D. 9/3-2013 blev vi enige om at jeg skulle smide P-pillerne, med ønsket om at blive gravide.. Til at starte med var vi begge meget sikre på, at det ville ske i løbet af få måneder, og jeg ville derfor ikke starte ÆL test, men dermed bare glæde sig til en udeblevende mens eller andre tegn på en lille baby :kuller min mens kom som normalt, og min cyklus så ikke ud til at have ændret sig meget. Da der var gået 4måneder, blev jeg utålmodig. og begyndte at læse: Hvad man kunne gøre, hvad jeg skulle spise og ikke skulle. Hvor meget motion jeg skulle dyrke, hvad kæresten han skulle spise osv.... Vi er ikke et par der går i byen og drikker, vi kan en hyggelig fredag aften drikke et glas rødvin eller en øl, men så er det heller ikke mere.. Nå men jeg begyndte på folinsyre og zink, vi begyndte at spise endnu sundere osv... men stadig intet skete?? Efter ca 7måneder, begyndte tankerne, er det mig der er noget galt med? kan jeg ikke? og kæresten havde det på samme måde.. men vi fortsatte kampen og vidste også at nogle par tager det lidt længere tid for, sammen med at mine p-piller nok var langsomme til at komme ud af kroppen.. Der gik yderlige et par måneder og nu er vi oppe på 11Måneder uden held. MEN SÅ min mens udeblev og gik 4 dage over tid, tænkte YESYESYESYES nu er den her, sagde det til manden at jeg testede og han var simpelthen SÅ spændt, vi holdte hinanden i hånden de ca 3´min man skal vente og så kiggede vi....... ØV, kun 1 streg.. Jeg blev virkelig ked af det. satte mig ned på gulvet, skældte mig selv ud, fordi jeg ikke kunne præstere at opfylde vores drøm... ØV! Dagen efter kom min mens, og så var det lidt som det plejede igen, troede jeg... 10 dage efter kom min mens igen og efter det, gik der omkring 36 dage. Mit humør var helt oppe i det røde hele tiden. Og var langtfra til at holde ud.. Kæresten mente at jeg skulle tage en snak med min læge, for det kunne jo være at der var held alligevel.. Så det gjorde jeg. Men ingen baby. jeg fortalte hende om vores situration men fik blot af vide at, der var nogle som havde prøvet i flere år uden held.. SLET IKKE DEN RESPONS MAN ØNSKER.. Nå men vi måtte jo bare hjem og fortsætte under dynen.. Nå, vi skulle flytte og det resulterede også i en ny læge. Der er nu gået ca 15 måneder, og vi beslutter os for at snakke med den nye læge.. Og STRAKS er jeg sendt til første gynæ test og blodprøver, og manden til en sædprøve.. Vente Vente, så er der svar på sæd, hormon osv.. Det så egentlig fint ud, undtaget..... Jeg har forhøjet testeron, og mandens sædprøve lidt under den normale.. årh, dvs sige 2 dårlige ting. Men vi blev vidersendt til Holbæk og nu til Ultralydsskaning indefra.. Her ser det ellers også fint ud, indtil.. Lægen fortæller at på min højre æggestok ligger slim, og en mild form for Endometriose... KAN DET SNART BLIVE VÆRE ALTSÅ....
mit humør er helt i bund, faktisk så slemt at jeg må melde mig syg, og bare er derhjemme.. tankerne køre rundt, vi skændes og det er faktisk slet ikke sjovt at være til. Det hele bliver bedre og kæresten er rigtig god til at få mig på andre tanker, lave ting med mig, hygge om mig. men derfor tænker man sku stadig. Samtidige med at rigtig mange venner og veninder poster scanningsbilleder, baby billeder.. Jeg syntes det er rigtig hårdt.. Nå men så er vi kommet frem til nu, der er gået 20 måneder. vi skal til første konsultation d. 17/12 på holbæk sygehus, hvor de derefter vil finde den rigtige behandlingsform til os og ja, så inden skal jeg have foretaget en HSG, samt de skal have en ny sædprøve fra manden... Det kræver rigtig meget tid, både fritid, ventetid og også overskud.. Undskyld, min lange historie. Men trængte bare til at lufte lidt ud, har været aktiv læser herinde lidt, men først nu jeg skriver noget.
