Morgenkvalme under graviditeten
Det er helt normalt, at gravide får kvalmefornemmelser, morgenkvalme samt opkastning under graviditetens første par måneder. Derefter vil kvalmen som regel aftage hos de fleste. Der er dog nogle kvinder, som har kvalme og opkastninger meget længere tid og kraftigere end normalt.
Det er oftest førstegangsfødende og kvinder, der venter mere end et barn, som lider af morgenkvalme og opkast. Det er vigtigt, at du søger læge, hvis du oplever dette. Hvis du ikke kommer i behandling, så kan det i værste fald resultere i dehydrering, underernæring og helbredsskader på både dig og dit ufødte barn.
Man har ikke helt fastlagt årsagen til graviditetskvalmen, da hjernens opkastningscenter påvirkes forskelligt fra person til person.
Hvis du har et mildt tilfælde af kvalme og opkastninger, så kan det som regel kureres med mavesyreneutraliserende midler, som dæmper opkastningstrangen. Normalt vil du blive undersøgt for at udelukke, at der er tale om andre sygdomme såsom mavesår og tarmlidelser. Hvis du lider af et svært tilfælde, så vil det være nødvendigt at indlægge dig og give dig næring gennem et drop. Når din væskebalance er genoprettet, så vil du få flydende kost, og langsomt vil du gå over til lette måltider.
Gode råd imod kvalmen
Mange gravide kan afhjælpe kvalmen ved at spise ingefærekstrakt.
Man kan købe forskellige ingefær naturprodukter på nettet.
Det er vigtigt, at du spiser og drikker rigeligt, ellers bliver du bare endnu mere syg.
Prøv f.eks. at spise mange små måltider i løbet af dagen.
Det er vigtigt, at du undgår tom mave, da det i sig selv kan virke som kvalme.
Prøv at spise kiks inden du står ud af sengen om morgenen.
Drik gerne kamillete eller hindbærte, Coca-Cola med sukker, da dette kan virke kvalmestillende.
Undgå kaffe, rygning og alt alkohol. Undgå også parfume og andre stærke lugte.
Undgå også fed og stærk mad.
Husk at motionere og bevæge dig og kom ud og få noget frisk luft.
Dette vil uden tvivl afhjælpe kvalmen.
En del personer har også held med at prøve zoneterapi.
Læs brugernes erfaringer omkring morgenkvalme og opkastning under graviditeten.
Besøg vores populære babyforum -
Læs mere her