hvorfor ikke adoption?

[Guest Mettemor]

Jeg føler nu mere at Vanni synes det er ok at der er de regler der er, men skriver flere gange at kravende/reglerne er slækket lidt. Jeg føler ikke at hun direkte siger at hun synes det er ok/fedt at overvægtige ikke må adoptere.

men det er min tolkning af det, og der er vi jo så forskellige, jeg kan jo selvfølgelig også tolke det forkert

:kram2 :kram2 til dig Mettemor

Tak :kiss: Ja vi tolker nok forskelligt.... :kiss:

prøv lige at hold tonen, for jeg synes faktisk at jeg skriver pænt til dig, og ja jeg indsætter bmiskalaen for at vise dig, at en BMI på 33 INDEN at man skal igennem undersøgelser omkring ens helbred. Og du kan se at en BMI på 33 faktisk vil sige, at deres krav ikke er helt så voldsomt, og at man egentlig er ret fair med, at man ikke behøver være åleslank for at blive adoptivforældre.

Og nej jeg synes stadig ikke kravene er for voldsomme, fordi det jo handler om børn som i forvejen har lidt så mange svigt, at man skal sikre sig, at barnet kommer til forældre som kan klare opgaven. Og ja det kan overvægtige forældre også godt, men faktum er nu engang, at der kan være rigtig mange følgesygdomme ved at være overvægtig. Bl.a. åreforkalkning, diabetes osv.

Jeg synes bestemt ikke, at godkendelserne er forskruet i forhold til virkeligheden. Selvfølgelig er det i væreste tilfælde man snakker om på kurserne. Men man har med børn at gøre, som har startede deres liv med at blive fravalgt, og de fleste af dem ender på børnehjem, hvor personalet er for få, og derfor får disse børn nogle overlevelsestragegier, som man som adoptiv forældre skal være bevidst om, og afhjælpe børnene, derfor er det vigtig at man er forberedt på opgaven. Så jeg synes det er meget vigtig, at man bliver forberedt og godkendt til dette.

Meeeen nu skal dette emne jo ikke handle om vores uenighed omkring kravene om adoption, men derimod om at tage det store valg, om man skal gå adoptionsvejen eller ej, når man er ufrivillig barnløs

Jeg føler at du taler ned til mig når du igen og igen forklarer om alt muligt om overvægt, følgesygdomme, barnets tarv etc. Det er jeg udemærket klar over, er jo ikke 4 år gammel :) Og BMI skalaen blev ikke opfundet i går....

Det er jo slet ikke DET jeg taler om - jeg snakker om REGLERNE! Overvægt er IKKE lige med følgesygdom...slankhed er ikke lige med længere liv....Det er alt for firkantet stillet op og dermed er der en masse skønne familier som bliver valgt fra som forældre.

Jeg synes du dermed væver udenom spørgsmålene...

Hvad så hvis fx du tager 20 kg på ½ år efter du har fået dit barn, skal du så aflevere det igen? Jeg ved godt jeg sætter det lidt på spidsen, men du siger jo A er ok....er B så også?

[Guest]

Tak :kiss: Ja vi tolker nok forskelligt.... :kiss:

Jeg føler at du taler ned til mig når du igen og igen forklarer om alt muligt om overvægt, følgesygdomme, barnets tarv etc. Det er jeg udemærket klar over, er jo ikke 4 år gammel :) Og BMI skalaen blev ikke opfundet i går....

Det er jo slet ikke DET jeg taler om - jeg snakker om REGLERNE! Overvægt er IKKE lige med følgesygdom...slankhed er ikke lige med længere liv....Det er alt for firkantet stillet op og dermed er der en masse skønne familier som bliver valgt fra som forældre.

Jeg synes du dermed væver udenom spørgsmålene...

Hvad så hvis fx du tager 20 kg på ½ år efter du har fået dit barn, skal du så aflevere det igen? Jeg ved godt jeg sætter det lidt på spidsen, men du siger jo A er ok....er B så også?

Jeg forsøger jo på at forklare dig, hvorfor der bliver sat de regler, at det jo ikke er for at gør nogle ondt, men af hensyn til barnet.

Og jeg giver dig ret i at overvægt ikke partu er lig med følgesygdomme, men at risikoen er større for det. Og igen så er kravene blevet slækket og sikkert siden du evt ansøgte om at blive adoptant, og idag skal man først have en bmi på 33, hvilket jo egentlig er oppe i den høje ende af fedme iflg bmi´en inden man skal have taget ekstra test, for at bevise at man ikke er i den risikogruppe med følgesydommene.

Hvis jeg tager vildt på efter at havde fået barnet, så nej vil det ikke blive taget fra mig, men det vil blive skrevet i rapporterne, som skal laves af statsforvaltningen, om hvordan det gå med barnet og med os som familie og jeg vil blive gjort opmærksom på problemet. Desuden vil jeg få af vide, at det vil blive grunden til afslaget af godkendelsen til barn nr. 2.

Igen siger jeg jo ikke at overvægtige ikke er gode forældre.

Jeg siger at A er ok fordi A lever op til de krav som nu engang er stillet, for at tage hensyn til barnet, og hvis B ikke er godkendt så er b ikke ok til at adoptere, fordi der er nogle ting, som har gjort at B ikke kunne godkendes, eks en bmi på 40, hvoraf de yderligere lægetest viser, at der er risiko for blodpropper pga forhøjet blodtryk, og åreforkalkninger. For faktum er at har du højere bmi end 33, så skal du have lavet nogle lægetjek, og fortæller de, at ens sundhedstilstand er okay, jamen så er B også ok, men er sundhedstilstanden ikke ok, så er det for mig iorden, at B ikke godkendes.

[MBillen]

Vi havde gerne valgt adoption, hvis det ikke lykkes med behandling (IUI, IVF) - MEN jeg er 22 og min mand er 47. Så desværre går han over aldersgrænsen da der ikke må være mere en 10 år melem barn og forælder (mener jeg nok <_< )

Men min mand har i sit tidligere ægteskab adopteret en dejlig indisk pige, som dengang var 4 og nu er 19! :yay

Det havde været skønt hvis vi havde mulgheden! :rolleyes

Knus fra Michelle :balloons

[Guest]

Vi havde gerne valgt adoption, hvis det ikke lykkes med behandling (IUI, IVF) - MEN jeg er 22 og min mand er 47. Så desværre går han over aldersgrænsen da der ikke må være mere en 10 år melem barn og forælder (mener jeg nok <_< )

Men min mand har i sit tidligere ægteskab adopteret en dejlig indisk pige, som dengang var 4 og nu er 19! :yay

Det havde været skønt hvis vi havde mulgheden! :rolleyes

Knus fra Michelle :balloons

det er 40 år grænsen er, hvor stor aldersforskel der må være mellem adoptanterne og barnet :)

men der er jo mulighed for at få større børn, så hvis i har mod på det, så er det jo bare at ansøge :)

[MBillen]

det er 40 år grænsen er, hvor stor aldersforskel der må være mellem adoptanterne og barnet :)

men der er jo mulighed for at få større børn, så hvis i har mod på det, så er det jo bare at ansøge :)

Er det? Jamen så kan det jo være der er lys for enden af tunnellen igen? :yay

Et større barn er selvfølgelig også en mulighed men jeg trr bare at det er det med at skabe et barn, og vokse sammen der er så fantastisk.

Men det er jo et helt andet emne ;)

[Guest]

Er det? Jamen så kan det jo være der er lys for enden af tunnellen igen? :yay

Et større barn er selvfølgelig også en mulighed men jeg trr bare at det er det med at skabe et barn, og vokse sammen der er så fantastisk.

Men det er jo et helt andet emne ;)

ja men minimumsalderen er 25 :)

det kan godt være, at det at skabe et barn og bære det er fantastisk, det skal jeg ikke kunne sige, for det har jeg jo ikke prøvet. Men det er også fantastisk at bære sit barn i hjertet frem for i maven, og at få den største gave, som man kan få, nemlig at tage imod et barn, som en anden kvinde ikke selv har muligheden for at tage sig af :biglove

[Solvej99]

Vi havde gerne valgt adoption, hvis det ikke lykkes med behandling (IUI, IVF) - MEN jeg er 22 og min mand er 47. Så desværre går han over aldersgrænsen da der ikke må være mere en 10 år melem barn og forælder (mener jeg nok <_< )

Men min mand har i sit tidligere ægteskab adopteret en dejlig indisk pige, som dengang var 4 og nu er 19! :yay

Det havde været skønt hvis vi havde mulgheden! :rolleyes

Knus fra Michelle :balloons

10 år er jo ingenting. Det ville jo svare til at man så skulle have et barn som 10-årig ^_^

[MBillen]

10 år er jo ingenting. Det ville jo svare til at man så skulle have et barn som 10-årig ^_^

Jeg er 22 og min mand er 48 nu :) så det er min mands alder der trækker ;)

:biglove

[MBillen]

ja men minimumsalderen er 25 :)

det kan godt være, at det at skabe et barn og bære det er fantastisk, det skal jeg ikke kunne sige, for det har jeg jo ikke prøvet. Men det er også fantastisk at bære sit barn i hjertet frem for i maven, og at få den største gave, som man kan få, nemlig at tage imod et barn, som en anden kvinde ikke selv har muligheden for at tage sig af :biglove

dét har du fuldstændig ret i! :respekt

[Myliona]

Jeg er 22 og min mand er 48 nu :) så det er min mands alder der trækker ;)

:biglove

Du skal bare der ikke måtte være mere end 10 år mellem adoptanten og barnet.

Dvs hvis du er 30, skal du adoptere et barn på mindst 20 :P

Som vanni siger, er det max 40 år (Ikke 10).. Så når du er 45, kan du adoptere en på 5 osv...

[MBillen]

Du skal bare der ikke måtte være mere end 10 år mellem adoptanten og barnet.

Dvs hvis du er 30, skal du adoptere et barn på mindst 20 :P

Som vanni siger, er det max 40 år (Ikke 10).. Så når du er 45, kan du adoptere en på 5 osv...

Hehe, ja. Så er det nok noget der bliver "vendt" igen :whistling

[Guest]

dét har du fuldstændig ret i! :respekt

Ja men når man skal adoptere, så ændre man jo holdning til tingene, idag vil jeg heller adopter :)

[mikkelmille]

Sikke da en spændende diskution :) jeg har absolut ingen forstand på at adoptere... Men hvis jeg fik muligheden så ville jeg elske at kunne det...!! Elsker simpelthen mennesker der har mod og kærlighed til at give børnene i god fremtid..!! Personlig ville jeg aldrig blive godkendt bla pga tidligere svag psyke - dårlig ryg og undervægtig.. OUH dobbelttjekkede sågar om jeg var egnet til hjælp med graviditet.. de mente jeg var "god nok" men ikke behøvede hjælp til graviditet - kun hjælp med at holde graviditeten.. I starten var jeg skide sur over at de ville indhente oplysninger og at de ville tjekke for spiseforstyrrelser, men då slog det mig - de vil absolut ikke skade mig.. Bare hjælpe både mig og evt barn.. De kaldte mig heldigvis særdeles egnet - men de synes ekstra jordmortjek ville være godt for mig for at undgå efterfødselsreaktion - ved godt det er lidt off topic, min pointe er bare at jeg i starten havde svært ved at skulle bevise jeg var egnet - både fordi jeg er mor til en velfungerende pige på 4 og har været med min mand ca 9 år... Men inderst inde vidste jeg også at de ikke ville dømme mig på vægt/ psyke / ryg alene - men de ville se på mig dom helhed, de kigger på både svagheder og styrker...!! Min vægt er en stor svaghed ( måler 171 vejer 50,5 og de 450g er silikone ( altså 225ml i hver :D) jeg bliver nemt syg - er ikke stærk fysisk osv.. Men jeg er helt rask - og normalt stofskifte. Men det er stadig en svaghed - hvilket er helt okay da jeg ved der følger nogle ting med at være tynd..

Så mht være overvægtig - der er også nogle ting der følger med der - men hvis man viser en interesse i at kostomlægge osv, så er det da sikkert heller ikke det ALENE der afgør det..

Tænker også lidt at de giver sikkert folk en chance - de sender nok ikke bare et brev hvor der står "du er afvist du er for fed til at blive en god mor" ved reagensglas er der jo også et max på hvor høj BMI må være - men hus man viser at den er nedadgående (og ikke kun pga en kort nupo kur) så er de jo også mere fleksible..

Så tvivler på at fedme giver direkte anledning til afvisning..

Hvis rygere skal stoppe med at ryge, så er det da meget naturligt at overvægtige skal lave en kostomlægning - og det er nok nemmere at gøre når målet er at blive mor :)

Jeg blev indstillet til brystimplantater betalt af staten - jeg skulle dog ha været røgfri i 12 uger - og jeg stoppede selvfølgelig.. Fordi de siger det kun for at hjælpe...

De er jo nød til at gøre deres til at børnene får gode sunde forældre - så selvfølgelig stilles der krav..

Synes i øvrigt at hvis man tager adoptionsreglerne så personligt, så er adoption ikke det rigtige for den person - for det handler jo om børnene, ikke om hvorvidt man sårer de kommende forældre :)

Og det har jo intet med menneskehandel at gøre - det er dyrt at drive børnehjem og ordne alle papirene, og nogen skal jo betale så systemet kan løbe rundt :D forstå mig ret, pengene går ikke i lommen på en snusket rocker - men de går til at børne kan komme hjem til deres forældre - og til at de nye børn på børnehjemmet kan få mad og pleje... Ingen børn er "gratis" heller ikke "hjemmelavede" der er altid udgifter forbundet med beslutningen om familieforøgelsen..

Jeg har stor respekt for dig Vanni...!!!

Og mht arvelighed af PCO i min familie er det kun min søster der har det. Men jeg har været på kursus i arvelighed af psykiske lidelser - og der er bla en der har en arvelighed på 10% dvs at der er 10% risiko for man bære genet og sygdommen bliver tricket til at bryde ud hvis i forstår.. Min mor er skizofren og den er arvelig men hverken min søs eller jeg har fået det..

Så PCO kan sagtens være arveligt - men det betyder jo ikke at alle i familien har der :)

Nu håber jeg ikke det blev for rodet - synes bare det er en spændene diskution... Og igen, stor respekt til jer der for muligheden for at hjælpe et barn i nød - det er så smukt...!!!!

[Betty87]

Min holdning er klokkeklar. Jeg ville gøre alt for at skabe mig en lille familie, men ville gå ad behandlingsvejen først..

Selvom adoption ikke står øverst på min ønskeseddel ville jeg gøre det, hvis jeg ikke havde andre muligheder.. Hvis vi ikke selv kan, så må vi jo få andre til det ;)

[Lone]

For mig handler det om at jeg virkelig godt kunne tænke mig at prøve at bære et barn (i maven), hvis jeg kan :biglove

Men er ikke tvivl om at hvis det ikke lykkes efter vi har været i behandling, så vil vi gerne vælge adoption :7himmel

[Chris123]

Jeg ville sagtens kunne adoptere et barn og elske det ubetinget højt! Men det er (efter hvad jeg har hørt og læst) meget dyrt og bøvlet at blive godkendt til adoption. Da jeg var yngre tænkte jeg ofte, at jeg ville adoptere i stedet for at få mine egne børn, fordi der er så mange børn, der mangler en familie og nu efter jeg har haft en SA kommer den tanke da også op igen.. Hvis jeg havde muligheden for det (økonomi, alder og mand), så ville jeg bestemt ikke udelukke den mulighed, selvom jeg er i stand til at blive gravid og der ikke er noget i vejen for, at jeg vil kunne gennemføre en graviditet og få et sundt og rask barn.

[sabine2040]

Hej kontakt (chifru11965@gmail.com) hvis du er interesseret i børneadoption , Min mand og jeg adopterede herfra privat. Tak

 

Sabine Neumann