Undgå bisphenol A som gravid

Hormonforstyrrende stoffer er kemikalier, der forstyrrer hormonbalancen, og særligt gravide kvinder bør undgå stofferne i det størst mulige omfang.

Den nyeste forskning understreger nemlig igen og igen, hvor vigtigt det er at være særligt opmærksom på hormonforstyrrende stoffer i tiden op til, du bliver gravid samt under hele graviditeten. At undgå hormonforstyrrende stoffer er på mange måder et spørgsmål om vaner.

I denne artikel forklares det, hvordan udsættelsen for det hormonforstyrrende stof bisphenol A (BPA) kan minimeres. Artiklen er skrevet af Maria Helsbøl, cand.scient.san for Momcare.dk

Sådan overføres de hormonforstyrrende stoffer til barnet

Alle kroppens organer er forbundet via hormoner. Hormoner er kemiske signalstoffer, der regulerer mange vigtige funktioner såsom social udvikling, vækst, reproduktion og stressrespons.
Der lanceres hvert år flere og flere menneskeskabte, hormonforstyrrende kemikalier, som kan ændre kroppens naturlige hormonbalance.

Ændringerne sker, fordi disse stoffer, når de har adgang til vores krop, enten simulerer eller blokerer virkningen af kroppens naturlige hormoner og de skaber forvirring, forstyrrelser og ændringer i budbringernes funktion (kroppens naturlige hormoner).

Hormonforstyrrende stoffer bliver overført til fosteret under graviditet via moderkagen. Langt størstedelen af de hormonforstyrrende stoffer, som vi udsættes for, er via vores diæt. Bisphenol A kan blandt andet findes i dåser, vandflasker og plastikbeholdere, hvorfra stoffet bliver videregivet til mad og drikkevarer.

Annonce ♥

Et fosters udviklende krop er endnu ikke rustet til at fjerne kunstige kemiske forbindelser, og en gravid kvinde, der udsættes for bisphenol A og hormonforstyrrende stoffer, vil have langt alvorligere konsekvenser for fosteret end den voksne kvinde, der blot påvirkes i meget lille grad af de hormonforstyrrende stoffer.

International og dansk forskning viser, at tidlig udsættelse for bisphenol A skader hjerneudviklingen, dvs. barnets adfærd, motoriske færdigheder og intelligens.


Hvad er bisphenol A?

Måske har du hørt om bisphenol A før, måske ikke. Selvom du har hørt udtrykket før, er det ikke sikkert, at du ved, hvad dette dækker over, hvorfor vi her giver en grundig introduktion til stoffet.
Bisphenol A er et industrikemikalie. Hvert år bliver der produceret cirka 700.000 tons bisphenol A i EU.

Annonce ♥

Bisphenol A bruges i produktionen af den indvendige beklædning af konserves samt i produktionen af plasttypen polycarbonat.

Polycarbonatplast er en klar, hård og slagfast plasttype, der anvendes i mange forskellige typer af produkter, herunder fremstilling af mad- og drikkebeholdere, medicinsk udstyr, kontaktlinser, konservesdåser, sportsudstyr, legetøj, sutter, sutteflasker, bonpapir, elektroniske apparater, i biler og mange flere produkter.

Desuden bruges bisphenol A i lak, maling, lim og gulvbelægning.

Annonce ♥

Flere forskellige organisationer har inspiceret et udvalg af føde- og drikkevarer på konservesdåser, og fundet bisphenol A i samtlige prøver, hvilket vidner om, at der sker en afsmitning af stoffer fra emballagen til indholdet.

Koncentrationerne der findes, er dog meget lave og derfor sandsynligvis ikke sundhedsskadelige, såfremt forbrugerne vel at mærke kun spiser denne fødevare. Ser man derimod på et samlet indtag over en hel dag, hvor man sandsynligvis indtager mange forskellige føde- og drikkevarer samt andre eksponeringer (cocktaileffekter), er den samlede belastning foruroligende.

Konsekvenser

Adfærdsændringer og lavere intelligens er nogle af konsekvenserne.

Annonce ♥

En af de mest følsomme perioder i et menneskets liv er fostertilværelsen, da fosteret og dets organer i denne periode undergår en meget betydningsfuld udvikling, der kræver, at der er balance i hormonsystemet.

Hormonsystemet er involveret i stort set alle fosterets udviklingstrin, hvorfor det vil have alvorlige konsekvenser, hvis fosteret udsættes for høje koncentrationer af kunstigt fremstillede kemikalier som bisphenol A.

Den nyeste forskning viser, at hvis fosteret udsættes for høje koncentrationer af bisphenol A, er konsekvenserne senere sprogudvikling og dårligere motoriske færdigheder, end hvis fosteret ikke var blevet udsat for høje koncentrationer af stoffet.

Annonce ♥

Derudover medfører høje koncentrationer af bisphenol A i fosterstadiet adfærdsændringer (angst, ADHD, depression, aggressivitet med mere) hos børn. Det skyldes, at hjernen og andre organer er særligt følsomme over for udefrakommende hormoner eller hormonlignende stoffer i udviklingsstadiet.


Undgå bisphenol A når du er gravid

Det er nok umuligt helt at undgå at blive lidt udsat for bisphenol A i løbet af en dag. Du bør dog være yderst bevidst om, at dette er et skadeligt stof, der optræder i mange produkter, og du bør aktivt forsøge at undgå stoffet i det videst mulige omfang.

Som gravid er det ekstra vigtigt at forsøge at undgå stoffet. Det anbefales, at gravide vælger emballage, som ikke indeholder bisphenol A, fx ved at købe fødevarer emballeret i glas eller karton i stedet for på dåse.

Annonce ♥

Dåser
Dåsemakrel, -tomater, -tun og -sodavand. Der findes mange populære fødevarer på dåse. I dag er det umuligt at se, om en fødevaredåse indeholder bisphenol A, da der ikke er nedsat krav om, at dette skal fremgå nogen steder på varen.

Flere varemærker har de seneste par år fjernet alle bisphenoler i deres dåser, heriblandt Irmas økologiske dåser, Änglamark dåser og 365 dåser fra Fakta.

Plastbeholdere
Da bisphenol A ikke er mærkningspligtigt på emballagen, kan det være svært at gennemskue, hvorvidt et produkt indeholder stoffet. Gå altid efter plastbeholdere, der er mærket ’BPA free’ eller ’BPA fri’.

Annonce ♥

Nogle plastprodukter er mærket i bunden med en genbrugstrekant. Hvis trekanten har tallet syv i midten, er der risiko for, at plasten indeholder bisphenol A. Det mest brugte råd i forhold til at undgå bisphenol A er at anvende glasflasker og -emballage i alle de sammenhænge, hvor det er muligt, fx til opbevaring af mad.


Kasseboner
Langt størstedelen af boner og kvitteringer er trykt på termopapir, som indeholder bisphenol A. Sidste år blev EU-medlemslandene enige om at forbyde bisphenol A i termopapir. Dette forbud træder i kraft den 2. januar 2020, så vi er ikke helt i sikkerhed endnu, når kasseekspedienten spørger os, om vi vil have kvitteringen med.

Hvis du plejer at bruge kvitteringerne til dit eget lille bogholdersystem, anbefaler vi, at du vasker hænder kort efter kontakt med kvitteringen.

Annonce ♥

En problematisk familie

Bisphenol A har en masse kusiner og fætre; BPF, BPB, BPS osv. Flere forsøg bl.a. foretaget af DTU Fødevareinstituttet viser, at der ikke er noget, som tyder på, at disse lignende stoffer skulle være sikre alternativer.

Forsøgene viser, at de stoffer, der har samme kemiske struktur som bisphenol A, og som bliver brugt som erstatning, kan være lige så skadelige som bisphenol A.

Derfor kan et BPA-frit produkt stadig have samme negative effekter og være mindst lige så problematisk som produkter, der indeholder bisphenol A. Det er derfor essentielt at forsøge at vælge produkter, der er 100% fri for alle typer af bisphenoler.

For lidt kontrol med hormonforstyrrende stoffer

Kemikaliefirmaer skal selv dokumentere, at deres produkter ikke er sundheds- og miljøskadelige, herunder hormonforstyrrende. I 2016 viste stikprøver, at 72 procent af firmaernes indberetninger manglede vigtig information om de pågældende stoffer, hvilket selvsagt er problematisk.

Ud over den manglende kontrol er det svært at bevise, at et stof rent faktisk er hormonforstyrrende. Der er stor uenighed om, hvornår et stof er skadeligt. Denne uenighed bliver udnyttet af kemikalievirksomhederne til at udsætte afgørelser om at gøre et hormonforstyrrende stof ulovligt.

Det kan tage helt op til 30 år, fra et specifikt stof bliver mistænkt for at være hormonforstyrrende, til der nedsættes et forbud mod stoffet.

Den primære årsag til dette er, at forsøgene bliver lavet på dyr. Man kan ikke lave et forsøg, hvor man bevidst udsætter mennesker for høje doser af hormonforstyrrende stoffer og så se på, hvilke konsekvenser dette har.

Bliver et stof gjort ulovligt, kan der efterfølgende gå lang tid, før alle produkter er fjernet fra hylderne, og til at producenterne erstatter stofferne med ikke-skadelige stoffer.

Læs også vores artikel omkring parabener samt den sidste og tredje artikel i serien om hormonforstyrrende stoffer (phthalater – kommer snart), hvor der bliver sat fokus på hvordan moderens phthalater indvirker på fosteret, fosterets udvikling samt hvilke konsekvenser det vil have for fosteret langt senere i livet.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med MomCare.dk, der tilbyder fødselsforberedelse, jordemoderkonsultationer, hjælp til amning og efterfødselssamtale.