erfaringer

[Guest]

det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi er i gang med hele adoptionsprocessen, for at blive godkendte adoptanter. Men nu tænker jeg, at der i dette vidunderlige forum også må sidde nogle bag skærmene, som bliver lidt ramt af min geist, fordi de netop er adopteret.

Jeg vil så gerne spørge jer, som er adopteret, hvordan ser jeres liv ud? hvor meget ved i om jeres baggrund? har i rejst til det land for at finde jeres rødder, eller har i valgt at lægge det bag jer, og hvilke tanker har i gjort jer i forbindelse med dette?

Unskyld hvis jeg snager i jeres liv, men jeg synes bare det er så vigtig, at få jeres erfaringer med, for i ved om nogen anden, hvad vores kommende barn går igennem.

[Beem]

Hej :)

Jeg er ikke adopteret, men min eks gennem 5 år var- hans bio forældre var her fra DK. Han viste ikke megte om sin baggrund andet end i hvilken by han boede på børnehjem det første halve år af sit liv samt årsag til adoptionen.

Han har altid sagt at han ingen interesse har i at forsøge at finde frem til hans rødder da det er de mennesker han har omkring sig der betyder noget for ham og han li for de har været med til at forme ham til den han er. Han har fra han ar helt lille altid vist han var adopteret.

Håber det kunne give lidt selvom det er fra anden hånd ;)

[Guest]

Hej :)

Jeg er ikke adopteret, men min eks gennem 5 år var- hans bio forældre var her fra DK. Han viste ikke megte om sin baggrund andet end i hvilken by han boede på børnehjem det første halve år af sit liv samt årsag til adoptionen.

Han har altid sagt at han ingen interesse har i at forsøge at finde frem til hans rødder da det er de mennesker han har omkring sig der betyder noget for ham og han li for de har været med til at forme ham til den han er. Han har fra han ar helt lille altid vist han var adopteret.

Håber det kunne give lidt selvom det er fra anden hånd ;)

tak for dit input, jeg har nemlig også selv en kammerat, som har samme holdning som du nævner, for ham er han først født, den dag han kom til Danmark.

Men ville gerne høre om nogle af dem, som har opsøg sine rødder, og hvad det har betydet for dem..

[Beem]

tak for dit input, jeg har nemlig også selv en kammerat, som har samme holdning som du nævner, for ham er han først født, den dag han kom til Danmark.

Men ville gerne høre om nogle af dem, som har opsøg sine rødder, og hvad det har betydet for dem..

Kan godt forstå du gerne vil hører fra de der vælger at opsøge

[Morpige]

Gitte, jeg er heller ikke adopteret. Men har levet sammen med en der var for længe siden. Han ville ikke opsøge hans mor. Moren var Dansker. Han fik af vide af hans forældre at hans biologiske mor drak og derfor opgav ham. Jeg ved ikke om det var den pure sandhed. Men det var åbenbart godt nok for ham. For han synes kun der fandtes en mor og far i verdenen :)

Men jeg har også mødt en på nettet der var sur over at hun var adopteret, fordi hun huskede hvordan hun blev fjernet fra den verden hun kendte så godt.

og ja så er der lige en mere. Hun er også adopteret og det er ok. Men hendes søskende er forældrernes "egne" børn. Og disse børn har aldrig accepteret hende og behandler hende dårligt. Men forældrerne elsker hende. Det er smadder synd for hende, for hun er en rigtig sød pige.

Det var vist lige hvad jeg havde i ærmet. Jeg tror ikke man skal tænke for meget over andres historier. Jeg tror mere at I hjælper et barn til at få en god tilværelse hvor det er elsket. :7himmel

[Guest]

Gitte, jeg er heller ikke adopteret. Men har levet sammen med en der var for længe siden. Han ville ikke opsøge hans mor. Moren var Dansker. Han fik af vide af hans forældre at hans biologiske mor drak og derfor opgav ham. Jeg ved ikke om det var den pure sandhed. Men det var åbenbart godt nok for ham. For han synes kun der fandtes en mor og far i verdenen :)

Men jeg har også mødt en på nettet der var sur over at hun var adopteret, fordi hun huskede hvordan hun blev fjernet fra den verden hun kendte så godt.

og ja så er der lige en mere. Hun er også adopteret og det er ok. Men hendes søskende er forældrernes "egne" børn. Og disse børn har aldrig accepteret hende og behandler hende dårligt. Men forældrerne elsker hende. Det er smadder synd for hende, for hun er en rigtig sød pige.

Det var vist lige hvad jeg havde i ærmet. Jeg tror ikke man skal tænke for meget over andres historier. Jeg tror mere at I hjælper et barn til at få en god tilværelse hvor det er elsket. :7himmel

tak for dine inputs, og ja jeg ved godt, at man ikke skal hænge for meget i andres historier, men jeg synes det er rart at have så meget viden som overhovedet muligt, og vide, hvordan vi evt. skal tage det, når vores barn engang kommer og ønsker at opsøge sine rødder

[Dorthe]

Som jeg har skrevet til dig tidligere, så er min mor adopteret. Det er jo en lidt anden historie, når den rykker ud til mig(barnebarnet), men jeg kender jo heller ikke den side af min mor eller mig.

Min bio mormor og morfar er/var begge to dansker. Min mor blev sendt på børnehjem lige efter fødslen i 1950, der var vist en eller anden lov den gang (ved ikke om den gælder i dag), der sagde at min mor første måtte opsøge hendes bio mor efter 50 år. Min mor har altid vidst at hun var adopteret. Min rigtig mormor døde, da min mor var 43 år og da min mor blev 55 år, der skrev hun et brev til hendes bio mor. Det er nu snart 5 år siden de fik kontakten igen, mine forældre besøger min bio mormor og hun besøger dem. MEN det er også det eneste min bio mormor er interesseret i, hun ved hun har 3 børnebørn og 6 oldebørn, men har på de 5 år aldrig set os. Så for mig er hun IKKE min mormor, hun er en dame som har født min mor og desværre døde min rigtig mormor for 17 år siden.

Grunden til min mor blev bortadopteret var, at hun er født uden for ægteskabet og min bio mormor var kun 19 år den gang. Bio morfar var vist gift ;) Så derfor kunne min bio mormor ikke beholde min mor.

[Guest]

jeg synes virkelig, at det er dejligt at i gider dele jeres oplevelser med mig :-) :tak :tak :tak

[MissingLink]

Jeg kender flere tilfælde, hvor de (adopterede) har fundet deres "rødder"- bio-forældre om man vil. Jeg lover det det ikke er rosenrødt det hele ;) Men sender dig lige en PM i morgen engang. Må hellere få sovet lidt :)

[ki schou]

det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi er i gang med hele adoptionsprocessen, for at blive godkendte adoptanter. Men nu tænker jeg, at der i dette vidunderlige forum også må sidde nogle bag skærmene, som bliver lidt ramt af min geist, fordi de netop er adopteret.

Jeg vil så gerne spørge jer, som er adopteret, hvordan ser jeres liv ud? hvor meget ved i om jeres baggrund? har i rejst til det land for at finde jeres rødder, eller har i valgt at lægge det bag jer, og hvilke tanker har i gjort jer i forbindelse med dette?

Unskyld hvis jeg snager i jeres liv, men jeg synes bare det er så vigtig, at få jeres erfaringer med, for i ved om nogen anden, hvad vores kommende barn går igennem.

Hej

Jeg vil da gerne svare på dette. Jeg er selv adopteret fra Sydkorea, jeg kom til DK 6 måneder gammel. Jeg ved hvilken by jeg er fra, jeg kender min fødselsdato og Ki var mit koreanske navn. Mere ved jeg ikke om mit tidligere liv i Korea, og jeg har egentlig heller ikke lyst til at vide mere. Jeg er meget meget glad for det liv, som jeg har fået her i DK, det ville med garanti ikke have været lige så gunstigt i Korea. Og for mig er mine forældre dem, jeg har kendt hele mit liv. Jeg har været i Korea på ferie, da jeg var 15 år gammel, formålet var ikke at finde mine rødder men at se det land, som jeg stammer fra.

Jeg ønsker jer rigtig meget held og lykke med processen :goodluck

[Winnie]

Min mand er danskadopteret. Han har mødt sin biologiske mor, og har lidt kontakt med hende, men ikke meget.

Han betragter sine adoptivforældre som sine "rigtige" forældre.

[Guest]

Min mand er danskadopteret. Han har mødt sin biologiske mor, og har lidt kontakt med hende, men ikke meget.

Han betragter sine adoptivforældre som sine "rigtige" forældre.

Winnie, jeg tænker lidt om i har gjort jer nogle overvejelser, når/hvis jeres de to ældste ønsker at søge deres rødder?

[NoEmMor]

Jeg blev adopteret til DK fra Columbia da jeg var 3 år gammel. Jeg husker ikke rigtig noget fra den tid selvom om immervæk var 3 år

Jeg har aldrig søgt mine "rødder" for mine rødder er her i DK hos mine forældre der er dem der har taget sig af mig og elsket mig. Jeg lægger ikke så meget i det biologiske, og jeg elsker det liv jeg har og kunne ikke forestille mig det anderledes

Mange har da jeg blev gravid både 1. og 2. gang sagt at nu kom trangen tila t finde mine rigtige forældre nok op, men det er den nu ikke. I øvrigt hader jeg ordet "rigtige forældre"

Sara

[Guest]

Jeg blev adopteret til DK fra Columbia da jeg var 3 år gammel. Jeg husker ikke rigtig noget fra den tid selvom om immervæk var 3 år

Jeg har aldrig søgt mine "rødder" for mine rødder er her i DK hos mine forældre der er dem der har taget sig af mig og elsket mig. Jeg lægger ikke så meget i det biologiske, og jeg elsker det liv jeg har og kunne ikke forestille mig det anderledes

Mange har da jeg blev gravid både 1. og 2. gang sagt at nu kom trangen tila t finde mine rigtige forældre nok op, men det er den nu ikke. I øvrigt hader jeg ordet "rigtige forældre"

Sara

tak fordi du gider svare, og fortælle om dine egne opleveler som adoptivbarn. Jeg synes jo personligt, at det er skønt at høre, at trods dine alder, da du fik dine RIGTIGE forældre, at det ikke har haft nogen betydning for din tilknytning og følelser for dine forældre. Vores kommende barn, kommer nemlig nok til at være omkring de 3 år, når vi har valgt Indien som afgiver land.

Og jeg kan så godt forstå, at du hader ordet Rigtige forældre, for i dine øjne er dine forældre, dine rigtige forældre, og de biologiske forældre er bare de biologiske...

[Winnie]

Winnie, jeg tænker lidt om i har gjort jer nogle overvejelser, når/hvis jeres de to ældste ønsker at søge deres rødder?

Vores børns baggrund er sådan, at det vil være noget nær umuligt at søge deres rødder :( Det er jeg ked af på deres vegne, men sådan er deres livsvilkår.

[Guest]

Vores børns baggrund er sådan, at det vil være noget nær umuligt at søge deres rødder :( Det er jeg ked af på deres vegne, men sådan er deres livsvilkår.

tak for dit svar, og du skal altså bare sige til, hvis jeg spørger alt for meget....

[Winnie]

tak for dit svar, og du skal altså bare sige til, hvis jeg spørger alt for meget....

Du spørger bare ;)

[Olding]

Jeg er adopteret og elsker mine forældre over alt på jorden, - men derfor har vi jo haft udfordringer gennem livet, som alle andre.

Mine forældre - specielt min mor - har altid vist og fortalt mig, at jeg kunne regne med deres hjælp hvis jeg ville søge min biologiske mor i USA. Det har betydet rigtig meget - og dannet en forståelse mellem os af, at det kun gør vores kærlighed stærkere.. Min biologiske mor bliver aldrig min mor - men mine forældre ønsker for mig, at jeg skal kunne få et indtryk af hvor jeg kommer fra. Og i bedste fald måske et venskab; de har gjort det klart for mig, at hun vil være velkommen i deres hjem.

Og jo.. Jeg ved hvor hun er og forsøger pt. at arrangere et møde med hende - dog med 0,0 forventninger. Ikke desto mindre HAR det en betydning - sådan er det bare.

Held og lykke med adoptionen - jeg er sikker på I nok skal tackle det rigtig fint!

[Guest]

Jeg er adopteret og elsker mine forældre over alt på jorden, - men derfor har vi jo haft udfordringer gennem livet, som alle andre.

Mine forældre - specielt min mor - har altid vist og fortalt mig, at jeg kunne regne med deres hjælp hvis jeg ville søge min biologiske mor i USA. Det har betydet rigtig meget - og dannet en forståelse mellem os af, at det kun gør vores kærlighed stærkere.. Min biologiske mor bliver aldrig min mor - men mine forældre ønsker for mig, at jeg skal kunne få et indtryk af hvor jeg kommer fra. Og i bedste fald måske et venskab; de har gjort det klart for mig, at hun vil være velkommen i deres hjem.

Og jo.. Jeg ved hvor hun er og forsøger pt. at arrangere et møde med hende - dog med 0,0 forventninger. Ikke desto mindre HAR det en betydning - sådan er det bare.

Held og lykke med adoptionen - jeg er sikker på I nok skal tackle det rigtig fint!

hejsa

og tak for dit svar, jeg synes nemlig det er rigtig dejligt at få belyst det fra den side af også...