Guest

hvorfor ikke adoption?

117 indlæg i dette emne

jeg ved egentlig ikke, om dette emne hører til herinde...

men nu spørger jeg, alle jer som er i behandlingsforløb, eller som har afsluttet behandlinger, og har fravalgt adoption. Hvad ligger der til grund for, at i ikke ønsker at adoptere, hvis i altså ønsker at svare?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

For mit vedkommende ville jeg gerne "være med hele vejen", hvis jeg var så heldig, at det ville lykkes.

Jeg blev gravid efter (sygt mange) behandlinger - og hvis ikke, det var lykkes, så ved jeg faktisk ikke, om vi ville have forsøgt os som adoptanter eller fundet andet at fylde vores liv med. Vi nåede aldrig at tænke tanken helt til ende.

Held og lykke med godkendelsesprocessen i øvrigt, det har jeg vist ikke fået kommenteret på endnu :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

For mit vedkommende ville jeg gerne "være med hele vejen", hvis jeg var så heldig, at det ville lykkes.

Jeg blev gravid efter (sygt mange) behandlinger - og hvis ikke, det var lykkes, så ved jeg faktisk ikke, om vi ville have forsøgt os som adoptanter eller fundet andet at fylde vores liv med. Vi nåede aldrig at tænke tanken helt til ende.

Held og lykke med godkendelsesprocessen i øvrigt, det har jeg vist ikke fået kommenteret på endnu :kiss

tak for dit svar, og kan godt følge dig i tankerne om at være med hele vejen....

Og du har kommenteret det med vores godkendelsesprocess søde, men måske var det i et andet forum :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Omvendt - så er jeg altid nysgerrig over folk, der ikke "prøver med behandling", inden de vælger adoption.

Jeg har fuld respekt for deres valg - det er slet ikke det - det er bare svært for mig personligt at forstå, fordi jeg selv havde andre følelser omkring det.

Du ved jo ikke med sikkerhed, hvordan du ville reagere på hormonerne? Jeg tænker, at jeg nok liiiiige ville prøve et lille-bitte forsøg for at se, om det virkelig er så slemt, mens vi alligevel ventede på at kunne adoptere (inden fase 2, eller hvornår det er, man "siger farvel til drømmen om et biobarn").

Jeg forsøger ikke at omvende dig bare rolig :lol Er bare nysgerrig efter, hvordan processen har været for at nå dertil :kiss

Hvis jeg går for tæt på, så giver du mig bare et lille gok over snuden!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har det så omvendt :)

Jeg ville hellere adoptere, end at komme i behandling :rolleyes Men jeg har måske også et lidt anderledes syn på det, end så mange andre :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Omvendt - så er jeg altid nysgerrig over folk, der ikke "prøver med behandling", inden de vælger adoption.

Jeg har fuld respekt for deres valg - det er slet ikke det - det er bare svært for mig personligt at forstå, fordi jeg selv havde andre følelser omkring det.

Du ved jo ikke med sikkerhed, hvordan du ville reagere på hormonerne? Jeg tænker, at jeg nok liiiiige ville prøve et lille-bitte forsøg for at se, om det virkelig er så slemt, mens vi alligevel ventede på at kunne adoptere (inden fase 2, eller hvornår det er, man "siger farvel til drømmen om et biobarn").

Jeg forsøger ikke at omvende dig bare rolig :lol Er bare nysgerrig efter, hvordan processen har været for at nå dertil :kiss

Hvis jeg går for tæt på, så giver du mig bare et lille gok over snuden!

jeg synes faktisk det er rigtig fedt at få det snakket igennem, og få så mange vinkler på som muligt. Så derfor gør det mig ikke noget, at skulle snakke om det (min mand er så lidt modsat, han ønsker ikke at skulle snakke med andre om det, for ham er det noget vi tager hjemme og kun os, og når han er klar til det, så melder han det ud til folk og siger, at det er beslutningen, og sådan er det)Derfor har vi valgt at venner og familie ikke skal vide noget før vi bliver godkendte. Så jeg vil meget gerne snakke om det herinde :-)

Men jeg tåler ikke engang den smule hormon, som er i p-piller, så efter en længere samtale med lægen blev vi enige om, at hormon-behandling ikke skulle afprøves. Den smule hormon som er i p-piller, giver mig mens smerter, og ægløsningssmerter, og de er bare rigtig slemme, når jeg er på p-piller. Jeg lider ikke rigtig af smerter, når jeg ikke er på p-piller (det er sket enkelte gange, men de kan tælles på 1 hånd ud af de 13 år jeg har haft mens, hvor jeg ikke har været på p-piller). Samtidig bliver jeg også i psykisk ubalance i mens perioden, når jeg er på p-piller.

De ting sammen med, at jeg har en kusine, som jeg minder rigtig meget om, hvor jeg har set deres behandlingsforløb, som ikke bar frugt, men jeg så hvor hårdt det tog på dem.

Desuden tror jeg, at jeg ubevidst har været klar over, at jeg ikke kunne få børn, for har altid haft stor interesse for adoption, og altid sagt, at jeg gerne ville adoptere.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ville bare lige sige at jeg har set indlægget.. og skal nok komme med mit mere uddybende svar en af de kommende dage... :unsure

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes begge sider af debatten er interessant..

Fra jeg har været 6-8 år har jeg sagt til folk at når jeg blev voksen ville jeg gerne have børn fra Afrika...

Om det er noget underbevist skal jeg ikke kunne sige.. Men fakta i dag er at manden og jeg er enige om at enten kommer der et barn af sig selv eller også får vi ikke nogen børn..

Jeg er ekstrem hypermobil, men har samtidig slidgigt, blokhvirveldannelser, skæv ryg osv.. Alt dette sammen er noget frygtelig bøvl.. Men det værste er at noget af det kan være arveligt og så vil vi ikke kæmpe for at få et barn som også kan komme til at skulle slås hele sit liv med det samme som jeg gør.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

...

Jeg er ekstrem hypermobil, men har samtidig slidgigt, blokhvirveldannelser, skæv ryg osv.. Alt dette sammen er noget frygtelig bøvl.. Men det værste er at noget af det kan være arveligt og så vil vi ikke kæmpe for at få et barn som også kan komme til at skulle slås hele sit liv med det samme som jeg gør.

Det forstår jeg godt :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes begge sider af debatten er interessant..

Fra jeg har været 6-8 år har jeg sagt til folk at når jeg blev voksen ville jeg gerne have børn fra Afrika...

Om det er noget underbevist skal jeg ikke kunne sige.. Men fakta i dag er at manden og jeg er enige om at enten kommer der et barn af sig selv eller også får vi ikke nogen børn..

Jeg er ekstrem hypermobil, men har samtidig slidgigt, blokhvirveldannelser, skæv ryg osv.. Alt dette sammen er noget frygtelig bøvl.. Men det værste er at noget af det kan være arveligt og så vil vi ikke kæmpe for at få et barn som også kan komme til at skulle slås hele sit liv med det samme som jeg gør.

1000 tak for dit ærlige indslag :-) jeg synes det er stort af dig, at du vil dele det med os andre

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og som tilføjelse af, hvorfor vi fravælger behandling, så handler det også om, at min mand og jeg er kommet frem til, at vi så brændende ønsker et barn, at det for os ikke er vigtig om det er biologisk eller ej. Tænker også at barnet måske har bedre af ikke arve mine gener omkring netop det med fertiliteten...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er svært at svare på når jeg er så priviligeret at ha' en ordentlig røvfuld unger :)

Jeg har altid vidst at jeg ville have svært ved at blive gravid, så vi talte meget om for og imod adoption inden vi fik børn.

Min mand ville gerne adoptere hvis det skulle være kommet dertil, jeg selv derimod var i hvert fald overbevist om at alle muligheder (og pengepung) skulle være udtømt for jeg kunne overveje det. Jeg har altid tænkt at det ville jeg ikke have lyst til, men det er umuligt at svare på om det ville holde stik såfremt jeg havde stået i situationen.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og som tilføjelse af, hvorfor vi fravælger behandling, så handler det også om, at min mand og jeg er kommet frem til, at vi så brændende ønsker et barn, at det for os ikke er vigtig om det er biologisk eller ej. Tænker også at barnet måske har bedre af ikke arve mine gener omkring netop det med fertiliteten...

Er I blevet udredt, eller "sker det bare ikke"?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er faktisk de færreste der forstår os

De mener at vide hvad vi bør gøre i stedet for at lytte til hvad vi siger.. Men jeg tror at rigtig mange ser det som en menneskeret at få børn i stedet for at se det som et privilegium (staveplade tak).

Vores tanker går på at vi gerne vil have et enkelt barn, af hensyn til min krop.. En graviditet kan give mig de 9 bedste eller værste måneder i mit liv og potentielt sende mig i en kørestol.. Samtidig kommer der også en masse ting til når barnet er født da jeg ikke kan løfte mere end 5-6 kg af gangen i en kort periode.. Mere hvis det kun er 1 minut max.

Pga mine helbredsproblemer vil vi heller aldrig kunne blive godkendt til adoption, men måske vil vi kunne blive godkendt som plejefamilie og som aflastning.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er I blevet udredt, eller "sker det bare ikke"?

Vi er endnu ikke blevet udredt, men skal snart i gang med udrendningen... Vi har forsøgt i 3 -4 år på egen hånd, uden at der er sket noget...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi er endnu ikke blevet udredt, men skal snart i gang med udrendningen... Vi har forsøgt i 3 -4 år på egen hånd, uden at der er sket noget...

Men så kan det jo godt være, at du er tip-tip, og at den manglende graviditet skyldes lav sædkvalitet? Jeg tænker på din bemærkning om, at dit barn ikke skal arve dine gener mht. fertiliteten :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

jeg tillader mig at svare, selvom jeg ikke har været i behandling for at lave mine tre drenge. (det håber jeg er ok?)

Jeg har arbejdet med tidligt skadede unge. Unge, der har manglet den rette omsorg og opfyldelse af basale behov.

Jeg ville være bekymret for, om det barn jeg adopterede, var skadet af den start på livet, som det har fået.

Det er slet ikke noget, jeg har det mindste belæg for at udtale mig om, kunne være sandt. Men det ville være min bekymring.

Nogle eksperter mener, at alt grunlægges i barnets første 6 levemåneder. Her ville jeg som adoptant ikke have mulighed for at gøre noget for mit barn.

Omvendt skal det ikke herske tvivl om, at jeg ville være interesseret i at adoptere, hvis det var den mulighed der var til stede, for at jeg skulle være mor.

Så det hele er jo dobbelt...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

jeg tillader mig at svare, selvom jeg ikke har været i behandling for at lave mine tre drenge. (det håber jeg er ok?)

Jeg har arbejdet med tidligt skadede unge. Unge, der har manglet den rette omsorg og opfyldelse af basale behov.

Jeg ville være bekymret for, om det barn jeg adopterede, var skadet af den start på livet, som det har fået.

Det er slet ikke noget, jeg har det mindste belæg for at udtale mig om, kunne være sandt. Men det ville være min bekymring.

Nogle eksperter mener, at alt grunlægges i barnets første 6 levemåneder. Her ville jeg som adoptant ikke have mulighed for at gøre noget for mit barn.

Omvendt skal det ikke herske tvivl om, at jeg ville være interesseret i at adoptere, hvis det var den mulighed der var til stede, for at jeg skulle være mor.

Så det hele er jo dobbelt...

det er jo netop nogle af de ting, som jeg tror, at vi skal snakke om på kurserne...

Men sådan en som Bowlby mener jo netop, at hvis man sørger for at være der for barnet, så kan man sagtens rette op de mangler som barnet havde i sin tidlige barndom...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

jeg tror desværre, at jeg har set for mange skadede børn til at tro på, at alt kan rettes.

Men det er vel også sådan i adpotionsverden, at der er nogle lande, hvor børnene har bedre vilkår end andre?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

jeg tror desværre, at jeg har set for mange skadede børn til at tro på, at alt kan rettes.

Men det er vel også sådan i adpotionsverden, at der er nogle lande, hvor børnene har bedre vilkår end andre?

selvfølgelig er der det, og tror kun at man kan få barn fra de lande, hvor børnene bliver behandlet efter nogle særlige regler og på en god måde (god måde indenfor de regler som er sat)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

det lyder godt.

Synes jeg kan genkalde alt for mange uhyggelige billeder af børnehjemsbørn bl.a. fra Østeuropa. :(

vil dog lige tilføje, at de adpotivbørn jeg kender (både dem der er voksne nu og dem der stadig er børn) er yderst velfungerende og "sunde" mennesker. Så måske er det bare min egen frugt over "det der er ude af min kontrol", der spiller ind

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

det lyder godt.

Synes jeg kan genkalde alt for mange uhyggelige billeder af børnehjemsbørn bl.a. fra Østeuropa. :(

vil dog lige tilføje, at de adpotivbørn jeg kender (både dem der er voksne nu og dem der stadig er børn) er yderst velfungerende og "sunde" mennesker. Så måske er det bare min egen frugt over "det der er ude af min kontrol", der spiller ind

ja det kan godt være, at krontrolgenet spiller ind, det skal man lære at slippe og have maaaasssser af tålmodighed... Men tak fordi du vil deltage i debatten:-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ville endelig ikke svare i denne tråd, da den ikke rigtig vedkommer mig :) Så håber det er okay at jeg skriver.

Men jeg synes det er så fedt at der er nogle som gerne vil adopterer og give nogle børn et bedre liv end det de ellers ville have fået.

Min baggrund for at skrive dette er, at min egen mor er adopteret. Hun er godt nok født og opvokset i Danmark, men da hun blev født kom hun på børnehjem og var der til hun var 9 måneder. Hvor min mormor og morfar adopteret hende. Dette var dog i 1950 og hvad der ville være sket med min mor, hvis hun ikke var blevet adopteret, det ved jeg ikke. Men jeg synes det er så stort, at nogle vil kaste deres kærlighed på børn som ikke er deres egne, men gøre dem til deres egne børn.

Håber ikke det blev for rodet og det giver lidt mening, for det med adoption har jo en anden påvirkning på mit liv end det har på jeres.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ville endelig ikke svare i denne tråd, da den ikke rigtig vedkommer mig :) Så håber det er okay at jeg skriver.

Men jeg synes det er så fedt at der er nogle som gerne vil adopterer og give nogle børn et bedre liv end det de ellers ville have fået.

Min baggrund for at skrive dette er, at min egen mor er adopteret. Hun er godt nok født og opvokset i Danmark, men da hun blev født kom hun på børnehjem og var der til hun var 9 måneder. Hvor min mormor og morfar adopteret hende. Dette var dog i 1950 og hvad der ville være sket med min mor, hvis hun ikke var blevet adopteret, det ved jeg ikke. Men jeg synes det er så stort, at nogle vil kaste deres kærlighed på børn som ikke er deres egne, men gøre dem til deres egne børn.

Håber ikke det blev for rodet og det giver lidt mening, for det med adoption har jo en anden påvirkning på mit liv end det har på jeres.

synes det er cool, at alle kommer med deres holdninger.... lad os endeligt for emnet vendt og drejet...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

synes der var nogle, som lovede svar herinde senere <_<

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER