[LilleMi]

tjonse, den 01 November 2011 - 11:44, sagde:

Det er ikke for at være på tværs, men hvodan ved du at din søn kommer til at bruge den halskæde?
Min kæreste har børn i forvejen (drenge), og de fik også en halskæde med deres stjernetegn i dåbsgave, og som han siger - de har aldrig brugt dem og kommer heller aldrig til det. Han synes derfor at vi skal få korset byttet.
Desuden synes jeg som sagt at det er noget andet at få én halskæde end tre + to armbånd.

Jeg frygtede faktisk også at der ville være nogen, som købte smykker til vores dreng i dåbsgave. Jeg bryder mig nemlig ikke om smykker til drenge eller mænd for den sags skyld

Men der var heldigvis ingen, der gav det

[tjonse]

LilleMi, den 01 November 2011 - 12:00, sagde:

Jeg forstår dig udemærket. Jeg kan sagtens forstå at du synes det er spild, at der er blevet brugt så mange penge på noget hun ikke kan bruge (lige nu).

Men jeg synes bare at det lader til at det har betydet meget for giverne, at de har givet lige netop den gave og derfor ville jeg aldrig bytte det og gøre dem kede af det.

Er faktisk ked af jeg ikke fik et særligt smykke til min dåb.

Det er nok lige så meget det at hun fik så MANGE dyre smykker jeg synes er ærgerligt. Det er jo ikke fordi jeg havde tænkt mig at bytte dem alle, men jeg synes at det særlige og specielle går af det når man får så mange, derfor havde jeg tænkt på at beholde 1 halskæde og 1 armbånd og bytte resten til noget hun kan bruge mens hun stadig er barn.
Desuden er armbåndene så små, at hun ikke vil kunne bruge dem som voksen medmindre hun får dem forlænget selvfølgelig. Dvs. med den størrelse de har nu, er det meningen at hun skal bruge dem som barn, og jeg synes ikke et lille barn skal gå med smykker.

[sinning]

Jeg kan sq godt forstå dig... Jeg fik selv to kæder i dåbsgave og har nærmest ikke brugt dem. Synes det lyder som en god ide at beholde hjertet, da der er en særlig mening med den... Det eneste dilemma er det med at bede om bonner. Tror jeg ville sætte dem ind i det dilemma du står i som du har forklaret os, så de kan høre hvorfor du gør som du gør.

[Mortilsmuksak]

tjonse, den 01 November 2011 - 11:44, sagde:

Det er ikke for at være på tværs, men hvodan ved du at din søn kommer til at bruge den halskæde?
Min kæreste har børn i forvejen (drenge), og de fik også en halskæde med deres stjernetegn i dåbsgave, og som han siger - de har aldrig brugt dem og kommer heller aldrig til det. Han synes derfor at vi skal få korset byttet.
Desuden synes jeg som sagt at det er noget andet at få én halskæde end tre + to armbånd.

Fordi jeg i den grad vil opmuntre ham til det. Jeg kan ikke være hundrede procent sikker nej, men det er noget som vil betyde meget herhjemme.

Og nej, jeg synes ikke der er forskel på mængden - specielt ikke når man tænker på at det er to forskellige køn.

Du spørger om vores mening og du får den, jeg ville ikke bytte. Men hvis du er overbevist om at bytte er det rigtige, skal du da gøre det!

[Nausikaa]

Nu tror jeg, at jeg bliver upopulær, men here goes:


1) Det er en ønskeseddel -ikke en bestillingsseddel. Jeg forstår virkelig ikke hvordan man kan blive sur over at få en GAVE, der ikke er på ønskesedlen
2) Når du ved at det er tradition at give piger smykker i dåbsgave, kunne du have skrevet på ønskesedlen at I ikke ønskede jer smykker til hende
3) Hvis problemet er så stort, synes jeg da at du skulle bytte smykkerne


Jeg ser dåben som en stor begivenhed, som man kun oplever én gang i livet. Jeg er stadig rigtig glad for de smykker, som jeg fik til min dåb. Derfor ønskede vi mindeværdige ting til vores søn, som ikke bare var praktiske i en kort periode. Det kan man få til fødselsdage.

Det var så min mening!

Hilsen Nausikaa, som gav sin søn et Piet Hein flag med navn og fødselsdato indgraveret til hans dåb

[Minnie]

Jeg er en af dem som bruger en ønskeseddel som en inspiratopn, og så køber jeg det som jeg gerne vil give modtageren. Eksempelvis gav mine brødre og jeg for nogle år siden min far koncertbilletter til Eric Clapton velvidende at min far aldrig ville ønske at der blev brugt så mange penge på det - men jeg ved jo at min far elsker Eric Clapton. Mine niecer har alle fået en sølv-sparabøsse i dåsgave, fordi det fik jeg af min fars faster da jeg blev døbt, og jeg er ligesom den eneste faster overhovedet i min familie da min far kun har brødre og jeg kun har brødre også.

Det var ikke ønsket, men det var det jeg gerne ville give.

Normalt har jeg ikke noget imod at folk bytter gaverne, hvis det altså ikke er regelen. Men lige præcis til en barnedåb som er en traditionel fest fuld af traditioner osv, jamen der synes jeg at man som forældre til modtageren må respektere de traditioner familien indeholder, medmindre man specifikt frabeder sig det.

Når vi på et tidspunkt bliver gravide her i huset og barnet bliver født skal der ikke være en barnedåb men en barnevelsignelse. Og der vil vi selvfølgelig overveje om der er ting som vi ønsker os til barnet, og om der er ting vi ikke ønsker, og så må folk selv vælge derudfra hvad de vil give.

Jeg forventer faktisk lidt at hvis vi får en pige, at en eller anden giver hende en kors-halskæde, og vil blive ked af det hvis hun ikke gør. Men så må jeg gøre opmærksom på, at det ønsker vi os til hende. (Altså hvis vi får en pige, som manden håber).

Derfor synes jeg ikke det skal byttes, fordi der er mange følelsler involveret i det for alle parter, og I ikke specifikt har frabedt jer smykker til hende.

Det er min mening, men held og lykke med hvad end du beslutter

[Vinnus]

Jeg holder med flertallet her.
Fik selv smykker til min barnedåb som jeg stadig bruger. Har bare fået en ny kæde at sætte det i og har fået forlænget armbåndet. For mig betyder det så meget mere at jeg har noget som folk har tænkt var lige mig, mere end hvad mine forældre mente jeg skulle ha.

Min datter på 9 er helt vild med de smykker hun fik og går med dem stortset hver dag. Min datter på 5 bruger hendes når vi skal ha pænt tøj på.

[Caddie]

Jeg ville ikke bytte dem, selv om jeg godt kan se det er ærgeligt at have fået flere smykker.
Jeg fik et Dagmar kors i dåbsgave af min mormor og morfar. Jeg bruger det sjældent, men er meget glad for jeg har det, især nu hvor kun min mormor lever. Jeg har haft det på til mine søskendes børns dåb, fx de 2 gange jeg har været gudmor for min søsters børn.
Iøvrigt var jeg i min barndom meget optaget af traditioner og min families historie, og der har mine få smykker fra barndommer betydet meget. Det er slet ikke sikkert min egen datter får det på samme måde, men jeg vil da ikke vælge det fra på hendes vegne.

[Majs]

Sikke en fed debat der er herinde!
Jeg vil heller ikke ønske mig smykker til mit barns barneåb, om det bliver en pige eller en dreng er underordnet. - jeg har ALDRIG og jeg mener ALDRIG brugt mine smykker fra dåben. Min barnets bog er dog tyndslidt fordi jeg har kigget så meget i den, så den vil jeg helt sikkert skrive på ønskesedlen.

Hvis jeg var dig, ville jeg bytte det du ikke tror der bliver brugt, men uden at bede om bonen, se om ikke du kan bytte til noget andet specielt hos guldsmeden - sige til din familie at din datter fik så mange smykker og hun når aldrig at få det brugt, så du vil bytte det til noget andet som hun også vil kunne få glæde af på samme måde. fx et ur til værelset, en æske til tænder eller hårlok eller bedre endnu et fotoalbum, evt sådan et man kan gravere i. Det er stadig specielt og et varigt minde - hvis du eventuelt kan liste det sådan ind at du kan spørge dine forældre og svigerforældre hvad de syntes du skal bytte det til, så har de noget at skulle have sagt i sagen. Sådan ville jeg gøre det.