Guest

Er den danske godkendelsesprocess okay?

14 indlæg i dette emne

Ja som nogle af dem, der har kigget i afdelingen adoption på dette forum, så har der før været lidt debat omkring godkendelseprocessen i Danmark.

I Danmark er sagen nemlig den, at for at man kan blive godkendt som adoptanter, så skal man igennem 3 godkendelses faser.:

1. fase: som er en objektiv vurdering af ens helbred, økonomi, psyke og det er socialrådgivere, som man er til samtale hos, og de fleste ansøger skal have deres sag vurderet af et samråd bestående af 1 læge, 1 socialrådgiver, 1 pædagog og 1 psykolog. Denne foregår hos statsforvaltningen

2. fase: er adoptionsforberedende kurser, som man skal på 2 stk af over 2 weekender, der er tavshedspligt, og afholdes af familiestyrelsen, denne del er uafhængig af fase1 og fase3. Men kravet er, at man er aktiv deltagende

3. fase: er to møder med ens sagsbehandler fra statsforvaltningen, hvor den ene er hos dem, og den anden er i eget hjem, dette er samtaler om ansøgerne som personer, og deres forhold til andres børn. Dette er en mere subjektiv vurdering fra sagsbehandleren, som bliver skrevet i et referat, som igen vurderes af et samråd lignende det i fase 1.

Men er udvælgelsen af, hvem der kan blive adoptanter for selektiv? er grænserne for, hvad der er rask eller sygt for store, og hvem er i stand til at vurdere det?

Jeg er jo selv fortaler for, at vi har disse faser, og at ikke alle og en hver kan blive adoptanter. Grunden til at jeg er det, er fordi det handler om børn, som har noget med i bagagen. Det er børn som har lidt det ultimative svigt, at blive fravalgt af moren. Derfor er det for mig at se vigtigt, at man bliver vurderet om man er i risiko for at evt. dø i en tidlig alder (som eks rygere) fordi barnet helst ikke skal lide endnu et tab af en forældre som dør i en tidelig alder. Selvfølgelig ved man ikke hvad morgendagen bringer, men man skal så vidt muligt undgå det. Desuden synes jeg også, det er vigtigt, at man er psykisk ret stabilt, da man har med et barn at gøre, som har lidt rigeligt med svigt, og dermed ikke har behov for flere, fordi mor eller far ikke har det godt psykisk, men også fordi, når man står med dette lille barn, som man lige har fået, så kan man risikere, at det afviser en totalt i starten, og det skal man også kunne klare psykisk.

Men hvad mener i andre??

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Før dette indlæg havde jeg egentligt ikke så meget styr over de regler og "test" adoptanter skal igennem, men jeg synes da helt klart også at det skal beholdes.

I mine øjne burde alle mennesker der ønsker børn igennem sådanne test - evt. bare nogle timer hos en psykolog, for at vise at de er i stand til det.

Mange mennesker mishandler deres dyr osv. - men de kan få lov til at "skide" børn ud til højre og venstre uden der er konsekvenser for det. Ikke at jeg sammenligner et barn med et dyr, men jeg mener bare at nogle mennesker bare ikke egner sig til at være forældre - nogle mennesker kan ikke påtage sig det ansvar.

og jeg mener, hvis du ikke kan passe din hund, hvordan skal du så kunne passe et barn der kræver din opmærksomhed 24/7?

Jeg mener at dette system er perfekt og jeg mener bestemt også at alle gravide par burde stilles for et tilbud om et par psykolog-timer til en vurdering om evt. de kan påtage sig ansvaret alene.. - sådan at kommunen evt. træder til med en sundhedsplejerske der måske kommer hyppigere eller lign. hvis de ikke bliver vurderet egnede..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes helt klart at reglerne er for hårde. Jeg kan ikke se hvorfor vi i Danmark skal have hårdere regler end i alle andre lande. Jeg er enig i at man skal have en psykisk vurdering for egnethed. Men at man ikke kan adoptere pga. overvægt og hvis man har en sygdom, er forkert.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes helt klart at reglerne er for hårde. Jeg kan ikke se hvorfor vi i Danmark skal have hårdere regler end i alle andre lande. Jeg er enig i at man skal have en psykisk vurdering for egnethed. Men at man ikke kan adoptere pga. overvægt og hvis man har en sygdom, er forkert.

men hvorfor er det forkert?

jeg er selv overvægtig vil jeg lige starte med at sige. Men fakta er jo, at når man er overvægtig, så er man også i større risikogruppe for at få følgesygdomme, som diabetes, hjertekar problemer, gigt og forhøjet blodtryk, hvilket vil sige, at der kan være risiko for for tidelig død. Det samme gælder jo ryger, de udsætter også sig selv for følge sygdomme, som giver en øget risiko for for tidlig død.

Når det så er sagt, så vil jeg lige sige, at man skal altså op og have en BMI på 33, før man skal til yderligere tjek, som er glucosetesten og målt kolestroltal, og ser de fine ud, så kan man alligevel blive godkendt. Viser de at, men har tildens til noget følgesygdom, så skal man have en lægeerklæring på, at det ikke har betydning for sygdomme. Men det jeg vil sige, er at man faktisk i forhold til overvægt, kan blive godkendte selvom man iflg BMI´en er fed. Jeg havde en BMI på 32,8, da vi gik i gang med fase1, og blev godkendte uden problem.

Angående sygdomme, så handler det jo om, hvad det er for en sygdom, om den evt. kan give manglende overskud, eller lignene...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes reglerne er som de skal være.. Som du selv skriver så handler det om børn der i forvejen har lidt et svigt..

Det er jo aldrig til at vide hvordan jeres liv bliver og alle andre der adopterer, men jeg synes det er fint man skal igennem de tre faser. Men en mor der vejer 200 kilo kan være lige så god som en der vejen 60 kilo, men der er nu engang større chance for sygdom ved den overvægtige mor.. Men hermed er det jo ikke sagt, at man ikke kan blive syg, hvis man vejer 60 kilo. Synes den med vægten er svær. For en mor der vejer 60 kilo kan også tage 100 kilo på over tid, men derfor er hun jo stadig en god mor.. Så lige den med vægten, der er jeg egentlig nok lidt splittet.. Må lige tænke over den :)

Men selvfølgelig skal der være nogle regler man skal opfylde.. Sådan er det jo også når man venter sine egne biologiske børn.. Det er jo ikke en sofa man køber og skaffer sig af med når man ikke gider den mere. Det er et barn som man skal elske og give kærlighed i mange mange år..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes reglerne er som de skal være.. Som du selv skriver så handler det om børn der i forvejen har lidt et svigt..

Det er jo aldrig til at vide hvordan jeres liv bliver og alle andre der adopterer, men jeg synes det er fint man skal igennem de tre faser. Men en mor der vejer 200 kilo kan være lige så god som en der vejen 60 kilo, men der er nu engang større chance for sygdom ved den overvægtige mor.. Men hermed er det jo ikke sagt, at man ikke kan blive syg, hvis man vejer 60 kilo. Synes den med vægten er svær. For en mor der vejer 60 kilo kan også tage 100 kilo på over tid, men derfor er hun jo stadig en god mor.. Så lige den med vægten, der er jeg egentlig nok lidt splittet.. Må lige tænke over den :)

Men selvfølgelig skal der være nogle regler man skal opfylde.. Sådan er det jo også når man venter sine egne biologiske børn.. Det er jo ikke en sofa man køber og skaffer sig af med når man ikke gider den mere. Det er et barn som man skal elske og give kærlighed i mange mange år..

Jeg synes, du gør dig nogle ret gode tanker. Og jeg er fuldstændig enig med dig i, at det ikke er vægten som afgøre om man er en god mor eller ej. For det er jeg enig med dig i. Men faktum er jo, at der er flere følgesygdomme ved at være overvægtig og leve sundt, end der er ved at være normal vægtig og leve sundt. Derfor skal man til ekstra undersøgelser, hvis man har en bmi over 33.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tager de i processen hesyn til de såkaldte "tyndfede" dvs dem hvor fedtet sidder omkring alle deres indre organer pga forkert livsstil.. Men udadtil kan det ikke ses.. Faktisk er det mere farligt at være tyndfed end at have de ekstra kilo siddende lige under huden

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes helt klart at reglerne er for hårde. Jeg kan ikke se hvorfor vi i Danmark skal have hårdere regler end i alle andre lande. Jeg er enig i at man skal have en psykisk vurdering for egnethed. Men at man ikke kan adoptere pga. overvægt og hvis man har en sygdom, er forkert.

Helt enig :)

Jeg synes reglerne er som de skal være.. Som du selv skriver så handler det om børn der i forvejen har lidt et svigt..

Det er jo aldrig til at vide hvordan jeres liv bliver og alle andre der adopterer, men jeg synes det er fint man skal igennem de tre faser. Men en mor der vejer 200 kilo kan være lige så god som en der vejen 60 kilo, men der er nu engang større chance for sygdom ved den overvægtige mor.. Men hermed er det jo ikke sagt, at man ikke kan blive syg, hvis man vejer 60 kilo. Synes den med vægten er svær. For en mor der vejer 60 kilo kan også tage 100 kilo på over tid, men derfor er hun jo stadig en god mor.. Så lige den med vægten, der er jeg egentlig nok lidt splittet.. Må lige tænke over den :)

Men selvfølgelig skal der være nogle regler man skal opfylde.. Sådan er det jo også når man venter sine egne biologiske børn.. Det er jo ikke en sofa man køber og skaffer sig af med når man ikke gider den mere. Det er et barn som man skal elske og give kærlighed i mange mange år..

Også helt enig her, bortset fra at der er lige så mange slanke som får kræft etc og overvægt er ikke lige med sygdom!! :( Rygning er heller ikke lige med lungekræft!! Man kan ikke se så sorthvidt på det :( Det er mennesker vi har med at gøre. Jeg blev testet i hoved og r*v ifbm undersøgelse til evt gastric bypass og de havde aldrig set flottere kolesteroltal eller levertal etc. trods mine ekstra kilo på sidebenene!

Det der er mest løjerligt ved det hele er at jeg sagtens ville kunne få et job som den pædagog der sidder og vurdere om andre par er egnet til at adopterer! :s :rolleyes:

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er ikke selv ved at adoptere, men følger en veninde og hende mand i deres kamp for at adoptere et danskfødt barn.

Jeg synes at mange af godkendelsesprocesserne er helt okay fordi det netop handler om et allerede svigtet barn, der forhåbentligt gerne skal have nogle nye forældre der kan elske det resten af deres liv.

Min veninde har bl.a. fortalt at de har spurgt ind til deres sex-liv. Det kan jeg slet ikke se nogen relevans i at de skal vide!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er ikke selv ved at adoptere, men følger en veninde og hende mand i deres kamp for at adoptere et danskfødt barn.

Jeg synes at mange af godkendelsesprocesserne er helt okay fordi det netop handler om et allerede svigtet barn, der forhåbentligt gerne skal have nogle nye forældre der kan elske det resten af deres liv.

Min veninde har bl.a. fortalt at de har spurgt ind til deres sex-liv. Det kan jeg slet ikke se nogen relevans i at de skal vide!

Gjorde de?!?! Hvad skal de bruge det til? :o

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Gjorde de?!?! Hvad skal de bruge det til? :o

Ja det må du nok spørge om. De var selv blevet så chokeret at de ikke fik spurgt hvorfor det var relevant for deres adoption :blink

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja det må du nok spørge om. De var selv blevet så chokeret at de ikke fik spurgt hvorfor det var relevant for deres adoption :blink

Perverst! Forventer de at folk er ærlige?!?! Ai hvad pokker har de gang i? :s :o

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Perverst! Forventer de at folk er ærlige?!?! Ai hvad pokker har de gang i? :s :o

Det lyder godt nok også underligt i mine øre :o :o Lige sådan noget kan jeg ikke se de skal blande sig i..

Måske Vanni kan svare på det :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Angående det med at blive spurgt ind til sexlivet, så har jeg hørt flere rygter om, at statsforvaltningen kan finde på at spørge ind til det, men det oplevede vi ikke, og vi snakkede med vores sagsbehandler om alle de rygter, som var, og hun var meget undrende omkring det ting, som folk havde oplevede. Men når de spørger ind til sådanne ting, så tror jeg, og dette er kun hvad jeg tror, jeg ved det ikke. Men jeg tror, at det enten handler om at se, om de kommende adoptanter sætter grænser, og siger, øhhh det kommer vist ikke jer ved, eller det handler om, at der slet ikke er noget negativt, og måske der kan være det der.

Jeg havde også hørt en masse rygter inden, at vi skulle have vores sagsbehandler ud, at de tjekket køleskabe og kunne finde på, at vi skulle netop spørges hver for sig om vores sexliv, hvor den anden ikke måtte høre hvad der blev svaret.

Men sådan er det altså slet ikke, fase 3, som mange er rigtig nervøse for, fordi det er en subjektiv vurdering, er 2 samtaler om adoptanternes liv, og hvordan man ser sig selv som forældre. Og alle de snakke omkring at adoptere barn, dem har man allerede haft på kurserne, så man er godt forberedt

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER