Dino-baby Benjamins rejse ud i verden

[Mrs-Rina]

Hermed min fødselsberetning om Benjamin.

 

Ved toiletbesøget lørdag morgen, den 10. oktober, var der en lille klat slim på papiret, så jeg tænkte om det mon snart var ved at være tid, selvom der jo sagtens kunne gå flere dage uden yderligere action. For sjov skyld, så tog min mand et par mavebilleder af mig, bare hvis det nu skulle være. Om eftermiddagen ca. kl. 17 gik slimproppen. Hmm.. Skulle det mon alligevel være nu? Jeg fik lidt mere i hospitalstasken, men kunne ikke tage mig sammen til at pakke den helt færdig, for altså.. Det ville jeg jo kunne gøre når veerne kom :rolleyes Sådan skulle det dog ikke gå!

 

Ved 18.30-tiden gik jeg så småt igang med at lave tarteletfyld, som vi skulle have til aftensmad. Vi gik og hyggede os med madlavningen og havde ikke spor travlt, så vi kom først til at spise ca. kl. 20.30. Lige da jeg satte mig ned, så kom de første spæde veer. Det gjorde ikke voldsomt ondt, men jeg skyndte mig at spise 2 tarteletter mens veerne tog til. Imens fik jeg hentet en ve-tæller-app. Jeg fik de første 4 tastet ind, og så kommer denne besked frem på skærmen:

 

Go to the hospital!

 

"Ahhh.. Er det ikke lige tidligt nok?!" tænkte jeg. Samtidig husker jeg fra fødselsforberedelsen, at når veerne er lige kraftige og lige lange, med lige meget tid i mellem, så skulle vi ringe til FG. Mine veer varer fra 45sek til 1,2min og med ca. 1min imellem, og da jeg havde haft veer i små 30min ringede jeg til FG. JM jeg fik i røret sagde at vi godt kunne komme ind når vi nu boede så tæt på sygehuset (5min i bil), for så var det jo ikke en lang køretur hjem hvis jeg nu ikke var så langt, men samtidig kunne hun dog godt høre jeg var lidt presset af veerne, som jeg havde 3-4 stykker af under samtalen, hvoraf et par af dem var koblede.

 

Da jeg får lagt på og fortæller min mand, at nu skal vi afsted, så kigger han lidt forfjamsket på mig: "Nu?! Jamen så må jeg hellere få pakket bilen!" Imens jeg sad og "nød" veerne, så styrtede min mand rundt for at få pakket det sidste mens jeg råbte et par kommandoer om de få ting jeg manglede. Da klokken var 21.10 steg jeg ud af bilen foran hovedindgangen til sygehuset, og med det samme jeg kom ud af bilen, så gik vandet. Min mand fik bakset mig indenfor dørene og placeret mig i en kørestol, og imens jeg sad der drønede min mand ned og parkerede bilen. Vi var oppe på en modtagestue kl. 21.15, hvor jeg blev undersøgt. "Ja du skal i hvert fald ikke hjem, for du er 6-7cm åben" - både mig og min mand var lidt i chock over den besked :blink JM kan se på min fødselsønskeliste, at jeg gerne vil i vand, så jeg får lagt lavement og imens går hun ned og begynder at fylde et kar, og så bliver vi ellers overladt til os selv i 20min. Det er vi begge noget utrygge ved, og inderst inde kan jeg mærke, at det ikke bliver godt hvis det er denne JM jeg skal føde med. Da JM kommer igen fortæller hun, at hun lige var nødt til at finde sin afløser, da vi kom ind lige til vagtskiftet. Yay tænker jeg bare, og så bliver vi ført ned på fødestuen - selvfølgelig den længst væk. Det tog mig 3-4 veer at gå de 20m, og det føltes som om det tog en evighed før vi nåede stuen.

 

Da vi kom ind på stuen ventede JM Ida og JM-studerende Anne, som faktisk var med til en af mine JM-konsultationer, og hun kan faktisk huske mig. Ida vil gerne undersøge mig, så jeg kommer op på sengen med det samme. “Du er fuldt udvidet, så du når vist ikke at komme i vand, medmindre du gerne vil føde i karet?”. Ida spørger da hun kan se på min fødselsønskeliste at jeg er bange for at briste for meget, så Ida mener, at det vil være bedre at føde i sengen, for så kan de bedre hjælpe mig til ikke at briste alt for voldsomt.

 

Den ene ve tager den anden og tiden går. Under hver ve klemmer jeg både min mand og Anne i hænderne. Anne tjekker babys hjertelyd flere gange, og alt er heldigvis som det skal være. Vi venter egentlig bare på at veerne får baby længere ned i bækkenet, for han står ikke langt nok nede til at jeg må presse med. Da der er gået ca. 1,5 time og der stadig ikke er sket så meget, så beder Ida mig om at komme op at stå så tyngdekraften kan hjælpe ham ned. Mens jeg står op og har veer tjekker Anne igen hjertelyden, og for pokker altså – hun kan ikke finde den!! :o prøv lige at spørg om jeg panikkede, så under en ve får jeg vrissende sagt ”Jamen så find den dog!!” :sm Både Ida og Anne beroliger mig, og Ida finder hjertelyden – alt er ok! Pyh-ramiderne altså..!!

 

Ida begynder at være utålmodig, så hun tjekker hvordan babys hoved står, og det står altså lidt skævt. Så i stedet for ikke at måtte presse med, så får jeg nu endelig lov til at arbejde med veerne. Under den første ve hvor jeg må presse får jeg gjort det forkert – jeg spænder helt op, og i stedet for at bruge veen, så modarbejder jeg den. Ida er heldigvis helt fantastisk til at guide mig ved næste ve, og jeg får nu brugt veerne rigtigt. Desværre tager det mega lang tid at presse baby ned i bækkenbunden, faktisk går den næste 1,5 time med at få ham derned. Det begynder at være rigtig hårdt nu - jeg kamp-sveder og ligger badet i det. Det var ikke lige det jeg tænkte på, når jeg tænkte på en vand-fødsel :rolleyes Min mand giver mig konstant noget at drikke, og jeg får på forunderlig vis al fødegangens røde saftevand til at forsvinde :D der var også kun 3 liter tilbage :P

 

Klokken har nu passeret 12, og det står klart at han bliver et søndagsbarn :wub jeg har ikke fået noget smertelindrende, kun ilt til at hjælpe mig gennem veerne. Jeg har aldrig troet på at det kunne lade sig gøre, men det lykkedes mig at døse hen mellem 2 veer. Anne holder iltmasken for mig da jeg vågner før den næste ve, og jeg slår øjnene op. Det første jeg ser er uret over døren. Jeg tænker ”Hvad er det for en underlig drøm jeg er med i?” – uret går baglæns :huh jeg spørger om det er meningen at uret skal gå baglæns, og de 3 andre flytter fokus fra mig og til uret. Imens får jeg en ve, men kan høre at de snakker om hvor underligt det er, og om det var i dag at urene skulle stilles baglæns..? Da veen er overstået spørger jeg om det ikke først er kl. 3 om natten at det skal det? Jo, det mener Anne bestemt. Hun bliver alt for nysgerrig, så hun smutter ind på fødestuen ved siden af for at se på uret derinde, men det går helt normalt. Da hun kommer tilbage er uret standset på kl. 12, og først da kl. er over 1 stiller uret sig korrekt – meget spooky!

 

Nu sker der noget! Under hver ve kan Ida se toppen af hovedet rykke frem, og en brændende fornemmelse breder sig mere og mere under hver ve. AV! Jeg presser nu 3 gange under veerne og den får alt hvad jeg kan hive frem af de sidste ressourcer. Ida spørger om jeg vil se i et spejl – æhm, tak, men nej tak, det er alligevel for underligt for mig  :rolleyes Endelig, endelig, endelig står hovedet helt fremme, og Ida beder mig om at gispe mig igennem de næste veer så hovedet langsomt og skånsomt kan blive født. Det tager et par veer før hovedet er ude, mens kroppen kommer i én ve. Det var Anne ikke lige forberedt på, så hun bliver ramt at sidste skylle forstervand :D Lækker varm, lettere snasket og med et højt skrig kommer han op på min mave – det er det vildeste rush ever! Vi er forældre til den her lille klump kærlighed :kuller smukke Benjamin :kuller Så med en pressefase på knap 1 time kommer ”lille” Benjamin til verden kl. 01.38 – 3885g og 54cm. Han scorer 3 x 10 i Apgar. Han søger efter brystet efter et par minutter, og Anne hjælper mig med at ligge ham til. Vildt fascinerende at sådan en lille en fødes med så stærke reflekser og instinkter. Da han ligger hos mig kan Anne høre at hans vejrtrækning raller en smule, så han kommer ganske kortvarigt over på bordet for at blive suget.

 

Jeg bristede en del, tror det blev klassificeret som en 2. grads bristning i klasse C, så en slem en, da jeg også sprang nogle fibre ved lukkemusklen. Jeg reddede mig også en lille hæmoride – vældig herligt, not! Der gik omkring 15-20min før moderkagen kom, men den var fin og stor, knap 800g. Jeg er voldsomt øm ved mellemkødet, så da lægen kommer for at sy mig, og jeg efter at have fået alt den lokalbedøvelse de kan tilbyde, stadig jamrer, siger hun at så må jeg jo komme på en operationsstue i fuld narkose. ”Okay så, så bare sy – jeg skal nok holde mund nu” puha, kunne slet ikke lide tanken om fuld narkose og adskillelse. Men syet bliver jeg, og det går egentlig hurtigt da hun først går i gang.

 

Kl. 8 kom Ida og Anne og sagde farvel – jeg er SÅ glad for at det var dem jeg fødte med! 2 fantastiske kvinder! Vi ligger på fødestuen indtil kl. 10 om formiddagen da der slet ikke er travlt på fødegangen. Herefter er vi indlagt på familieafsnittet indtil tirsdag formiddag for at få styr på amning, og generelt bare få lidt ro på vores nye status som forældre.

 

Min mand og jeg har noget med tal. Vi blev kærester den 19., jeg har fødselsdag den 19., min brudekjole havde nr. 19, vi er gift 7-9-13. Så om lørdagen ringede min svigermor og spurgte om jeg ikke skulle føde i dag, altså den 10/10, pga. datoen. Efterfølgende har vi joket med, at det var derfor uret gik baglæns – det var meningen at han skulle have været født om lørdagen, hvilket også var sket hvis han ikke havde stået skævt. Men han er altså født den 11/10-15 – på en skæv dato som sin mor, og på en søndag som sin far :loveshower 

 

Tak fordi du læste med  :balloons 

[FruOvervejelse]

Fantastisk beretning :loveshower

[Mrs-Rina]

Fantastisk beretning :loveshower

Tusind tak :kiss

[Aja]

Dejligt at læse din beretning! :) Igen tillykke med ham  :loveshower

[Mrs-Rina]

Dejligt at læse din beretning! :) Igen tillykke med ham :loveshower

Tak og tak :kiss vi er ellevilde med ham :kuller

[Camillat]

Dejlig beretning - stort tillykke med Benjamin  :loveshower

[Little Miss]

Tak for beretningen :kram2

[Mrs-Rina]

Dejlig beretning - stort tillykke med Benjamin  :loveshower

 

Tak skal du have  :)

[Mrs-Rina]

Tak for beretningen :kram2

 

Det var så lidt  :kiss

[Signemin]

Hvor dejljig en beretning!

Slev omn det lyder stressende med en så hurtig opstart så glæder det mig at det alligevel virker til at I klarede den uden de store kvaler.

Endnu engang tillykke med ham den lille :)

[Alina89]

Dejlig beretning :wub

[Mrs-Rina]

Hvor dejljig en beretning!

Slev omn det lyder stressende med en så hurtig opstart så glæder det mig at det alligevel virker til at I klarede den uden de store kvaler.

Endnu engang tillykke med ham den lille :)

Ja det gik ret hurtigt må man sige :D det gik jo egentlig også ret godt, og nu ved jeg til næste gang at taskerne skal være HELT pakkede 14 dage før ;)

Tak skal du ha' :kiss det er din tur om lidt ;)

[Mrs-Rina]

Dejlig beretning :wub

Tak :kiss

[Camils]

Sikke en dejlig beretning. Det lyder som om det i det store billede var en god fødsel :biglove

[Mrs-Rina]

Sikke en dejlig beretning. Det lyder som om det i det store billede var en god fødsel :biglove

Det var det helt sikkert! Altså jeg ville da godt have sluppet for de der 1,5 times smerte hvor jeg ikke måtte presse med :rolleyes men ellers var det en fantastisk oplevelse :loveshower

[Signemin]

Ja det gik ret hurtigt må man sige :D det gik jo egentlig også ret godt, og nu ved jeg til næste gang at taskerne skal være HELT pakkede 14 dage før ;)

Tak skal du ha' :kiss det er din tur om lidt ;)

Puha ja - lige om snart... Min plan er også at få pakket tasken i næste uge 37+ og netop også så den er HELT klar når jeg rammmer 38+

Min indre kontrolfreak kan slet ikke bære tanken om at stå med veer og skulle have styr på det sidste.