Alle andre end os...

[Diamanten]

bliver gravide og popper babyer ud som var det den letteste ting i verden, mens vi stadigvæk efter 2år intet held- eller baby- har... !

Det er monsterfrustrerende. 

 

Vi mangler en sidste IUI, inden vi skal sejle videre i behandlingen til reagensglas. Forhåbentligt bliver det ikke aktuelt, men sandsynligheden er stor.

Ved virkelig ikke, om jeg kan blive ved med at være i behandling. Det fylder så uendeligt meget hele tiden. Ikke i tankerne men mere i fht. alkohol, kost, vitaminer, tilskud, forberedelser, hormoner- you name it. Samtidig ved jeg dog også, at det nok ikke er smart at stoppe behandling, da min mands sædkvalitet er nedsat, og vi bliver jo ikke yngre. Det kan, håber jeg virkelig ikke, sagtens tage lang tid endnu, før der sker noget- hvis der sker noget. 

 

Alt imens nærmest ALLE i vores omgangskreds popper den ene baby efter den anden ud- også dem der allerede har børn. Ingen ved, at vi prøver, da vi helst har det for os selv- men nøj det er hårdt for tiden. Nu har vi haft et par måneders ufrivillig pause pga. jul, ferie og dårlig timing. Håber virkelig, at den er der denne gang.

 

Ved egentlig ikke, hvad jeg ville med det her indlæg.

Måske bare et ekkofyldt frustrationsråb ud i tomheden- bare for at afreagere  :shooter  :shooter

[Imaong]

Kan følge dig så meget, vi har prøvet tre år med to bio, min mand og også nedsat men vi er kommet direkte i icsi, da den er så dårlig desværre. Og selvom jeg synes vi mangler mange ting inden baby kommer, hus, bil og sådan, følger jeg bare heller ikke vi kan vente da vi fejler noget. Og ja der må gerne snart ske noget

[Solvej80]

bliver gravide og popper babyer ud som var det den letteste ting i verden, mens vi stadigvæk efter 2år intet held- eller baby- har... !

Det er monsterfrustrerende. 

 

Vi mangler en sidste IUI, inden vi skal sejle videre i behandlingen til reagensglas. Forhåbentligt bliver det ikke aktuelt, men sandsynligheden er stor.

Ved virkelig ikke, om jeg kan blive ved med at være i behandling. Det fylder så uendeligt meget hele tiden. Ikke i tankerne men mere i fht. alkohol, kost, vitaminer, tilskud, forberedelser, hormoner- you name it. Samtidig ved jeg dog også, at det nok ikke er smart at stoppe behandling, da min mands sædkvalitet er nedsat, og vi bliver jo ikke yngre. Det kan, håber jeg virkelig ikke, sagtens tage lang tid endnu, før der sker noget- hvis der sker noget. 

 

Alt imens nærmest ALLE i vores omgangskreds popper den ene baby efter den anden ud- også dem der allerede har børn. Ingen ved, at vi prøver, da vi helst har det for os selv- men nøj det er hårdt for tiden. Nu har vi haft et par måneders ufrivillig pause pga. jul, ferie og dårlig timing. Håber virkelig, at den er der denne gang.

 

Ved egentlig ikke, hvad jeg ville med det her indlæg.

Måske bare et ekkofyldt frustrationsråb ud i tomheden- bare for at afreagere  :shooter  :shooter

Det er bare pisse hårdt, det opsumerer vist det hele. Og når man så endelig står med de 2 streger og en baby, har det alligevel været det værd. Og tro mig jeg har været ved at give op undervejs mange gange, og alligevel har vi ville have flere børn selv om vi vidste hvad det indebar af frustationer, økonomi, hormon gak gak, og dates med "dildo" lægen 2-4 gange om mdr.  :klap

Jeg ved ikke om det er en ide at vende den om, og tænke at når I når til reagensglas, så er baby der. Og alt inden er kun vejen derhen, måske kan det sætte lidt ro på, det skal nok lykkes!! Heldigvis kan vi få hjælp, selv om det er sindsygt opslidende at være i, så har jeg forsøgt at tænke på alternativet - livet uden børn, og så tage en runde mere.

Prøv evt. at læse med her... den er god. https://erduherikkesnart.wordpress.com/

Vi syntes også vores omgangskreds spyttede unger ud, men da vi åbnede op omkring behandling fandt vi ud af hvor mange der havde mistet, fået hjælp osv. Ingen snakkede bare om det før vi gjorde. Og ja, så er der dem der snaver en enkelt aften og så er den der. Pissetræls - men på den anden side...ville man byde dem det helvede med behandling, håb, håbløshed i en uendelig cirkel, næ- Jeg kunne nogle gange holde facaden og andre gange blev de tudet lige op i fjæset som tillykke fra mig. 

 

Held og lykke! :kiss

[tusnelda]

Kære diamant

nøøøjj hvor jeg kender den følelse, det er en trofast "ven"  :D

[Lovely Lady]

https://erduherikkesnart.wordpress.com/2014/11/22/noget-om-at-fole-sig-sprunget-over-i-koen/

Og hørt... <_<

[Camilla_krøier]

Jeg tror det er meget almindeligt at have følelsen af at alle andre bare spytter babyer ud, men i princippet ved du jo ikke hvor meget de har prøvet før der var gevinst.... Jeg ved godt det er et ømt punkt at fortælle at man prøver, men på nogen måder tror jeg bare det bliver lettere.... Vi har et vennepar som har prøvet i lang tid, og det er jeg egentlig glad for at jeg ved før vi smasker et scanningsbillede op i snuden på dem....

[Sparklinrock]

Åh jeg forstår dig. Vi fortalte det stort set heller ikke til nogen. Synes, det er så mega privat. Og blandt de få, vi løftede sløret for, så blev vi mødt med: 'det kan også være, at I bare skal slappe af'. Yikes!!! I bagkundsskabens lys skulle vi måske have fortalt det til mine forældre (især min mor). De kan være en helt utrolig stor støtte. Men jeg forstår dig til fulde, at I holder det for jer selv.

 

Jeg er helt overbevist om, at I nok skal få jeres ønskebaby. Det er trods alt ultra få, som det aldrig lykkes for. I skal åbentbart bare igennem en hulens masse, før I kommer dertil. Selvom det kan være en stor mundfuld evt at skulle videre til reagensglas, så må du altså ikke smide håndklædet i ringen, før I er nået dertil. Chancerne ved reagensglas ift. IUI er bare så gigantisk meget større. Og min personlige erfaring er, at hormon bivirkninger næsten var mildere end ved IUI (det er selvfølgligt meget individuelt).

 

Hvis I havde været gennem 100 gange IVF, og du havde lyst til at give op, så ville jeg klart støtte op om det. Jeg ser det bare sådan, at I endnu ikke har taget hul på den allerbedste behandlingsform endnu - reagensglas vil meget vel være lige præcis det, der skal til, for at det lykkes for jer. I må ikke snyde jer selv for den mulighed.

 

Men øv, det er kæmpe hårdt!! Brug BK så meget du kan til at læsse tanker af - vi vil stå klar med kram til en hver tid.

:kram :kram :kram

[JosephinePN]

Åh jeg forstår dig. Vi fortalte det stort set heller ikke til nogen. Synes, det er så mega privat. Og blandt de få, vi løftede sløret for, så blev vi mødt med: 'det kan også være, at I bare skal slappe af'. Yikes!!! I bagkundsskabens lys skulle vi måske have fortalt det til mine forældre (især min mor). De kan være en helt utrolig stor støtte. Men jeg forstår dig til fulde, at I holder det for jer selv.

 

Jeg er helt overbevist om, at I nok skal få jeres ønskebaby. Det er trods alt ultra få, som det aldrig lykkes for. I skal åbentbart bare igennem en hulens masse, før I kommer dertil. Selvom det kan være en stor mundfuld evt at skulle videre til reagensglas, så må du altså ikke smide håndklædet i ringen, før I er nået dertil. Chancerne ved reagensglas ift. IUI er bare så gigantisk meget større. Og min personlige erfaring er, at hormon bivirkninger næsten var mildere end ved IUI (det er selvfølgligt meget individuelt).

 

Hvis I havde været gennem 100 gange IVF, og du havde lyst til at give op, så ville jeg klart støtte op om det. Jeg ser det bare sådan, at I endnu ikke har taget hul på den allerbedste behandlingsform endnu - reagensglas vil meget vel være lige præcis det, der skal til, for at det lykkes for jer. I må ikke snyde jer selv for den mulighed.

 

Men øv, det er kæmpe hårdt!! Brug BK så meget du kan til at læsse tanker af - vi vil stå klar med kram til en hver tid.

:kram :kram :kram

UUUH! Jeg hader den første sætning! HOLD NU KÆFT OG LAD VÆRE MED AT VÆRE SÅ KLOG!

Jeg bliver simpelthen så træt. Og: "I har jo ikke prøvet sååå længe" 

[JosephinePN]

Hele babysituationen uden baby er bare det værste at stå i og man kan, som menneske bare ikke rumme så meget andet i sådan en situation.

Alle vores venner spytter også børn ud på stribe, så jeg forstår til fulde, hvordan du har det.

 

Vi har valgt at dele med vores nærmeste venner og familie, så de forstå hvilken situation, som vi befinder os i.

Det er nemlig mega hårdt, at folk hele tiden spørger: "Nåh, er det ikke snart jeres ntur?" JO VED DU HVAD, DET KUNNE FAKTISK VÆRE DEJLIGT!

Nu kan de tage et vist "hensyn" til os. De ved at de ikke skal spørge og de ved, at emnet er et ømt punkt for os.

Samtidig har vi også andre at tale med om emnet, end blot hinanden og det tror jeg også er rigtig vigtigt for de fleste. 

 

Kæmpe krammer til dig!

[Diamanten]

Kan følge dig så meget, vi har prøvet tre år med to bio, min mand og også nedsat men vi er kommet direkte i icsi, da den er så dårlig desværre. Og selvom jeg synes vi mangler mange ting inden baby kommer, hus, bil og sådan, følger jeg bare heller ikke vi kan vente da vi fejler noget. Og ja der må gerne snart ske noget

 

Det er så øv- men har ikke helt opgivet håbet endnu. 

[Diamanten]

Det er bare pisse hårdt, det opsumerer vist det hele. Og når man så endelig står med de 2 streger og en baby, har det alligevel været det værd. Og tro mig jeg har været ved at give op undervejs mange gange, og alligevel har vi ville have flere børn selv om vi vidste hvad det indebar af frustationer, økonomi, hormon gak gak, og dates med "dildo" lægen 2-4 gange om mdr.  :klap

Jeg ved ikke om det er en ide at vende den om, og tænke at når I når til reagensglas, så er baby der. Og alt inden er kun vejen derhen, måske kan det sætte lidt ro på, det skal nok lykkes!! Heldigvis kan vi få hjælp, selv om det er sindsygt opslidende at være i, så har jeg forsøgt at tænke på alternativet - livet uden børn, og så tage en runde mere.

Prøv evt. at læse med her... den er god. https://erduherikkesnart.wordpress.com/

Vi syntes også vores omgangskreds spyttede unger ud, men da vi åbnede op omkring behandling fandt vi ud af hvor mange der havde mistet, fået hjælp osv. Ingen snakkede bare om det før vi gjorde. Og ja, så er der dem der snaver en enkelt aften og så er den der. Pissetræls - men på den anden side...ville man byde dem det helvede med behandling, håb, håbløshed i en uendelig cirkel, næ- Jeg kunne nogle gange holde facaden og andre gange blev de tudet lige op i fjæset som tillykke fra mig. 

 

Held og lykke! :kiss

 

Tak :)

 

Jeg ved det godt. Ønsker ikke denne situation for nogen, men man bliver sgu lidt træt af den ene baby newsflash efter den anden. Og nu er det ikke bare noget jeg 'forestiller' mig eller pludselig lægger mærke til. Næh nej. Er såmen 'bare' kommet i den alder, hvor alle i vores omgangskreds (helt naturligt) spytter babyer ud.

 

SUK.

 

Men ok- måske sker det med reagens, hvis den ikke er der den her gang... vil bare helst undgå mere behandling, og bare blive gravid f.... !

[Diamanten]

Åh jeg forstår dig. Vi fortalte det stort set heller ikke til nogen. Synes, det er så mega privat. Og blandt de få, vi løftede sløret for, så blev vi mødt med: 'det kan også være, at I bare skal slappe af'. Yikes!!! I bagkundsskabens lys skulle vi måske have fortalt det til mine forældre (især min mor). De kan være en helt utrolig stor støtte. Men jeg forstår dig til fulde, at I holder det for jer selv.

 

Jeg er helt overbevist om, at I nok skal få jeres ønskebaby. Det er trods alt ultra få, som det aldrig lykkes for. I skal åbentbart bare igennem en hulens masse, før I kommer dertil. Selvom det kan være en stor mundfuld evt at skulle videre til reagensglas, så må du altså ikke smide håndklædet i ringen, før I er nået dertil. Chancerne ved reagensglas ift. IUI er bare så gigantisk meget større. Og min personlige erfaring er, at hormon bivirkninger næsten var mildere end ved IUI (det er selvfølgligt meget individuelt).

 

Hvis I havde været gennem 100 gange IVF, og du havde lyst til at give op, så ville jeg klart støtte op om det. Jeg ser det bare sådan, at I endnu ikke har taget hul på den allerbedste behandlingsform endnu - reagensglas vil meget vel være lige præcis det, der skal til, for at det lykkes for jer. I må ikke snyde jer selv for den mulighed.

 

Men øv, det er kæmpe hårdt!! Brug BK så meget du kan til at læsse tanker af - vi vil stå klar med kram til en hver tid.

:kram :kram :kram

 

Tak... ja, det er ikke så meget andet at gøre, end at blive ved. Min tålmodighed er bare ved at være kort.

[Diamanten]

Hele babysituationen uden baby er bare det værste at stå i og man kan, som menneske bare ikke rumme så meget andet i sådan en situation.

Alle vores venner spytter også børn ud på stribe, så jeg forstår til fulde, hvordan du har det.

 

Vi har valgt at dele med vores nærmeste venner og familie, så de forstå hvilken situation, som vi befinder os i.

Det er nemlig mega hårdt, at folk hele tiden spørger: "Nåh, er det ikke snart jeres ntur?" JO VED DU HVAD, DET KUNNE FAKTISK VÆRE DEJLIGT!

Nu kan de tage et vist "hensyn" til os. De ved at de ikke skal spørge og de ved, at emnet er et ømt punkt for os.

Samtidig har vi også andre at tale med om emnet, end blot hinanden og det tror jeg også er rigtig vigtigt for de fleste. 

 

Kæmpe krammer til dig!

 

Ja- det kan måske hjælpe på nogle punkter- men passer os bare ikke, at fortælle nogen om det. Da jeg er et meeeeget privat menneske, og jeg egentlig ikke synes, at det rager nogen.

Derudover gider jeg ingen forventinger eller spørgen ind til det hele tiden- og det gider min mand heller ikke. 

 

Måske er det bare i vores hoveder, men sådan er vi nu engang.

[Lovely Lady]

https://sommerfuglenudenvinger.wordpress.com/2015/02/01/uretfaerdighed/

Denne her blog synes jeg også, er ret fin :)

Og så lidt mere udførligt herfra.. Jeg har jævnligt lyst til at kaste op ud over alle, der får lov at få børn uden alt muligt l***...

Jeg har også overvejet at være mere åben omkring projektet, men... For det første har min mand (go figure...) to særbørn, som han sjovt nok ikke er vildt interesseret i at skal høre, at han sådan set slet ikke er fertil... For det andet, så er det bare så privat... Og for det tredje så nytter det Jack-Shit for mit vedkommende - hende i min omgangskreds, der er aller mest ulidelig med at gentage konstant, hvor nemt de har undfanget begge gange, ved skam godt, at vi har problemer - men derfor synes hun nu åbenbart alligevel, at jeg skal have rapporter om hvert eneste lille uinteressante jordemoderbesøg <_< Det er ikke ret pænt af mig, men det kan næsten få mig til at gnække over, at hendes åh så fertile mand var en R**HAT, da de fik den første, og at han næppe pludselig er blevet et vidunder, når nummer to ankommer...

Vi starter IVF op lige om lidt, og vi satser benhårdt på, at det løser problemet igen (vi har et IVF-barn i forvejen). Jeg håber også, at I snart kan begynde at vente på termin istedet for på graviditet.

:kram

[Diamanten]

https://sommerfuglenudenvinger.wordpress.com/2015/02/01/uretfaerdighed/

Denne her blog synes jeg også, er ret fin :)

Og så lidt mere udførligt herfra.. Jeg har jævnligt lyst til at kaste op ud over alle, der får lov at få børn uden alt muligt l***...

Jeg har også overvejet at være mere åben omkring projektet, men... For det første har min mand (go figure...) to særbørn, som han sjovt nok ikke er vildt interesseret i at skal høre, at han sådan set slet ikke er fertil... For det andet, så er det bare så privat... Og for det tredje så nytter det Jack-Shit for mit vedkommende - hende i min omgangskreds, der er aller mest ulidelig med at gentage konstant, hvor nemt de har undfanget begge gange, ved skam godt, at vi har problemer - men derfor synes hun nu åbenbart alligevel, at jeg skal have rapporter om hvert eneste lille uinteressante jordemoderbesøg <_< Det er ikke ret pænt af mig, men det kan næsten få mig til at gnække over, at hendes åh så fertile mand var en R**HAT, da de fik den første, og at han næppe pludselig er blevet et vidunder, når nummer to ankommer...

Vi starter IVF op lige om lidt, og vi satser benhårdt på, at det løser problemet igen (vi har et IVF-barn i forvejen). Jeg håber også, at I snart kan begynde at vente på termin istedet for på graviditet.

:kram

 

Tak- håber jeg virkelig også. Vi har fået den sidste IUI, og har testdag om præcis en uge... det er den sidste IUI. Så hvis det ikke lykkes denne gang skal vi henvises videre til reagens... og omkring et halvt års ventetid, inden det overhovedet kan begynde.

 

Fingers crossed.

[dorskja]

kender det også aaalt for godt. Jeg har været klar til børn i 4 år, men ventede pænt på at kæresten også var klar -han (og jeg vist nok) regnede med at Jeg jo ville blive gravid med det samme, da fertiliteten hos kvinderne i min familie er vanligvis er ret så høj (mellem 3 og 8 børn hos de fleste, med stort set intet mellemrum).

Da vi endelig gik i gang, tog det 1 år og 2 mdr. før den første positive test - men allerede i uge 9 var der en SA. Efterfgl tog det 3 mdr. at få Hcg niveauet ned og nu, efter 2 år har jeg så lige haft en BIO.

Alt imens at alle mulige egnede & uegnede par kommer med deres "Iiih, vi har jo ikke engang forsøgt" & "vi troede at der var noget galt fordi vi prøvede jo i hele 4 mdr., inden der var gevinst!" osv.

flere i vores nære omgangskreds ved Om vores problemer, men flere spørger ligefrem om PB er på standby, da der ikke sker noget...! Og nogle har endda glemt at vi har mistet og kommer med den fantastiske: "hvornår skal I egentlig i gang?"

Jeg har seriøst snart brug for antidepressivt, hvis der ikke snart sker noget; og når det endelig sker, så kommer jeg til at gå som et nervevrag indtil jeg mærker liv! Skal også påpeges at vi "kun" er hhv. 25 & 30 år gamle, så mange kan slet ikke forstå frustrationen, da "vi jo har masser af tid!"

[Guest]

Kram og tanker herfra. Vi var heldige, at der kun skulle ét behandlingsforsøg til, men vi var i gang lidt over et år inden, og jeg nåede derfor også at opleve håbløsheden, der kan være en uundgåelig gæst. I skal nok få en lækker baby, selvom I har måttet kæmpe :kram2 :bd

[dorskja]

hvor dejligt :) jeg skal til lægen i næste uge og få en snak om det hele, og høre hvilke muligheder der er for hjælp, og om vi har behov for hjælp, eller "bare" er mega uheldige. Krydser fingre for en afklaring:)

[Diamanten]

kender det også aaalt for godt. Jeg har været klar til børn i 4 år, men ventede pænt på at kæresten også var klar -han (og jeg vist nok) regnede med at Jeg jo ville blive gravid med det samme, da fertiliteten hos kvinderne i min familie er vanligvis er ret så høj (mellem 3 og 8 børn hos de fleste, med stort set intet mellemrum).

Da vi endelig gik i gang, tog det 1 år og 2 mdr. før den første positive test - men allerede i uge 9 var der en SA. Efterfgl tog det 3 mdr. at få Hcg niveauet ned og nu, efter 2 år har jeg så lige haft en BIO.

Alt imens at alle mulige egnede & uegnede par kommer med deres "Iiih, vi har jo ikke engang forsøgt" & "vi troede at der var noget galt fordi vi prøvede jo i hele 4 mdr., inden der var gevinst!" osv.

flere i vores nære omgangskreds ved Om vores problemer, men flere spørger ligefrem om PB er på standby, da der ikke sker noget...! Og nogle har endda glemt at vi har mistet og kommer med den fantastiske: "hvornår skal I egentlig i gang?"

Jeg har seriøst snart brug for antidepressivt, hvis der ikke snart sker noget; og når det endelig sker, så kommer jeg til at gå som et nervevrag indtil jeg mærker liv! Skal også påpeges at vi "kun" er hhv. 25 & 30 år gamle, så mange kan slet ikke forstå frustrationen, da "vi jo har masser af tid!"

Rigtig surt- og trist for Jer. Men også rart at høre fra andre 'unge', der har rigtig svært ved det. Det er nemlig rigtig hårdt at gå med til tider. Vi må holde ud! Selvom det er hårdt ad h. til.

Vi er lige blevet henvist videre til offentlig regi, så nu kan vi nok godt regne med et halvt års ventetid oven i hatten- medmindre vi betaler af egen lomme i privat regi... hvilket vi på ingen måde har råd til :/

SÅ øv.

[Guest]

hvor dejligt :) jeg skal til lægen i næste uge og få en snak om det hele, og høre hvilke muligheder der er for hjælp, og om vi har behov for hjælp, eller "bare" er mega uheldige. Krydser fingre for en afklaring:)

 

I øvrigt....den der med at have masser af tid, den kan man ikke rigtig bruge, når man ønsker sig det brændende. Det er altså også lidt pinligt, at folk kan glemme, at I har mistet tidligere. NÅ, men forhåbentlig får I nogle svar, I kan bruge og ikke mindst en fin baby indenfor en overskuelig fremtid :)

[Guest]

Rigtig surt- og trist for Jer. Men også rart at høre fra andre 'unge', der har rigtig svært ved det. Det er nemlig rigtig hårdt at gå med til tider. Vi må holde ud! Selvom det er hårdt ad h. til.

Vi er lige blevet henvist videre til offentlig regi, så nu kan vi nok godt regne med et halvt års ventetid oven i hatten- medmindre vi betaler af egen lomme i privat regi... hvilket vi på ingen måde har råd til :/

SÅ øv.

 

I behøver altså ikke nødvendigvis at bruge henvisningen i det offentlige. Tror jeg. Jeg bad i hvert fald bare om en henvisning, og så tog vi på privat klinik, hvor vi gjorde brug af den, og vi var meget heldige, at jeg lige præcis var på den rette dag i cyklus til at vi kunne blive startet op med det samme med hormoner til mig, da vi mødte op til samtale efter at have fået taget indledende prøver ved egen læge. Og sørme om ikke det gav bonus. Så prøv lige at undersøge, om ikke du selv kan bestemme, hvor du bruger henvisningen :) Vi betalte ikke for andet end medicin, og det vil jeg tro, at man også betaler, når man bliver behandlet i offentlig regi...

[Didda]

I øvrigt....den der med at have masser af tid, den kan man ikke rigtig bruge, når man ønsker sig det brændende. Det er altså også lidt pinligt, at folk kan glemme, at I har mistet tidligere. NÅ, men forhåbentlig får I nogle svar, I kan bruge og ikke mindst en fin baby indenfor en overskuelig fremtid :)

Jeg er fuldstændig enig. Hvordan helvede kan man glemme at I kæmper og jeg fatter simpelthen ikke, at man kan glemme I har mistet :SM

Vi er selv unge og har "masser" af tid. Det er nu ønsket er der og altså ikke om 1 år eller 2....

[Diamanten]

I behøver altså ikke nødvendigvis at bruge henvisningen i det offentlige. Tror jeg. Jeg bad i hvert fald bare om en henvisning, og så tog vi på privat klinik, hvor vi gjorde brug af den, og vi var meget heldige, at jeg lige præcis var på den rette dag i cyklus til at vi kunne blive startet op med det samme med hormoner til mig, da vi mødte op til samtale efter at have fået taget indledende prøver ved egen læge. Og sørme om ikke det gav bonus. Så prøv lige at undersøge, om ikke du selv kan bestemme, hvor du bruger henvisningen :) Vi betalte ikke for andet end medicin, og det vil jeg tro, at man også betaler, når man bliver behandlet i offentlig regi...

Det er rigtigt nok, at man kan få betalt IUI behandling både i det offentlige og det private. Til gengæld kan man, desværre, ikke få reagensglasbehandling på statens regning på private klinikker- det skal foregå i det offentlige regi.

Og vi har været igennem IUI i privat regi, som ikke bar frugt- ergo kan vi selv betale eller vente det halve år til der er en tid.

Mega øv, men vi har ikke noget valg.

[Guest]

Det er rigtigt nok, at man kan få betalt IUI behandling både i det offentlige og det private. Til gengæld kan man, desværre, ikke få reagensglasbehandling på statens regning på private klinikker- det skal foregå i det offentlige regi.

Og vi har været igennem IUI i privat regi, som ikke bar frugt- ergo kan vi selv betale eller vente det halve år til der er en tid.

Mega øv, men vi har ikke noget valg.

 

Arh, ok. Det vidste jeg ikke. Øv bøv, men forhåbentlig får I hurtigt gevinst, når I kommer i gang :kram2 :bd

[dorskja]

Tak allesammen :) er så glad for at jeg endelig har meldt mig ind i et forum :)

det er jo et emne som mange har svært ved at forstå, endten pga de ikke har samme ønsker om familiestiftelse eller fordi de ikke har prøvet at miste; så er glad for at kunne lukke lidt luft ud - manden har jo svært ved at hele tiden høre på det, når han selv har bekymringer for det hele

sidder også og messer for mig selv at når baby kommer, bliver det bare verdens dejligste

det bliver også nemmere at være tålmodig, hvis jeg har fået afklaret om det bliver med hjælp eller uden det er svært at være optimistisk når man ikke ser lys for enden af tunnelen så næste fredag skal jeg få nogle svar håber vi alle snart får vores ønske om barn opfyldt