Rød numse – sådan forebygger og behandler du bleudslæt

Rød numse – også kaldet bleudslæt eller ble-eksem – er meget almindeligt hos spæd- og småbørn. Huden i bleområdet kan blive rød, irriteret og nogle gange få små sår eller prikker, typisk fordi den har været udsat for fugt, varme og irritation fra urin eller afføring for længe[1]. Det kan svie og gøre ondt på barnet, så det er noget, vi gerne vil både forebygge og behandle hurtigt. Heldigvis kan man gøre en del for at lindre en rød babynumse.

Forebyggelse og behandling går hånd i hånd, da mange af rådene er de samme uanset om numsen allerede er rød eller ej:

• Hyppige bleskift: Lad ikke barnet gå for længe i en våd eller beskidt ble. Skift bleen tit – og altid straks efter afføring[2]. Fugt og ammoniak fra urin er de største syndere for huden[3]. Nyfødte har afføring og urin meget ofte, så regn med mange bleskift. Hold øje med bleen og skift så snart, den er fyldt eller meget våd. Selv moderne bleer, der holder huden relativt tør, kan blive for fulde. En god tommelfingerregel: mindst hver 2.-3. time og umiddelbart efter hver afføring. Dette er det vigtigste råd for at undgå rød numse[4].
• Luft og tørring: Giv barnet pauser uden ble hver dag[5]. Efter du har skiftet og vasket barnet, lad det ligge lidt på et håndklæde og sparke uden ble, så huden kan lufttørre helt. Frisk luft hjælper huden med at hele og holder den tør[6]. Selv blot et par minutter ved hvert bleskift kan gøre en forskel. Dup huden tør – undgå at gnubbe med klud, da det kan irritere yderligere.
• Skånsom rengøring: Når du vasker numsen, brug lunkent vand og en blød klud eller vatrondel. Undgå parfumerede vådservietter, da de kan irritere – vælg i givet fald uparfumerede og skånsomme typer[7]. Ofte er rent vand fint, evt. tilsat en smule mild, uparfumeret babysæbe hvis der er meget afføring[8]. Et trick: man kan bruge lidt babyolie på vat til at fjerne stædige afføringsrester – olien lægger en beskyttende hinde og binder samtidig snavs[9]. Sørg altid for at klappe huden tør bagefter (især i hudfolderne). Fugtig hud under en ble er grobund for udslæt.
• Zinksalve eller barrierecreme: Smør en fed, beskyttende salve på de røde områder ved hvert bleskift[10][11]. En god zinksalve (f.eks. med zinkoxid) lægger sig som en barriere, der beskytter huden mod fugt og lader den hele. Påfør et tyndt lag på helt ren og tør hud[12] – du kan f.eks. trykke lidt salve ud på din håndryg og derfra duppe det på barnets numse i et fint lag[13]. Zink virker også let antiseptisk og udtørrkende på væskende småsår. Hvis du ikke har zinksalve, kan en almindelig vandfri numsecreme (fx baseret på lanolin eller panthenol) også bruges som midlertidig barriere. Cremen skal hjælpe med at holde på hudens fugt indefra men holde udefrakommende fugt (urin) ude.
• Ble-type og pasform: Sørg for at bruge en ble med god åndbarhed, som ikke sidder for stramt[14]. Engangsbleer af god kvalitet er designet til at absorbere urin effektivt væk fra huden. Hvis du bruger stofbleer, skal de skiftes ekstra hyppigt og vaskes grundigt uden rester af vaskemiddel. Stram ikke bleen mere end nødvendigt – der skal kunne være en finger eller to mellem bleen og babys mave. En for stram ble giver friktion og varme. Hvis du mistænker, at barnet reagerer på et bestemt ble-mærke (sjældent, men nogle børn kan ikke tåle visse bleers materialer), så prøv et andet mærke for at se, om det hjælper[15].
• Hurtig indsats ved første tegn: Hold øje med huden ved hvert skift. Ser du begyndende rødme omkring endetarmsåbningen eller generelt rød hud i bleområdet, så start forebyggende med salve med det samme[16]. Jo før man får beskyttet huden, jo mildere forløber udslættet ofte. Lad endelig personalet i vuggestue/dagpleje vide, hvis barnet har tendens til rød numse, så de også kan smøre og skifte hyppigt.

Trods alle tiltag kan de fleste opleve perioder med rød numse – fx i forbindelse med tænder (der kan give syrlig afføring) eller diarré. Ved diarré øges risikoen markant for hudirritation[17]. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at smøre barrierecreme ved hvert eneste skift[18]. Giv ekstra meget lufttid.

Hvis huden bliver meget rød eller får sår:

• Bakteriel eller svampeinfektion? En skinnende ildrød numse med hævet, ujævn kant og evt. små blærer/pustler kan tyde på en svampeinfektion (candida)[19]. Ofte kommer der også rødme i hudfolderne. I så fald skal man have lægen med ind over – der kan være behov for en svampedræbende creme (eller en mild kortisoncreme evt. kombineret med svampemiddel)[20][21]. Kontakt sundhedsplejerske eller læge, hvis du ser tegn på infektion: Svamp viser sig som meget rød, glat udslæt med skarpt afgrænset kant og evt. småsatellitter af røde knopper, mens bakteriel infektion kan vise guligt væskende områder. Lægen kan vurdere og ordinere korrekt behandling.
• Hvad du kan gøre imens: Fortsæt hyppige skift og luftbade. Brug kun vand til vask, ingen sæbe på den irriterede hud (vand tørrer også ud, så kort og forsigtigt vask)[22]. Begræns eventuelt lange bade lige når huden er værst, da vand kan udtørre – omvendt kan et kort dagligt bad fjerne bakterier og forebygge infektion[23], så brug din fornemmelse eller lægens råd.

Som forælder kan det være svært at se sit barn have ondt. Men med omsorg og flittig indsats kommer en rød numse som regel hurtigt i bedring på få dage. Tilbyd ekstra trøst og lad evt. barnet plaske lidt uden ble, hvis det synes om det – det kan aflede ubehaget. Og husk, at en rød numse er meget almindeligt; tal med sundhedsplejersken, hvis I har tilbagevendende problemer – måske kan I sammen finde årsagen (f.eks. intolerance over for noget i kosten, meget hyppige afføringer, etc.).

Kilder

Råd fra apoteket – hyppigere bleskift og lufttørring ved rød numse[24] brug af salve på ren og tør hud[25] beskrivelse af svampeudslæt (højrødt, ujævnt i kanten) og at læge skal kontaktes[26] forebyggende smøre ved første tegn[27]