logo
DANMARKS MEST BESØGTE WEBSIDE TIL KOMMENDE OG NUVÆRENDE FORÆLDRE

Ultralydsscanning, 2D 3D 4D scanning

Nogle steder vil du blive tilbudt en gratis ultralydsscanning. Her kan man ved hjælp af korte lydbølger få et billede af fostret og moderkagen. Ultralydsscanning er helt smertefri, og der er ikke påvist skadelige bivirkninger på fostret i forbindelse med scanninger.

Scanningen vil som regel foregå omkring uge 18. Man kan dog sagtens foretage scanningen tidligere i graviditetsforløbet, hvis der f.eks. er tvivl om fødselstidspunktet.

Senere i forløbet vil det ikke være hensigtsmæssigt at foretage en scanning, da moderkagen ofte vil dække for fostret. Ved en scanning kan man vurdere barnets vægt og tilstand, og man vil ofte fastsætte terminsdatoen ud fra scanningen, som er mere nøjagtig end observationerne, som din jordemoder kan gøre sig.

Du kan følge med i scanningen via en lille skærm. Ultralydsscanning er en stor oplevelse, for følelsen af at se det lille barn for første gang, høre hjertelyden og se de små bevægelser er helt fantastisk. Mange steder kan du få et print af billedet, så du stolt kan fremvise det til venner og familie.

Almindelig hospitalsscanning

ultralyd1ultralyd3

Ultralydsscanning på privat klinik
Du kan når som helst i graviditetsforløbet vælge at få foretaget en ultralydsscanning for egen regning både i 2D, 3D og 4D hos en af de mange privatklinikker, som tilbyder dette. Scanningsbillederne har en meget bedre kvalitet, og klinikkerne tilbyder også kønsscanning, jordemoder konsultationer og lignende.

På privatklinikkerne får du altid et eller flere print af scanningerne, og du kan til og med købe en DVD optagelse af scanningen, se Graviditetsscanning i vores indkøbsguide.

Ultralydsscanning billeder fra en privatklinik

scan1

scan2

Se brugernes scanningsbilleder i vores populære babyforum - Læs mere her




Indkøbsguide

Barnets forældre

Festligheder

Tøj og tilbehør

Baby

Værelse og møbler

Portrætter og foto