Myliona

Leahs fødsel

4 indlæg i dette emne

Op til fødslen:

Jeg havde termin med Leah d. 19 april. Det var mærkeligt at ramme dagen, eftersom jeg havde været sygemeldt flere mdr. pga de frygtede jeg ville føde for tidligt.

Der var intet at mærke, udover mine almindelig smerter. Jeg havde VIRKELIG ondt i tarmene, og derfor fik jeg tid til igangsættelse 40+3 og jeg gik bare og ventede.

 

40+2, 21 april, vandafgang:

Jeg var faldet i søvn på sofaen, og vågner ved 3 tiden. Jeg kan ikke falde i søvn igen, og ligger og ser lidt tv. Pludselig (cirka kl 3.45) kan jeg mærke jeg bliver våd mellem benene, og jeg flyver op og løber med samlede ben ud på toilettet. Jeg er helt ved siden af mig selv. Ringer til fødegangen, og aftaler at jeg kommer derind om morgen.

Jeg vælger at lade min kæreste sove. Jeg får pakket sygehustasken, og gjort de sidste ting klar. Jeg vækker ham, så han kan nå at få en kop kaffe inden vi skal på sygehuset. Har aldrig set ham komme så  hurtigt ud af sengen, som da jeg sagde mit vand altså var gået ;)

 

1. tjek på sygehuset:

Vi kommer til tjek på svangregangen(kl10), og jeg er bare slet ikke "klar". Jeg får derfor en modningspille. Jeg skal komme igen kl 12, så hun kan tjekke mig.

 

2. tjek:

Der er ikke sket en dyt. Ikke noget som helst, ikke engang lidt murren eller noget.

De har tid på fødegangen, og jeg får lov at komme derop.

 

Fødegangen:

Jeg får klyx. Det har jeg aldrig fået før, og jeg blev godt nok noget overrasket over hvor godt det virker :P

Derefter får jeg akupunktur, fordi jeg ikke må få vedrop endnu. Det hjælper ikke overhovedet.

Leah skønnes til 3800 af jordemoderen.

Jeg skal have lagt et drop, så det er klart til vestimulerende. Af erfaring, ved jeg det er svært og beder om at få det lagt med det samme. Ganske rigtigt, må de kalde narkoselægen, og få det lagt.

 

Jordemoderen spørger om vi vil have noget i mod der kom en medicinstuderende med. Jeg siger det er helt okay.. Og ind kommer der et muskelbundt af en fyr, med tatoveringer op af armene... Jeg grinte lidt, og tænkte at han slet ikke passede ind på sådan et sygehus :)

 

 

Kl 14 får jeg vestimulerende.

kl 14.30 cirka, mærker jeg de første små veer. Den studerende og min kæreste, sidder vældig og hyggesnakker. Den studerende er SÅ sød, og interesseret - spørger hvordan veerne føles, og om han må mærke på min mave i mens.

 

Kl 15. får jeg lagt sådan en måler "indeni", da den udenpå maven bare ikke duer ordentligt. Hun tjekker mig: 3 cm åben, 1½ cm livmoderhals!!! 

Jeg kan stadigvæk tale, men synes dog veerne er lidt stride.

kl 16.30 cirka skriger jeg på et kejsersnit. Jeg har så latterligt ondt. Jordemoderen tjekker. 4 cm åben :klap  Jeg beder om en epidural, da jeg slet ikke kan overskue veerne!

 

kl.16.45 ankommer narkoselægen, og skal ligge epidualen. Han må stikke 7 gange(!) for at ramme, og da den er lagt, er han i tvivl om den vil virke ordentligt. Her er klokken lige omkring 17. Jeg får at vide at hvis ikke jeg har en virkning kl 17.20, kommer han igen.

 

Da han er gået, får jeg pressetrang. Jordemoderen siger at det er epiduralen, der ændre på følelsen af veerne, og at jeg for 20 min siden var 4 cm åben. Jeg gentager at jeg skal presse. Hun undersøger mig, og så kan jeg love jer for hun fik travlt. Jeg var 10 cm åben, og klar til at føde.

 

Jeg kommer på fødelejet, og får ENDELIG lov at presse med. Leah bliver ved at smutte tilbage. Jeg opfatter ikke hvad der sker - jeg har så ondt..

Jeg får pludselig øje på det er den medicinstuderende jeg griber fat i, og ikke min kæreste - min kæreste står lidt derfra, med hænderne for munden og tårene trillende ned ad kinderne.

Jeg har ikke overskud til at være bange her.

Jeg kigger rundt, og ser der er en del mennesker.. Også råber jeg "Kom så ud af mig" :oops

kl.17.31 bliver Leah født.

Jeg er forvirret - for hvor er min baby!? jeg kan ikke høre hende, og får hende ikke på maven!

Jeg har stadigvæk fat i den studerende, og kan se at det har været voldsomt for ham.. Leah havde siddet fast, og de havde overvejet cup. Pludselig forsvandt hjertelydende, og de havde trukket hende ud af mig.. Hendes skuldre sad fast.

Min kæreste kunne ikke klippe navlestregen, da hun skulle så hurtigt som muligt over og have c-pap. Vi hører hende knirke, og får at vide at alt er okay! puha!!!!

 

Hun skal have mme, pga lavt blodsukker, pga stress under fødslen.

Her går min kæreste ud og ringer til vores forældre. Leah skal have mme på kop, og den studerende får lov at give det. Han er meget stolt, da han er den første der holder hende "rigtigt".

Desværre vil hun ikke have mme på kop, og jeg spørger om jeg ikke må få hende over, inden hun så skal have sonde.

 

Den studerende rejser sig, og kommer over med Leah. Netop som han står op med Leah i armene, kommer lægen (med følge) ind for at tjekke hende og give sonde. Alle lykønsker en meget befippet studerende, der får fremstammet at det altså ikke er hans :bunny

 

Leah får sonde, og først nu får jeg hende over :kuller  Hun er helt blå, og ikke særlig køn.. det er tydeligt at hun har haft en hård start på livet.

 

Jeg var super nervøs. Hun var blevet trukket ud af mig, og hun havde siddet fast. Hun var født forholdsvis hurtigt. Så jeg frygtede jeg var gået meget i stykker. Men, ligesom med Camille, var det kun overfladiske skrammer :yiepie

 

Vi skulle være indlagt i 2 dage, så hun kunnen få målt blodsukker og kunne blive observeret og tjekket af en læge.

 

 

Leah vejer 3885, og er 53 cm.

Fra vandafgang til hun er født, gik der gået små 14 timer.

Fra 4 cm åben, til hun var ude, gik der under en time :8:

 

 

 

 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Puh, en hård fødsel det lyder til for jer alle.

Håber I har fået det snakket godt igennem :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Pueh søde! :kram

Sikke en omgang!

Men hun er helt perfekt i dag :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Holly smockens for en fødsel :unsure

Ham den studerende har da virkelig fået en på opleveren ;)

Hvordan har din kæreste det med det hele idag? Og hvordan har du det?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER