Kosttilskud til gravide

Som gravid er der tusind ting, du skal huske og forholde dig til, og det hele kan let virke meget overvældende. Gode råd er der nok af, det gælder bare om at prioritere dem.

Og et godt sted at starte er med kosttilskud, så du er sikker på at både du og barnet får det, I har brug for under graviditeten.

Kosttilskud til gravide

Graviditeten er en forunderlig, men for nogle også en udfordrende tid. Dels på grund af kroppens fysiske ændringer og den belastning, du gennemgår.

Men også fordi du som gravid bliver bombarderet med råd og vejledninger fra alle sider, der alle kun vil dig det bedste.

Men mange gange forvirrer de mange råd mere end de gavner, da nogle råd kan virke modsigende i forhold til andre, og du hurtigt når en grænse i forhold til, at kunne rumme og bearbejde mængden af information fra alle sider.

Annonce ♥

Men der er dog én ting – eller et område, som både læger og sundhedsfagligt personale kan blive enige om, og det er kosttilskud. Det er vigtigt i graviditeten at supplere din almindelige kost med et eller flere kosttilskud, for at sikre de bedste vilkår for både dig og baby.

Kosttilskud kan købes i håndkøb på apoteket eller på et online apotek som fx Mecindo.dk

Hvilke kosttilskud skal du have

Det er selvsagt en umulig opgave at strømline diverse kosttilskud, da der gudskelov er forskel på os alle. Derfor skal du altid følge din læges anvisninger, da der kan være specielle forhold, du skal være opmærksom på.

Annonce ♥

Men som hovedregel bør gravide indtage hhv.: folsyre, jern, D-vitamin og kalk.

Folsyre er et vitamin, som det er vigtigt at gravide får nok af. Folsyre findes naturligt i kosten, men er godt at tage som supplerende kosttilskud, da det forebygger neuralrørsdefekter hos barnet.

Jern er vigtigt, da undersøgelser har vist, at ca. 20% af gravide udvikler jernmangelanæmi sidst i graviditeten, hvis ikke den almindelige kost suppleres med et jerntilskud.

Annonce ♥

D-vitamin er med til at forbedre kroppens evne til at optage calcium og fremmer knogleopbygningen. Da det er de færreste af os, der får D-vitamin nok, er det vigtigt både for mor og barn at tage det som et kosttilskud.

Kalk er også vigtigt for knoglerne, men i modsætning til D-vitaminen, kan kalken fint tages i form af mælk eller mælkeprodukter. Ca. ½ liter mælk om dagen bør kunne gøre det.

Dog kan der være forhold der gør, at du enten ikke kan tåle eller ikke har lyst til mælk eller mælkeprodukter, og så anbefales det at supplere med kalk i form af et kosttilskud.

Annonce ♥

Lægens ord er lov

Selvom disse kosttilskud som hovedregel gælder for alle gravide, skal du altid rette dig efter lægens anvisninger. Der kan jo være tilfælde eller forhold der gør, at du skal have andre kosttilskud for at sikre dig selv og dit barn de bedste vilkår i løbet af graviditeten.