[Vanni]

Info om dåbstøjet:

I modsætning til konfirmationskjoler og brudekjoler går dåbskjoler meget ofte i arv inden for de enkelte familier, og hver gang en ny er blevet døbt i kjolen, påbroderes barnets navn. På den måde udgør dåbskjolen et symbol på det engang så vigtige tilhørsforhold til slægten. Når man er blevet døbt og har fået sit navn syet på kjolen, er man blevet optaget i slægten.
Fra slutningen af 1960'erne og frem til begyndelsen af 1990'erne lod mange være med at få deres barn døbt. Hvis barnet skulle døbes, brugte man i alt fald ikke penge på noget så nytteløst som en dåbskjole. Den kunne lejes i stedet for. Derfor har traditionen med familiedåbskjolen i nogle kredse været forsvundet i en periode. Og nu, hvor flere igen ønsker at få deres børn døbt og helst i deres egen dåbskjole, har man været nødsaget til at genskabe traditionen, enten ved at købe en ny og lade den gå i arv, eller på anden vis at skaffe en dåbskjole, der kunne symbolisere tilhørsforholdet til slægten eller familien.
En familie, hvor man ikke har en familiekjole, kan lade fremstille en dåbskjole med dele fra mormorens brudekjole, datterens konfirmationskjole, en bordløber broderet af den ene oldemor og en blonde hæklet af den anden oldemor.

Lyserødt og lyseblåt
I hele den vestlige verden bruger man den lyserøde farve til at markere, at det er en pige, mens den lyseblå markerer, at det er en dreng. Det er særlig udpræget at benytte disse farver på dåbskjolen og dåbshuen, fordi det ofte er den eneste måde, man kan se forskel på, om dåbsbarnet er en pige eller en dreng.
Her i Norden er det ældste vidnesbyrd om, at man har brugt henholdsvis lyserødt og lyseblåt på pigers og drenges dåbshuer, fra midten af forrige århundrede, hvor man gjorde det på dåbshuerne i Skåne. Før den tid var drengenes og pigernes dåbshuer ens. Fra sidste halvdel af 1800-tallet har man nogle steder i Danmark brugt at sætte røde bånd og sløjfer på pigernes kristentøj og blå på drengenes.
Rødt symboliserer normalt kærlighed og ømhed, mens blåt symboliserer troskab og bestandighed. Og da det er sådan, at lyse farver forstærker symbolerne, betyder lyserødt derfor lykkebringende kærlighed og lyseblåt lykkebringende troskab.

Dåbstøjet
Dåbsdragten har ikke altid været hvid, sådan som den er i dag. Den var hvid i den katolske tid, hvor barnet blev iført dragten umiddelbart efter dåben, Kristentøjet kaldte man denne hvide dragt og hvide hue - en benævnelse, der holdt sig til ind i 1800-tallet.

Hvid eller kulørt
Efter reformationen afskatfedes den hvide dragt, og i stedet fik man en kulørt dåbsdragt. Den havde form som en pose og blev da også kaldt kristenposen. Det var ofte en temmelig kostbar dragt af fint stof og udsmykket med silkebånd og sløjfer, glasperler og forskellige guld- eller sølvkniplinger. Nogle steder blev der syet en ny sløjfe på dragten, hver gang et barn var blevet døbt i den. Rødt var yndlingsfarven til dåbsdragter, sandsynligvis fordi farven ifølge folketroen var ondtafværgende, jf, også brudens dragt.
Det hvide kristentøj dukkede op igen i løbet af 1700-tallet Dragten blev på det tidspunkt lavet af hvid silke med et rødt kors over brystet og kulørte bånd langs siderne.
Dåbskjolen er det yngste trin i udviklingen. Den blev almindelig i løbet af 1700-tallet. Til at begynde med bibeholdt man de stærke farver, især var en rød kjole populær, men hele det store båndudstyr bortfaldt efterhånden. Selv om den kulørte dåbskjole er blevet brugt helt ind i begyndelsen af det 20, århundrede, blev den hvide dåbskjole
moderne i sidste halvdel af 1800-tallet. Den var gerne lavet af noget fint klart stof med en rød underkjole.

I arv eller leje
Dåbsdragten var som regel meget kostbar og derfor ikke hvermandseje. Man kunne leje den af jordemoderen eller præstekonen, men der var også familier i både det 17. og 18. århundrede, der havde en dåbskjole, som gik i arv, og som alle familiens børn blev døbt i, sådan som vi kender det i dag. Hvis en kvinde var i besiddelse af en fin dåbsdragt, blev hun ofte gudmoder til mange.

[Vanni]

Info om dåbshandlingen:

Vælger man at lade sit barn døbe i kirken, hvilket 79,2% af danske forældre gjorde i 1996, skal man henvende sig til præsten og bestille tid til den kirkelige handling. Man skal blandt andet meddele gudmoderens eller gudfaderens navn samt oplyse navnene på de mindst tre og højst fem faddere. I den forbindelse er det meget almindeligt, at præsten snakker med barnets forældre om, hvad dåben er for noget. Dåben er den eneste af de kirkelige handlinger, der er et sakramente. Dvs. en hellig handling, hvortil der er knyttet et guddommeligt løfte om nåde.
Den ene forælder kan godt alene bestemme, at barnet skal døbes. Det gælder dog ikke, hvis man på et tidligere tidspunkt i fællesskab har afgivet skriftlig erklæring om, at ens børn skal opdrages i en anden tro eller i et andet kirkesamfund.
Dåben foregår normalt i forbindelse med en almindelig gudstjeneste. Ved dåbshandlingen deltager dåbsgæsterne fra gudstjenestens begyndelse. Forældre og gudmoder eller gudfader kan selv bestemme, om de vil være til stede ved gudstjenestens begyndelse, eller om de vælger at møde efter prædikenen. De fleste foretrækker det sidste.
Vælger man at komme efter prædikenen, vil man under samtalen med præsten inden dåben få at vide, hvad der er gældende praksis i den pågældende kirke. Mange af disse mere praktisk betonede omstændigheder varierer fra kirke til kirke. Fx kan dåbshandlingen være placeret forskellige steder i gudstjenestens forløb, ligesom der også kan være forskellig praksis for, hvornår dlåbsbarnet bæres ind i kirken og forlader den igen.
Man kan - efter aftale med præsten også vælge et andet tidspunkt for barnedåb. Der er eksempelvis nogle, der vælger at holde bryllup og barnedåb samtidigt.

Dåbshandlingen
Vælger man at komme efter prædikenen, vil man under samtalen med præsten inden dåben få at vide, hvad der er gældende praksis i den pågældende kirke. Mange af disse mere praktisk betonede omstændigheder varierer fra kirke til kirke.
Når barnet er blevet båret ind i kirken, får den person, der bærer barnet, anvist en plads - almindeligvis i nærheden af døbefonten - og bliver siddende der under første dåbssalme, og mens præsten læser lovprisningen og bønnen. Det er praktisk at bære barnet på venstre arm, da det så ligger rigtigt placeret, når det senere skal holdes ind over døbefonten.

Dåbshandlingen - ifølge 1991-ritualet
Præsten indleder selve dåbshandlingen med en lovprisning af Gud, og bagefter beder han en bøn - en kollekt - på sine egne og menighedens vegne. Blandt andet beder han i denne bøn Gud om at tage imod barnet, som nu skal døbes:
"Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Lad os alle bede!
Vi takker dig, himmelske Fader, fordi du ved din enbårne Søn har givet os den hellige dåb, hvori du gør os til dine børn og skænker os Helligånden med syndernes forladelse og det evige liv.
Vi beder dig. Tag i nåde mod dette barn, som vi bærer frem for dit åsyn. Indlem det i din menighed og bevar det i dit samfund både her og hisset!"

Herefter siger præsten:
"Således taler vor Herre Jesus Kristus",

hvilket betyder, at han nu skal til at læse op fra Det Nye Testamente. Som altid, når der læses op af Bibelen, rejser alle sig, og præsten fortsætter:
"Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."

Præsten fortsætter:
"Evanglisten Markus skriver:
Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det". Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem. "

Nu opfordrer præsten menigheden til sammen med ham at bede om velsignelse for det eller de børn, der skal døbes, og barnet bæres hen til døbefonten. Faddere og følge kan gå med, hvis de ikke spærrer alt udsyn for menigheden. Da børn spærrer mindre end voksne, er de næsten altid velkomne til at komme tæt hen til døbefonten.
Hvis der er flere børn, bæres de hver for sig hen til døbefonten. Præsten tegner derefter med hånden kors for ansigtet og brystet af den, der skal døbes, og siger:
"Modtag det hellige korsets tegn både for dit ansigt og for dit bryst, til et vidnesbyrd om at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus".

Og herefter spørger præsten gudmoderen eller gudfaderen om barnets navn og siger, efter at barnets fulde navn er blevet oplyst:

"NN forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen?"

Gudmoderen eller gudfaderen svarer hertil: "Ja".

"Tror du på Gud Fader, den Almægtige, himmelens og jordens skaber?"

Gudmoderen eller gudfaderen svarer: "Ja".

"Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, Vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde?"

Gudmoderen eller gudfaderen svarer: "Ja".

"Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og et evigt liv?"

Gudmoderen eller gudfaderen svarer: "Ja".

"Vil du døbes på denne tro?"

Gudmoderen eller gudfaderen svarer: "Ja".

Mens barnets hoved holdes ind over døbefonten, hælder præsten tre håndfulde vand over det og siger samtidig:
"NN Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen".

Præsten lægger nu atter hånden på barnets hoved, mens han siger:
"Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som nu har genfødt dig ved vand og Helligånden og skænket dig syndernes forladelse, han styrke dig med sin nåde til det evige liv! Han bevare din udgang og indgang fra nu og til evig tid. Amen".

Herefter bedes fadervor, mens præsten igen lægger sin hånd på den døbtes hoved.

Talen til fadderne
Nu sætter alle sig ned igen, bortset fra fadderne og eventuelt forældrene. Til dem siger præsten følgende, evt. formuleret med hans egne ord:
I, som er faddere til dette barn, kan nu bevidne, at det er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Og I skal vide, hvad I skylder det barn, hvis faddere I er: Hvis det sker, at forældrene dør, før barnet kommer til skelsalder, da skal I, så vidt I har mulighed for det, drage omsorg for, at det oplæres i den kristne børnelærdom, for at det må blive i Kristus, ligesom det nu ved dåben er indpodet i ham.
Fred være med jer! Amen.

Efter dette bærer man barnet tilbage til sin plads, og ofte synges der endnu en dåbssalme før gudmoderen eller -faderen, når der er givet tegn til det, forlader kirken med barnet.
Til sidst bedes en fælles bøn, hvorefter forældre, søskende og den nærmeste familie kan forlade kirken. I våbenhuset ønskes forældrene tillykke, og først nu må der tages billeder/video medmindre andet er tilladt eller aftalt.

[Vanni]

Overtro og dåb


Man sagde, at barnet skulle sove sin første søvn efter dåben i kristen klæderne. Så skulle man få et roligt barn, og fraveg man skikken ville barnet ikke blive ret gammelt og "tabe velsignelsen" oven. i købet. Barnet skulle desuden sove med det tørklæde, som fadderne havde ofret penge på i kirken.
Når barnet vågnede, blev kristentøjet taget af. Men inden det blev lagt væk, brugte man nogle steder at hænge det op, fordi barnet ellers ikke ville vokse.

Brød, salt og penge
Mange har i tidens løb brugt at fastbinde en lille pose med brød, penge og eventuelt også salt inde under dåbskjolen. Den almindelige opfattelse har været, at barnet aldrig ville komme til at mangle penge eller brød, og at det ville være beskyttet imod onde magter.
I 1800-tallet og tidligere lagde man disse ting oven på barnets bryst, og de blev gemt, som var de guld. Vi ved fx at Peder Hansen, der var kapellan i Faaborg, havde gemt sit dåbsbrød, for at det kunne blive spist af gæsterne til hans bryllup, der blev holdt den 20. februar 1625.
Brød med salt på har i århundreder været anvendt i forbindelse med en ed, der skulle bekræftes, jf. i øvrigt den romerske bryllupskage (se også: Bryllupskagen). Så sent som i slutningen af forrige århundrede blev det anvendtj de arabiske lande, når man skulle indgå en aftale om en eller anden alliance. Samtidig med, at man dryssede saltet på brødet, sagde man: "Jeg er dine venners ven og dine fjenders fjende". Det er også en gammel semitisk skik at give en tidligere fjende salt og brød, fordi han derefter blev anset som en ven.

Det var også af stor vigtighed, at den, der bar barnet ind i kirken, sørgede for, at det fik benene ind ad døren før hovedet, da barnet ellers ville blive en, der gik og faldt over sine egne ben. Hun skulle være fastende og ikke spise noget, før de kom fra kirke, for ellers ville det ikke senere være til at fylde med mad, Endvidere skulle hun om morgenen, inden de tog til kirke, prøve lidt af al slags arbejde, for ellers ville barnet ikke komme til at du til noget. Det var ligeledes vigtigt, at den, der holdt barnet over dåben, læste hvert ord efter præsten og holdt barnet lige under bogen, for da ville det få let ved at læse.

[Vanni]

Info om fadderne

Indtil omkring 1850 var barnets forældre aldrig med i kirken på dåbsdagen. Det var fadderne og gudmoderen, der bragte det lille barn til kirken og var vidner på, at dåben gik rigtig til.
Gudmoderen betragtedes som den vigtigste af fadderne. Det var hende, der fik overrakt barnet af moderen og faderen, og det var til hende, de hviskede barnets navn. Dette måtte endelig ikke siges højt før dåben, fordi det kunne bringe ulykke over barnet.
Ved hjemkomsten fra kirken måtte gudmoderen under ingen omstændigheder slippe barnet, før hun kunne lægge det i faderens arme. Faderen bar så barnet ind, før nogen anden gik over dørtærsklen, og det blev straks lagt i vuggen, enten direkte af faderen eller via moderen.
At være fadder var ensbetydende med, at man skulle af med ikke bare en faddergave, men flere: Til præsten, til barnet, til moderen og undertiden til ammen, eller som man sagde: På alteret, på brystet, udi sengen og på vuggen. Umiddelbart efter at man i kirken havde afleveret sit offer til præsten, lagde man en guld- eller sølvskilling på barnets bryst. Enten lå der et lommetørklæde, hvori pengene kunne samles, eller der var påsyet en eller to lommer på dåbskjolen til formålet.
Der kan næppe være nogen tvivl om, at disse gaver oprindeligt har haft en religiøs betydning og været ofre eller beskyttelsesmidler for det pågældende barn. Dels blev ofret givet i kirken, dels blev det givet i form af ædelt metal, der ansås for et sikkert middel imod troldtøj (se også: Brød, salt og penge). Faddergaverne var et godt stykke ind i 17OO-tallet af temmelig stor værdi, men herefter tog overdådigheden gradvis af Selvom der nu kun skulle være fem faddere, blev bønderne ved med et stykke ind i 1800-tallet både at have mange faddere og at ofre på barnets bryst. Sandsynligvis for på den måde at få et økonomisk bidrag til barselsgildet.

[Vanni]

Mere om fadderne:

Fadderne og gudforældrene
I dag skal der være mindst tre og højst fem faddere. Hvis en eller begge forældre indskrives som faddere, skal der kun være to andre, men der må stadig gerne være fem, så der i alt bliver seks eller syv faddere. De fleste faddere vælges blandt de nærmeste familiemedlemmer og venner.

Blandt fadderne skal der være både mænd og kvinder, og i det mindste en af dem skal være fra forældrenes egen generation. Alle fadderne skal være over den gældende konfirmationsalder, hvorimod det hverken er en betingelse, at man er medlem af kirken eller konfirmeret, blot man er døbt.
Fadderne har to funktioner, de er dåbsvidner, og de påtager sig at sørge for, at barnet får en god og kristen opdragelse, sådan som det også fremgår af dåbsritualet.
Det betragtes som en almindelig regel, at man som fadder viser barnet en særlig interesse og fx husker dets fødselsdag, dåbsdag og lignende, og endvidere støtter det, hvis det skulle få brug for det. Det er derimod ikke rigtigt, at fadderne, som mange tror, har pligt til at forsørge barnet, hvis det mister sine forældre.

[Vanni]

Dåb af allerede navngivne


I de fleste tilfælde finder en sådan dåb sted, fordi barnet ønsker at blive konfirmeret. Det kaldes mange steder for voksendåb. Barnet skal, indtil det er fyldt 18 år, have sine forældres tilladelse til at blive døbt. Alle, der ikke er døbt, kan til enhver tid vælge at lade sig døbe. Dåb af personer, der er myndige, overflødiggør konfirmationen, selvom der dog ikke findes nogen lovgivning på området, der har fastslået dette.
Den såkaldte voksendåb af unge, der skal døbes, før de kan blive konfirmeret, er blevet mere og mere almindelig.
Vores barn er i forvejen navngivet, men skal døbes, når vi engang er kommet hjem til Danmark og faldet godt til.

[Vanni]

Gudmoder eller -fader

Hvis det er en af fadderne, der bærer barnet, kaldes denne fadder for gudmoder eller gudfader. Gudmoder eller -fader er folkelige begreber, som kirken for så vidt er ligeglad med. I dag er det mest almindeligt, at det er barnets moder, der bærer det, men tidligere var det som regel farmoderen, der bar den førstefødte søn, og mormoderen, der bar den førstefødte datter. Hvervet blev betragtet som ærefuldt og kunne derfor let give anledning til jalousi. Det er muligvis derfor, at det i dag er moderen, der varetager denne funktion, ud over at barnet simpelthen er mest tryg, når det er moderen, der bærer.

[Vanni]

Info omkring festen

Normalt er antallet af gæster til en barnedåb og den efterfølgende frokost eller middag mindre end i forbindelse med de øvrige af livets fester. Gæsterne består af den nærmeste familie og som regel kun dem blandt ens venner, der har stået fadder.
Selvom det efterhånden er blevet mere almindeligt at holde festen efter barnedåben ude på restaurant, så holder de fleste dog stadigvæk festen hjemme, blandt andet fordi det af hensyn til barnet er det mest praktiske. Som regel med hjælp enten af en kogekone eller serveringspersonale eller måske begge dele. Gæsterne samles i hjemmet umiddelbart efter barnedåben, og det vil som regel sige omkring kl. 12. De fleste serverer et glas vin, øl eller vand, mens gæsterne samles, og omkring kl. 13 går man til bords. Der er så godt som aldrig musik i forbindelse med en barnedåb, ligesom også sange er sjældne. Derimod kan der godt være taler.

[Vanni]

Info om maden
Afhængig af de enkelte familiers traditioner serveres der enten frokost med øl og snaps eller middag med tre retter mad og vin. Efter maden serveres der kaffe og småkager. Der er kun sjældent musik i forbindelse med en barnedåb.
I de tilfælde, hvor gæsterne bliver til først på aftenen, stilles der igen vin, øl og vand frem, og ved 19-tiden serverer mange enten suppe eller laver et tagselvbord med pølse, postej og ost.
Festen slutter senest kl. 21, i alt fald når barnedåben er foregået en søndag, sådan som det stadigvæk er mest almindeligt. De, der vælger at holde barnedåb en lørdag, gør det ofte for at kunne gøre noget mere ud af festen. Dåben foregår da som regel sidst på eftermiddagen og festen om aftenen.

[Vanni]

Info om gaverne

I dag består gaverne til en barnedåb ikke kun af sølvskeer og -gafler, sølvkrus, sølvtallerkener, sølvsparebøsser, sølvsmykker, dagmarkors osv. På gavebordet finder man også billedbøger, tøj, bamser, rangler, ja alle de ting, man også kan finde på fødselsdags-gavebordene. Der er dog stadig en tendens til, at faddergaverne er lidt mere traditionsbestemte end de øvrige gaver. Hvis man giver sølvting, er der mange, der vælger at få indgraveret dåbsdatoen

[Vanni]

Bordet:

Borddækning
Barnedåben hører til en af de fester, hvor farverne i forbindelse med bordpynten næsten altid er bestemt på forhånd. Hvis det er en pige, der skal døbes, skal farverne holdes i lyserødt, og hvis det er en dreng i lyseblåt. S også: Borddækning.

Bordplan
Hvis der laves bordplan til en dåb, hvor der som regel ikke er så mange gæster med, kan man sørge for, at gudmoderen og fadderne får en hædersplads, hvilket i dette tilfælde vil sige i nærheden af dåbsbarnets forældre.

[Vanni]

Indslag:

Taler
Til dåbsfesten er det almindeligt, at den ene af forældrene takker fadderne, fordi de har villet påtage sig et ansvar for deres barn. Fadderne kan tilsvarende takke forældrene for den tillid, de har vist ved at vælge dem.

Lejlighedssange
Der er meget sjældent lejlighedssange til en barnedåb. Selve hædersgæsten har jo ikke megen glæde af at høre sangen, der er skrevet til hans eller hendes ære. Enkelte vælger i stedet at tilegne de nybagte forældre sangen, eller man kan skrive den, som om det er barnet selv, der har lavet en sang til sine forældre

[Vanni]

Overordnet info:

Barnedåb oftest finder sted i forbindelse med søndagsgudstjenesten, og hvis der skal holdes dåbsfest samles gæsterne gerne umiddelbart efter, det vil typisk sige omkring klokken 12, hvor man kan servere en let drink el.lign.

Selve festen kan holdes som en reception, en brunch eller som en mere traditionel frokost eller middag. Hvis man vælger receptionen, kan man arrangere en buffet og en bar, og ellers lade gæsterne bevæge sig frit rundt.

Holder man sig til den mere traditionelle frokost eller middag, skal man huske, at fadderne, især gudmoder eller -fader, skal placeres tæt ved barnets forældre, men ellers er ikke særlige regler mht. bordplanen.

[Vanni]

Bordopstilling
Det er ikke kun bordenes pyntning, men også bordenes indbyrdes placering der har indflydelse på festdeltagernes gode stemning.

Placeringen af borde og bordenes form og størrelse har stor betydning, men det ideelle gæstebud, hvor man kan side ved et enkelt bord med 10 personer der kan kommunikere på langs og tværs, er sjældent nok, når vi holder fest.

Der er flere muligheder for optilling af borde og når man besigtiger et lokale, står bordene ofte i den optimale opstilling. Har man en anden opstilling i tankerne må den drøftes med restauratøren før man bestiller lokale. Nogle opstillinger kræver mere plads end andre, og er lokalet ikke stort nok til den ønskede opstilling lader man ofte rummet komme til at bestemme. Få det afklaret ved første samtale med spisestedet, så en ændring kan gennemtænkes og føre til accept eller find et andet festlokale.

Se på de forskellige bordopstillinger, men hør også hvad restauratøren har at sige. Han har også nogle krav, bl. af hensyn til servering og personale.

Et langt bord
Er den mest almindelige bordopstilling, hvor gæsterne kan samtale på langs og tværs næsten alle kan se hinanden.
Festens midtpunkt (fødselar eller brudepar) kan placeres ved bordenden, men så kan der være langt til gæsterne i den fjerne ende. Festens midtpunkt kan også placeres midten af langsiden, med front mod indgang og centrum af lokalet, f.eks. dansegulv.


Flere lange borde
To eller flere lange, parallelle borde er ikke meget anderledes end et langt bord eller et E bord - men det udnytter pladsen optimalt og socialt set giver denne opstilling langt den bedste feststemning.
Ikke alle sidder nu ved værtens bord, men det hele virker måske lidt mere hyggeligt og intimt.

Flere lange borde med Højbord
En spændende bordopstilling fra middelalderen, hvor værtsparret kan se alle gæster og omvendt.
Giver god udnyttelse af pladsen og giver gode muligheder for at placere specielle gæster centralt.

Flere små borde
Man kan også dække op ved mindre borde, men husk at den eller de, der fejres sidder så centralt som muligt. Denne opdækning giver meget hyggesnak og er ikke så pladskrævende, men måske lidt café-aktigt.

Runde borde
Runde borde (8-12 personer) giver samtale-vanskeligheder med dem der sidder på modsatte side, så der alligevel kun kan tales med sidemændene. Mindre runde borde (op til 8 personer) fungerer bedre i denne sammenhæng men noget af fællesfølelsen forsvinder, og mange ved runde borde sidder med ryggen til alt hvad der foregår.
En flot og hyggelig måde at placere bordene på, men meget pladskrævende og husk at placere festens midtpunkt centralt med udsyn.

U bord - hestesko bord
Er en meget almidelig opstillingsmåde. Ved borddækning på begge langsider kan der sidde mange gæster og de kan samtale over bordet. Der vil være en del der sidder med ryggen til hinanden, men det kan måske anvendes til 'gæsteadskillelse'.
Til større fester, hvor man ønsker, at alle gæsterne skal sidde ved ét bord.
Gør man det, har alle gæsterne mulighed for at se den eller dem, der er festens midtpunkt. Ved mange gæster kræver dette meget plads og giver spild i centrum. Sidder gæsterne kun på ydersiden kan alle se hinanden, sidder der også gæster i inderkredsen kan alle ikke se hinanden.

E-form
samme forhold som hesteskoopstillingen, men her udnyttes centrum med en
ekstra række (3 evt 4) fra hovedbordet. Mange vil side med ryggen til hinanden, men det udnytter pladsen optimalt.
Derfor er denne opstilling meget populær.

Skoleopstilling
Højbord (Kateter) og løse borde, alle med gæsternes front mod højbordet. Ikke velegnet til selskabelig spisning.

Viftebord - Skrå opstilling af flere borde
Er der plads nok kan bordene opstilles i vifte med et hovedbord (højbord), hvor brudeparret og de nærmeste sidder og så flere andre borde i en vifte foran dette. Kræver plads, men kan se meget imponerende ud. Ikke alle sidder nu ved værtens bord, men det hele kan virke meget hyggeligt.

Vinkelopstilling
Festens midtpunkt (fødselar eller brudepar) skal placeres i midten på ydersiden, med front mod indgang og centrum af lokalet, f.eks. dansegulv. Hvis lokalet ikke er egnet til et langt bord, er det en anden måde at have et langt bord på.

Firelænget bord - stort bord - rundkreds
Det firelængede bord (sammensat af flere i kvadrat eller rektangel) hvor man sidder på ydersiden, med eller uden åbning i midten. Her er fordelen at alle kan se hinanden, men skal måske råbe til gæster på den anden side af bordet. Til gengæld kan du vinke til dem.
Kommer der underholdning mv. kan det foregå inde i midten og så bliver det næsten som en cirkusarena, hvor alle kan se uden at skulle vende og dreje sig konstant.
Kræver meget plads, men giver mulighed (og måske besvær) for speciel bordpyntning og giver mulighed for speciel dekoration i centrum..

[Vanni]

Information omkring bordplanen og dennes regler:

I Danmark sidder damerne til højre for herrerne.
(Nogle siger at det er for lettere at kunne kikke lidt gennem damernes bluseknapning - men det er en god måde at huske det på, når man ved at damebluser knappes omvendt af herreskjorter.)

En værtinde skal have selskabets ældste eller fornemste herre til bords, eller ham, der ikke tidligere har været i hjemmet.
Værten skal have den ældste eller fornemste dame til bords (højre side), eller hende der ikke tidligere har været i hjemmet.
Vært og værtinde må ikke have hver sin halvdel af samme ægtepar til bords.
På sin højre side kan værtinden godt have den mand, der er gift med værtens borddame.
Er der kun en dame med i selskabet, værtens kone, skal hædersgæsten have hende til højre.
Til selskaber med lutter kvindelige gæster har værtinden den kvindelige hædersgæst på sin højre side.
Til selskaber med lutter mandlige gæster skal værten have den mandlige hædersgæst på sin venstre side.
For alle ægtepar og papirløst samlevende gælder, at de ikke må have hinanden til bords og ikke være byttet lige over. Forlovede par - hvis sådanne endnu findes? - har derimod hinanden til bords. (i Thy og på Djursland findes undtagelser).

Skandinavisk bordplan:
Herren skal have sin borddame på sin højre side.
I det øvrige Europa, plus Island, er det omvendt. Deltager en udenlandsk hædersgæst, så er det hans/hendes skik, der skal følges. (eller vore skikke forklares)

Når bordplanen skal lægges, kan man gå frem efter følgende:
1. Hvor skal vært og værtinde sidde?
2. Hvem er "finest" / "ældst", eller hvem har ikke været her før?
3. Hvordan får vi ægtefæller placeret?

Bordplacering til bryllupper
Alle brudepar, det gælder både de første- og fleregangsgifte, samt kobber-, sølv-, koral-, guld-, diamant- og jernbrudepar, skal sidde ved siden af hinanden, hun på hans højre side.
Har brudeparret forældre, sidder brudens far på hendes højre side, og han har brudgommens mor til bords. Ved brudgommens venstre side sidder hans svigermor, og hun har hans far på sin venstre side.
Disse regler har den praktiske hensigt, at man undgår, at nogle bliver sårede. Thi sådan hører det sig bare til.
Borgmester, giftefoged eller præst, der har viet parret, skal, hvis han eller hun er inviteret med, have hæderspladsen lige efter forældrene.
Savnes en af forældrene, skal den, der har viet dem, indtage den pågældendes plads.
Rangfordeling og " fornemhed" er behagelig uafhængigt af, hvor meget eller hvor lidt folk er blevet l tilværelsen. Det er familieskabet, der tæller En glemt moster, der dukker op ved et sølvbryllup, indtager en selvfølgelig "høj" plads og sidder f.eks. på venstre side af sølvbrudgommen. Det er slægtskabet, det dre- jer sig om, ikke position eller karriere. Og jo ældre et familiemedlem er, desto "finere" skal det sidde l forhold til hovedpersonerne.
Dette er en tradition, der er værd at bevare. Børn og unge placeres ofte samlet ved den ene bordende.

[Vanni]

Dåbskagen endnu engang:

Jeg har forelsket mig for vildt endnu engang i Troldemors kagebord, og hendes smukke kager, så hvis det passer ind, så håber jeg på, at hun får tid, lyst og overskud til at lave kagerne til vores barnedåb.

Sætter lige et billede ind af hendes kagebord til Marlons barnedåb

[Vanni]

Opsamling på alt den info:

Jeg har fundet alle informationerne på festensabc.dk. Og det har jo igen sat en masse tanker i gang.
Jeg kan mærke at kristendommen betyder mere og mere for mig, om det er fordi vi mødt modgangen med ufrivillig barnløshed, eller om det er fordi, jeg arbejder med sidste fase i livet - nemlig beboerne på et plejehjem, som gør at jeg har behov for at tro på en gud, en tro på at der er en mening med det, som sker.
Men i hvertfald bliver jeg mere og mere bekræftiget i, at vores barn skal døbes og gerne i kirken, hvor Henrik og jeg blev gift, og hvor mine bedsteforældre på min mors side ligger begravet.

Angående festen har jeg kunne læse mig til, at det mest er for familien, hvilket gør, at vi kan holde antallet af gæster nede, og evt. holde det hjemme, det er i hvertfald en stor mulighed, hvis dåben bliver om sommeren, måske vi også kunne holde det hos mine forældre, hvis vi "kun" er familien og de nærmeste venner.

Fadder og gudmor/gudfar, her tænker jeg lidt, at vi har jo valgt de fadder, som vi ønsker os. Kammeraten Jan ( er selv adopteret fra Korea, og regner med han skal være en stor del af vores liv efterfølgende, vi snakker meget med ham om vores tanker og hans om alt dette, fordi han har oplevet det på egen krop), Kammeraten Knudsen (som er ham, der kommer med ting til os hele tiden), vennen Michael (som er en måsker) og så tænker jeg vores svigerinde, hende som lige er blevet gift med min mands bror, og så min kusine som gudmor. Så er vi oppe på max. Jeg tænker, at der er et behov for en gudmor/gudfar til at følge barnet, og være ved det, når det er.

[Vanni]

Troldemor har fundet disse invitationer, som jeg også har forelsket mig i

[Vanni]

endnu et par headpieses, som kunne være aktuelle til barnedåben



er særligt vil med det 2. øverste og det nederste. Endnu engang en Miss-Lena prodution og kan kontaktes her