logo
DANMARKS MEST BESØGTE WEBSIDE TIL KOMMENDE OG NUVÆRENDE FORÆLDRE

Graviditet og motion

Dit kondital og din styrke vil uden tvivl gøre graviditeten og fødslen nemmere og meget mere smidig. Derfor er det er en rigtig god idé at være i god form inden fødslen.

Derfor: Dyrk motion dagligt - minimum 30 minutter om dagen.

Du kan sagtens dyrke "normal" motion, selv om du er gravid. Husk at ved motion styrker du dine muskler, knogler og led og psyke, så kroppen meget nemmere kan klare den store belastning som en graviditet og fødsel kan føles som. Du bliver også meget hurtigere frisk efter fødslen, hvis du er i god form.

Motion forebygger visse smerter
Mange gravide får lændesmerter, lægsmerter og bækkensmerter samt hævelser i arme og ben. Du kan sænke risikoen for at blive plaget af dine gener ved at træne dine muskler og bevæge din krop jævnligt og derved holde dig i god form.

Motion er godt for en gravid
Alle ved. at det er godt at dyrke motion, men mange gravide holder op med at dyrke motion, fordi de tror. at det kan skade barnet eller sætte deres fødsel i gang.

Du føder hverken for tidligt eller skader dit barn ved at motionere regelmæssigt.
Tværtimod er det rigtig godt for både mor og barn. Du må dyrke den form for motion, som du fysisk er i stand til, så længe det føles behageligt og ikke gør ondt.

Hvis du har komplikationer i din graviditet, skal du tale med din jordemoder eller læge, inden du går i gang med træningen.

Gymnastik, tempogang, løb, cykling, svømning, yoga og helt almindelige gåture er gode og sunde motionsformer for gravide. Du kan også dyrke let fitness. Men pas på ikke at løfte alt for meget vægt på én gang.

Det er en dårlig idé at dyrke ekstremsport og sport, hvor du kan blive udsat for stød eller slag, så undgå boldspil, kampsport, klatring, ridning og lignende.

Hvis du er i tvivl om hvor vidt din motionsform er sundhedsskadelig for dig og din graviditet, så tal endelig med din læge eller jordemoder om dette.

Læs også andre brugeres erfaringer med motion under graviditeten.
Besøg vores populære babyforum - Læs mere her



Indkøbsguide

Barnets forældre

Festligheder

Tøj og tilbehør

Baby

Værelse og møbler

Portrætter og foto