Pippi

Hvordan fungerer det der behandling?

57 indlæg i dette emne

Så, nu er der snart gået et år siden jeg blev gravid med det der endte i en SA. Det betyder, at jeg på tirsdag tager til lægen og vil udreddes. Men hvad sker der? Hvad er proceduren og tidshorisonten? Jeg synes, at det er svært at have fået et barn naturligt og nu at skulle til lægen, for at få et barn... Jeg er usikker og nervøs for hormoner og alt det der - øv

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Så, nu er der snart gået et år siden jeg blev gravid med det der endte i en SA. Det betyder, at jeg på tirsdag tager til lægen og vil udreddes. Men hvad sker der? Hvad er proceduren og tidshorisonten? Jeg synes, at det er svært at have fået et barn naturligt og nu at skulle til lægen, for at få et barn... Jeg er usikker og nervøs for hormoner og alt det der - øv

Vil bare sige at jeg personligt ikke synes at hormonerne var slemme

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er svært at sige noget om tidshorisont, det er lidt forskelligt fra sted til sted. Men du skal nok indstille dig på en del ventetid med jævne mellemrum, sådan er det desværre i behandlingsverdenen <_<

Vi skulle have testet mandens sædtal og om der er passage gennem mine ægledere. Og så er der en masse ting man skal testes for i form af BP (jeg kan ikke huske dem alle, men jeg mener det bl.a. er om man har haft rhubella og om man har HIV. Desuden skal man også testes for klamydia, mener jeg)

Ud fra resultaterne vurderer lægerne så hvilken behandlingsform, der vil være bedst: IUI (insimination, som vistnok kan gøres med eller uden hormoner, afhængig af ens cyklus), IVF eller ICSI og om de to sidstnævnte skal være i kort eller lang behandling. Det afhænger vist bl.a. af kvindens ægreserve...

Jeg har været i behandling (og dvs. på hormoner), med enkelte småpauser på en måneds tid ad gangen ind imellem, siden januar.

Jeg var også ret skræmt over udsigten til hormoner - og selvom jeg har kunnet mærke dem og har oplevet en del symptomer, så har det ikke været så slemt igen.

Jeg har været i lang behandling, dvs der er en periode på en fjorten dages tid, hvor de gennem nedregulering sætter mit eget system ud af drift (så man i princippet er i overgangsalderen :rolleyes). Det er de hormoner, der har påvirket mig mest og givet mig flest bivirkninger, men bivirkningerne er blevet "annulleret" når jeg er startet på opregulering, hvor æggene modnes :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det sker heldigvis som regel et lille skridt ad gangen, så man når at vænne sig til en ting inden man evt skal videre til det der er lidt mere voldsomt. Så måske vil du bare skulle starte med nogle piller med hormoner i, og det kan jo sagtens være det er nok, især når i nu har haft succes før. Og så slemt er det slet ikke at tage hormoner :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Håber tsecret har ret og du måske kan nøjes med hormonpiller :kiss  Som de andre siger, så er hormonerne ikke så slemme - ventetiden derimod er sværere... Sådan er det i hvert fald for mig.

Vi fik i august svar på, at vejen frem for os var behandlingsverdenen. Eftersom mandens sædkvalitet er lav, så skulle vi i ICSI. Men klinikken ville lige sikre sig, at der ikke blot var tale om en enkelt dårlig prøve, så vi skulle vente 3 måneder på en ny skulle tages. Fra vi fandt ud af, at behandling var vejen frem til vi kom i gang med hormoner gik der 5,5 måned. Håber ikke jeg tager pusten fra dig, men så har du i hvert fald worst case :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Håber tsecret har ret og du måske kan nøjes med hormonpiller :kiss  Som de andre siger, så er hormonerne ikke så slemme - ventetiden derimod er sværere... Sådan er det i hvert fald for mig.

Vi fik i august svar på, at vejen frem for os var behandlingsverdenen. Eftersom mandens sædkvalitet er lav, så skulle vi i ICSI. Men klinikken ville lige sikre sig, at der ikke blot var tale om en enkelt dårlig prøve, så vi skulle vente 3 måneder på en ny skulle tages. Fra vi fandt ud af, at behandling var vejen frem til vi kom i gang med hormoner gik der 5,5 måned. Håber ikke jeg tager pusten fra dig, men så har du i hvert fald worst case :kram2

 

Helt enig i at ventetiden er de værste! 

 

Vi valgte at gå i gang med IUI privat i ventetiden for at det ikke skulle føles så slemt. På den måde endte vi med at klare sædprøve, vandscanning af mig og tre "hjemmerul" med hormonbehandling og tre IUI forsøg før vi kom i gang i det offentlige system. Det kan klart anbefales ;) Det gjorde så også at Skejby vurderede vi kunne gå direkte til reagensglas, som jo var det vi havde brug for. IUI er billig i det private, plus at der ligger en privat klinik lige i vores baghave nærmest, så det nemmere kunne passes ind i hverdagen. Det var helt klart det rigtige at gøre for os. At der så senere kom ufrivillig ventetid bl.a. pga. sommerferielukket osv er så en anden sag. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu kan Didda og tsecret fortælle om worst case i forhold til ventetid, så kan jeg fortælle om Best case :)

Vi var ved lægen d. 23 juni, og allerede d. 12 august havde vi tid til forundersøgelse på klinikken på trods af 4 ugers sommerferie på klinikken. D. 14 august vandscanning, og d. 18 august informationsmøde om IUI. Hvorefter vi kunne starte i behandling efter næste menstruation. Og dette på en offentlig klinik :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vores ventetid var ikke helt så slem som det så ud til der, fordi i første omgang da vi startede på den private klinik var det fordi min læge ikke ville henvise mig før 3 måneder senere. Jeg kan ikke huske datoerne præcis, men så ramte vi i hvert fald ind i sommerferie, og så blev vandscanning klaret, og vi var selv på 3 ugers ferie og så startede vi i november. Og i løbet af processen så tror jeg vi blev afvist én gang, så der var en ekstra måneds ventetid, og så ramte vi jo ind i sommerferie igen igen. Men egentlig når jeg tænker tilbage på det virker det ikke så slemt, især ikke når resultatet står og klukgriner lige ved siden af  :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for jeres mange svar - det er virkelig rar læse også selv om at nogle er worst case med ventetiden ;-) jeg forstår bare ikke hvad der er galt og er knust over at alle andre bliver gravide naturligt. Jeg kan bare ikke acceptere at min krop ikke vil og jeg er bange for om jeg tænker anderledes om et barn lavet på behandling end naturligt?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for jeres mange svar - det er virkelig rar læse også selv om at nogle er worst case med ventetiden ;-) jeg forstår bare ikke hvad der er galt og er knust over at alle andre bliver gravide naturligt. Jeg kan bare ikke acceptere at min krop ikke vil og jeg er bange for om jeg tænker anderledes om et barn lavet på behandling end naturligt?

Jeg har ét behandlingsbarn og venter nu en spontant undfanget lillesøster. Begge børn brændende ønskede.

Det var helt vildt fantastisk fedt denne gang at kunne overraske min mand (meget endda :p ), men hvad følelser i øvrigt angår - hvis jeg elskede min søn højere, så tror jeg, at jegville eksplodere :blush Det med behandlingen betyder nul og niks, når først barnet er der :biglove

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har ét behandlingsbarn og venter nu en spontant undfanget lillesøster. Begge børn brændende ønskede.

Det var helt vildt fantastisk fedt denne gang at kunne overraske min mand (meget endda :p ), men hvad følelser i øvrigt angår - hvis jeg elskede min søn højere, så tror jeg, at jegville eksplodere :blush Det med behandlingen betyder nul og niks, når først barnet er der :biglove

Fantastisk! Det er heller ikke fordi jeg vil være snobbet og ikke elske det barn, men jeg tænker på, om man nogensinde tænker på vejen mod målet, når man har barnet?

Jeg er nok bare så skuffet over ikke at kunne naturligt og føler et stort svigt fra min krop... Måned efter måned... Som om jeg er mindre kvindelig :-(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fantastisk! Det er heller ikke fordi jeg vil være snobbet og ikke elske det barn, men jeg tænker på, om man nogensinde tænker på vejen mod målet, når man har barnet?

Jeg er nok bare så skuffet over ikke at kunne naturligt og føler et stort svigt fra min krop... Måned efter måned... Som om jeg er mindre kvindelig :-(

Ork, det er naturligt nok at tænke tanken :) Jeg tænker nogle gange tilbage på forløbet (nok til dels fordi jeg jo læser med i et forum, der også beskæftiger sig med fertilitetsbehandling ;) ). Men jeg kobler aldrig de følelser, som det vækker, med min søn. Glæden ved ham er helt ren og uspoleret :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så var jeg ved lægen og jeg har sjældent været så skuffet. Det her var jo værre end worst case scenario. Han sagde at han ikke kendte proceduren, når vi nu har et barn sammen i forvejen. Så jeg skal skrive en e-mail til ham fredag, for så vil han finde ud af det?! Han mente at vi skulle være tilfredse med et barn. Han mente også at jeg ikke skulle tænke på det og i stedet få mig nogle hobbyer. Han mente at vi skulle betale alt selv og det er jeg helt okay med, men den følelse jeg fik af at være møgforkælet i og med, at vi ønsker et barn mere, er jeg ikke helt okay med, så nu overvejer jeg om jeg bare skal lade være og være tilfreds med mit ene barn.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ej, sagde han seriøst det?!? At I skal stille jer tilfredse med det barn I allerede har og finde jer en hobby??

Jeg er målløs!! :o :blink

Det er da seriøst usympatisk sagt af ham!

 

Altså, det er jo ikke fordi jeg er meget mere inde i proceduren end ham, men ja, I skal regne med selv at betale når det ikke er første fælles barn.

Når det så er sagt, så burde der da overhovedet ikke være noget til hinder for, at I kan få hjælp hvis det er det, der skal til - og helt seriøst: hvis I drømmer om et barn mere (hvilket I jo tydeligvis gør), så skal I da have det barn! Det er ikke forkælet at ville have to børn (eller flere, for den sags skyld)!

 

I skal nok bruge en henvisning fra lægen (det skulle vi) - hvis ikke han vil være behjælpelig med det, så ville jeg seriøst overveje at skifte læge asap og få en henvisning af den nye læge. Alternativt kan din mand måske få en fælles henvisning fra sin læge (hvis han har en anden læge end dig, naturligvis). Min læge lavede i hvert fald en fælles henvisning til os, fordi min mands læge var liiiiige langsom nok i optrækket :rolleyes

 

:kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak hvor er I søde. Jeg er også lidt chokeret og forvirret over lægen manglende faglighed men også empati. Jeg har aldrig oplevet ham sådan og er normalt meget glad for ham. Min kæreste har desværre samme læge, men efter idag overvejer jeg et skift. Jeg vil se hvad han svarer på fredag og ellers skal jeg måske besøge en anden læge i lægehuset? Måske en kvindelig læge? Det kan være at jeg kan nøjes med en opringning, for idag var meget spild af tid følte jeg. Men hvilken forskel gør henvisningen? For jeg skal vel på privatklinik? Åh det er forvirrende og træls at lægen ikke er til megen hjælp :-(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan bekræfte justme's oplysninger (min læge havde i øvrigt heller ikke tjek på det). I skal begge henvises, så kan I modtage IUI-behandling på privatklinik (forudsat klinikken har overenskomst med sygesikringen), hvor I alene skal betale medicin (og den udgift kan trods alt maksimeres med en kronikererklæring, som klinikken må kunne fikse for jer).

IVF er for egen regning, når man har fællesbarn i forvejen, men der er I jo ikke endnu :)

Jeg rendte Sundhedsstyrelsen noget på dørene for at få helt styr på det. Jeg ville have været okay med selv at betale, men jeg sq vide, hvordan reglerne er, og der var det ikke helt nemt at få ren besked ved hverken praktiserende læge eller på officielle hjemmesider :rolleyes

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak piger, det hjælper mig når jeg sidder her og er ked af det :-) Men Lise, ville din læge lave henvisningen da han/hun fik styr på det? Jeg sidder jo og frygter at min læge ikke VIL hjælpe mig. Det indtryk fik jeg desværre lidt idag...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak piger, det hjælper mig når jeg sidder her og er ked af det :-) Men Lise, ville din læge lave henvisningen da han/hun fik styr på det? Jeg sidder jo og frygter at min læge ikke VIL hjælpe mig. Det indtryk fik jeg desværre lidt idag...

Jeps, min daværende læge var venligt inkompetent, så han lavede gladeligt henvisningen - han forstod bare ikke, hvad det skulle nytte :rolleyes

Når nu der er gået et år uden opnået (ny) graviditet, vil jeg mene, at han pænt må spille bold (og holde sit uglegylp om, hvad man skal være tilfreds med, for sig selv :angry ). Alternativt ville jeg skifte læge...

Hvor gammel er henholdsvis du og jeres første barn?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er 32 år (født i juni) og vores datter er fra januar 2014. Jeg er efternøler og vil meget gerne opleve mine børn have glæde af hinanden, så derfor er jeg lidt emsig ;-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er 32 år (født i juni) og vores datter er fra januar 2014. Jeg er efternøler og vil meget gerne opleve mine børn have glæde af hinanden, så derfor er jeg lidt emsig ;-)

Ork, vi startede i behandling igen, så snart jeg fik menstruation, da vores søn ikke blev ammet så meget mere - da var han 7-8 måneder, så mig skal du ikke høre noget fra - jeg var bare interesseret af hensyn til, hvad lægen kan sige.

Vi forsøgte inseminationer det meste af 2014 uden resultat og undfangede så lillesøster spontant, da vi ventede på at starte op med IVF på Trianglen :)

Jeg må stadig have mailen fra Sundhedsstyrelsen, hvis din læge ikke kan finde ud af det, hvad man kan henvises til og ikke :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er simpelthen målløs! Den idiot kan sinpelthen ikke selv have børn med den indstilling - eller også kender han i hvertfald ikke til det brændene ønske et barn er... :SM Jeg kan ikke komme med noget ny info i forhold til de kloge hoveder ;) Vil bare sende et kram og sige, at det er slet ikke ok og selvfølgelig skal I da have endnu et barn :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak piger, det hjælper mig når jeg sidder her og er ked af det :-) Men Lise, ville din læge lave henvisningen da han/hun fik styr på det? Jeg sidder jo og frygter at min læge ikke VIL hjælpe mig. Det indtryk fik jeg desværre lidt idag...

Han skulle have en røvfuld! Øv hvor er han dog kold og usympatisk. Hvad bilder han sig ind at reagere sådan? Og så i en situation hvor man i forvejen er så sårbar. Jeg håber at I snart finder en løsning og kommer stærkt videre.

Vores behandling fyldte også VILDT meget i hovedet på mig i starten - hele tiden! Men nu har jeg fundet ro i det og glæder mig bare vildt meget til at komme igang - På mandag <3

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så fik jeg et svar på mail fra lægen og han skrev, at han ikke havde fundet nogle "smuthuller", så jeg skulle henvende mig til fertilitetsklinikken. Pga alle jer seje kvinder svarede jeg ham og spurgte, om jeg ikke kunne få en henvisning til udredning eller om det ikke var standardprocedure, når man ikke havde opnået graviditet efter er års forsøg. Så nu venter jeg spændt på hans svar. Mandag kontakter jeg fertilitetsklinikken - måske ved de hvad præcis han skal gøre, så jeg kan forklare den stakkels læge det ;-) og jeg troede, at det var behandlingen der var hård, men indtil videre er vejen til behandling hårdere end jeg troede ;-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg fik den 19. november 2013 følgende mail fra Sundhedsstyrelsen:

"Kære xxx

Tak for din forespørgsel.

Det er korrekt, at egen læge kan henvise til inseminationsbehandling på privatklinik eller privatpraktiserende gynækolog, når den private klinik og/eller den privatpraktiserende gynækolog har overenskomst med det offentlige.

Dette gælder uanset, at man har været i fertilitetsbehandling på en offentlig fertilitetsklinik eller har fælles børn. IVF behandling vil, som du skriver, i de tilfælde være for egen regning.

Håber det besvarer din forespørgsel, ellers må du vende tilbage.

Venlig hilsen

XXX

Afdelingslæge/Lægemiddelinspektør"

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Svaret kom efter, at jeg i første omgang havde fået en besvarelse med henvisning til en bekendtgørelse om, at offentlige klinikker ikke må behandle par med fælles børn. Efter oplysninger i en tråd herinde fremturede jeg og fik så det svar, der er refereret ovenfor. Noget helt andet er, at der vel næppe kan være begrænsninger på udredningen under alle omstændigheder - reglerne om det med fælles børn vedrører (så vidt jeg kan lure) kunstig befrugtning (altså insemination eller IVF), men det er jo en anden sag...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER