Tullen

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    459
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

About Tullen

  • Status
    Meget aktiv

Profile Information

  • Status
    Er mamma - gravid igen

Recent Profile Visitors

1,461 profil visninger
  1. Jeg havde en babynest men valgte i stedet at bruge en side-by-seng, hvor den ene side stod tæt op af vores seng. Så var baby tæt på men ikke så tæt at jeg skulle være for bekymret for at faderen eller jeg skulle komme til at trille hen over hende...
  2. Jeg har også fået en positiv test i denne uge hvilket giver en beregnet termin d.1/11
  3. Tillykke med godt overstået scanning. Det er bare så fantastisk at se det blinker og der faktisk er noget derinde...
  4. Det endte med at være en dejlig dåbsdag. Lærke startede dagen med at fylde bleen 3 gange, den sidste gang så meget at bleen ikke kunne holde på det og hun måtte have et bad. Heldigvis var der tid til manden kunne klare det mens jeg også fik et bad. Hun ville ikke tage en formiddagslur så da vi nåede til kl.10.30 var hun ved at være godt træt og pylret. Men hun klarede det så fint i kirken og protesterede kun en lille smule da hun skulle ned og ligge da hun skulle have vand i håret ;) Men hun faldt hurtig til ro igen og hun faldt i søvn i min søsters arme under prædiken og fik en god lur. Og så passede det med hun vågnede da vi skulle ud af kirken og det gik nogenlunde med også at få taget billeder. Men så var hun så også mega sulten så hun kom hurtigt ud af dåbskjoleb og fik en tår i våbenhuset. Og så var der ellers fuld ble igen så var virkelig glad for jeg havde fået taget kjolen af inden. Under festen lykkedes det at få hende til at sove et par gange men ikke mere end en halv time. Men det var nok til hun ikke blev overtræt og hun tog det også fint at gå lidt meget fra arm til arm på alle de mennesker der gerne ville have lov. Men heldigvis lykkedes det mig også at få lov til at holde hende lidt selv engang imellem så hun lige fik en pause. Hun kunne ikke rigtig koncentrere sig om at spise i løbet af eftermiddagen så vi havde lige er par udfordrende timer om aftenen da vi kom hjem men tilsidst lykkedes det at få hende til at falde i søvn og så var vi oppe en ekstra gang i løbet af natten. Alt i alt var det en dejlig dag som gik alt for hurtigt
  5. Faddere Så har vi fået spurgt vores søskende om de vil stå fadder og som ventet vil de gerne. Og min søster vil også meget gerne bære Lærke under dåben. Vi har dog lige snakket om at det kan være hun er midt i et tigerspring så jeg vælger selv at bære hende - men satser på det ikke er nødvendigt. Men min søster bor i København og har ikke rigtig mulighed for at komme så meget forbi. Hun har lige været forbi i dag - første gang siden Lærke var en dag gammel. Så det er ikke meget hun kan nå at vende sig til hende ;) Ligenu er nye ansigter og stemmer vildt spændende - men det er jo ikke sikkert det bliver ved med at være sådan. Og så har vi snakket om vi også skal spørge vores nabokone om hun vil stå fadder. De er en familie hvor deres tro fylder en del mere i hverdagen - men mest af alt er de bare søde og imødekommende mennesker. Men tænker at det alligevel bliver i deres hjem Lærke kommer til at opleve hvordan man kan dyrke sin tro på forskellige måder. De tilhører en frikirke og vi har været med en enkelt gang da deres yngste datter blev døbt. Og det er noget helt andet end den folkekirke jeg kender. Meget af det var rigtigt fint, med moderne musik og band og en interessant prædiken. Men der var også en der talte i tunger og nogle der bad forbøn - det virkede bare lidt for mærkeligt for mig. I sidste ende ønsker jeg egentlig bare Lærke oplever hvordan man kan dyrke sin tro i større eller mindre grad og på mange forskellige måder og at hun selv skal bestemme hvad hun vil. Og det er bestemt ikke fordi religion fylder meget i vores liv. Jeg går kun i kirke ved særlige begivenheder og gerne til jul og jeg har heller ikke tænkt mig vi skal bede fadder vor ved sengetid. Vi synger gerne en salme til godnatsang - men det er fordi det er den sang jeg kender. Vi skal ind til naboen og spise i morgen og så tænker jeg vi kan snakke om det. Ved heller ikke om hun har lyst til at stå fadder når vi netop ikke dyrker vores tro mere end vi gør. Jeg har en naturvidenskabelig uddannelse og er bestemt ikke tilhænger af alt hvad det står i biblen. Men omvendt ved jeg hvor komplekse fx menneskekroppen er og alle de reaktioner der sker for at tingene fungerer. At kroppen kan fungere på den måde og ofte fikse det selv når der sker en fejl. At der ikke oftere er noget der kikser kan virke overnaturligt. At man kan skabe nyt liv og få en så fantastisk lille bitte og perfekt baby ud af det er da fantastisk. Så i min verden kan det godt være plads til man kan tro på lidt af det hele :)
  6. Ja synes også den menu lyder virkelig lækker - og så var det endda den billigste af mulighederne.
  7. Så er der booket plads på golfrestauranten og vi vælger nok følgende buffetmenu: Laksetatar på bund af salat Pasta vendt i tomatpesto med persille og pinjekerner Italiensk skinke med melon Tomatsalat med mozzarella og balsamico Tærte med rødløg og ost Krydret kartoffelsalat Tzatziki Stegt kyllingebryst med oliven tapanade Kalve culotte Og så noget is og hjemmelavet dåbskage til dessert/kaffe
  8. Det var også bare mest fordi jeg ikke kan huske at have fået noget at vide om hvor længe - kun at det var super vigtigt fra start
  9. Dåbskjole Vi skal også have fundet ud af hvilken kjole hun skal døbes i. Der findes en både i min og min mands familie. Den i min mands familie er noget ældre og lærkes oldemor er døbt i den - udover min mand og hans søskende. Så tænker uniddelbart det skal være den, men jeg vil gerne lige se den først. Indtil videre har vi jo en baby der har nogenlunde gennemsnitsstørrelse så satser på hun godt kan være i den, hun kommer til at være 3-3,5 måned ved dåb. Og ellers er den i min familie ret fleksibel så den kan passe et barn i alle størrelser. Og så skal der et lilla bånd i - det burde kunne lade sig gøre lige meget om det bliver den ene eller anden kjole. Og jeg tænker vi kører lilla tema - er allerede træt at lyserød ;)
  10. Hvor længe har baby godt af hud mod hud? Vi har glemt det efter far begyndte på arbejde igen og hverdagen begyndte. Men igår da hun var meget urolig forsøgte vi igen og hun faldt rimelig meget til ro inden alt for længe. Så tænker vi måske skal til at prioritere det lidt igen - hvis ikke andet er det super hyggeligt :)
  11. Mere inspiration... Tænker jeg gerne vil bruge et billede af hende, masser af blomster og sukkerblonderne ligesom på den blå bryllupskage og grønne kage. De kan også laves på forhånd og bliver så fine når de pyntes med sukkerperler og blomster.
  12. Dåbskage Tænker jeg bruger lidt forskelligt fra kager jeg har laver tidligere. Jeg lavede en masse sukkerblomster i foråret mens jeg var gravid - tænkte at der måske ikke var så meget overskud når først baby var her. De er i forskellige blå-lilla og hvide nuancer.
  13. Indbydelse Normalt ville jeg elske et krea projekt som at lave invitationer, men med min lille morsyge hyggefis er det ikke sandsynligt at det kan lykkedes. Den smule tid hvor det rent faktisk lykkedes at få hende til at sove i barnevogn eller seng, har jeg også brug for at sove. Derfor har jeg købt invitationer så vi kan få dem sendt hurtigst muligt - vi skal bare lige beslutte hvor det skal holdes.
  14. Så kom der er par menuforslag fra den lokale golfrestaurant - det er den mulighed vi har her i byen. Har også kigget ved en skøn lille kro der ligger 10-15 min herfra men det er lige en tak dyrere og synes hurtigt det løber op - hvis alle gæsterne kan komme blive vi omkring 40 hvoraf de 10 er børn. Har spurgt lidt mere til pris på drikkevarer og kaffe. Og så skal jeg også lige høre om jeg selv må tage en kage med. Har tidligere gjort lidt i bryllups- og dåbskager så er næsten nød til at lave en til min egen datter ;)
  15. Virkelig nogle spændende temaer ;)