Maharet

Flere børn eller ej?

4 indlæg i dette emne

Hej piger

 

Ny i dette forum, og er i bund og grund kommet, for at læse og hører andres tanker i håb om, at få en større forståelse for mine egne.

 

Jeg er Mor til to bonus drenge og en bio pige. Drengene lever pt i en 7/7 ordning og den yngste er 7½ år ældre end vores pige. Jeg ønsker mig på mange måder brændene et barn mere som har mine gener, en som vores datter er mere jævnaldrende med og som hun kan bånde med, en som jeg kan kalde min alle de "egoistiske" grunde i, at få et barn.

 

Vi nyder "friheden" i, at der kun er et barn når drengene ikke er hjemme, men omvendt giver 2 børn også meget glæde. Dog er vores datter ufattelig morsyg og diskutere ofte med den bette af knægterne om, at jeg kun er hendes mor. hun er 2 år og 3 måneder nu og ved meget kan ændre sig, men kan ikke lade vær og tænke, at jeg er for egoistisk ved at hun nu skal dele med en mere selvom det også gerne skulle være en gave. Selvom jeg aldrig mindes det problematisk da det kun var drengene, frygter jeg stadig, at vi pludselig mister for meget frihed. og ikke mindst, er jeg i stand til, at elske en baby mere lige så højt?

 

Ofte tænker jeg at vi har det godt sådan her bare med en enkel bio, men ikke uden tanken om, at jeg vil fortryde det hvis jeg ikke får en mere.

Vi har egentligt planlagt at starte projekt baby op om 14 dage, men tanken "er det nu det rigtige" vil ikke rigtig slippe..

 

 

Det var vist lidt rodet skrevet, men er der nogen som kan genkende lidt og vil bidrage med lidt tanker til mit rod? :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Kan godt forstå din bekymring, men hvis I føler, at det rigtige er at få en baby mere så synes jeg det er det I skal.

Det lyder ikke til, at arbejdet i at få en mere,  vil være i drengene, men at det er jeres datter, der vil reagere mest på det. Men når du er blevet gravid, så er det jo at snakke med jeres datter omkring og tage hende så meget med i det som muligt.

Da vi skulle have vores nummer 3, var jeg også spændt på, hvordan det ville føles, at miste noget frihed da vores 2 børn, på det tidspunkt var 6 og 5 år. Så de var jo også meget selvstændige og vi skulle ikke stå op med det samme om morgen i weekenden. Men friheden har nu ikke været så slemt her det første år med mindste manden. Det har ikke været så nemt, at få dem alle 3 afsat til overnatning, men vi har da kunne få et par aftener fri.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

9 hours ago, Sanne28 said:

Kan godt forstå din bekymring, men hvis I føler, at det rigtige er at få en baby mere så synes jeg det er det I skal.

Det lyder ikke til, at arbejdet i at få en mere,  vil være i drengene, men at det er jeres datter, der vil reagere mest på det. Men når du er blevet gravid, så er det jo at snakke med jeres datter omkring og tage hende så meget med i det som muligt.

Da vi skulle have vores nummer 3, var jeg også spændt på, hvordan det ville føles, at miste noget frihed da vores 2 børn, på det tidspunkt var 6 og 5 år. Så de var jo også meget selvstændige og vi skulle ikke stå op med det samme om morgen i weekenden. Men friheden har nu ikke været så slemt her det første år med mindste manden. Det har ikke været så nemt, at få dem alle 3 afsat til overnatning, men vi har da kunne få et par aftener fri.


Tak for din besvarelse. :)

Nej, drengene har jeg ingen bekymringer med, de går og spørger om de ikke snart skal have en lillesøster mere, men de er også bare van til at dele mor/far. :)
Faktisk ikke friheden i at kunne afsætte ungerne jeg bekymre mig om, til tros for vi sjældent får dem passet, har vi nogle stykker der rigtig gerne vil tage dem. Det er friheden i, kun at skulle tage hensyn til et barn vær anden uge, ikke at skulle skille dem ad, mor/far skal ikke deles ect.

 

Det følelse rigtig og det er nok også det der gør, at vi har besluttet at hvis det skal være, skal det være nu. Der er bare den der følelse i maven, fordi det er en ret stor beslutning... :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kender godt følelsen, der lige kan ramme det kort øjeblik, om man nu ikke har det fint nok med det man har og hvordan ændre hverdagen sig.

Men det hele ordner sig jo heldigvis :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER