Gravid uge 10

Du er nu gravid i uge 10, og hovedet på fosteret ser stadig stort ud, og hjernen er vokset kraftigt. Fosteret måler ca. 31-42 mm fra hoved til hale. Øjne og næse ses nu tydeligt, og man kan se fingrene og tæerne.

Fosterets udvikling i uge 10

De fleste led er dannet, og kønsdelene er ved at vokse frem, selvom det stadig er for tidligt at se kønnet. Flere af de indre organer virker, og lungerne er under stadig udvikling. Mave og tarm vokser i bughulen, og hjertet er næsten fuldt udviklet.

Humørsvingninger & hormonale forandringer

Måske bliver du let irriteret og lider af humørsvingninger, hvilket skyldes hormonale forandringer. Din skikkelse vil være under konstant forandring fra nu af og indtil efter fødslen.

Motionér gerne regelmæssigt under hele graviditeten – tal med din læge, hvis der er sportsgrene, du er i tvivl om, om du må dyrke.

Se også gravid uge 9 og gravid uge 11 samt gravid uge for uge