Deva

Mænd: juridisk ret til at forlange abort?

170 indlæg i dette emne

Læste lige om dette i går.

Da kvindeforeningen og nogle forsker presser på for at få den mandlige p pille mere frem.

En af grundene til at den ikke er kommet længere frem er, at mændene føler sig kastreret og mener at det ikke er naturligt.

Men det er det jo heller ikke for kvinder.

Med p piller til mænd så burde juridisk abort ikke være noget at diskutere om.

Men de mener at ansvaret for reproduktion ligger ene ved kvinderne

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

www.information.dk/485973

Den mandlige p pille

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja. Hvis man kan få en mandlig p-pille, så er det jo nærmest hykleri ikke at tage imod den med kyshånd som mand!

Så har det jo netop trukket debatten ned på et niveau, hvor de følelsesmæssige konsekvenser ved at tvinge en kvinde ud i en abort eller tvinge hende ud i at være rugemaskine totalt negligeres pga. Mandlig stolthed over genitalia. Så er det dementeret. Det handler også om mænds "ret" til at lægge ansvaret over på kvinderne alene. Altså ikke på personniveau, men i hele samfundet generelt.

I virkeligheden har mænd jo igennem tusinder af år kunnet løbe fra sit ansvar. Forskellen er blot at de vil have retten til ikke at dømmes moralsk af samfundet nu ;-)

Og ja! Mænd kan sagtens skelne imellem om den kvinde de er sammen med er en uansvarlig gås eller ej :-) nøjagtigt som kvinder også ser tegnene på, om manden er værd at beholde eller ej. Men vi kan have en tendens til at fortrænge det.

Men vi får aldrig ligestilling på det her område. Netop fordi kvindens krop er bygget til at føde et barn. Vi kan aldrig nogensinde ligestille en underskrift på et stykke papir over for en dommer eller notar med et operativt indgreb der fjerner liv i livmoderen på en kvinde.

Og så er jeg nødt til at kommentere på den der med at manden kan tænke, at nu kunne han have haft et barn på et år osv... Det var vel hele pointen med den juridiske abort, at man fraskrev sig ethvert tilhørsforhold til barnet? Det er det manden med en juridisk abort vælger. Hvorfor så have ondt af ham hvis han skulle gå hen og tænke på det her barn senere hen? Så må han da stå ved sit valg, og leve med konsekvensen af det. Han kan da umuligt give barnet en større afvisning end det får ved den juridiske abort. Han får jo faktisk retten til ikke at have et faderskab, og dermed ikke at være en far. Så det er direkte selvmodsigende at han skulle tænke den tanke, for han ER ikke far. For ham sluttede det med at klatten endte på lagnet.

(Og det er så her, jeg synes den juridiske abort bliver til et alvorligt anliggende for manden på sigt. Men vil alle mænd tænke så langt frem i tiden, at de måske om 3 år vil stå og tænke på det her hvis-nu barn)

Jeg siger ikke at jeg er totalt afvisende. Men jeg synes der hører den vigtige tilføjelse til, at det er en snæver mulighed for mænd, der af den ene eller anden grund kan bevise at de ikke bør være en del af det pågældende barns liv. Som fister siger det med at barnet ikke først kan være ønsket og så uønsket. Og at der skal være meget klare linjer.

Når det kan bevises, at kvinden har ført manden bag lyset, at hun fx har undladt at informere om graviditeten før til fødslen og den slags helt groteske eksempler, så tænker jeg at den juridiske abort er et fint alternativ.

Jeg forestiller mig stadig, at det helst skal resultere i blot et par få juridiske aborter om året i stedet for at vi får en generation af børn med ukendte fædre og mest af alt at det skal bero på en nærmere undersøgelse og vurdering af sagen fra gang til gang. Og skal man kunne få flere juridiske aborter i træk? Er det okay at samme mand har 5 af den slags sager???

Men ja. Med en udbredt p-pille til mænd var der jo ikke noget problem. Juridisk abort ville være nærmest uinteressant.

Så man kan da kun opfordre mændene til at revurdere behovet for at føle det "naturstridigt" på egen krop, når det der sker med brug af p-piller i kvindens krop er en hel del mere problematisk med befrugtede æg, der går til grunde, som ved en biokemisk abort, end hvis han bare sender sæd uden sædceller afsted.

Men hele essensen er jo netop, at eftersom graviditeten foregår i kvinden, så har hun et større ansvar end manden som det er i dag. Det ser man da tydeligt som markedet for prævention er delt op. Manden har få muligheder: kastration og kondom og sæddræbende creme. Kvinden har spiral, p-stav, p-ring, p-pille, mini pe, pessar, kondom, og sæddræbende creme samt sikkert endnu flere jeg slet ikke kender. Og den juridiske abort kommer ud af et ønske om mindre ansvar fra mandens side.

Vi kunne jo starte med præventionen, og se om ikke det overflødiggjorde den juridiske abort med tiden ;-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Bump

 

Så er debatten røget i medierne igen

https://www.dr.dk/nyheder/debat/ufrivillig-far

og med ny dokumentar:

https://www.dr.dk/tv/se/ufrivillig-far/ufrivillig-far-1-3

 

Hvilket gav mig anledning til at læse denne halvgamle tråd igen, og genopdage hvilket overdrevent fantastisk debatforum vi har her på BK, hold nu kæft nogle kloge kvinder og velformulerede argumenter i god tone og stil.

:7:  (ku ik lige finde den der street credit knap  :rolleyes )

 

 

Jeg står ved hvad jeg skrev dengang: Jeg syns det skal handle om hvad der er bedst for børnene, og jeg syns ikke den "juridiske abort" gir mening, der er ikke ligestilling på det her område og det blir der formentlig aldrig, og de børn der nu engang er født de lever og har ret til både økonomisk og juridisk at have en far, selv hvis det er alt hvad han ønsker. Og nej jeg har ikke ondt af dem fordi de skal betale børnebidrag. Thats life.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg læste også tråden igennem igen i går, og kom helt til at savne de gode debatter vi har haft.  :lovebk

 

Jeg er egentlig stadig enig med mig selv. Barnets tarv skal selvfølgelig komme i første række, men jeg mener også samtidig, at der skal være en mulighed for juridisk abort, men at det ikke skal være en standartformular, man bare lige udfylder på borger.dk eller noget i den stil. Den bedste løsning i mit hovede ville være, at begge forældre skal møde op i statsforvaltningen og forklare sig, og så skal statsforvaltningen tage beslutningen om hvorvidt der skal gives "juridisk abort" eller ej. I virkeligheden burde det nok hedde "bortadoption fra faderens side", for abort kan det jo aldrig blive, og det lyder så hårdt at sige til barnet, at "far fik en abort med dig". 

I de tilfælde hvor det bare handler om at manden er en skiderik, der bare vil løbe fra ansvaret, så skal han selvfølgelig ikke have lov, men i de tilfælde, hvor han er blevet "snydt" eller der er tale om en mand, der virkelig ikke egner sig til at være far, så synes jeg det er helt fint, at han bliver ladt ude af billedet. 

I mine øjne bliver der i dag gjort alt for meget for at få forældre, der virkelig ikke kan samarbejde, fx pga vold - ikke bare uenigheder, til at samarbejde, også selv om det nok ville være bedst for barnet, at trådene til faren blev klippet. Jeg har læst en hel del eksempler på, hvor vold mellem forældrene ikke var nok til at ophæve den fælles forældremyndighed, fordi man stærkt holdt fast i at barnet har ret til 2 forældre. 

 

 

Så jeg er "begrænset" for det - det skal ikke være en alle-mands-ret, men der skal være en mulighed for at skrive "ukendt far" på, hvis begge forældre er enige om, at det er det bedste, eller hvis manden er blevet snydt, og virkelig ikke ønkser barnet, eller hvis manden er virkelig uegnet som far, og det er til barnets bedste. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nogen der har set "ufrivillig far" på DR?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tænker det er mega vigtigt at skelne imellem at manden er blevet snydt, og at han er en klaphat. Elle om moderen er en klaphat.

Jeg har set alt for mange eksempler på, at moderens ord bliver taget for pålydende, selvom hun ikke nødvendigvis har mere ret i sin side af historien end faderen. Bare fordi moderen siger at faderen ikke er en god far, så er det absolut ikke nødvendigvis korrekt.

Spørgsmålet er, hvordan ville det på nogen måde være muligt at lave en ordning hvor man kan kappe båndet til en far, som er blevet snydt, men hvor en far som bare vil løbe fra ansvaret ikke får lov? Hvordan kan man afgøre om faderen har 'lov' til at være en del af barnets liv eller ej, så længe han end ikke har fået chancen?

Jeg mener ikke man skal lave mulighed for juridisk abort. Hvis du har sex, så har du også påtaget dig risikoen for at du kan få et barn. Manden kan vælge at sikre sig ekstra ved at bruge regnfrakke hvis han ikke vil være far, og dermed unægteligt reducere risikoen for at blive snydt, men ting sker - kondomer kan briste etc, og hvis man så har haft sex velvidende den risiko er der, jamen så må man leve med konsekvensen af sine handlinger

 

Mon ikke man kan lave en ordning, hvor det er op til en sagsbehandler at lave det skøn efter at have hørt begge parters forklaring, evt under ed. På den måde kan man måske forhindre, at moderen misbruger det, og fratager manden retten til sit barn, eller at manden bare stikker halen mellem benene, fordi han fortryder. Hvis moderen forklarer, at manden er voldelig, og kan fremvise en voldsdom, så er der ikke så meget om snakken. Eller hvis begge forældre forklarer, at de begge ønsker, at manden skal være ukendt som far. Det vil selvfølgelig i rigtig mange tilfælde være påstand mod påstand, og så må man lade tvivlen komme barnet til gode. 

 

Jeg synes faktisk ikke det med at hvis manden har sex, så må han tage ansvaret. Det er præcist det samme argument der er mod abort: Hvis en kvinde ved, at hun har sex, så kan hun blive gravid. Men der er dælme ikke mange i dag, der så vil sige til den gravide, at hun så bare må tage ansvaret. Selvfølgelig er en fysisk abort langt mere indgribende, og det kan der ikke ændres på. Men argumentet er stadig det samme. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nogen der har set "ufrivillig far" på DR?

Jeg har set første afsnit og læst nogle af artiklerne. Jeg kan egentlig godt forstå og sympatisere med at det er hårdt for en mand når han skal være far mod sin vilje og ikke har noget valg. Uanset hvad han gør, hvis kvinden vælger at få det barn der er blevet til ved et uheld, så vil han jo altså være far til et barn et eller andet sted - og det er da trist, hvis han så ikke kan/må/vil se det barn men bare skal betale og gå og vide at hans barn er derude et sted.

 

Det flytter mig nu ikke, for jeg kan ikke se at man KAN give manden et reelt valg. Det er og må blive kvindens valg om hun får barnet eller ej, det kan ikke afgøres på demokratisk vis da det er hende der lægger krop til. Jeg syns den "juridiske abort" eller at give afkald på barnet eller hvad vi skal kalde det (abort syns jeg er et ret forkert ord, men ok nu er det et begreb - barnet lever og kan ergo ikke aborteres, hverken mentalt eller juridisk, det er noget vås i mine øjne/ører) hovedsaglig kommer til at handle om økonomi og derfor blir lidt tåbeligt. De penge der skal gå til at sikre barnet under opvæksten og hvis ikke den biologiske far skal betale hvem skal så... og det er måske også det som fjerner en del af min sympati for de her mænd som er blevet "misbrugt" på en eller anden måde og blevet far mod deres vilje - for det virker jo bare småligt at de så siger "ok men så skal jeg i hvert fald ikke betale..."

 

Måske jeg bare går ind for at de her mænd skal danne en støttegruppe og få bearbejdet deres situation.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har set første afsnit og læst nogle af artiklerne. Jeg kan egentlig godt forstå og sympatisere med at det er hårdt for en mand når han skal være far mod sin vilje og ikke har noget valg. Uanset hvad han gør, hvis kvinden vælger at få det barn der er blevet til ved et uheld, så vil han jo altså være far til et barn et eller andet sted - og det er da trist, hvis han så ikke kan/må/vil se det barn men bare skal betale og gå og vide at hans barn er derude et sted.

 

Det flytter mig nu ikke, for jeg kan ikke se at man KAN give manden et reelt valg. Det er og må blive kvindens valg om hun får barnet eller ej, det kan ikke afgøres på demokratisk vis da det er hende der lægger krop til. Jeg syns den "juridiske abort" eller at give afkald på barnet eller hvad vi skal kalde det (abort syns jeg er et ret forkert ord, men ok nu er det et begreb - barnet lever og kan ergo ikke aborteres, hverken mentalt eller juridisk, det er noget vås i mine øjne/ører) hovedsaglig kommer til at handle om økonomi og derfor blir lidt tåbeligt. De penge der skal gå til at sikre barnet under opvæksten og hvis ikke den biologiske far skal betale hvem skal så... og det er måske også det som fjerner en del af min sympati for de her mænd som er blevet "misbrugt" på en eller anden måde og blevet far mod deres vilje - for det virker jo bare småligt at de så siger "ok men så skal jeg i hvert fald ikke betale..."

 

Måske jeg bare går ind for at de her mænd skal danne en støttegruppe og få bearbejdet deres situation.

 

 

Men hvis problemet er, at han bare skal betale, men ikke må se barnet, så må han en tur i statsforvaltningen og bede om samvær. Det er dælme ikke tit en mand ikke kan få lov til at få samvær med sit barn. 

 

Der er selvfølgelig altid spørgsmålet om, hvem der så skal betale. Nu betaler samfundet jo i forvejen for folks valg, også selv om de ikke altid er velbegrundede, og man måske kan argumentere for, at samfundet ikke skulle betale. At en kvinde vælger at snyde en mand til at få barn, og så kan få det offentlige til at betale mandens andel er i mine øjne ikke mere forkert end folk, der får kontanthjælp, selv om de kunne have skrevet sig ind i en a-kasse, eller unge mennesker, der skal på skadestuen efter en vild bytur, eller når kommunen må lægge ud fordi et lejelighedskompleks er brændt ned, og halvdelen af beboerne ikke havde forsikring. Ikke at jeg siger, at situationerne er de samme eller lige så (lidt) slemme, men der vil altid være folk, der kunne/ burde have tænkt sig bedre om, og hvor det offentlige tager over. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Manden kan da sagtens have et valg? Han kan fravælge samværet, men IKKE de økonomiske omkostninger ved et barn. Der er så mange aspekter i det, virkelig meget etik - men derfor kan man jo godt debattere indholdet.

Da jeg blev gravid som 18 årig fik jeg en abort. Min kæreste ville ikke være far, det var han slet ikke klar til. Og jeg respekterede hans valg, som også blev mit - men havde jeg valgt barnet, skulle jeg så byde ham også at betale til noget han ikke ville fra starten af? Jeg er glad for mit valg, det var hårdt. Men jeg respekterede ham.

Da jeg blev gravid med c, var det bio far der så gerne ville have endnu en - nu er vi her tre år senere, han betaler børnebidrag. Det første år brugte jeg på at få ham til at se hende. Så opgav jeg, og om 2 år kan jeg med glæde fratage ham retten til at se hende - og så skal han heller ikke betale børnebidrag.

Min kæreste blev snydt med hans datter. De havde været kærester i 4 år, hun stoppede på p-piller uden han vidste det. I et halvt år. Og så blev hun gravid. Han ville ikke være far, men valgte til sidst at blive. Han følte sig voldtaget, følte at han ikke havde ret til at bestemme over hans eget liv - han skulle være far, men ikke med kærlighed.

Jeg hader "der skal være to til tango" og hvis han kan svinge den, kan han også taget ansvaret for et barn - Hvorfor? Hvorfor kan han ikke bestemme? Jeg siger ikke at han skal kunne bestemme en fysisk abort, men juridisk jo.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Men hvis problemet er, at han bare skal betale, men ikke må se barnet, så må han en tur i statsforvaltningen og bede om samvær. Det er dælme ikke tit en mand ikke kan få lov til at få samvær med sit barn. 

 

Der er selvfølgelig altid spørgsmålet om, hvem der så skal betale. Nu betaler samfundet jo i forvejen for folks valg, også selv om de ikke altid er velbegrundede, og man måske kan argumentere for, at samfundet ikke skulle betale. At en kvinde vælger at snyde en mand til at få barn, og så kan få det offentlige til at betale mandens andel er i mine øjne ikke mere forkert end folk, der får kontanthjælp, selv om de kunne have skrevet sig ind i en a-kasse, eller unge mennesker, der skal på skadestuen efter en vild bytur, eller når kommunen må lægge ud fordi et lejelighedskompleks er brændt ned, og halvdelen af beboerne ikke havde forsikring. Ikke at jeg siger, at situationerne er de samme eller lige så (lidt) slemme, men der vil altid være folk, der kunne/ burde have tænkt sig bedre om, og hvor det offentlige tager over. 

Nu handlede en af historierne om en mand som fik barn med en kvinde fra Østrig som var turist i Danmark. Barnet bor altså i Østrig og han har nok ikke som sådan mulighed for at se barnet, men skal altså betale. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Men man fravælger da barnets behov når man bevidst vælger at få et barn med en, som ikke vil deltage. Ikke her talt om donorbørn, det er jo en anden boldgade. Men at - som nogle desværre gør - snyder sig til et barn, det er i mine øjne forkasteligt

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Men man fravælger da barnets behov når man bevidst vælger at få et barn med en, som ikke vil deltage. Ikke her talt om donorbørn, det er jo en anden boldgade. Men at - som nogle desværre gør - snyder sig til et barn, det er i mine øjne forkasteligt

Vi kan sagtens blive enige om at det er helt forkert af de kvinder som har snydt manden ved at lyve om prævention eller lignende.

 

Men er det bedste for barnet at blive født eller at blive aborteret, fordi der kun er en af forældrene der ønsker det - det spørgsmål syns jeg altså er helt umuligt. Der er så vidt jeg ved kommet mange udmærkede mennesker ud af at være opfostret af kun en forældre. Det er ikke ideelt, men jeg syns ikke man kan generalisere om hvornår man "bør" få en abort på den måde. 

 

Jeg kender fra min omgangskreds flere eksempler på kvinder der er blevet uplanlagt gravide, fx i et helt nyt forhold, og som har stået i et svært dilemma om at få barn eller ikke. Jeg tror for de fleste beslutningen er landet på, hvorvidt de har kunne overskue evt at skulle være alene med det her barn, hvis nu faderen ikke ville eller forholdet ikke holdt til det. Selvfølgelig har det betydning om den kommende far ønsker det eller ej, men det er som før skrevet helt umuligt at lave en demokratisk beslutning på så følsomt et punkt.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jamen emnet juridisk abort handler ikke om den fysiske abort. Det er jo et emne som ufravigeligt handler om at fratage et andet menneske, rettigheden til egen krop! Det juridisk abort indebærer er en så og sige nej tak knap, det gør det muligt for manden at frasige sig alt vedrørende barnet. For good. Der er selvfølgelig - som med så meget andet etik der debateres, nogle gråzoner som er svære at definere efter følelser

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Men hvis faderen rent faktisk ikke VIL være en del af barnets liv? Så bliver han det immervæk alligevel, kun økonomisk.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er korrekt, men det er jo det ansvar vi har for vores børn, i følge den måde vi har indrettet vores samfund. Vi har besluttet at vi Danmark har forsørgelsesforpligtelse overfor vores børn, og det opfylder man som samværsforældre via børnebidraget, jo. Dermed har bopælsforældren de midler til at sikre barnets materielle behov.

Det er korrekt, men det gør stadig at jeg har tanker omkring det emne og godt kan forstå det bliver taget op.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har også lige læst op på vores debattråd igen, og må sige at jeg er så imponeret over den gode debattone herinde :respekt

Jeg har også en profil på et andet gravidforum, hvor denne debat er oppe, men jeg læser primært bare med, for debattonen (hvis man kan kalde den det!?) er simpelthen så grim og der bliver slunget rundt med skældsord og 'name calling' bare fordi man er uenig og tilsyneladende ikke kan (eller gider?) argumentere for sine holdninger :blink

Anyway, ville bare lige sige, jeg er SÅ glad for BK :lovebk

Tilbage til emnet: mine holdninger har ikke rykket sig siden sidst vi debaterede det.

Jeg synes stadig barnets tarv, når det kommer til verden, betyder mere end mors eller fars følelser.

Desuden synes jeg vi skulle starte debatten ved p-piller til mænd - lad os nu få dem på markedet; teknologien findes jo! Så kan manden beskytte sig med dem og kvinden med sine p-piller (eller et af de utallige andre præperater til kvinder på markedet) og så er vi ude over (eller har i hvert fald væsenligt formindsket risikoen for) at mænd kan blive snydt og blive ufrivilligt far.

Til programmet på DR: jeg har ikke set det, men har læst en artikel om den ene af mændende (ham med barnet i Østrig), og i den (og vist også i programmet, så vidt jeg kunne læse mig frem til på en anden debattråd) indrømmer han jo, at han til et one-night stand ikke brugte noget fordi han "regnede med at hun var på p-piller". Sorry, men så er man altså ikke blevet snydt til at blive far!!

Til gengæld synes jeg det er forkasteligt at han bliver nægtet samvær med sit barn selvom han betaler sit bidrag og rent faktisk vil sit barn. Dér kan jeg have sympati med ham.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har lige set 2. afsnit:

 

https://www.dr.dk/tv/se/ufrivillig-far/ufrivillig-far-2-3

 

Jeg syns jo det er nogle triste historier, jeg syns egentlig det både er synd for fædrene og børnene og måske endda lidt mødrene, det er jo svært at vide hvordan de har det med den situation de har været i fordi vi ikke hører deres side. Det rørte mig lidt da de talte om at mænd ikke blir hørt og at hvis de fortæller det er svært med følelser får de at vide de ikke skal klynke (noget i den stil blev der sagt). Når man ser programmet er det da til at se at det er svært og en livskrise måske endda. Måske de sku ha noget hjælp...?

 

Men... jeg syns bare ikke "juridisk abort"/fraskrivelse af barnet løser noget andet end nogle penge. De her historier er jo stadig triste, der er nogle mænd der har det svært og nogle børn som vokser op uden en ordentlig kontakt til deres fædre. Hvad sku nogle penge ændre på det... Er det fordi det så føles mere fair? Er det en slags oprejsning? Der findes jo stadig et barn derude og manden er jo stadig far, uanset hvad der står på et stykke papir. Jeg forstår det faktisk ikke, altså på den måde, at jeg syns hele den kamp for juridisk abort virker helt meningsløs og ubetydelig. Det eneste jeg syns gir mening er, at de her mænd og deres historier skal høres og anerkendes. Nogen løsning på de her ting kan jeg ikke se der er.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nå jo en ting mere... der er ingen af de fædre i programmet som jeg tænker ville have haft det bedre ved at fraskrive sig barnet. De beskriver alle 3 en form for chok, at de ikke var klar. Hvor klar ville de ha været til at tage en beslutning at give afkald på alle rettigheder/alt ansvar, og ikke mindst til at leve med den beslutning de engang havde taget, hvis det havde været muligt at få den her "juridiske abort" til mænd? Not so much i think...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER