Puha vi slap med skrækken

[My love]

Vi har en datter der bliver 4 til juni. Hun har forskellige allergier blandt andet peanut tåler hun ikke. Og til den hat vi en epi pind da det går på luftvejene.

I tirsdags tænkte jeg hende og jeg skulle hygge da vi havde to fridage. Så jeg køber en trøffel, som hun mange gange før har fået. Denne gang klager hun efterfølgende køber der sidder noget i halsen. Vand hjælper ikke. Og hun begynder at hoste (gjorde hun også da hun på sygehuset reagerede på peanuts).

Vi skal være to til at give hende epi pind, og jeg er alene med hende. Så jeg tænker shit og vælger at ringe 112. Der får jeg at vide jeg ikke skal give hende epi pind men vente på ambulance kommer. Og bliver det værre inden de kommer så skal jeh ringe.

Vi bor 10 km fra nærmeste by hvor ambulance er. Og jeg ved de selvfølgelig kører stærkt. Og er her nok inden for 5-7 min. Men det var de længste minutter i mit liv. Aldrig har jeg været så bange før.

Lægebilen ankommer først. Og han kan se hun heldigvis er frisk. Hun leger og charmere sig ind på dem. Men han vælger hun skal til observation på Randers sygehus. Så vi venter på ambulancen. De ankommer kort tid efter og vi bliver kørt på sygehuset. Hele vejen igennem virker hun heldigvis frisk.

På sygehuset kan de se hun er hævet i halsen men om det skyldes peanuts eller begyndende ondt i halsen ved de dog ikke. Men vi bliver der i tre timer for at se om der kommer en sen reaktion. Omkring 2045 begynder hun at hoste som tager til. Jeg har ikke hendes medicin med mod astmatisk bronkitis. Men de vurdere at hun skal have noget maske. Det viser sig så at være med adrenalin så luftvejene åbnes. Så der var kommet en sen reaktion.

Hun tog heldigvis det hele meget pænt og var faktisk klar på ar spise en trøffel igen så hun kunne kører med ambulance og på sygehuset. Så er glad for det ikke var en negativ oplevelse. Faren og jeg havde om formiddagen snakket om at hun skulle se en ambulance før det her blev aktuelt. Vi har nemlig en ven der kører ambulance. Vennen har dog lovet stadig at tage hende med ud og se en så hun ikke oplever den som noget dårligt. Men hun var super sej. Sejere end moren som panikkede og næsten hylede da jeg ringede 112.

Jeg har haft meg brug for at snakke om det fordi jeg var så bange da det skete men også fordi at jeg følte jeg spildte ambulancens og lægebilens tid. Men som de sagde så vil de langt hellere komme ud til et opkald og så opleve barnet har det godt. Og på sygehuset sagde de at det var det helt rigtige jeg gjorde og at det aldrig er spild da tingene på kort tid kan ændre sig. Og når det er et barn skal der bare handles ved den mindste tvivl. Især fordi det kan være livstruende.

Håber aldrig det kommer til at ske igen. Og er nærmest blevet bange for at give hende mad i frygt for hvad det kan indeholde, men sådan kan man jo ikke leve livet.

[Meyer]

Kan godt forstå du er rystet. Det er ikke sjovt når der er noget med vores guldklumper. Jeg synes ikke du skal have dårlig samvittighed, heller en gang for meget ind for lidt

[My love]

Kan godt forstå du er rystet. Det er ikke sjovt når der er noget med vores guldklumper. Jeg synes ikke du skal have dårlig samvittighed, heller en gang for meget ind for lidt

Det er det nemlig ikk. Og tænk hvis der var sket mere med hende.

Vi bruger aldrig sådan noget så tror bare jeg skal tænke at det er okay. De er de eneste der kan hjælpe hvis der er noget.

[Barbamama]

Du gjorde det helt rigtige :kram Men føj en klam forskrækkelse! :(

[My love]

Du gjorde det helt rigtige :kram Men føj en klam forskrækkelse! :(

Ja puha. Ønsker jeg ikke for nogen de skal komme ud for.

[Camillat]

Flot reageret og godt, det ikke udviklede sig voldsomt og heller ikke blev en skidt oplevelse for hende. Men stakkels dig, mamma  :kiss

[My love]

Flot reageret og godt, det ikke udviklede sig voldsomt og heller ikke blev en skidt oplevelse for hende. Men stakkels dig, mamma  :kiss

Tak for det :) tror det var godt man ikke kunne se mit kaos indeni. Har aldrig været så bange før. Men heldigvis gik det jo godt :)