Ved jeres familie/venner at I er i behandling?

[hmm_crush]

Grunden til at jeg spørger er fordi vi gerne vil prøve at holde det hemmeligt indtil der er gevinst! Vi har en dreng fra 2010, hvor alle vidste at vi var i behandling! Denne gang vil vi forsøge at holde det hemmeligt fordi vi gerne vil prøve at overraske.... Men puha hvor er det svært at holde hemmeligt. Vi er i gang med ivf og er på 3 blødningsdag! Vores bedste venner ved det da de hjælper os med pasning af vires dreng når vi kører til Aagårds i Århus... Og min arbejdsplads men ikk andre....

[Ikra]

Vi har været igang o næsten 5 år uden resultat endnu...

Ventede barn til august men fødte i uge 17 her i marts så derfor ved familien jo at vi er igang med projekt babyen men kun min mor og mandens mor ved det er behandling.. Har det skidt med alle dem der ellers kan følge med i noget så privat..

Så det vil jeg også holde for mig selv,,.

[Emilie]

Vi har valgt at gøre det mere eller mindre offentligt. Dvs vores familie og venner ved det og de ved det også på min arbejdsplads.

Grunden til at vi har valgt det sådan er, at jeg blev (eller bliver) så ked af det hver gang folk spørger om det ikke snart er vores tur. Så er det nemmere at folk ved at vi er i gang og at vi skal have hjælp til det. Det tager toppen af presset synes jeg :)

Men kan godt forstå at I gerne vil kunne overraske :)

[Guest]

Jeg kan sagtens følge begrundelserne for at holde det hemmeligt, og jeg ville også meget gerne overraske, men samtidig havde jeg også behov for at kunne tale om det (og sende et signal om, at vi ikke gad hentydninger og nok skulle fortælle, når der var noget at fortælle), så flere af mine veninder, mine forældre og min bror og et par kollegaer vidste, at vi var i gang, og heraf nogle, at vi skulle i behandling. En anden grund til, at jeg ikke holdt det hemmeligt var, at jeg var sikker på, at jeg ville have behov for at tale om det og være ked af det, hvis jeg mistede...

Pøj pøj med det :goodluck

[hmm_crush]

Jeg har virkelig også svært ved at holde det hemmeligt, specielt overfor min mor. Vi taler om alt og det gjorde vi jo sidste gang. Men vil bare så gerne prøve at overraske mine forældre, familie og venner. Og nu hvor vores bedstevenner ved det så har vi dem at snakke med det om...

[Solvej80]

Vores familie og venner ved det, vi har været igennem det før, og for os virker det bedst at vi bliver støttet i det.

[hmm_crush]

Hvis nu det ikke lykkedes inden sommerferien tror jeg det blir svært at holde hemmeligt for mine forældre da vi skal 14 dage til Italien... Men vi har købt en trøje hvor der står; jeg skal være storebror på og det ku være fedt at trække ham i den i ferien

[Sparklinrock]

Jeg har hele tiden været stor tilhænger af at holde PB hemmeligt. Jeg vil nemlig SÅ gerne overraske, når det er :). Derudover synes jeg, at de fleste ting omk. PB (cyklus, underliv undersøgelser, sædkvalitet, sex) er ret intime og private, så jeg kan ikke helt overskue, at alle mulige skal gå og spørge ind til det.

 

Men - da det nu ikke er lykkes på egen hånd, og vi nu er i gang med IUI, så kribler det mere i mig for at dele det med familie og/eller venner. Hvis IUI ikke lykkes og vi skal videre til IVF, så tror jeg, at jeg måske så småt vil begynde at dele det med mine forældre, og måske også lidt venner. Men jeg vil stadig være nærig med informationen, da jeg ikke vil kunne holde ud, at alle pludselig ved, hvornår vi har testdag og etc. (Men så langt når vi forhåbentlig slet ikke).

[Diamanten]

Kun ét familiemedlem ved det. Ellers er det kun os selv, der ved det.

Vi gider ikke, at folk ved noget så privat- og ved også, at de ellers ville spørge ind hele tiden, hvilket ville gøre mig sindssyg i hovedet.

Til gengæld er det belastende, at ALLE spørger ind til hvornår vi skal 'i gang'- men det gjorde de lang tid inden :)

[****]

Vi har også valgt at holde vores hemmeligt. Ikke så meget for at kunne overraske, men mere for at have dette projekt for os selv. Da vi startede ud for 5 år siden, vidste alle at vi var igang. Familien var 'rigtig sød' til at spørge ind til det, men det blev for meget, når man hver gang måtte slå ud med armene og sige nej. 

Da det er lang tid siden vi har været i gang, og jeg efterhånden har en del år på bagen, er familien holdt op med at spørge, og vi har derfor frirum til at gå igennem denne proces alene. Hvilket er meget rart. Har dog nogle vennepar, der også har frembragt nogle skønne unger med lidt hjælp, og dem støtter vi os op ad, når det hele bliver lidt for meget :)

[tusnelda]

Jeg kan godt forstå at der er behov for at holde det hemmeligt, jeg har dog fortalt det til min familie som ikke bebyrder mig med spørgsmål men venter til vi har noget at fortælle, min chef og mine nærmeste kolleger ved det også fordi jeg har et job som kræver at mine kolleger lige bærer min arbejdsdel alle de gange jeg skal til scanninger osv og jeg synes det er nemmere at være ærlig. Alle er dejlige og forstående og spørger kun sødt og kærligt til planerne og hvordan vi har det... jeg har forøvrigt den skønneste chef i verden :-) som virkelig anerkender os medarbejdere og sætter det højt at vi er hele mennesker med de livscyklus vi nu er i, altså bakker os op så der er harmoni mellem privatliv og arbejde.. Min mand har ikke fortalt så mange om det på hans side, nok fordi det ligger ham ikke naturligt at tale privat med kolleger osv.. 

[Lovely Lady]

Well.. Jeg har fortalt det til en del på min side. Min mand har været ret tavs med det - muligvis fordi det er ham, der er problemet, og han måske ikke har så meget lyst til at forklare sine to børn fra et kikset forhold, at han tilsyneladende slet ikke kan få børn uden hjælp...