kan bruges efter barslen.

Annonce ♥

Vi hopper med på de opadvendte tommelfingre. Du kan købe den lækre taske via dette link

Fakta:

Pris: 799,-
Farver: Dark Brown, Camel, Black, Dark Grey
Størrelse: Bredde 40 cm.
Højde: 32 cm.
Sidebredde: 21 cm.
Ekstraudstyr: Der medfølger pusleunderlag, toilettaske og flaskeholder.

“Vi tester og skriver kun om produkter, som vi selv vil eje, eller som vi er begejstrede for. Derfor vil alle vores produkt vurderinger bære præg af “det her er fedt” eller “det her er et must have”.