Uha hvor jeg føler mig som så dårligt en menneske over at have de her følelser.
Min kæreste og jeg har i noget tid prøvet og blive gravide, det sker så endelig i december (2017) og vi venter os til den 17 september i år.
Nu har jeg så fået og vide at min svogers eks er gravid og at hun er sat til at føde i november, til trods for at de ikke er sammen længere skal de altså have det her barn. Det er selvfølgelig fantastisk og jeg er glad deres vegne.
Men... jeg bliver så irriteret over det her, jeg føler at den fokus der lå på mit barn nu er væk fordi det er så fantastisk at de skal have et barn sammen selv om de ikke længere en kærester.
Mit største problem er simpelthen at mit barn er det første barnebarn på både min og min kærestes side, men nu skal der så bringes et barn mere ind, kun knap to måneder efter jeg har født.
Uhh hvor vreden faktisk buldre i mig! jeg ved ikke hvad der irritere mig mest, det at mit barn mister fokus, eller at de vælger at få et barn til trods for at de ikke er sammen længere.
Jeg blev rigtig ked af det for et par dage side, og fik det så dårligt med mig selv da jeg i et split sekund tænkte den mest forfærdelige tanke... "det kunne jo være hun mistede barnet".
Årh bare tanken om at jeg har kunne få den tanke frem i hovedet på mig selv går mig dårlig.
Jeg føler mig som det værste menneske på hele jorden for at kunne have den slags tanker, specielt fordi jeg ved hvor hårdt et mistet barn kan være.
Jeg har virkelig brug for noget hjælp her, hvad kan jeg gøre for at komme af med de her følelser, jeg ønsker så brændende at de forsvinder, for jeg vil så gerne have at mit barn og deres barn får et godt forhold til hinanden, men jeg er bange for at mine følelser kommer i vejen for det.
Please hjælp mig der ude.
P.S. jeg håber inderligt ikke i dømmer mig ud fra hvad jeg har skrevet.
