MA og adoption

[sensommer]

Kære alle

Min smukke mand som er en del yngre end jag, var blevet enige om adoption og alle papirer gjort klar, da vi med min mands alder kan få disp til et barn på

2 år. Jeg har 2 døtre på 18 og 15 år et tidligere ægteskab

"Desværre" blev jeg gravid (47år) men embryoet døde 7+5 MA som blev opdaget ved TC i uge 9 og udskrabning.....og det er tungt at bærer på, da vi intet havde fortalt til min danske familie eller døtre.

Min mands udenlandske familie er orinteret, og mindst lige så kede af det som os.

Det gjorde nok mere ondt, end vi havde regnet med spec på min mand som ingen børn har, og nu vil han ikke adoptere mere....

men snakker ægdonation i udlandet....kan vist ikke glemme drømmen om eget DNA, noget som er totalt ligegyldigt for mig, men har jo også 2 biobørn.

Jeg tror bare slet ikke på ægdonation ide, vil være så bange for en gentagelse at det vil blive 40 uger i helvede, hvor jeg bare til vente på det værst tænkelige.

Mit håb er at han går med til at starte en adoptions ansøgning og så vil tiden måske i processen læge hans sår...

[Minlillekrudtmås]

Hejsa

Her er lige lidt tanker fra mig :)

Jeg synes du skal tage en god snak med din mand. I skal virkelig afstemme jeres ønsker. Du ønsker adoption, og han ønsker biologisk barn. Det kan være enormt frustrerende, når man ikke er det samme sted.

Hvis vi tager udgangspunkt i adoption, som jeg har mest erfarring med, så må vi jo indrømme at du er en yderst moden dame. At blive godkendt til adoption, er ikke noget der tager kort tid, så du vil sandsynligvis til den tid være 48-49 år. Da ventetiderne jo nærmest eksploderer, så skal i regne med at vente imellem 2-5 år (eller mere), på venteliste. Gennemsnittet pt. ligger vist på ca. 3 års ventetid, men støt stigende. til den tid vil du være ca. minimum 50-51 år. Derudover er der mange lande som har en aldersgrænse der hedder alt mellem 40-50 år for ældste ansøger.

Ikke at jeg siger det er umuligt for jer, at få et adoptivbarn, men det bliver skisme ikke nemt.

Du kan jo prøve, at overtale ham til at påbegynde godkendelsen. Man behøver i fase 1 ikke være totalt afklaret. Fase 2, er et afklarrende kursus, som sikkert vil gi din mand svar på mange af de spørgsmål, som han sandsynligvis har. Først herefter i fase 3 skal man være helt afklaret, om man ønsker at adoptere. Desuden kan i godt være i behandling samtidig. Behandling skal dog være afsluttet inden påbegyndelse af fase 3.

Hilsen Ulla

[Guest]

Hejsa

Her er lige lidt tanker fra mig :)

Jeg synes du skal tage en god snak med din mand. I skal virkelig afstemme jeres ønsker. Du ønsker adoption, og han ønsker biologisk barn. Det kan være enormt frustrerende, når man ikke er det samme sted.

Hvis vi tager udgangspunkt i adoption, som jeg har mest erfarring med, så må vi jo indrømme at du er en yderst moden dame. At blive godkendt til adoption, er ikke noget der tager kort tid, så du vil sandsynligvis til den tid være 48-49 år. Da ventetiderne jo nærmest eksploderer, så skal i regne med at vente imellem 2-5 år (eller mere), på venteliste. Gennemsnittet pt. ligger vist på ca. 3 års ventetid, men støt stigende. til den tid vil du være ca. minimum 50-51 år. Derudover er der mange lande som har en aldersgrænse der hedder alt mellem 40-50 år for ældste ansøger.

Ikke at jeg siger det er umuligt for jer, at få et adoptivbarn, men det bliver skisme ikke nemt.

Du kan jo prøve, at overtale ham til at påbegynde godkendelsen. Man behøver i fase 1 ikke være totalt afklaret. Fase 2, er et afklarrende kursus, som sikkert vil gi din mand svar på mange af de spørgsmål, som han sandsynligvis har. Først herefter i fase 3 skal man være helt afklaret, om man ønsker at adoptere. Desuden kan i godt være i behandling samtidig. Behandling skal dog være afsluttet inden påbegyndelse af fase 3.

Hilsen Ulla

Jeg synes du guider rigtig godt. Vil bare lige huske på, at ud over ventetiden på ventelisten, som stort set alle lande er på 3 år, der er enkelte lande som har kortere ventetid. Men så er der jo også ventetiden på udrejsen :), så man skal være forberedt på at have stor tålmodighed.

[Minlillekrudtmås]

Hej igen

Jeg syntes lige det kunne være sjovt, at undersøge hvilke lande i kan adoptere fra. Det giver i langt de fleste tilfælde, en udfordring med din alder.

Jeg har kun undersøgt, kravene til ansøgernes alder. Derudover er der lande, der kræver x antal år, man skal have været gift, manden skal være i arbejde, udviddet psykologerklærring, inden biologiske børn i forvejen mm.

- Columbia ICBF her kan i adoptere et barn +7 år

- Etiopien

- Filipinerne, men her skal der være max 45 år mellem ældste ansøger og barn ( derfor kan i pt. få barn på 3+)

- Indien (vær obs på op til 1 års ventetid på udrejse)

- Kenya (vær obs på i skal være i landet i 6-9 mdr)

- Kina, her skal forældrene være mellem 30-50 år, man kan dog få special needs (handicappede el. ældre børn) op til 55 år. Men vær opmærksom på at ventetiden her er laaaaaangt over 5 år.

- Nigeria

- Taiwan, dog må ældste ansøger være max 50 år.

- Tjekkiet, dog må der max være 40 års aldersforskel på ansøger og barn, så pt kan i få barn på 7 år.

- Vietnam

Held og lykke med belsutningen

Hilsen Ulla

[sensommer]

@Ulla; Jeg kan alt om adoptionstider etc., da dette er nøjet studeret i ca 1 år...og så gammel føler jeg mig nu ikke.

Amtet og AC har nu heller ikke været så betænkelig ved min alder, da vores aldershorrisont på et barn vil være +2 år, da min mand som sagt er meget yngre end mig

og vi sandynligvis (ifølge amtet) vil kunne opnå en aldresdisp til barn +2. Vi havde bestemt at barnet skulle være fra Nigeria inden jeg blev garvid en kort tid.

Havde jeg været manden og min mand kvinden i forholdet havde verdenen set helt anderledes ud... også omverdenes syn på os

rent forplantningsmæssigt.

Min mand er fra Nigeria og de sidste alternativ er, at vi flytter til Nigeria,

for så er vejen frem for et adoptivbarn meget let med hans families meget høje position i samfundet der.

Dernede går man ikke meget lidt op i adoptivforældrenes alder, mere i deres økonomiske og menneskelige kompentancer

og ikke mindst deres familiemæssige baggrund.

Forskellen på dem der har og ikke har er enorm i Nigeria, og jeg har ofte været i Nigeria og er ikke bange for at starte forfra.

De er kun min døtre fra første ægteskab som afholder mig for at bryde op. De skal iøvrigt med på næste tur derned og møde min mands store familie

[Minlillekrudtmås]

Hej sensommer

jeg siger bestemt ikke at du er gammel. :D

Jeg ved godt at verden sikkert havde set anderledes ud hvis din mand havde været ældre end dig. Men man skelner absolut ikke til køn i adoptionssammenhænge, heldigvis. Herhjemme er min mand 10½ år ældre end mig, og det giver altså på sigt også problemer for os.

Jeg synes det er en fantastsik idé, at adoptere fra Nigeria, nu din mand stammer derfra. Det vil jo helt automatisk give, et naturligt tilknytningsforhold til landet. Og i vil kunne rejse tilbage, og fortælle positive ting. Det tror jeg vil være ufatteligt vigtigt for jeres barn.

Helt personligt synes jeg dog ikke det vil være i jeres kommende barns interesse, at i flytter derned for at få en barn, og gå uden om systemet i DK. Med fare for at blive upopulær, så synes jeg det er den "nemme" metode. At blive godkendt i Danmark, er jo bestemt ikke for at irritere, eller forlænge processen for os forældre. Det er jo for, at finde egnede forældre til udsatte børn. Man finder ikke børn til forældre.

Jeg får lidt kuldegysninger, når du beskriver, at i "bare" kan tage til Nigeria og få et barn. Lidt som er det en handelsvare man bare kan anskaffe når man har lyst.

Men ellers tag en snak med AC børnehjælp. Når man har en godkendelse til et ældre barn, som jeres tilfælde +2, så behøver man ofte ikke vente så længe, da de fleste har en godkendelse til 0-36 mdr. Hvis jeres godkendelse, bare flyver igennem, kan i jo være heldige at få et barn inden for 1-3 år.

Venlig Hilsen Ulla

[Guest]

@Ulla; Jeg kan alt om adoptionstider etc., da dette er nøjet studeret i ca 1 år...og så gammel føler jeg mig nu ikke.

Amtet og AC har nu heller ikke været så betænkelig ved min alder, da vores aldershorrisont på et barn vil være +2 år, da min mand som sagt er meget yngre end mig

og vi sandynligvis (ifølge amtet) vil kunne opnå en aldresdisp til barn +2. Vi havde bestemt at barnet skulle være fra Nigeria inden jeg blev garvid en kort tid.

Havde jeg været manden og min mand kvinden i forholdet havde verdenen set helt anderledes ud... også omverdenes syn på os

rent forplantningsmæssigt.

Min mand er fra Nigeria og de sidste alternativ er, at vi flytter til Nigeria,

for så er vejen frem for et adoptivbarn meget let med hans families meget høje position i samfundet der.

Dernede går man ikke meget lidt op i adoptivforældrenes alder, mere i deres økonomiske og menneskelige kompentancer

og ikke mindst deres familiemæssige baggrund.

Forskellen på dem der har og ikke har er enorm i Nigeria, og jeg har ofte været i Nigeria og er ikke bange for at starte forfra.

De er kun min døtre fra første ægteskab som afholder mig for at bryde op. De skal iøvrigt med på næste tur derned og møde min mands store familie

allerførst skal i være enige om, at adoption er jeres vej til et barn. Jeg mener, at du i dit først indlæg skrev, at din mand var kommet i tvivl om denne beslutning. Og det er meget vigtigt, at når i kommer til fase 3 i godkendelsen, at i begge ønsker dette.

Og jeg synes som Ulla, at Nigeria er et oplagt valg for jer, som afgiverland med den forhistorie i har. Og jeg synes altså også at det skærer i mine øre, at læse, at i "bare" kan rejse til Nigeria og adoptere, hvis ikke i kan blive godkendte i Danmark til det, som i ønsker jer. Der er jo en grund til, at man i Danmark er så grundige omkring godkendelsen, det handler om barnets tarv og ikke forældrenes Og Danmark er meget anerkendte rundt om i verden for deres godkendelsesprocess.

Men som Ulla også siger, så kan i være heldige at ryge lige igennem godkendelsen, som vi var så heldige at gøre :) og at i kan være heldige at stå med BIF om 2-3 år. I skal bare være opmærksomme på, at det også kan gå den anden vej, bare se dem, som kom i klemme på Kinalisten.

Jeg tænker lidt, om i evt. har overvejet at blive plejeforældre, hvis nu det andet ikke lykkes???

[sensommer]

Planen/drømmen er på længere sigt at bo i Nigeria delvist, og ikke bare for at adoptere, så det er skam ikke for at skærer nogle hjørner, for prisen for at forlade sit hjemland og den kultur, man er opvokset med er altid høj.

Et fælles barn vil ikke være blot dansker men også altid nigerianer i vores multikulturelle familie.

Min mand har ofret alt, for at mine børn fra mit første ægteskab skal have mulighed for ikke at skulle undvære deres mor.

Det er ikke let at skulle springe ind og være papfar for teenage piger, som bestemt ikke har lagt fingerne imellem, og testet ham ubarmhjertligt men også kærligt. En bieffekt er at deres engelskundskaber har fået et boost af den anden verden

i vores sammenbragte familie.

Min mand lærte dansk i rekord tid, meget takket være mine døtre som bla har tæsket i kortene for at lære ham vores noget bagvendte talsystem, skreget af grin, når han har kæmpet/kæmper med vokalerne æ,ø og å blot for at nævne et par eksempler fra vores familie. Men det lykkedes ham at tage dansk kørekort uden at kunne dansk blot ved at terpe og bestå i første hug efter 3 mdr i DK, få job inden for 1 år + starte egen export virksomhed 18 mdr efter ankomst, i et land som desværre må siges ikke at være særlig nemt for en udlænding at føle sig velkommen i. Men han savner sine venner familie og store omgangskreds vildt, og det forstår jeg 100%.

Jeg tror ikke der findes nogen som er mere egende til at adoptere end han. Måske er det mere mig som er spørgsmålet, selvom jeg er indfødt dansker.

Hvis det ikke lykkes på den danske måde, om vi bliver enige om at søge, ja så kan jeg sagtnes se os som plejefamilie i Nigeria; faktisk er det ofte den vej der adopteres på i Nigeria af nigerianerne fra middelklassen

Der er en udbredt tradition for adoption/plejebørn i min mands familie som er fra et af de store folk i det multietniske Nigeria.

[Guest]

Planen/drømmen er på længere sigt at bo i Nigeria delvist, og ikke bare for at adoptere, så det er skam ikke for at skærer nogle hjørner, for prisen for at forlade sit hjemland og den kultur, man er opvokset med er altid høj.

Et fælles barn vil ikke være blot dansker men også altid nigerianer i vores multikulturelle familie.

Min mand har ofret alt, for at mine børn fra mit første ægteskab skal have mulighed for ikke at skulle undvære deres mor.

Det er ikke let at skulle springe ind og være papfar for teenage piger, som bestemt ikke har lagt fingerne imellem, og testet ham ubarmhjertligt men også kærligt. En bieffekt er at deres engelskundskaber har fået et boost af den anden verden

i vores sammenbragte familie.

Min mand lærte dansk i rekord tid, meget takket være mine døtre som bla har tæsket i kortene for at lære ham vores noget bagvendte talsystem, skreget af grin, når han har kæmpet/kæmper med vokalerne æ,ø og å blot for at nævne et par eksempler fra vores familie. Men det lykkedes ham at tage dansk kørekort uden at kunne dansk blot ved at terpe og bestå i første hug efter 3 mdr i DK, få job inden for 1 år + starte egen export virksomhed 18 mdr efter ankomst, i et land som desværre må siges ikke at være særlig nemt for en udlænding at føle sig velkommen i. Men han savner sine venner familie og store omgangskreds vildt, og det forstår jeg 100%.

Jeg tror ikke der findes nogen som er mere egende til at adoptere end han. Måske er det mere mig som er spørgsmålet, selvom jeg er indfødt dansker.

Hvis det ikke lykkes på den danske måde, om vi bliver enige om at søge, ja så kan jeg sagtnes se os som plejefamilie i Nigeria; faktisk er det ofte den vej der adopteres på i Nigeria af nigerianerne fra middelklassen

Der er en udbredt tradition for adoption/plejebørn i min mands familie som er fra et af de store folk i det multietniske Nigeria.

jeg vil altså lige tilføje, at det eneste som, jeg ser kan tælle ned for en godkendelse til et mindre barn er din alder :) som du jo selv nævner er sidst i 40´erne. Din mands baggrund kan jeg kun se som et plus, og resten af jeres historie kender jeg ikke til.

[sensommer]

Har talt med amtet hvor der ifølge sagbehandleren skulle være chance for godkendelse til et barn fra 24 til 48 mdr ud fra tidligere praksis på området

Og vi er blevet enige;

Ansøgningen afleveres den 4 november.

[Mistel]

Hvor bliver det spændende! :-)

[Minlillekrudtmås]

Wauw hvor blir det spændende. Jeg håber virkelig i snart sidder i flyveren på vej efter jeres guldklump. Jeg håber du fortsat vil fortælle om hvordan det går. :balloons

Jeg vil bare lige anbefale adoptionsverden.dk/forum, her finder du masser af ligesindede adoptanter. Et fantastisk forum, hvor alle mulige erfarringer udveksles.

[sensommer]

Jeg skal nok opdatere når der bliver noget nyt men regner da ikke med at der sker meget, før engang i det nye år.

Tak for rådet angående adoptionsverdenen/forum. Her må vi ind og kigge!

[Guest]

Jeg skal nok opdatere når der bliver noget nyt men regner da ikke med at der sker meget, før engang i det nye år.

Tak for rådet angående adoptionsverdenen/forum. Her må vi ind og kigge!

altså afhængig af hvor du bor i landet, så tror jeg godt, at i kan ske, at blive kaldt til fase 1 samtalen i år :). Vi sendte de sidste papir ind til statsforvaltningen en mandag, og om fredagen havde vi indkaldelsen til fase 1, som var 3 uger efter :)

Bare husk at send budget, og de der erklæringer, som skal med fra skat, dem skal i også have fra kommunen :) men send dem med med det samme :)

[sensommer]

Nu får vi jo se, hvornår de vil se os. De skal jo lige have læst sig igennem vores flere hundrede sider bilag og har nok andet at lave....

Min revisor har stået for alle økonomiske bilag og amtet har ikke ønsket budget,(har spurgt) men de kan hurtigt udformes hvis de skifter mening efter gennemlæsning ;)

Der er heller ikke rigtig flere fase 2 kurser vi kan nå inden jul, så det haster ikke mere end det jager

Vi har kæmpet i flere år for bare at få lov at leve sammen og været hele møllen igennem i Udlændinge "service", så vi kan virkelig kunsten at vente

Får vi bare samlivs og alders disp i hus ja så er vi super tilfredse i løbet af 1 kvartal 2012

[Guest]

Nu får vi jo se, hvornår de vil se os. De skal jo lige have læst sig igennem vores flere hundrede sider bilag og har nok andet at lave....

Min revisor har stået for alle økonomiske bilag og amtet har ikke ønsket budget,(har spurgt) men de kan hurtigt udformes hvis de skifter mening efter gennemlæsning ;)

Der er heller ikke rigtig flere fase 2 kurser vi kan nå inden jul, så det haster ikke mere end det jager

Vi har kæmpet i flere år for bare at få lov at leve sammen og været hele møllen igennem i Udlændinge "service", så vi kan virkelig kunsten at vente

Får vi bare samlivs og alders disp i hus ja så er vi super tilfredse i løbet af 1 kvartal 2012

Vi ramte også ind i sidste år, at vi der ikke var flere kurser at komme på inden jul :)

Hvis i ikke er gift, så kan i ikke komme på Nigerialisten, da deres krav er:

Psykolograpport

Erklæring om infertilitet

3 års ægteskab

Kræves IKKE ren straffeattest

Min en af ansøgerne skal være i arbejde

Medlem af et trossamfund

[sensommer]

Kære Vanni

Jeg kan AC børnehjælps krav udenad læst, mailet med dem ,samt læst alle afgørelser i adoptionsnævnet efter opfording fra mit amt etc etc ;-)

Da min mand er nigerianer kunne han slet ikke få lov at bo i EU uden at være gift med mig.

Vi blev gift længe før, vi endelig fik lov at bo sammen efter at have været i kærlighedeksil i Sverige som 100 vis af andre danske par før os og stadig er idag.

Vi har været på forsiden af Jyllandsposten, vi har været interviewet 3 gange til div PHD projekter i ind og udland både på engelsk og dansk om EU ret contra nationale regler for familiesammenføring, så vi kan fortælle vores historie i søvne

Det er nemlig et statsanliggende at forelske sig i en udlænding, når man er dansker, så vi er blevet målt og vejet flere gange før.

Vi har været så paf ver den venlighed, imødekommenhed og hjælpsomhed, vi har mødt i vores dialog med amtet. Det var dem som fortalte os om muligheden for samliv og aldersdispensation, så vi frygter intet fra deres side, glæder os mere til at fortælle vores historie, som forhåbentlig også bliver starten på vores barns historie

Vi nok mest spændte på den gode måde.

[Guest]

Kære Vanni

Jeg kan AC børnehjælps krav udenad læst, mailet med dem ,samt læst alle afgørelser i adoptionsnævnet efter opfording fra mit amt etc etc ;-)

Da min mand er nigerianer kunne han slet ikke få lov at bo i EU uden at være gift med mig.

Vi blev gift længe før, vi endelig fik lov at bo sammen efter at have været i kærlighedeksil i Sverige som 100 vis af andre danske par før os og stadig er idag.

Vi har været på forsiden af Jyllandsposten, vi har været interviewet 3 gange til div PHD projekter i ind og udland både på engelsk og dansk om EU ret contra nationale regler for familiesammenføring, så vi kan fortælle vores historie i søvne

Det er nemlig et statsanliggende at forelske sig i en udlænding, når man er dansker, så vi er blevet målt og vejet flere gange før.

Vi har været så paf ver den venlighed, imødekommenhed og hjælpsomhed, vi har mødt i vores dialog med amtet. Det var dem som fortalte os om muligheden for samliv og aldersdispensation, så vi frygter intet fra deres side, glæder os mere til at fortælle vores historie, som forhåbentlig også bliver starten på vores barns historie

Vi nok mest spændte på den gode måde.

ej jeg bliver simpelthen så ked af det, når jeg læser om den behandling i har fået af det danske system, fordi i har valgt hinanden, og fordi din mand ikke lige kommer fra europa. Jeg synes altså bare ikke det er i orden...

Og jeg håber i kommer lige igennem adoptions godkendelsen :)

[sensommer]

Tak men det skal du ikke være, for vores historie er ikke unik. 1000 vis af danskere med udenlandske ægtefæller er i samme situation. Nogle har også børn som må enten undvære sin mor eller far, hvis far og mor ikke kan leve op til de mange krav og betingelser, for at få lov at leve sammen i DK.

Prøv at gå ind på Ægteskab uden grænsers hjemmeside...

Det er et flertal af os danskere som har valgt at loven skal være som den er, og det er jo demokratiets spille regler.

Vi som arbejder som frivillige ulønnede rådgivere i foreningen Ægteskab uden Grænser håber at regeringsskiftet skal lette livet lidt for visse af os, men ligeværdigt at være udlænding i DK bliver det næppe og måske vores største betænkelighed ved adoption.

Kan vi sikre vores barn et ligeværdigt liv i dagens DK?

[Guest]

Tak men det skal du ikke være, for vores historie er ikke unik. 1000 vis af danskere med udenlandske ægtefæller er i samme situation. Nogle har også børn som må enten undvære sin mor eller far, hvis far og mor ikke kan leve op til de mange krav og betingelser, for at få lov at leve sammen i DK.

Prøv at gå ind på Ægteskab uden grænsers hjemmeside...

Det er et flertal af os danskere som har valgt at loven skal være som den er, og det er jo demokratiets spille regler.

Vi som arbejder som frivillige ulønnede rådgivere i foreningen Ægteskab uden Grænser håber at regeringsskiftet skal lette livet lidt for visse af os, men ligeværdigt at være udlænding i DK bliver det næppe og måske vores største betænkelighed ved adoption.

Kan vi sikre vores barn et ligeværdigt liv i dagens DK?

Det er jo netop det, som jeg synes er så frygteligt, at i ikke er en enestående historie, og at mange oplever det samme, fordi de netop forelsker sig udenfor EU´s grænser.

Vi har også tænkt meget over om vores kommende barn vil opleve ligeværdighed i et land som Danmark...

[sensommer]

Prøv at læse denne historie fra virkeligheden om udvisning af en 12 årig dreng, hvis mor idag er dansk gift....

http://www.aegteskabudengraenser.dk/forum/viewtopic.php?f=14&t=8332

Derfor har jeg ind imellem svært ved at tage mange af de krav der stilles fra danske myndigheders side 100% alvorligt....lidt som "Kejersens nye klæder"....når man kan udvise et 12 årigt barn til en uvis skæbne med den anden hånd.

Jeg skammer mig tit over at være dansker desværre

[Guest]

Jeg vil bare ønske rigtig glædelig jul