Baby sengetøj og børnetekstiler generelt er en fantastisk og fantasifuld verden, og du kan hurtigt komme til at købe dig fattig i diverse fine mønstre og designs. Men hvor meget er egentlig need to have og hvor meget er nice to have?
Få svar på alle dine spørgsmål angående baby senge tøj herpå her.
Hvor mange sæt baby sengetøj
Det første år af dit barns liv, sover han eller hun med babydyne, der som standard har et mål på 70 x 100 cm. Måske har I 2 dyner – en til barnevognen og en til tremmesengen?
Antallet af sæt I har brug for, er lidt en smagssag. Hvis I gerne vil undgå at skulle vaske alt for ofte, kan det være rart at have en 3-4 sæt at skifte imellem, men i teorien har I kun brug for 2 sæt, hvis I konstant har en vaskemaskine kørende i lejligheden.
Noget helt andet er så hvor mange sæt du har lyst til at have – for det kan være rigtig svært at vælge mellem alle de fantastiske udgaver, der findes.
Annonce ♥
Ovenstående: Baby sengetøj fra Småfolk
Skal du bruge hovedpudebetræk
De færreste babyer sover med hovedpude, hvorfor et hovedpudebetræk ofte er overflødigt. Dog har du sjældent mulighed for at vælge det fra, da sengetøj som oftest sælges i sæt med både dynebetræk og hovedpudebetræk.
Annonce ♥
Men gem det endelig og brug det til puden, når den lille på et tidspunkt overgår til størrelse junior. Eller brug det selv, til et kreativt projekt ved symaskinen.
Annonce ♥
Ovenfor: Baby sengetøj fra Done by Deer
Hvor tit skal baby sengetøjet skiftes
Hvis det ikke giver sig selv, fordi dit barn har kastet op eller haft et uheld med bleen, anbefales det at skifte dit barns sengetøj hver 14. dag, ligesom det gælder for os voksne.
Ovenfor: Baby sengetøj fra Sebra
Bevar farven i sengetøjet ved vask
Meget babysengetøj er særdeles farverigt, og det kan desværre have tendens til at falme, når det vaskes hyppigt.
Et godt husholdningsråd til at holde på farven, er at du inden den første vask lægger sengetøjet i blød i en spand med koldt vand og eddike natten over. Dette skulle binde farven bedre til stoffet. Alternativt kan du putte lidt eddike med i vaskemaskinen, i det rum hvor du ellers ville putte skyllemiddel.
Og når det så skal i vaskemaskinen, skal du vende det på vrangen og lukke lynlåsen/knapperne, så mønsteret er indad. Husk at vaske det ved 60 grader, for at sikre, at det bliver ordentligt rent.