Lettere forsinket og med (pludselig) fart på

[Alina89]

Termin kom og gik d. 31/7 og ingenting skete. Vi nåede til 41+0 - fredag d. 7/8 og første overbårenhedstjek. Der var stadig livmoderhals tilbage, og en enkelt finger åben - jeg fik hindeløsning.

Weekenden kom og gik og det samme gjorde slimproppen og min tålmodighed. Søndag d. 9/8 blev jeg virkelig træt af det hele og fik mig et regulært hormonella-breakdown - truslen om igangsættelse og flere dage med hårdt presset krop kunne jeg virkelig ikke overskue. Vi fik en god snak, min mand og jeg og jeg gik i seng noget mere fortrøstningsfuld :)

Om natten vågner jeg et par gange, ved at min lænd gør ondt. Jeg har bækkenløsning, så lægger ikke mere i det. Ud på morgenstunden blev det dog lidt mere insisterende og så kom det i ture.. Der slog det mig, at det vist var veer der var igang :lol

Jeg begynder at time dem omkr kl 6, og kl 7 vågner min mand ved at jeg ligger og pusler omkring - jeg fortæller ham at jeg tror der sker noget nu. Han blev helt noget forvirret - på det her tispunkt kommer der lidt veer med en 7-10 minutters mellemrum.

Kl 7.20 ringer de fra FG og fortæller at de har en tid til overbårenhedstjek kl 11 istedet for kl 14 - jeg fortæller at jeg vist har veer og vi nok gerne vil have en tidligere tid - vi kunne bare ringe når vi fik behov for at se dem. Omkring kl 8.00 kommer veerne med 5-6 min mellemrum og vi bliver enige om at liste afsted mod FG stille og roligt. Jeg har stadig rimelig overskud her - jeg når fx at tømme skraldespand, sætte opvaskeren igang (det sku jo nødig lugte derhjemme) og pakke tasken færdig (min mand er stadig noget forvirret her, og har et stort behov for at komme i bad :rolleyes

På FG mødes vi af samme JM som fredag. Hun konstaterer at min livmoderhals er væk, men at jeg er kun 1 finger åben stadigvæk. Ny hindeløsning. Alt ser godt ud - så vi får en tid til igangsættelse (men den mener hun ikke vi får behov for), og besked på at tage hjem og få gode veer. Så vi kører hjem igen (her begynder jeg at ærge mig over at FG er flyttet, så vi har 25 min derhen istedet for 5 min - veer i bil er ikke sjovt!). Jeg får lidt solid frokost og et langt varmt bad. Veerne begynder at bide noget mere, og mit overskud svinder lige så stille ind. Lidt i 13 ringer vi til FG igen - de kommer nu med 2-4 min mellemrum og varer alle 1 minut. vi måtte gerne komme ind, men vi måtte også gerne blive hjemme og arbejde med dem. Vi vælger at køre afsted.

På FG er det stadig samme JM som tidligere - og til min store frustration er der ikke sket en skid siden om formiddagen. Hun kan dog godt se at veerne har ændret noget karakter, og tilbyder os at blive, og at jeg kan få noget morfin - hun mener bestemt ikke at jeg føder inden for de næste timer, og tænker at jeg har godt af noget ro, som morfinen kan give. JATAK siger jeg. Kl 14.15 får jeg morfin. De første par veer er lidt lettere, og jeg kan slappe lidt af imellem dem, men det giver ikke meget ro. JEg begynder også at bløde lidt nu - hvilket jeg selvfølgelig bliver lidt bekymret over. Ny JM kommer ind og beroliger mig - det er helt OK.

Omkring kl 16 irriterer det mig efterhånden at jeg har så ondt, på trods af morfinen - så JM undersøger mig. Hun kan godt forstå jeg har ondt, for jeg er 5 cm åben - og det har jeg gjort på 2 timer. Jeg er i aktiv fødsel og vi skal på en fødestue.

Turen over til fødestuen er den længste gåtur i hele mit liv. I virkeligheden er der måske 50 meter, men jeg får 3-4 seriøse veer undervejs.. Vi kommer ind på fødestue 4 - hvilket kort ærger mig, for fødestue 1 og 2 er med de "pæne" fødekar, og jeg vil jo gerne i vand.

JM spørger ind til ønske om smertelindring. Jeg siger at jeg har tænkt på vand "men kan i dog ikke bare stikke en nål i ryggen på mig" - på det tidspunkt har jeg virkelig ondt og kan slet ikke overskue noget. JM spørger om vi ikke skal forsøge vandet først - der er jo ingen bivirkninger. Jo, lad os det - og godt vi valgte det, jeg havde ikke kunne nå at få en epidural tror jeg.

Jeg har rigtig svært ved at overskue klyx'et - tror JM bruger et kvarter på at overtale mig til at ligge ned :P Men jeg får klyx og jeg kommer i vand omkring kl 17.

Og sikke en lettelse - veerne gør stadig virkelig, virkelig ondt, men jeg kan slappe helt af indimellem. Min mand sidder bag mig og holder mig i armene og sørger for en kold klud til min pande.. Jeg kommer ind i en rytme hvor jeg i en periode nææsten sover hen imellem veerne - min mand beskriver at jeg nærmest går ind i mig selv. Sådan husker jeg det også. JM roser mig meget for at arbejde med veerne. Lidt over 18 begynder jeg at få pressetrang, men jeg er kun 8 cm åben, så jeg må ikke arbejde særlig meget med. JM kan dog tage vandet nu.

Kl 19 er jeg helt åben og må endelig presse. Jeg er stadig i vand, og kommer om på alle 4. Det bliver dog ikke rigtig til noget, og JM kan ikke så godt fange hjertelyden, så jeg skal op. Det har jeg virkelig, virkelig svært ved at se mig ud af kan jeg huske. Det husker jeg ret tydeligt - det der med at flytte sig var noget jeg generelt havde svært ved at tage mig sammen til under hele fødslen..

Men op på briksen, målere på og så arbejder vi videre. Klokken nærmer sig en time med presseveer og der sker ikke rigtig noget. Vagthavende JM kommer ind - nu skal der snart ske noget. De fortæller mig at kop kan være resultatet, hvis jeg ikke kan få ham ud selv.

Jeg får en iltmaske imellem presseveerne, hvilket faktisk var rart. JEg føler at jeg fik restitueret bedre, hvis det giver mening. De fortæller mig at de vil give mig ve-drop, da mine presseveer åbenbart er fesne (?!).. Jeg er på det her tidspunkt så færdig, at jeg siger "kan i ikke bare hive ham ud (kop), istedet??". Det vil de dog ikke - hvilket vist også er mest fornuftigt ;)

Jeg får drop lige omkring kl 20, og så sker der noget med mine presseveer - jeg føler jeg får et ekstra skud energi, og at jeg kan arbejde med dem på en helt ny måde- og kl 20.25 er han ude - vi er nu forældre :biglove Han er lige en smule slap da han kommer ud, så kommer lige en tur på briksen - første apgar var 9 - anden apgar 10 :) Han brugte så de næste 3 timer på at skrige, så den der slaphed, kom vi hurtigt over :)

Jeg får at vide at jeg var dygtig til gispe - og slipper med en førstegrads bristning - 3 sting er alt der skal til.

Han blev om formiddagen vurderet til at være 33-3400 g - han ender med at være 3910 g. De vælger faktisk at fortælle mig, da hovedet er ude og vi venter på næste presseve, at han da vist er noget større end vurderet. Det var en seriøs motivator for at gøre som JM sagde :)

Alt i alt, en rigtig god fødsel. Det gik virkelig stærkt pludselig, men jeg tror jeg blev "reddet" af min formiddag med veer der ikke rigtigt gjorde noget - jeg havde nået at forberede mig på at det var idag det skulle ske.

[MortilØ]

Dejlig fødselsberetning  :kuller

Stort tillykke med vidunderet  :)

[MariaPiesen]

Dejlig beretning :loveshower

Sikke hurtigt det pludselig gik.

[FruOvervejelse]

Det lyder som en skøn fødsel :loveshower Endnu engang stort tillykke med ham :wub

[Aja]

Dejligt at læse din beretning! Igen stort tillykke  :loveshower