Forkert gudmor :-(

[Guest]

Arg... Vi har valgt den forkerte gudmor. Jeg kan mærke det helt ned i tæerne, hun er bare ikke rigtig :-(. Jeg er ked af vores valgt - det føles bare så forkert. Vi valgte hende, fordi jeg på det tidspunkt synes, det var lidt ligegyldigt hvem det var, og det nok ville gøre hende glad. Og nu er det kommet tættere på, og jeg kan næsten ikke holde det ud. Hendes mand er siden vores valg kommet med nogle kommentarer omkring vold og det at slå folk, hvis de mobbede andre, som jeg slet ikke kan stå inde for.

HJÆLP! Hvad pokker gør jeg?

[Myliona]

Altså synes som sådan ikke mandens holdning har nogen indflydelse :)

Hvad er det med hende i føler er forkert?

Tænker hvis hun ikke er enig med manden, så er det jo fint nok.. Det er jo trods alt "bare" en symbolsk opgave at bære :)

[Lovely Lady]

Det afhænger for mig totalt af, hvad I vil lægge i det at være "gudmor".

I princippet er det jo ikke en del af dåben eller af noget som helst (lidt hårdt sagt), og som sådan skal man vel bare kunne holde ud, at vedkommende er fadder til barnet (for dét er gudmoderen jo). MEN mange har jo netop valgt en gudmor for at lægge noget særligt i det, og i håb om et særligt bånd mellem barn og gudmor, og så er det jo en anden sag...

Hvad tænker din kæreste - det er vel nok så væsentligt :)

[Guest]

Min kæreste er helt enig - det føles bare helt forkert og vi er begge to rigtigt kede af det. Det er kommet til at betyde meget for os, hvem der skal være gudmor. Ingen af os havde regnet med det, men jo tættere fødslen vi kommer, jo mere taler vi om det og ærgrer os.

Det hele er beskrevet i den seneste opdatering i min graviditetstråd "En kommende mors bekendelser". Da det er dér, jeg får luft, er det beskrevet meget ærligt - jeg håber ikke, mine tanker støder nogen og at nogen tror, jeg er et skidt menneske på den konto :-/

[Guest]

Min kæreste er helt enig - det føles bare helt forkert og vi er begge to rigtigt kede af det. Det er kommet til at betyde meget for os, hvem der skal være gudmor. Ingen af os havde regnet med det, men jo tættere fødslen vi kommer, jo mere taler vi om det og ærgrer os.

Det hele er beskrevet i den seneste opdatering i min graviditetstråd "En kommende mors bekendelser". Da det er dér, jeg får luft, er det beskrevet meget ærligt - jeg håber ikke, mine tanker støder nogen og at nogen tror, jeg er et skidt menneske på den konto :-/

[Mette A.]

Jeg ville nok selv bare trække lidt på skuldrene og bide i det sure æble, når jeg nu HAVDE spurgt, men kan høre det måske betyder noget mere for jer, hvem der lige holder barnet i det øjeblik.

Så I bliver nok nødt til at sige noget til vedkommende med risiko for at gøre nogen kede af det. Jeg tænker at det mest skånsomme for vedkommende er at I har besluttet jer for at I vil bære barnet selv til dåben. Så føler hun måske ikke på samme måde at hun er blevet fravalgt for en anden. Man må gerne bære barnet selv, det er der en del der gør. Og så kan I jo sige at I ikke havde regnet med det ville betyde så meget for jer, men jo tættere på I kommer, jo vigtigere er det blevet for jer at I selv bærer barnet. Så I ikke nævner noget om at der er noget galt med hende.

[Mette A.]

Og så skal I sige det så hurtigt som muligt, så hun kan nå at vænne sig til tanken!

[Guest]

Det er jo altså ikke for at genere hende.... Hun har bare vist nogle sider af sig selv, der kom meget bag på os begge to og som for os er ret uforeneligt med at være vores barns gudmor.

Og ja, det betyder meget! Det er der flere årsager til, som jeg ikke har så meget lyst til at dele her. Det må man tage mit ord for. I min familie betyder det at være gudmor noget rent praktisk, Jeg havde ikke troet, det ville betyde så meget, men det gør det altså nu. Det handler ikke bare om, hvem der lige holder ham i det ene lille øjeblik.

[Guest]

Det er jo altså ikke for at genere hende.... Hun har bare vist nogle sider af sig selv, der kom meget bag på os begge to og som for os er ret uforeneligt med at være vores barns gudmor.

Og ja, det betyder meget! Det er der flere årsager til, som jeg ikke har så meget lyst til at dele her. Det må man tage mit ord for. I min familie betyder det at være gudmor noget rent praktisk, Jeg havde ikke troet, det ville betyde så meget, men det gør det altså nu. Det handler ikke bare om, hvem der lige holder ham i det ene lille øjeblik.

[Lovely Lady]

Min kæreste er helt enig - det føles bare helt forkert og vi er begge to rigtigt kede af det. Det er kommet til at betyde meget for os, hvem der skal være gudmor. Ingen af os havde regnet med det, men jo tættere fødslen vi kommer, jo mere taler vi om det og ærgrer os.

Det hele er beskrevet i den seneste opdatering i min graviditetstråd "En kommende mors bekendelser". Da det er dér, jeg får luft, er det beskrevet meget ærligt - jeg håber ikke, mine tanker støder nogen og at nogen tror, jeg er et skidt menneske på den konto :-/

 

 

Det er jo altså ikke for at genere hende.... Hun har bare vist nogle sider af sig selv, der kom meget bag på os begge to og som for os er ret uforeneligt med at være vores barns gudmor.

Og ja, det betyder meget! Det er der flere årsager til, som jeg ikke har så meget lyst til at dele her. Det må man tage mit ord for. I min familie betyder det at være gudmor noget rent praktisk, Jeg havde ikke troet, det ville betyde så meget, men det gør det altså nu. Det handler ikke bare om, hvem der lige holder ham i det ene lille øjeblik.

Jeg har også været inde at læse i din anden tråd nu :)

 

Well, de ting, der er nævnt der, ville ikke som sådan være en dealbreaker for mig (mest fordi det jo ikke er hendes mand, der skal være gudmor), men det er jo i og for sig ligegyldigt - I har besluttet jer, og så må det være sådan (og mavefornemmelser kan/skal man ikke altid gøre rede for :) ).

 

Når nu det så er sådan det er, så er det vigtigt at få det fortalt snart - det er synd, hvis hun går og glæder sig og er stolt at være valgt, når nu hun faktisk er blevet u-valgt igen.

 

Jeg ville ikke gøre rede for, hvorfor hun bliver fyret. Istedet ville jeg finde en forklaring på, hvorfor det simpelthen er kommet til jer, at det bare er så vigtigt, at det bliver hende den anden. Altså præsentere det som et tilvalg af den anden mere end et fravalg af hende...

[Myliona]

Min ærlige mening er at det er barnligt.

Er eller andet sted, handler det i mit hoved om at tage konsekvensen af sine valg.

Du/i skulle have tænkt jer om, inden i valgte..

Når det er sagt, må i jo bare fortælle det som det er.. At i har fortrudt.

[Myliona]

Min ærlige mening er at det er barnligt.

Er eller andet sted, handler det i mit hoved om at tage konsekvensen af sine valg.

Du/i skulle have tænkt jer om, inden i valgte..

Når det er sagt, må i jo bare fortælle det som det er.. At i har fortrudt.

[Guest]

Det er en god idé, tak for det, det er vi også nået frem til. Faktisk har jeg for mange år siden lovet min veninde, at hun skulle være gudmor, så jeg tænker det kan foregå således:

 

Jeg siger til den nuværende, at min veninde blev rigtig ked af det og derfor er jeg nødt til at gøre noget. Da hun (den nuværende) er den, jeg tror bedst vil forstå at blive "fravalgt", vil jeg spørge hende, om hun vil være ked af bare at være fadder i stedet. På den måde gør hun min veninde en tjeneste og bliver ikke valgt fra.

 

Hvad jeg ikke skriver nogen steder og som måske kan vanskeliggøre forståelsen af min reaktion er, at jeg i min fortid har oplevet vold, og det ved den nuværende og hendes mand. Derfor er det blandt andet en dealbreaker for mig, at man ikke tænker sig om og har underlige lysende øjne, når man taler om at slå på tæven. Burde jeg måske nok have skrevet fra starten, men det er et meget følsomt emne for mig.

[Guest]

Jeg kan godt forstå, hvor du kommer fra, hvis du har læst på min graviditetstråd, som jeg primært bruger til overskrifter, jeg ikke føler, jeg kan tale med så mange andre om (selvom du nu udtrykker dig lidt hårdt her lige op til jul ;)). Det er på sin vis også barnligt; vi lod os rive med af en stemning, hvor jeg gerne ville have alle var glade og lykkelige, fordi vi selv var det. Men der er bare nogle andre ting i det. Jeg har det mega skidt med det, har det dårligt og føler mig som et nedrigt og usselt menneske, og et eller andet sted ville jeg helst gerne bare have råd, ikke meninger. Men jeg kan godt se, at jeg nok ikke kan forvente, nogen skal forstå det og tage mit ord for, det ikke bare er pjank, uden at give lidt flere detaljer.

 

Så here it goes:

Der er tale om et familiemedlem, som jeg har kendt hele mit liv, men ikke kendt godt. Vi begyndte at ses, da jeg mødte G, og vi kom godt ud af det med hinanden. Hun er en sød dame, ingen tvivl om det. Men efter vi havde spurgt hende om at være gudmor, tog hun os fuldstændig i besiddelse. Som om vi skulle være hendes nye familie, komme en gang om ugen (mindst) og være "på hende side" i familien mod blandt andet mine forældre. Hun ændrede karakter på en måde, der gav mig decideret klaustrofobi; jeg følte mig omklamret og hendes klæbrige facon over for mine forældre gav mig kryb over hele kroppen. Samtidig begyndte vi at se en side af deres liv, som ingen af os brød os om. De begyndte at tale grimt til hinanden mens vi var der, og der blev ikke gjort rent, de overholdt ikke aftaler og i det hele taget var der en nu-er-I-en-af-os-og-så-behøver-vi-ikke-andet-en-at-sidde-på-vores-flade-når-I-kommer-på-besøg- stemning.

 

Herudover er hun og hendes mand begge velvidende om, at jeg tidligere har været i et voldeligt forhold, som har sat sig sine spor i mig. Bevares, jeg er ovre det nu, men vold, opfordring til eller forherligelse af vold er et no-go hos mig. Og da hendes mand gjorde og sagde nogle bestemte ting på en bestemt måde og med et bestemt udtryk i øjnene, som jeg kender alt for godt, bimlede alarmklokkerne løs hos mig. Jeg prøvede at nævne det for hende, men hun slog det hen på en måde, jeg også fik kryb af. Lige siden har jeg haft det dårligt med at tænke på dem, jeg er utryg ved at skulle have dem så tæt inde på livet og jeg er så ked af at vi tog det valg vi gjorde, uden at kende dem ordentligt. Vi lod os styre af en impuls, som gerne ville gøre hende glad. Da jeg opdagede at G havde det på samme måde som jeg med dem nu, blev jeg lidt lettet. Så var det ikke mig, der var helt galt på den - i den del af det i hvert fald.

Jeg skammer mig også lidt, fordi jeg BURDE vide bedre end bare at tro det bedste om folk med det samme og ikke give mig tid til at lære folk ordentligt at kende, inden jeg knytter mig for meget. Det fik mig i store problemer tidligere i mit liv og man skulle tro, jeg havde lært noget.

 

I min familie er det tradition, at gudmor og dennes mand er gudforældre sammen. Gudforældrene er en del af barnets opvækst og er en naturlig del af fødselsdage, ferier osv. Jeg troede egentlig ikke, vi ville føre den tradition videre, da tiden jo lidt er løbet fra den slags. Men efterhånden som jeg kan mærke vores dreng mere og mere i maven, jo mere virkeligt det hele bliver, jo mere får jeg lyst til at han også skal have nogle helt særlige personer i sit liv på samme måde, som jeg har haft det.

 

Men jeg kan ikke lade de to mennesker blive de personer, der skal følge ham så tæt. Ikke nu, hvor jeg har set de sider af dem, som jeg selv er så utrolig utryg ved.

 

Den forklaring skulle jeg nok have givet fra starten, men håbede faktisk ikke, det ville være nødvendigt. Jeg håbede på at kunne nøjes med at skrive, man måtte tage mit ord for, vi havde vores grunde. Men igen kan jeg godt se, det er svært at forholde sig til så. Og i virkeligheden er det egentlig rart at få det hele skrevet lidt mere detaljeret ned end i min graviditetstråd, hvor jeg kun skøjter let henover tingene. Jeg kan mærke, jeg har fået lidt mere overblik. Desværre gav det også lige et ekstra skud mavesyre (der skal simpelthen bare ingenting til pt.!), så jeg måtte lige ud og kaste op ind imellem. Dog uden at tisse i bukserne denne gang. Succes!...

 

Tak hvis I gad læse med hele vejen :-). 

[Mistel]

Enig med Justme her. I må beslutte, hvad der er vigtigst - at det bliver den "rette" eller I ikke bliver uvenner.

Hvis I vælger at det ikke skal være hende, har I så overvejet at være ærlige? Da al accept af vold er uacceptabelt for mig, der har levet i et voldeligt forhold, har jeg besluttet at vælge en anden gudmoder, da jeg oplever, vi ikke er enige om en ting, der ligger mig meget på sinde. Det bliver hun/de jo nok ikke særlig lykkelige af at høre, men i det mindste er det sandheden... Ikke sikkert det er den bedste løsning - bare et indspark..

[FruOvervejelse]

:kram

Jeg synes, det er helt rigtigt at vælge en anden. Du nævnte det i din graviditetstråd for snart længe siden, så det har jo fyldt for dig i lang tid.

Som du beskriver hende og jeres relation, tænker jeg, at det ville være ærgeligt at ødelægge jeres relation, men ikke umuligt for dig. Jeg forstår det ikke sådan, at du ville blive helt knust af det. Mere som at det måske ikke ville gøre det store..

[Guest]

Vi har bestemt os for at sige sandheden til hende. Det vil være meget svært at leve med en løgn, der er stukket for at gøre det nemmere. Så må hun tage det, som hun gør. Jeg håber, hun vil forstå, men gør hun ikke, er vores barn og hans kommende relationer vigtigere for os, end hun er. Det er hårdt, men kan ikke være anerledes.

[Guest]

Tak for din støtte. Det er et skidesvært valg, men det er det rigtige at gøre. Jeg har ikke været vant til at "vælge mig selv" før i mit liv, men én gang skal være den første. Jeg tror, hun overlever, særligt når vi fortæller ærligt hvorfor.

[Tøsernes mor]

Vi har bestemt os for at sige sandheden til hende. Det vil være meget svært at leve med en løgn, der er stukket for at gøre det nemmere. Så må hun tage det, som hun gør. Jeg håber, hun vil forstå, men gør hun ikke, er vores barn og hans kommende relationer vigtigere for os, end hun er. Det er hårdt, men kan ikke være anerledes.

Jeg kan godt forstå dig. Og jeg er sikker på, at man med ærlighed kommer længst.

[Guest]

Så er det gjort, har valgt en anden og sagt det til nuværende. Og I havde ganske ret; hun blev dødsur og vil ikke tale med os mere. Men der kom til gengæld nogle ting frem, som gjorde, jeg er VIRKELIG glad for vores beslutning. De ting jeg følte var forkerte, havde jeg helt ret i. Selvom jeg er ked af at hun blev vred, har jeg en meget kraftig fornemmelse af at have haft en lucky escape. Jeg skal bare lære ikke at spørge om sådan noget, fordi jeg kan være en pleaser.

 

Tak for alles input - også jer, der ikke var enige i mit valg. Det er altid godt at få andres vinkler på tingene.

[Guest]

Tak :kiss. Føler også det er rigtigt.

[MacMus]

Godt du handlede på det!

[Mette A.]

:super

[Guest]

Tak piger :kiss