michellehw

Vil gerne være ung mor...

34 indlæg i dette emne

Hej!

Hvor er det spændende, at du har drømmen at springe ud som ung mor. Jeg læste 4-5 kommentar og magtede faktisk ikke at læse resten, for mange af dem er ældre kvinder med karrierer og materielle ting som prioritet.

Jeg blev selv ung mor som 17-årig, planlagt. Jeg ved jeg er og var klar til at få barn.

Jeg havde dog også min families støtte og opbakning, samt mine veninders.

Rigtige mange var skeptiske og ville være sikker på at mit valg var oprigtigt. Det var kun for min egen skyld, så intet negativt i det :-)

Jeg syntes du skal gøre hvis, du har din families opbakning, samt dine veninders.

Du skal vide at, ja det er (skide) hårdt fysisk og psykisk, men det kan lade sig gøre, hvis det er det man prioriterer som absolut nummer 1.

Jeg har i dag en pige på 3 år, en dejlig kæreste, en dejlig op bakkende svigerfamilie, min egen dejlige familie, mine veninder, jeg har økonomisk råd til at kunne gøre hvad jeg vil, grundet min uddannelse og min situation, og sørme også om vi venter en lillebror til juni!

Så når de andre spørger om ikke du er ung, så bare spørg om ikke bare det er de andre der er gamle ;)

Det kan lade sig gøre, men tænk dig godt om, for din egen skyld :-)

Ved ikke om alle der har svaret er "ældre" kvinder ;)

Jeg blev gravid som 23-årig (det synes jeg er ungt), mens jeg var under uddannelse. Og jeg er altså stadig på nej-holdet, når vi taler om, at en 16-årig (!) pige, der bor på en institution vil have et barn.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Ved ikke om alle der har svaret er "ældre" kvinder ;)

Jeg blev gravid som 23-årig (det synes jeg er ungt), mens jeg var under uddannelse. Og jeg er altså stadig på nej-holdet, når vi taler om, at en 16-årig (!) pige, der bor på en institution vil have et barn.

Jeg er også på nej holdet, som en af de første, som skrev herinde og dermed en af de kommentarer, som du læste.

Min mand og jeg har forsøgt os med at blive gravide siden jeg var 22, efter jeg havde afsluttet min uddannelse. Jeg er i dag 24, hvilket jeg vil vove og påstå ikke bringer mig i samme kategori, som ældre kvinder :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Undskyld - dette er ikke en debattråd, men jeg er nødt til at svare på denne...

Det at få et barn med en anden person er... det er for livet! En ting er hvis man som kvinde virkelig, virkelig ønsker det, og er klar over hvad man går ind til. Men hvis man ved at kæresten ikke er interesseret men bare går med til det, fordi de ikke kan sige fra, så mener jeg det er en tarvelig beslutning overfor den unge fyr, at halvvejs tvinge ham til at være far for et barn for evigt, og ærlig talt heller ikke særligt sødt overfor det kommende barn.

Jeg er udemærket godt klar over at børn i skilsmissefamilier kan være absolut lige så lykkelige som dem i kernefamilien, at man ikke kan være 100 % sikker på at det er for evigt når man vælger faderen til sine børn, men man skylder både manden og det kommende barn ikke at få børn med en mand, bare fordi han lige er den der er der som ikke siger nej.

Meget enig! :ditto

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg mener i øvrigt heller ikke, at jeg var "gammel", da jeg blev gravid med min søn (jeg var 25 - ikke "unge mødre"-ung, men yngre end gennemsnittet for førstegangsfødende), og jeg var heller ikke færdig med min uddannelse, og vi havde begge gæld. Penge kan gøre ting nemmere, og det er hårdt når man for alvor mangler dem, men de er IMO ikke i sig selv afgørende.

Men hvis man som forældre har måttet lade sin datter flytte på institution som 16-årig (eller inden), så kan jeg ikke få øje på andre muligheder, end at der har manglet noget støtte et eller andet sted. Måske er forældrene rigtig søde og velmenende og der er "ro nu". Og måske føles det tusind gange mere roligt, end da der var depression på banen. Men et barn fortjener mere end det, IMO. Stabilt er ikke "jeg er fri af depressionen og kan godt hygge mig med mine forældre uden at det bliver kaos". Stabilt er snarere "Jeg kan selvstændigt forsørge mig selv, og passe på mig selv, i sådan en grad, at jeg kan passe på et andet menneske (som INTET kan selv) samtidig, men hvis noget alligevel skulle vælte, så har jeg mennesker omkring mig, der gerne springer til, selvom det er mega hårdt".

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg mener i øvrigt heller ikke, at jeg var "gammel", da jeg blev gravid med min søn (jeg var 25 - ikke "unge mødre"-ung, men yngre end gennemsnittet for førstegangsfødende), og jeg var heller ikke færdig med min uddannelse, og vi havde begge gæld. Penge kan gøre ting nemmere, og det er hårdt når man for alvor mangler dem, men de er IMO ikke i sig selv afgørende.

Men hvis man som forældre har måttet lade sin datter flytte på institution som 16-årig (eller inden), så kan jeg ikke få øje på andre muligheder, end at der har manglet noget støtte et eller andet sted. Måske er forældrene rigtig søde og velmenende og der er "ro nu". Og måske føles det tusind gange mere roligt, end da der var depression på banen. Men et barn fortjener mere end det, IMO. Stabilt er ikke "jeg er fri af depressionen og kan godt hygge mig med mine forældre uden at det bliver kaos". Stabilt er snarere "Jeg kan selvstændigt forsørge mig selv, og passe på mig selv, i sådan en grad, at jeg kan passe på et andet menneske (som INTET kan selv) samtidig, men hvis noget alligevel skulle vælte, så har jeg mennesker omkring mig, der gerne springer til, selvom det er mega hårdt".

:ditto

Helt enig med BBM. Desuden mener jeg at begge kommende forældre skal være noget nær 100% sikre på at det er det de vil. Ingen skal lokkes eller snydes til at få børn. Uanset om man er 16 år eller 30 år.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:ditto

Helt enig med BBM. Desuden mener jeg at begge kommende forældre skal være noget nær 100% sikre på at det er det de vil. Ingen skal lokkes eller snydes til at få børn. Uanset om man er 16 år eller 30 år.

Præcis. Der er intet værre end at blive snydt eller tvunget til børn man faktisk ikke ønskede.

Min mand er desværre et af de eksempler.

Dog ikke med mig.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Alt i mig stritter simpelthen imod, når en 16 årig som bor på et behandlingshjem, begynder at snakke om at hun vil være gravid NU :unsure

Jeg har svært ved at se for mig, at man bor på et behandlingshjem, bare fordi man "har haft en depression og ville væk fra sine forældre". Og det at du havde brug for at komme væk fra dine forældre, fortæller mig, at dit bagland ikke er i orden.

du har ikke en uddannelse og det lyder ikke til at du har et godt betalt fuldtidsjob, så hvordan vil du forsørge barnet? På statens regning?

og hvad med din kæreste? Hvor gammel er han? Bor han også på behandlingshjemmet? Og vil han overhovedet have et barn nu, eller vil du blive gravid bag hans ryg?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej trådstarter

 

Ved ikke om du læser med længere, men synes lige, jeg vil smide en faktor ind, som ikke er blevet nævnt i de ellers meget gode og alsidige svar til dig.

 

Har du overvejet, hvordan udfaldet af din situation kan blive, hvis du får et barn med udfordringer? Jeg ved godt, at langt de fleste får sunde og raske børn, og at man gennem scanninger kan se div. misdannelser m.v., så man kan forberede sig på det. MEN der kan også være ting, der ikke ses fysisk som f.eks. autisme eller andre psykiske lidelser.

 

Jeg skriver dette, da jeg i hvert fald slet ikke overvejede, at mit barn kunne ende med udfordringer, dengang jeg blev gravid som 21 årig. Det var ikke et aspekt jeg havde med mig. Jeg blev alene med ham, da han var 1,5 år og da han startede i skole (lidt inden også) begyndte tingene at blive rigtig svære. Han er blevet udredt og har fået diagnosen adhd, og vejen dertil har været helt afsindig hård. Jeg har været ene kæmper. Selvom jeg har haft mine fantastiske forældre og dejlige venner, så vejer det ikke op mod følelsen af ensomhed i kampen - selvfølgelig også betinget af, at min søns far kun har ham hveranden weekend og jeg har været helt alene med ham omkring alt i hverdagen. Det har og er fortsat tungt og slet ikke det jeg havde forventet.

 

Blot en lille tanke samt et "man fortryder ikke børnene man får, men man kan godt fortryde tidspunktet de kom", som en anden også har skrevet til dig. Min søn var ikke planlagt, men hans far og jeg var enige om at få ham. Heldigvis for det, da det betyder han har en far, der vil ham - selvom det ikke kan blive mere end hveranden weekend.

 

Ha' en dejlig dag derude i solen  :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Blot en lille tanke samt et "man fortryder ikke børnene man får, men man kan godt fortryde tidspunktet de kom", som en anden også har skrevet til dig.

Så enig i dette!

Jeg blev gravid som 20 årig, ikke just planlagt fra min side, men jeg boede sammen med min daværende kæreste og vi havde været sammen i 3 år inden vi blev forældre. Jeg har ikke fortrudt At jeg fik min datter, men set i bakspejlet så var jeg slet slet ikke så moden som jeg troede jeg var/Vi var... kunne det gøres om, så havde jeg ventet en 3-4 år og fået uddannelse først, for hold da fest hvor var det hårdt med både skole og et lille barn, der konstant blev indlagt pga lungeproblemer. Hun var også født med læbespalte, så oveni skulle hun også opereres. Det er ikke rosenrødt at få børn, og der er de mørke dage hvor det er svært at stå op, fordi alting virker trist. Som mor er der bare ikke plads til at man ikke står op. Man er på 100% af tiden.

Mit bedste råd er at tage dig lidt tid til at lære dig selv at kende. Efter en depression skal hjernen og kroppen finde hinanden igen, så det falder på plads igen. Da jeg var din alder døjede jeg selv med depression og angst, og det tager tid at blive sig selv igen.

Nyd livet og ungdommen. Børnene skal nok komme. Nyd tosomheden med din kæreste ❤❤ Kærlighed hjælper på mange ting.

Ønsker dig alt mulig held og lykke.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER