Gravid uge 23

Nu er du kommet til 23. graviditets uge, og barnet vejer ca. 455 g og måler ca. 28 cm fra hoved til hæl. Barnets hørelse er nu blevet meget bedre i og med, at knoglerne i det indre øre er forbenet.

Udvikling med barnet i uge 23

Barnet vil nu kunne skelne mellem lydene fra din krop og lydene fra verden udenfor, og efter fødslen vil barnet kunne genkende din stemme. Tal og syng derfor gerne så ofte som muligt til barnet.

Også fædre bør tale til deres ufødte børn – dybe mandestemmer skulle være lettere for barnet at genkende end høje mandestemmer.

Barnets synsfelt

Fra omkring 23. uge vil barnets øjne være åbne, selvom barnet endnu ikke vil kunne se ret meget.

Barnets synsfelt er begrænset, og der er ret mørkt inde i livmoderen, men efterhånden som huden på dig strækkes, bliver det efterhånden lysere.

Halsbrand & forstoppelse

Mange oplever problemer med halsbrand og forstoppelse, efterhånden som maven vokser. Hvis du hører til en af dem, der lider af halsbrand, kan det anbefales at spise mange små måltider bestående af frugt og grønt i løbet af dagen.

Annonce ♥

Små gåture efter maden kan også afhjælpe de værste gener. De hormonelle forandringer i kroppen kan give problemer med øjnene. Hvis du bruger kontaktlinser eller briller, er det en god idé at blive tjekket af din optiker.

Se også gravid uge 22 og gravid uge 24 samt gravid uge for uge