Hvad gør jeg ved kolik?

Spædbarnskolik – ofte defineret som uforklarlig, utrøstelig gråd i flere timer om dagen hos en ellers rask baby – kan være ekstremt hårdt for både barn og forældre. Kolik optræder typisk fra barnet er par uger gammelt og topper omkring 6-8 ugers alderen, for så gradvist at aftage og forsvinde omkring 3-4 måneders alderen. Der findes ingen enkel mirakelkur, men der er en række ting, man kan prøve for at lindre babyen og komme gennem perioden. Det vigtigste er at huske, at kolik går over af sig selv med tiden (det er en fase)[1] og at det ikke er din skyld – nogle babyer har bare kolik, uden at forældre har gjort noget forkert[2].

Her er gode råd til at håndtere kolik:

Bevar roen og prøv forskellige beroligende teknikker: Selvom det er svært, så forsøg at forholde dig roligt, da din stress kan smitte af på barnet. Mange har gavn af babymassage på mave og krop – en blid kolikmassage kan berolige de fleste spædbørn[3]. Brug evt. lidt babyolie og massér barnets mave med uret i cirkulære bevægelser. Et varmt bad kan også somme tider afhjælpe spændinger og give barnet ro[4]. Nogle spædbørn finder lindring i hvid støj (fx støvsugerlyd, føntørrer på lav styrke, "shhh"-lyde) eller blid vuggen. Prøv dig frem med forskellige metoder – ingen generel anbefaling virker for alle, så man må finde det, der evt. hjælper netop sit barn[5].
Undgå for meget luft i maven: En del kolikbørn sluger meget luft, når de spiser eller græder, hvilket kan give mavekneb. Hvis du ammer, kan du forsøge at lade mælken løbe lidt af inden amning, så nedløbet ikke er for voldsomt (hvis baby sluger i sig i starten)[6]. Uanset om du ammer eller giver flaske: Hold pause under måltidet for at bøvse barnet af flere omgange, så luften kommer op løbende[7]. Flaskebørn kan have glæde af en sutteflaske med mindre hul i sutten, så de ikke sutter for meget luft ind[8]. Efter hvert måltid – og også gerne midtvejs – bør barnet hjælpes til at bøvse[9]. Læg det f.eks. op ad din skulder eller sid det på skødet og støt hovedet, mens du forsigtigt klapper det på ryggen.
Hold barnet tæt og skift stillinger: Kolikbørn søger tit tryghed i nærhed. Prøv konstant nærhed – f.eks. ved at bære barnet meget. Brug gerne en bæresele eller vikle, så barnet er mod din krop[10]. Den let oprejste stilling og kropskontakten kan lindre ubehaget, og du får armene fri. Mange kolikbørn falder til ro, når de bæres i slyngen tæt på mor eller far. Du kan også prøve den klassiske "kolikstilling": læg baby på maven henover din underarm med hovedet ved din albue, og bær det rundt sådan (din hånd støtter mellem barnets ben). Den trykker let på maven og kan lindre smerter. Svøb barnet eventuelt i et tæppe (pak det blødt og trygt, som en lille burrito) – nogle kolikbørn bliver roligere af at blive svøbt tæt[11].
Afled med rytme og bevægelse: Kør en tur i bilen – mange babyer falder i søvn af motorlyden og vibrationerne. Eller tril barnevognen en tur, evt. på lidt ujævn vej[12]. (de små bump virker beroligende for nogle). Man kan også prøve en elektrisk babygynge eller en slyngevugge med motor, hvis man har adgang til det – monotone bevægelser kan give barnet ro.
Prøv en sut: Nogle kolikbørn finder trøst i at sutte. En narresut kan opfylde det behov og give lindring (men hverken alle børn eller alle forældre er fans af sutter – brug den hvis det hjælper jer).
Overvej kosten: Det er omdiskuteret, men nogle ammende mødre prøver at justere deres kost for at se om det påvirker kolikken. F.eks. undgå kaffe, stærk mad, kål, løg, komælk etc. Der er ikke stærk evidens for effekt, men hvis man mistænker noget i egen kost, kan man eksperimentere forsigtigt. For flaskebørn kan man drøfte med lægen at skifte til en anden modermælkserstatning (f.eks. hydroliseret type) – igen, kun i samråd med sundhedspersonale.
Midler og behandlinger: Mange spørger til produkter som zoneterapi, kiropraktik, kolikdråber, lactase-dråber, probiotika etc. Desværre er der ingen videnskabelig dokumentation for en sikker effekt af disse på kolik generelt[13][14]. Kiropraktisk behandling af spædbørn er fx ikke bevist at hjælpe kolik[15], selvom enkelte forældre oplever bedring – måske tidsmæssigt tilfældigt sammenfald med at kolikken naturligt aftager. Du kan naturligvis rådføre dig med læge eller sundhedsplejerske, hvis du vil prøve visse dråber (fx simeticon-dråber mod luft i maven), men hav realistiske forventninger. Den mest effektive "behandling" for kolik er tiden – selvom det kan føles uendeligt, stopper kolikken som regel af sig selv omkring 3-4 måneders alderen.
Pas på dig selv som forælder: Kolik tærer på kræfterne. Det er helt normalt at føle sig frustreret, magtesløs, udmattet og måske vred eller ked af det som forælder til et kolikbarn[16]. Acceptér de følelser – de gør dig ikke til en dårlig forælder, de er en naturlig reaktion på en svær situation[17]. Sørg for at bede om hjælp og holde pauser. Aftal "skiftetid" mellem forældrene, så I på skift kan få et hvil, mens den anden tager sig af barnet. Træk vejret dybt, når gråden står på sit højeste. Hvis du mærker frustration eller afmagt blive for stor, så læg barnet et sikkert sted (i tremmesengen) et øjeblik og tag selv en kort pause i et andet rum. Det er bedre at lade barnet græde lidt alene, end at man risikerer at miste besindelsen. Husk: Det er OK at bede om hjælp! Familie, venner eller sundhedsplejersken vil som regel gerne aflaste eller lytte.

Kort sagt handler det om at trøste og lindre barnet så godt som muligt, selvom man ikke kan fjerne kolikken helt. Tag en dag ad gangen. Kolikperioden føles uendeligt, men den slutter – pludseligt en dag går det op for jer, at grådtimerne er aftaget, og baby er mere rolig. Hold fast i håbet om, at det bliver bedre snart.

Her er gode råd til at håndtere kolik:

Kilder