stilletten

Ekstra undersøgelser og hjertemagnyl

7 indlæg i dette emne

Vi var til misdannelsesscanning i mandags. Det gik sådan set helt fint, vores lille baby trives, alt var helt okay.

Men pga. Komplikationer i min tidligere fødsel skulle vi til en ekstra samtale på sygehuset. Jeg havde medbragt mine indlæggelsespapirer fra sidst. Lægen så dem og vi talte lidt om fremtidsscenariet, som det muligvis vil se ud.

Jeg havde svær svangerskabsforgiftning sidst, og det udviklede sig efter 11 dage pludseligt meget voldsomt og moderkagen løsnede sig. Jeg maitede fostervand og blod 8 uger før termin og blev forløst ved akut kejsersnit under fuld narkose. Min datter havde det heldigvis godt, og skulle blot i trivsel, men hun startede jo selvsagt livet med drop og kuvøse og lidt ilthjælp.

Derfor mener de så på svangreambulatoriet, at jeg forebyggende skal tage hjertemagnyl frem til fødslen. Og vi skal regne med at jeg bliver sat i gang før termin, da de ikke vil risikere at moderkagen brister igen.

Og så skal jeg til en elstra scanning 30. December og til yderligere samtale, hvor de også måler blodtryk osv.

Og det er genetligt det, jeg er lidt trist over. Jeg føler mig i trygge hænder. Lægen sagde, at hvis der blevdet mindste, ville de sygemelde mig, og jeg ville skulle følges tæt, så jeg er sikker på, de nok skal tage vare på mig og babyen. Men den fødsel... Jeg har virkeligt i mange år ønsket at prøve at føde som normale kvinder gør det. Med veer, epidural, smerter, tårer, vandet der går, pakket taske, selv sugekoppen og at blive syet bagefter. Og jeg er egentligt ret ligeglad med hvordan det forløb kommert il at køre. Bare jeg ville få chancen. Og æv... Det Er der jo nok ikke mange chancer for, når lægen på sit papir skriver uge 37 som sit mål for hvor længe jeg skal gå.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Kan godt forstå du gerne vil føde "selv" denne gang - håber af hjertet det lykkes for dig at gå tiden ud uden komplikationer. Det lyder som en rigtig voldsom omgang du var igennem sidste gang, så kan godt forstå hvis det er svært ikke at gå og bekymre sig. En igangsættelse før termin er også en chance for at få en "naturlig" fødsel, selv om kroppen gerne skal hjælpes lidt i gang, hvis du altså har det godt nok til den tid. Men kan vist ikke andet end ønske dig held og lykke.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for det Saga.

Ja, en igangsætning er selvfølgelig en god chance.

Jeg håber det går. En af bekymringerne går også på at min mand er udmønstret fra slutningen af januar til omkring 20. Marts. Terminen er 12. April. Så vi håber han når at være med.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Man bliver helt ked af det, eller jeg gør i hvert fald! Jeg kan slet ikke forestille mig hvor hjerte skærene det er at skulle igennem alt dette. Jeg håber virkelig og krydser det der kan krydses for at du kan føde normalt og kommer til at opleve fødslen! Du må meget gerne holde mig opdateret på det hvis du har lyst til det :) knus herfra!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for det karlotta!

Altså, egentligt vil dette fødselsforløb blive fulgt noget bedre end mit første, så selv om der er alvorlige risici og mulighedenf or at besøge neonatal afdeling en måned eller to igen, så vil det foregå på en mere rolig måde. Nok mest fordi jeg ved hvad der skal ske.

Men jeg bekymrer mig for om min mand vil kunne klare det. Det er nemlig hans første barn.

Og så igen ved vi jo ingenting. Måske det hele bliver lige efter bogen.

Jeg vil sige at jeg har lært at prioritere og glædes over det jeg får. Det vil ikke være af betydning at amningen ikke kommer op at køre og mit barn bliver flaskebarn, fordi jeg kæmpede så hårdt med amningen uden at kunne producere mælk. Det vil ikke være så skræmmende med kuvøsen denne gang. Når bare min lille pige og jeg kommer sunde og raske ud af det, så klarer vi nok også hvis min mand ikke når at komme hjem, selv om det vil være umådeligt trist at han skulle gå glip af oplevelsen af at blive far.

Men jeg ved det jo fra mig selv. Jeg har det på video. Det sekund jeg blev mor foregik næsten et døgn efter fødslen af min datter, da hun blev overførttil herning og jeg måtte ikke følge med pga. Komplikationer. Da jeg endelig kom derned, blev jeg i min hospitalsseng rullet ind på stuen og fik min lille pige op på mit bryst hud mod hud. Man kan se det på filmen, mit ansigtsudtryk ændrer sig, bliver mildt og kærligt og åbent, og jeg kan bare huske det endnu som var det i går.

Det vil min mand joo gså opleve selv om det vil være et par dage efter.

Men bekymringerne fylder nu ikke væsentligt. Det får de ikke lov til. Min første datters fødsel og andre voldsomme oplevelser, som er bearbejdet, har givet et godt fundament, så man slår ikke mig af pinden med et par smådask. Men jeg tænker praktisk, og vil gerne have aftaler i stand omkring hvem der tager sig af hund og kat og barn, hvis de indlægger mig på et tidspunkt ;-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Uanset hvordan det kommer til at forløbe, så kan jeg fornemme at det vigtigste jo er slutresultatet. :-) Men jeg forstår selvfølgelig godt at der visse følelser det er svært at kapere. Håber på det bedste for jer alle 4 ;-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du skal da ihvertfald have ros til din holdning af situationen! Jeg er sikker på at i klarer det fantastisk

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER