Undersøgelser mens du er gravid

Under graviditeten skal du til flere forskellige undersøgelser hos din egen læge, jordemoder og på hospitalet. Dette er for at sikre, at graviditeten skrider planmæssigt frem, og at du føder et sundt og levedygtigt barn. Hvis der skulle opstå komplikationer, kan dette også opdages på et tidligt tidspunkt, og behandling kan iværksættes.

Sundhedsstyrelsen har udgivet nogle retningslinier for de gratis undersøgelser, du har ret til i mens du er gravid. Her lægges der op til, at du kan konsultere egen læge 3 gange og jordemoder 5 gange. Du vil få oplyst fra din egen læge ved første undersøgelse, hvornår du skal til de forskellige videre undersøgelser.

Din læge kontakter hospitalet direkte efter graviditetsundersøgelsen, og du vil automatisk modtage et brev fra din jordemoder, når det er ved at være tid til første besøg.

Du kan selvfølgelig have din partner med til alle undersøgelserne, og I har begge to mulighed for at stille alle de spørgsmål, der måtte trænge sig på. Det er dit eget ansvar at ringe og aftale tid med de forskellige involverede personer.

Første undersøgelse hos lægen
Første undersøgelse hos din egen læge finder sted, når du har konstateret, at du er gravid, og så tidligt i forløbet som muligt. Lægen vil stille dig forskellige spørgsmål vedrørende dit helbred generelt og vedrørende sygdomme i din og din partners familie. Din læge vil endvidere spørge til din menstruationscyklus, og hvornår du sidst havde menstruation for at få afdækket, hvor langt du er henne i graviditeten.

Din læge vil lave en gynækologisk undersøgelse for at se, om størrelsen på din livmoder stemmer overens med graviditetslængden, og om alt føles normalt. Dit bækken vil endvidere blive vurderet for at afdække, om der er plads nok til at føde et barn. Det er yderst sjældent, at der ikke er plads nok, og fødslen vil da foregå ved kejsersnit. Du vil få udleveret en vandrejournal, som du altid skal medbringe ved fremtidige undersøgelser både hos egen læge, jordemoder og på hospitalet.

Husk også at medbringe vandrejournalen den dag, du skal føde. På vandrejournalen vil lægen eller jordemoderen notere resultatet af de forskellige undersøgelser, så man hele tiden kan følge med i, hvordan graviditeten skrider frem.

Ved denne første undersøgelse skal du have taget stilling til, hvor du vil føde. Hvis det skal foregå på et hospitalet, kan du frit vælge mellem landets forskellige hospital. Din læge vil herefter underrette det respektive fødested, og du vil lidt senere i forløbet modtage et brev fra det jordemodercenter, der er tilknyttet dit valgte hospital. Her vil der være oplysninger om relevante telefonnumre til jordemødre og hospital og oplysninger om, hvornår du skal aftale tid til første konsultation.

Se i øvrigt fødesteder under vores kategori fødsel.

Første besøg hos jordemoderen
Det varierer lidt fra region til region, hvornår du skal til kontrol hos jordemoderen for første gang. Ofte vil det være når du er gravid i ca. 12. uge. Det vil, så vidt det kan lade sig gøre, være den samme jordemoder, du har gennem hele forløbet, mens du er gravid. Derimod vil du ofte møde en anden jordemoder den dag, du skal føde. Det afhænger naturligvis af, hvem der er på vagt.

Ved første besøg vil du få tilbudt at gå til gruppekonsultation, hvor også fødselsforberedelse indgår i forløbet. En gruppekonsultation foregår på den måde, at I er en lille gruppe af gravide, der mødes med samme hyppighed som ved de individuelle konsultationer. Hver konsultation varer typisk et par timer, hvor I vil tale om forskellige emner fra gang til gang. Efterfølgende vil I blive undersøgt individuelt. Hvis du vælger individuelle konsultationer, vil du blive tilbudt kurser i fødselsforberedelse ved siden af de almindelige konsultationer.

Uanset hvilken type konsultation du vælger, vil du ved undersøgelserne hos jordemoderen få målt dit blodtryk, blive vejet og få undersøgt din urin.

Du vil blive lyttet på, og din jordemoder vil nok senere i forløbet måle fosterbevægelser. Efter 28. uge vil din jordemoder skønne barnets vægt og føle efter, hvordan barnet ligger.

Efterfølgende konsultationer
De efterfølgende konsultationer hos lægen vil typisk ligge omkring uge 24 og 36, mens undersøgelserne hos din jordemoder typisk vil ligge i uge 20, 28, 32 og 38.
Dette varierer dog noget fra region til region!

Andre undersøgelser

Ultralydsscanning
Nogle steder vil man tilbyde en ultralydsscanning. Her giver man ved hjælp af korte lydbølger et billede af barnet og moderkagen ved at føre et instrument hen over maven i forskellige retninger. De foreliggende undersøgelser har ikke påvist skadelige virkninger på barnet, og scanningen er smertefri. Scanningen vil ofte foregå, når du er gravid i ca. 18. uge. Man kan dog sagtens lave en scanning tidligere i forløbet, f.eks. hvis der er tvivl om fødselstidspunktet.

Ved en scanning kan man vurdere barnets vægt og tilstand, og man vil ofte fastsætte terminsdatoen ud fra scanningen, som er mere nøjagtig end de observationer, din jordemoder kan gøre sig. Du vil kunne følge med i scanningen via en lille skærm. For de fleste er det en stor oplevelse, der betyder, at graviditeten bliver mere håndgribelig. Du, og evt. også din partner, får det lille barn at se for første gang, I kan høre hjertelyden og se de små bevægelser, når barnet flytter sig rundt i fostervandet. Mange steder printer man et lille billede ud af fostret til varigt minde!

Tripletest
Flere steder tilbyder man i dag en tripletest. Ved en tripletest måler man tre forskellige hormoner i moderens blod. Man får hermed en beregnet risiko for at føde et mongolbarn, eller et barn med for eksempel et stort rygmarvsbrok, bugvægsbrok eller hjernebrok. Tripletesten viser dog ikke, om der kan være andre kromosomfejl, og det er vigtigt at notere sig, at tripletesten kun fortæller, om der er en risiko. Hvis man vurderer at der er en risiko, tilråder man yderligere undersøgelse f.eks. en fostervandsprøve for at afdække, om der rent faktisk er grund til bekymring.

Det bliver måske i nær fremtid muligt at afdække nogle af de mest almindelige kromosomafvigelser ved at tage en blodprøve på moderen. Dette vil naturligvis være et stort plus, idet man således i mange tilfælde vil kunne undgå fostervands- og moderkageprøver.

Fostervandsprøve - moderkageprøve
Ved en fostervandsprøve vil man føre en nål med lokalbedøvende middel gennem bugvæggen og ind i livmoderen, efter man ved en scanning har fastlagt fostrets og moderkagens placering. Her vil man suge en lille smule fostervand ud samtidig med, at man stadig scanner livmoderen under hele forløbet.

Ud fra fostervandsprøven vil man kunne få vigtige oplysninger om bl.a. eventuelle kromosomfejl men også oplysninger om fostrets alder og køn og om, hvordan fostret trives. Fostervandsprøven tages typisk i uge 15-16, og man får svar på prøven efter ca. 3 uger.

Ved en moderkageprøve vil man ved hjælp af et kateter udtage en lille smule moderkagevæv gennem livmoderhalsen, eller man vil foretage indgrebet gennem bugvæggen (samme fremgangsmåde som ved fostervandsprøven). Også ved en moderkageprøve kan man afdække eventuelle kromosomfejl, men også genbundne lidelser som cystisk fibrose kan afdækkes ved en moderkageprøve. Moderkageprøven tages typisk i uge 10-12, og man får svar på prøven efter ca. 2 uger.

Da der er en lille abortrisiko ved begge indgreb, ca. 1%, vil du blive anbefalet at holde dig i ro resten af dagen. Efterfølgende kan du ved begge undersøgelser opleve menstruationslignende smerter.

Blodprøve fra navlestrengen
Ved en blodprøve fra navlestrengen vil man efter en scanning føre en kanyle gennem bugvæggen og livmodervæggen og ind i et blodkar i navlestrengen ca. 1 cm fra det sted, den kommer ud af moderkagen. Undersøgelsen benyttes til at afdække bestanddelene i fostrets blod, og man vil især koncentrere sig om følgende:

Infektion: Røde hunde, Toxoplasmose og herpesvirus kan findes ved hjælp af proteiner i fostrets blod. Smitte med fosterskadelige virus i graviditeten kan medføre spontan abort, medfødte misdannelser, åndssvaghed, nedsat fostervægt og dødfødsel.

Rhesus iso immunisering
Rhesus iso immunisering er en antistofdannelse, der kun sker for Rhesus negative kvinder, og kun hvis fosteret er Rhesus positivt. Antistofferne angriber og ødelægger de røde blodlegemer hos fostret, og dette giver sygdomme hos den nyfødte fra mild gulsot og i værste fald dødelig blodmangel. Ved en blodprøve fra navlestrengen kan man bedømme omfanget af destruktionen af blodlegemer og efterfølgende tage stilling til, hvad der skal gøres.

Kromosomtal
Hvis man har konstateret, at fostret har en medfødt defekt, kan visse hvide blodlegemer ved en blodprøve fra navlestrengen give et kromosomtal i løbet af et par dage. Dette kan bl.a. afdække, om der er et ekstra kromosom (eksempelvis nr. 21, som er tegn på Downsyndrom (mongolisme).

Formodet væksthæmning
Hvis man skønner, at fostret er væksthæmmet, kan man bl.a. måle blodets surhedsgrad, ilt mængden og kuldioxidmængden for at afdække fostrets tilstand.

Overvågning af fostrets hjerte
Hvis der skønnes at være særligt behov for det, kan man under graviditeten holde elektronisk øje med fostrets velbefindende. Det kan også komme på tale under fødslen, f.eks. hvis den trækker længe ud. På den måde vil man straks opdage, hvis barnet kommer i vanskeligheder.

Elektronisk overvågning foregår ved, at man fastgør et bælte rundt om moderens mave, så man kan måle barnets hjerterytme. Under fødslen kan man samtidig måle livmoderens sammentrækninger (veerne). Under sammentrækningerne vil barnets hjerterytme i starten falde, for hurtigt at vende tilbage til normal rytme igen. Kun hvis barnets hjerterytme begynder at dale senere under en sammentrækning og er længere tid om at vende tilbage til det normale, kan det tyde på, at barnet er i vanskeligheder.

Læs mere om graviditetsundersøgelser og andre brugeres erfaringer med dette.
Besøg vores populære babyforum - Læs mere her

Selve graviditeten

Gener og komplikationer

Undersøgelser

Praktiske ting

Undersøgelser mens du er gravid

Indkøbsguide

Barnets forældre

Festligheder

Tøj og tilbehør

Baby

Værelse og møbler

Portrætter og foto