[Majs]

Jeg har jo altid vidst at jeg engang skulle igennem en fødsel, og har altid sagt at trillioner af kvinder før mig er kommet igennem det så kan jeg også. Og helst uden smærtelindring fordi det har kvinder jo aldrig fået før.
Men lige pludselig så virker alle fødsler bare som traumatiske oplevelser hvor kvinder bliver sindsyge af smerte - og puh ha... pludseig bliver jeg bange for fødslen, og nu er der jo bare ligesom ingen vej uden om - fidusen skal jo ud af mig på en eller anden måde og jeg er meget stædig omkring det, det her det SKAL jeg bare kunne - men derfor er jeg stadig lidt bange.
Jeg håber at jordmoderen kan hjælpe mig lidt med mine tanker og berolige mig lidt.


Er der andre der går med de samme tanker som mig?

[Barbamama]

Jeg får det også lidt engang imellem. Jeg tror egentlig at jeg har det meget ligesom dig. Det meste af tiden har jeg det sådan at "kroppen er jo bygget til det", "Det kan jeg sagtens" og "helst uden smertelindring". Men engang imellem slår det mig lige... "Fuck. Det kommer til at gøre nas, det her" Især hvis jeg ser programmer som "Hjælp vi skal føde". Det er altså lidt freaky nogle gange

Men vi klarer den!!! I know it!!!! Og der kommer en smuk lille baby ud af det, og når først den er ude, så glemmer vi ALT om smerten Og HVIS det bliver så slemt, så er det jo altså heller ikke katastrofe eller skamfuldt at tage imod noget smertelindring.

Så jeg kan SAGTENS følge dig, men vil stadig supplere det med et "Bare rolig, det skal nok gå alt sammen".

[Caddie]

Ja! Jeg har altid været bange for at skulle føde, og troede i mange år ikke jeg ville have børn af samme årsag. Men lysten kom selvfølgelig alligevel.. I gennem min graviditet har det skiftet meget hvordan jeg har haft det, fra total panik til følelsen af at det skal jeg da nok klare. Nu hvor fødslen snart er tæt på, føler jeg mig for det meste helt klar, og glæder mig til at opleve hvad det er, og at vores datter kommer til verden. Men efter at have set en fødsel i tv idag, med en meget slap baby, så er jeg lige pt tilbage i panik

[Caddie]

Hov, fik ikke skrevet færdig :-) Er på fra mobilen.
Normalt er jeg meget rationel tænkende, og kender jo rigtig rigtig mange kvinder der har overlevet at føde, og mange har gjort det flere gange, så min logik siger mig at det er til at overleve, det er bare ikke altid logikken der vinder... Det må være frygten for det ukendte, og lige nu tanken om hvad der kan gå galt.
Selv om jeg selvfølgelig kommer til at få verdens bedste fødsel, det bliver jeg bare nød til at overbevise mig selv om!

[Saga74]

Jeg har født 3 gange uden smertelindring, for mig er det gået hurtigt og intenst og har bestemt været meget smertefuldt. Jeg vil bare sige jeg syns du skal lære så meget du kan på forhånd så du ved hvilke valgmuligheder der er, og så er det fint at ha ønsker som fx gerne at ville undvære smertelindring, gerne ville føde i vand, gerne ville bevæge sig under veerne (eller noget helt andet hvis det er det man ønsker) bare man indstiller sig på, at man bliver nødt til at ta tingene som de kommer når dagen for fødslen kommer, for det er et uforudsigeligt land du skal rejse ind i, og når du aldrig har prøvet det før er det bedste du kan være omstillingsparat, selv om det er svært i en tid hvor man syns at alt bør kunne kontrolleres og planlægges i detaljer.

Jeg glæder mig utroligt meget til at skulle føde igen, for det er den mest fantastiske oplevelse der findes, også selv om der kan ske ting som er voldsomme, overvældende og skræmmende - for langt de fleste går det jo sådan, at man får et dejligt barn ud af det, det er meget sjældent det går galt i Danmark, heldigvis.

[Sandie]

Jeg ser med vilje ikke de programer om fødsler ellers vil jeg nok også være lidt skræmt.. Hvad jeg nu kan huske fra min tidligere fødsel er at det var fantastisk. Jeg fik smertelindring, morfin+lattergas.. og det røre mig ikke at jeg har brugt det, hvorfor ikke gøre fødsel så behagelig som overhoved mulig.

Ja det gør herre nas men intet man ikke alligevel kan klare og når du ligger med baby i armene så er det jo virkelig det eneste der betyder noget

[Minnie]

Jeg bliver også ramt af perioder hvor jeg er overbevist om at det kan jeg ikke, men altså, baby kan jo ikke blive derinde for evigt. Jeg forsøger at overbevise mig om at i og med at min moe havde 3 lette fødsler, så bliver det også let for mig. Jeg har også 2 svigerinder som begge har født til sammen 3 børn (altså den ene 2 og den anden 1) indenfor de sidste 5 år, og de er da begge overlevet, selvom den ene nok har en noget lavere smertetærskel end mig. Men altså - der skal et barn ud af mig!!!

Jeg håber også at jordmoder og fødselsforberedelse kan lette lidt på frygten så jeg når til det stadie inden fødslen hvor jeg er så klar jeg kan blive til det forudsigelige. HADER nemlig det uforudsigelige!

[Sandie]

Og så er der jo det smarte ved en graviditet, at når du først når til slutningen, så er du nået til et punkt hvor du er så spændt på at møde baby, træt af halsbrand, kvalme, tung mave, spark på ribben og blære, ingen søvn om natten, smerter i ryg/hofter osv. at man ligefrem glemmer man skal en fødsel igennem for at få sin baby, man vil bare slutte sin graviditet og have sin krop tilbage og baby i armene

[Camillat]

Sandie, den 22 February 2012 - 08:32, sagde:

Og så er der jo det smarte ved en graviditet, at når du først når til slutningen, så er du nået til et punkt hvor du er så spændt på at møde baby, træt af halsbrand, kvalme, tung mave, spark på ribben og blære, ingen søvn om natten, smerter i ryg/hofter osv. at man ligefrem glemmer man skal en fødsel igennem for at få sin baby, man vil bare slutte sin graviditet og have sin krop tilbage og baby i armene

Alletiders - som du kan sige det

Jeg er ikke bange for foedslen, men for at der er frygtelige, italienske, ubehjaelpelige mennesker omkring mig. Som Saga siger, saa tror jeg at fuld information, vejrtraekning, meditation og et aabent sind vil hjaelpe en godt paa vej. Det er jo til en vis graense ude af mine haender, saa alt hvad jeg kan goere for at jeg selv og baby Noah faar en god oplevelse, det maa jeg goere. Saa taler jeg med min engle, som helt sikkert vil hjaelpe os

[Majs]

Puh ha TAK... jeg er glad for at der er andre der har det som mig - jeg ved ikke hvorfor, men nogle gange hjælper det at vide at man ikke er alene i båden!!!

Min mor er INGEN hjælp "selvfølgelig gør det da ondt, men så slemt er det ikke - og bagefter så glemmer man det" Hmmm... for det første er det ikke HELT den samme historie min far fortæller, for i hans version er han ved at blive slået ihjel af et monster der i hvert fald ikke er hans kone. For det andet så står jeg på den anden side af bagefter og har brug for viden, tips og tricks og ikke bagatelliseringer som min mor er mester i.

Svigermor er endnu værre - hun siger direkte at de kvinder der er med i "hjælp vi skal føde" er hysteriske for SÅ ondt gør det ikke og det er noget pjat at sige at man ikke kan mere for det skal men jo...
Så der gider jeg ikke snakke om min frygt... Hun har vist også glemt realiteternes gang!

Jeg glæder mig til imorgen hvor jeg kan snakke med jordmoderen om det. Jeg tror egentlig ikke min største frygt er at der skal ske noget med mig - men barnet - og smerten vil jeg godt igennem, men jeg er bange for at panikke og gøre alt det forkerte, blive et monster jeg ikke selv kan genkende og råbe og skrige af min mand eller jordmoderen. Glemme at høre efter og dermed skade mig selv og barnet. FORDI det gør ondt!!!

Jeg så de unge mødre i går, der var der en kvinde der stod op og fødte - jordmoderen sagde bagefter at det var klogt for det gik meget hurtigere - og jeg har hørt at den værste stilling og føde i er på ryggen fordi det både går langsommere og det trykker på venerne hvilket tilfører mere smerte - men en stående fødsel alligevel???? jeg skal have noget viden om det!!!

VIDEN VIDEN VIDEN!!!! Godt man har fødselsforberedelse! 3-5 bøger + blade om graviditet og fødsel og veninder der IKKE ligger fingre imellem!!!

[Caddie]

Jeg var til fødselsforberedelse idag, hvor jordemoderen sagde hun var lidt ked af de programmer der bliver vist i tv. Ifølge hende var det sjældent normale fødsler man ser i tv, og for langt de fleste går fødslen let og uden problemer. Selvfølgelig gør det ondt, men i følge jordemoderen er en del af smertehåndteringen ren mental, hvilket jeg syntes gav god mening. Og at det gælder om at bevæge sig under veerne og spænde af i kroppen.
Jeg er ihvertfald meget roligere efter den samtale. Jeg skal nok klare det helt fint, selv om der sikkert dukker lidt panik op når veerne først går i gang.

[Caddie]

Iøvrigt syntes jeg en stående fødsel giver rigtig god menig, frem for at ligge helt fladt på ryggen. Når mån står op må tyngdekraften hjælpe til, samtidig med bækkenet er frit og bevægeligt, frem for et låst bækken når man ligger på ryggen.

[Saga74]

Jeg fødte mit 3. barn stående "på alle fire", altså armene havde jeg på en del af fødelejet som var hævet, så jeg stod vel nærmest på knæ og hvilede på armene, og for mig var det en virkelig god fødestilling fordi der er mindst muligt pres mod korsben og haleben, hvor jeg havde meget ondt under graviditet og veer.

[Camillat]

Min soester foedte min niece staaende og fra Camilla80 herinde ved jeg, at de i Schweiz raader til alt andet end at foede liggende traditionelt paa ryggen. Det giver mening for mig og jeg laeser pt meget om hormonerne, som man selv kan paavirke ved hjaelp af at tackle nerver, smerter og angst paa en konstruktiv maade, saa det fremmer veerne og udvidelsesfasen. Derudover de bedste presseteknikker, saa barnet bliver iltet godt igennem.. Ja, det maa vaere meget mentalt, men ogsaa fysisk styrke, saa jeg motionerer ogsaa og laver knibe- og maveoevelser

[Majs]

Så har jeg været til jordmoder - ÅRH fantastisk god oplevelse for mig - men det er en anden historie - hun tog mig meget seriøs og sagde også at "de programmer - det er simpelthen det værste" Hun sagde ikke noget med at det ikke gør ondt eller at det er dans på roser, men hun sagde at man kan gøre rigtig meget selv - hun oplyste mig om et foredrag om fødsler som hun mente ville give god mening for mig og min mand, gav mig en brochure om hospitalet og sagde at det var fint at jeg søgte en masse oplysninger - viden er det rene guld når det kommer til at forberede sig på fødslen. Desuden fik jeg det indtryk at jeg ikke er alene om min frygt og at det jo bla. er derfor jeg går til jordmoder for at blive klar. Så nu er jeg mere beroliget.

Jeg fandt en Blog - som "hippie" mødrene sikkert vil kunne bruge - jeg syntes i hvert tilfælde den er mega god. Jeg syntes det her er interessant:
http://voresborn.dk/...vidblog?id=7837

og så fandt jeg den her mini guide:
http://voresborn.dk/...&imagelink=4450

Så nu skal jeg vist i gang med at træne lårmuskler

[Camillat]

Majs, den 23 February 2012 - 02:02, sagde:

Så har jeg været til jordmoder - ÅRH fantastisk god oplevelse for mig - men det er en anden historie - hun tog mig meget seriøs og sagde også at "de programmer - det er simpelthen det værste" Hun sagde ikke noget med at det ikke gør ondt eller at det er dans på roser, men hun sagde at man kan gøre rigtig meget selv - hun oplyste mig om et foredrag om fødsler som hun mente ville give god mening for mig og min mand, gav mig en brochure om hospitalet og sagde at det var fint at jeg søgte en masse oplysninger - viden er det rene guld når det kommer til at forberede sig på fødslen. Desuden fik jeg det indtryk at jeg ikke er alene om min frygt og at det jo bla. er derfor jeg går til jordmoder for at blive klar. Så nu er jeg mere beroliget.

Jeg fandt en Blog - som "hippie" mødrene sikkert vil kunne bruge - jeg syntes i hvert tilfælde den er mega god. Jeg syntes det her er interessant:
http://voresborn.dk/...vidblog?id=7837

og så fandt jeg den her mini guide:
http://voresborn.dk/...&imagelink=4450

Så nu skal jeg vist i gang med at træne lårmuskler

Same, same

[Unicorn]

Jeg tænker ikke så meget over det - Og når jeg snakker om det, joker jeg for det meste om det. Det er så meget lettere. Jeg har slet ikke den tilgang til det, at jeg VIL føde uden smertelindring. Hook me up on drugs, max limit

Det er trods alt en kummefryser med chili rundt om, jeg skal presse ud... Nå neeeeej, en baby

[sinning]

Jeg glædede mig til fødslen og var spændt på at se hvad det var jeg gik ind til.. Og selvom min fødsel bestemt ikke var et drømmescenarie (efter 1,5 døgn med veer havde jeg kun åbnet mig 4 cm og endte så med kejsersnit) var det en fantastisk oplevelse... Lige meget hvad det ender med er det bare stort endelig at møde sit barn