Sija-baby

Det der med pasning hvem må/må ikke

19 indlæg i dette emne

Manden og jeg har lige talt om hvor gammel bebs skal være når han bliver passet første gang og ikke mindst hvem der må passe.

Vi har Eks et vennepar der x flere har spurgt om vi ville passe deres søn til overnatning hvilket vi har sagt nej til (manden har fundet på en undskyldning hver gang - men det er faktisk fordi jeg ikke føler jeg kender drengen godt nok til st han skal overnatte hos os) nå tilbage på sporet...

Under vores diskussion/debat kom vi til at tale om hvad nu hvis man står i en situation hvor man bare SÅ gerne vil med til "festen uden børn" men ikke kan finde en der kan passe hvem skal så blive hjemme skal vi begge eller skal den ene tage afsted.

Har i andre prøvet at stå og ikke kunne få passet jeres barn og så har begge parter droppet at tage afsted eller hvordan gør i?

Det her er bare ren nysgerrighed og har intet med hvad der er rigtigt og forkert at gøre, synes blot det er interessant at høre fra andre :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg kan ikke rigtig mindes, at det har været aktuelt faktisk :D

Vores dreng blev passet med overnatning første og anden gang til min storebrors og svigerindes polterabend og bryllup, hvor han var 13 mdr. Min svigermor kunne og ville meget gerne passe ham, men vi havde snakket om, hvad vi gjorde hvis det ikke fungerede (hvilket det heldigvis gjorde). Eftersom det var min storebror, så ville manden blive hjemme/tage hjem. Og havde det været hans brors bryllup, så var jeg taget hjem.

I andre tilfælde tror jeg, at vi begge var blevet hjemme medmindre, det var åbenlyst at den ene havde større behov for at komme afsted end den anden. Men som sagt, har vi ikke rigtig stået med problemet :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Noah er 2 aar og er aldrig blevet passet med overnatning... han er sjaeldent blevet passet, faktisk, for det har ikke budt sig og jeg/han/vi har ikke brudt os om det og ikke mindst har jeg ikke haft nogen person i vores naermiljoe, hvor jeg har foelt mig helt tryg ved det. Faktisk har vi en dansk pige hernede(i Italien, hvor vi bor) i denne saeson, som er den foerste, jeg stoler blindt paa i forhold til Noah og som Noah tager imod med kys og kram og uden forbehold. 

 

Jeg synes ikke, der er noget rigtigt eller forkert i den sammenhaeng. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi aftalte at dele os hvis det blev aktuelt - hvilket det aldrig gjorde. Mie var med til nogle ting, andre gange vurderede vi, ofte "føjtede" vi på skift og da Mie blev 8 mdr havde hun ALDRIG prøvet at være uden enten mor eller far i hele sit liv. Og før DP start var hendes længste pasning 1,5 time.

Nu er det oftest bedstefar der passer, mormor, morfar, moster A og "mosser Ninnie" kunne sagtens men oftest er det bedstefar fordi han vil, han kan og han spørger om han må (og fordi bedstemor er meget syg og er kommet på plejehjem og hans måde at komme igennem på er bl.a at have Mie omkring sig). Mie ELSKER bedstefar de har bygget legehus sammen og haven er et paradis for tumlingen efterhånden.

Nå men som svar på spørgsmålet: snak om det, men træf først beslutningen når i står med baby! "Festen uden børn" blev så uendelig ligegyldig for os, og vi savnede Intet det første år! Fordi vi bare skiftedes.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

PS. her har vi delt os eller ogsaa har vi kunnet have Noah med(som har haft mulighed for at sove nogenlunde til sin tid), men ikke fester med hoej musik og fulde mennesker, selvsagt. 

 

EDIT: Eller ogsaa er vi blevet hjemme, ik? ;) 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Erica er blevet passet mange gange - første gang et helt døgn da hun var to måneder gammel. Hun er indtil nu blevet passet af mormor+morfar, farmor+farfar og nogle få gange af onkel+tante. Havde vi haft en vennepar hun også var tryg ved, så kunne hun også sagtens være blevet passer der.

Men jeg tror det handler meget om barnet. Erica revet barn, der har nemt ved 'fremmede'. Hun har aldrig været svær at aflevere/indkøre i vs.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Felix er meget lig Erica og det har aldrig været et problem at få Felix passet. Her er det mest begge hold bedsteforældre der har passet men også et hold venner. Vores søskende ville han også være i trygge hænder ved samt vores naboer. Så vi har heldigvis også mange bud på at få passet Felix når jeg skal føde :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sebastian har været nem at passe også med overnatning. Han har specielt sovet meget hos sin farmor og farfar.

Han var en 5-7 mdr. ved sin første overnatning, det var lidt tidligere end planlagt, men vi skulle til bryllup og derfor valgte vi at han kom til mine forældre med 1 overnatning, det gik fint.

Han har kun overnattet hos sine bedsteforældre, men aldrig længere end 2 overnatninger.

 

Cassandra har aldirg overnattet uden os. Vi bor nu i et andet land og det har ikke rigtig været akutelt. Hvis hun skulle overnatte uden os, ville det blive hos sine farmor og farfar, da vi alle plejer at sove hos mormor og morfar. Hun har bare aldrig virket som om det ville gå med at sove hos farmor og farfar, da hun lige skal vende sig til dem og hvor vi er. 

Hun bliver dog passet uden os hos farmor og farfar, men så er det en halv dag. Hun kan være længere uden os hos mormor og morfar, men der hjælper det også at moster på 17 år er der :)

 

Vi har aldrig været ude for, at skulle noget hvor vi ikke kunne få børnene passet, men skulle vi, tror jeg den der har den støreste relation vil vælge at tage med og så ville den anden blive hjemme.  

 

Børnene er aldrig blevet passet af venner, kun af bedsteforældre og en enkelt gang af min mands moster og hendes mand. Jeg har fint tillid til vores venner, men de har alle børn og har travlt med dem, så det er ikke dem jeg spørger først. Jeg har en gang passet min venindes datter, som også er min guddatter. Det var kun 1 enkelt dag og uden overnatning, men det gik fint.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lyt til jeres mavefornemmelse, når I står i det. Nogle børn er klar til at blive passet nærmest med det samme, andre har større behov for tryghed og det velkendte. 

 

Karla er blevet passet med overnatning 3 gange (tror jeg), og første gang, da hun var lidt over et år. Jeg har brugt tommelfingerreglen med 1 år = 1 overnatning, 2 år = 2 overnatninger etc. Ikke fordi det er en absolut regel, men den har passet fint med vores behov og hvad vi har følt rigtigt. 

 

Vi har ikke nogen, som vi ser rigtig tit og bor tæt på. Mine forældre bor lidt over en times kørsel væk, og mine svigerforældre bruger deres pensionisttilværelse på at rejse jorden rundt (Karla var 8 måneder, før hun så dem for første gang). Hvis vi havde haft nogle tæt på, som havde set vores datter rigtig tit, så kunne hun måske være passet mere eller tidligere, men når det ikke er nogle hun ser så tit, så synes jeg stadig det var for "fremmet" indtil hun rundede et års tid :)

 

Før vi fik vores datter, arbejdede vi begge frivilligt til en del koncerter og lignende. Det har jeg lagt mere eller mindre på hylden, og sendt min mand afsted. I starten var det helt naturligt, at jeg blev hjemme og han tog afsted, og nu hvor Karla er gammel nok til at blive passet med overnatning, har jeg mulighed for at tage med til de store koncerter, hvis jeg har lyst. 

Vores behov for voksenfester er ikke så stort, så vi har taget snakken, når den er opstået, og vi har været gode til at finde kompromisser. Hvis vi fx har været til middag hos vennepar, og det trækker ud, vurderer vi, om Karla kan låne en seng at sove i, eller om vi skal tage hjem. Ofte har det været naturligt, at jeg går væk (eller tager hjem) med Karla, hvis det er C's venner, mens han tager Karla, hvis det er mine venner. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vitus er ikke blevet passet med overnatning endnu - mest fordi det ikke har været nødvendigt. Vi har flere gange fået ham passet i f.eks. 4 timer så mor og far kunne komme på en lille date alene - eller tandlægen eller hvad der nu kan være. Mht. overnatning ville jeg ikke have et problem med, at han overnattede hos sine bedsteforældre, men rent praktisk tænker jeg, at han skal være lidt bedre til at sove om natten før det er en god løsning. (Mine forældre er oppe i 70'erne, så det er ikke ubegrænset, hvor mange kræfter de har.) Mht. fester uden børn har vi generelt gjort sådan, at kun den ene er taget af sted. I sommer var min mand f.eks. i London og se Monty Python live - der blev jeg hjemme med Vitus (og var grøn af misundelse). Så tog jeg alene til en fødseldagsfest her i sidste måned. For os giver det ikke rigtig mening at vi begge to skal "straffes", hver gang vi ikke har pasning.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Isaac blev passet knap en måned gammel af mine forældre, da vi skulle til bryllup... Det gik super godt, men mine bryster var glade da han vågnede :D

Ellers bliver Isaac ikke passet, han er snart 6, så han tager på ferie i stedet..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vores datter er kun en gang passet med overnatning og det var ved noget af min familie. Tiæ november skal vi tiæ fætter kusine fest i min familie. Og normalt er det nogen af dem der skal med der skal passe. Så som noget helt nyt er det mine svigerforældre der skal passe hende. Og med overnatning. Jeg er normalt ikke helt trug ved de men vi er i samme by så kan komme hvis der er noget

Vi hat et par gange passer et hold venners pige. Og det er gået godt. Men vi kender hende også rimelig godt. Og hun er rigtig gld for min mand.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Caroline har ikke været passet med overnatning, der har vi ikke haft behov for. De gange vi har været afsted uden hende, er hun blevet passet hjemme, så hun kan puttes i egen seng, og så er vi kommet hjem om natten.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor ofte synes I at et barn kan/må blive passet.? Det behøver ikke være med overnatning.

Jeg talte med min veninde om dette emne efter emnet har været oppe herhjemme og hun fortalte om en i hendes mødregruppe hvis datter bliver passet 1 x om ugen af mormor og morfar der henter fra vuggestue endvidere bliver pigen passet hver 2/3 weekend af farmor og farfar samt onkler og tanter/moster oftest fordi mor og far har behov for et "frirum fra hende" som moderen beskrev det jf min veninde. Her er min grænse altså nået hvad angår pasning.

Så kommer jeg til at spekulere/reflektere på/over hvorfor folk som dette par har fået børn når barnet alligevel skal passes af andre SÅ ofte og kan man som forældre ikke se hvornår nok er nok? Jeg kan sagtens sætte mig ind i at man har behov for "alene"tid som forældre men der er vel også grænser eller er der?

(Jeg skriver ikke dette for at blive "hakket på" men for at høre jeres meninger/refleksioner, så prøv om vi kan holde tonen uanset om der er enighed eller ej og det skrevne sprog kan ofte misforstås

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tja - nu kan man jo have et liv, hvor det er nødvendigt, at barnet bliver passet meget - måske rejser man meget i forb. med arbejdet. 

 

Hos os har det ikke rigtig været aktuelt endnu, men vi har talt om, at mormor skal hente fra vuggestuen tidligt en gang om ugen - i det omfang hun kan, altså. Vitus synes bare. mormor er et HIT og det ville da helt klart aflaste os en del. 

Mht. at få passet hver 2. eller 3. weekend - ok, hånden på hjertet - jeg synes også, det er meget. Men hvis man bare fungerer rigtig dårligt uden, så er det måske den bedste løsning for alle. For mit eget vedkommende kan jeg SAGTENS blive totalt HYS over alle de ting, der nu er dødbesværlige og irriterende, og det ER de. Men omvendt så er det jo kun i en periode. Og et par år ud af hele mit liv, som forhåbentligt bliver langt, så er det jo faktisk ikke så meget. Det er sådan min måde at "udholde" det på - altså, se det i det større tidsmæssige perspektiv. Så bliver jeg bedre til at være i nuet og nyde tiden sammen med min søde, dygtige søn - i stedet for hele tiden at tænke, ih, hvor bliver det meget nemmere, når han er så stor at han kan dit og dat :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Generelt synes jeg, det er vigtigt at forholde sig til sin egen virkelighed og hvad der fungerer for ens egen familie. Og så lade andre gøre som de gør :)

Jeg (og min søn) ville elske, hvis mormor og/eller farmor kunne hente min søn en gang om ugen (det kan de ikke pga arbejdstider og det er omvendt også helt fair :)), jeg synes det er herligt, hvis børn får en tæt kontakt til deres bedsteforældre :)

Vi (min mand og jeg) har en aftale om, at vores søn bliver passet mindst én gang om måneden. Det er GULD værd for vores parforhold, og vi har meget mere overskud til sønnike bagefter. Og han har en fest hos mormor eller farmor. :) Det fungerer rigtig godt for os.

Jeg har ikke umiddelbart behov for, at han bliver passet mere, og jeg kan ikke rigtig sige, hvor meget, jeg synes ville blive for meget. Jeg tænker, at det vigtigste er, at barnet kan "følge med" og det er jo forskelligt fra barn til barn :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg var mor med kaempegigantisk M de foerste 16 maaneder af Noahs liv. Min barsel var meget lang og min mand arbejder meget. Mine svigerforaeldre arbejder ogsaa meget og jeg har ikke haft nogen, hvor jeg har taenkt, at de sagtens kan passe min dreng. Saa det har jeg selv gjort og saa trukket paa min mand for at faa mine "frirum", som ikke har vaeret vildt mange. 

 

Jeg kan godt forstaa, hvis nogen har behov for frirum og faar deres barn passet. Jeg kan ogsaa godt blive lidt misundelig paa dem, der har egnede bedsteforaeldre boende taet nok paa, til at det nemt kan lade sig goere. Hvis vi havde haft min mor i naerheden, saa havde hun ogsaa passet Noah for at goive mig frirum, men saadan er det bare ikke. Og jeg ville da elske, at kunne tillade baade Noah og min mor det forhold, saafremt Noah ville elske det! 

 

Noah startede i formiddagspasning, da han var 16 maaneder og skulle naesten blive 2 aar, foer rette babysitter kom forbi vores dagligdag. Det var saa dejligt, at vi kunne komme ud paa en date paa vores bryllupsdag. Vedkommende rejser igen efter endt hotelsaeson, saa vi har aftalt, at vi kan komme paa date igen foer ;) 

 

Jeg tror bare, det er meget personligt og hvis nogen siger som hende fra moedregruppen, saa synes jeg, det er ok. Jeg kender til gengaeld et par, som tog paa ferie i 8 dage og lod deres 7 maaneder gamle baby blive passet hos hhv mormor og farmor. Hun er faktisk blevet min veninde og vi deler ellers mange synspunkter. Lige det ville jeg ikke selv synes var ok, men de havde dette braendende oenske om at have den oplevelse sammen som par... 

 

I Italien er det endnu meget brugt at bedsteforaeldrene passer boerneboernene - jeg har ogsaa en veninde, hvis dreng bliver passet dagligt af hendes far, fremfor at gaa i VS, mens foraeldrene arbejder. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kom så lige til at tænke på et spørgsmål til BK-panelet i samme ånd - er det 'pasning' hvis det er far / mor der passer, når de er samværsforældre?

Altså jeg mener, ville det tællle som 'at blive passet' når M er hos sin mor - som hun jo ser hveranden weekend?

Jeg synes ikke det er at blive "passet" når deterhis mor og far. ( I så fald er der børn der bliver "passet" 24/7 når forældrene bor sammen. :-) ej spøg til side. )

Jeg opfatter det at blive passet når man ikke er hos mor og eller far.

Synes faktisk det er lidt sjovt at vi piger nævner mormor og farmor i flæng men ikke morfar og farfar er vi som mødre "usikre" på at morfar/farfar gør det godt nok eller hvad tænker i er grunden til at det er mormor/farmor der er i fokus ? (Håber det giver mening )

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor meget der er for meget synes jeg tildels afhænger af barnets personlighed og barnets alder. Dog kan jeg godt undre mig, hvis man får barnet passet mere end man selv ser det, men det er vel heldigvis de færreste der har det sådan.

 

Min søn blev en overgang passet så godt som 1-2 dage hver uge. Min søn og jeg boede i´DK, min mand i Tyskland og han var hjemme hver 2 weekend. Jeg var gravid med min datter og havde det ikke godt og mit overskud var absolut på et minimum, så mine svigerforældre passede ham meget, da de havde mulighed for det og det var til gavn for alle.

Så har vi også måtte bruge pasning til tider af arbejdsmæssige årsager og det har til tider været mere end jeg havde lyst til, men var nødvendigt.

 

Jeg synes det kan give rigtig godt overskud lige at få en pause fra pasning af egne børn. Jeg sætter pris på at have haft muligheden, specielt nu hvor vi bor 1000 km væk fra pasning, så har jeg virkelig lært at sætte pris på det. Det kan give en et overskud til lige at blive lidt mere overskudsagtig overfor sine børn, som så forhåbenligt har haft det godt imens de blev passet.

 

Hvor meget der er for meget, det ved jeg ikke, men det lyder meget at få barnet passet hver 2 weekend. Jeg er nok mere til 1 overnatning hver 6 uge. Hvor meget pasning i løbet af ugen, det ved jeg ikke, men mener nok man bør være der de fleste hverdags eftermiddage/aftener, som arbejdet nu tillader og så kan man lave hvad man nu skal når barnet sover.

 

Jeg synes ikke det er pasning at være hos sin samværsforældre.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER