Mænd: juridisk ret til at forlange abort?

[Deva]

rulletekster på TV2 News: Iflg en Gallupundersøgelse mener 7 ud af 10 danskere at mænd skal have juridisk ret til at forlange abort hvis kvinden har narret manden til at gøre sig gravid.

Er nysgerrig på hvad I synes om det?

Personligt mener jeg, at det på INGEN måde er i orden at snyde manden til at gøre sig gravid. F.eks. lyve om at man tager P-piller. MEN når det så er sagt, mener jeg at retten til at bestemme over vores egen krop er ukrænkelig. Derfor mener jeg ikke, at mænd skal have en juridisk ret til at kræve abort. Der er ikke biologisk ligestilling når først graviditeten er en realitet, fordi ja retten til at bestemme over kroppen er vores egen!

Derudover vil en evt lovgivning være svær at administrere. Ingen prævention er 100% sikker. Hvordan skal man fx bevise at man har taget P-piller og så bliver gravid alligevel. Har glemt at tage to piller,- og på intet tidspunkt har været ude på at snyde manden?!

Men jeg tager afstand fra at snyde manden! Og jeg synes, at hvis man som kvinde laver det "nummer", er man med til at "skrive sit barns historie", på en måde som kan have ualmindelige kedelige konsekvenser for barnet, fx at faderen ikke ønsker at have noget med det at gøre. Og børn har krav på at være elsket af mor og far!

Nå, lidt strøtanker herfra. Hvad mener I??

[Deva]

Vidste ikke lige hvor jeg skulle smide tråden,- skulle måske have været under graviditet i stedet.

[Forunderligt]

Jeg syns det er en fuldstændig absurd ide at en mand skulle ha ret til at forlange abort. Hvad så hvis kvinden nægter? Skal hun så idømmes en abort? Ved tvang?!?

 

Til gengæld er der jo ingen som tvinger en mand til at tage del i et barns liv hvis han ikke ønsker det. Kun økonomisk med et månedligt børnebidrag, og nu er det sådan at hvis man har erklæret at man er far, eller hvis man via blodprøve er blevet udpeget som far, så er der ingen vej uden om det. Det er temmelig svært efterhånden at oplyse faderen som ukendt. Men det er jo lidt en anden snak.

 

Når det er sagt så mener jeg bestemt det helst skal være en fælles beslutning at få et barn, og selvfølgelig er det ikke i orden at narre nogen. Men har man haft sex så er graviditet en velkendt risiko, uanset om det skyldes præventions svigt på den ene eller anden måde, og så syns jeg også man som mand har ansvar. Jeg har i min tid mødt flere fyre som ikke spurgte om noget eller som ikke syns gummi var nødvendigt...

[Forunderligt]

Smider lige link til debatten: http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-01-03-debat-skal-m%C3%A6nd-kunne-frav%C3%A6lge-u%C3%B8nskede-b%C3%B8rn

 

Kan læse at han kun ønsker "juridisk abort" altså ret til at fravælge bidraget og samværet - havde ikke set det før jeg svarede på indlægget

[Pada]

Men det som forslaget går ud på er ikke at kvinden skal tvinges til abort, men at manden skal have ret til at fraskrive sig alt - faderskab, børnepenge, samvær osv.. Altså "abort" for faderen i overført betydning..

Jeg skal lige tygge på det før jeg helt ved hvad jeg mener..

[Forunderligt]

Jeg tænker at det må være rigtig svært at bevise om det var et uheld eller ikke? Og jeg blir lidt harm på barnets vegne, det er jo penge som går til at sikre barnets vilkår, hvis en far ikke vil betale hvem skal så?

[Deva]

Smider lige link til debatten: http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-01-03-debat-skal-m%C3%A6nd-kunne-frav%C3%A6lge-u%C3%B8nskede-b%C3%B8rn

Kan læse at han kun ønsker "juridisk abort" altså ret til at fravælge bidraget og samværet - havde ikke set det før jeg svarede på indlægget

Tak Saga! Havde ikke lige fanget betydningen af juridisk abort:/

Så er diskussionen jo en anden.

[Deva]

Jeg tænker at det må være rigtig svært at bevise om det var et uheld eller ikke? Og jeg blir lidt harm på barnets vegne, det er jo penge som går til at sikre barnets vilkår, hvis en far ikke vil betale hvem skal så?

Er enig i dette!

[Pumpkins]

Min umiddelbare tanke er, at jeg er for at manden kan få mulighed for at fravælge barnet. Hvis en kvinde bliver gravid kan hun jo vælge om hun vil være mor eller ej, det kan faren ikke - så han kan blive påtvunget et faderskab, som han ikke ønsker. Og det "smager" forkert.

Hvis mor og far er uenige om hvorvidt de vil beholde barnet og moderen vælgere barnet til trods for hvad manden måtte ønske, så bør det være en mulighed for dem at udforme en eller anden form for ansvarsfraskrivelse, hvor de begge er enige om at moderen tager al ansvaret for barnet ved at vælge det til.

Med hensyn til børnebidraget, så bør det i min mening være på linie med andre enligetilskud, som man får efter behov. Børnebidraget bør ikke være en automatisk ting som alle enlige får, men bør uddeles der, hvor det er nødvendigt. Jeg er klar over, at det går til barnets ve og vel, men når man vælger at få et barn med en mand, der ikke vil have det, går det i højere grad ud over barnets ve og vel end en månedlig check gør, vil jeg mene.

Det er mine umiddelbare reaktioner :)

[TakForDenneGang]

Min umiddelbare tanke er, at jeg er for at manden kan få mulighed for at fravælge barnet. Hvis en kvinde bliver gravid kan hun jo vælge om hun vil være mor eller ej, det kan faren ikke - så han kan blive påtvunget et faderskab, som han ikke ønsker. Og det "smager" forkert.

Hvis mor og far er uenige om hvorvidt de vil beholde barnet og moderen vælgere barnet til trods for hvad manden måtte ønske, så bør det være en mulighed for dem at udforme en eller anden form for ansvarsfraskrivelse, hvor de begge er enige om at moderen tager al ansvaret for barnet ved at vælge det til.

Med hensyn til børnebidraget, så bør det i min mening være på linie med andre enligetilskud, som man får efter behov. Børnebidraget bør ikke være en automatisk ting som alle enlige får, men bør uddeles der, hvor det er nødvendigt. Jeg er klar over, at det går til barnets ve og vel, men når man vælger at få et barn med en mand, der ikke vil have det, går det i højere grad ud over barnets ve og vel end en månedlig check gør, vil jeg mene.

Det er mine umiddelbare reaktioner :)

 

Det er jeg faktisk meget enig i :ditto :)

[Forunderligt]

Min umiddelbare tanke er, at jeg er for at manden kan få mulighed for at fravælge barnet. Hvis en kvinde bliver gravid kan hun jo vælge om hun vil være mor eller ej, det kan faren ikke - så han kan blive påtvunget et faderskab, som han ikke ønsker. Og det "smager" forkert.

Hvis mor og far er uenige om hvorvidt de vil beholde barnet og moderen vælgere barnet til trods for hvad manden måtte ønske, så bør det være en mulighed for dem at udforme en eller anden form for ansvarsfraskrivelse, hvor de begge er enige om at moderen tager al ansvaret for barnet ved at vælge det til.

Med hensyn til børnebidraget, så bør det i min mening være på linie med andre enligetilskud, som man får efter behov. Børnebidraget bør ikke være en automatisk ting som alle enlige får, men bør uddeles der, hvor det er nødvendigt. Jeg er klar over, at det går til barnets ve og vel, men når man vælger at få et barn med en mand, der ikke vil have det, går det i højere grad ud over barnets ve og vel end en månedlig check gør, vil jeg mene.

Det er mine umiddelbare reaktioner :)

Problemet i det er så, hvis man ikke længere er enlig. Skal en stedforældre så forsørge et barn vedkommende ikke er forældre til? Børnebidraget fra den forældre som ikke har bopæl med barnet fortsætter uanset bopælsforælderens forhold, mens man jo mister de særlige tilskud som enlig når man er samlevende/gift (igen)

[Forunderligt]

Men ja kan da godt være tiden er vokset fra børnebidrag i det hele taget - ligesom hustru/ægtefælle bidrag vist efterhånden også hører fortiden til. At man skal sikre børns tryghed på en anden måde økonomisk. Men så tænker jeg der skulle være ændringer i hele vores "børnecheck" system, så fx de beløb ikke falder jo ældre barnet bliver. Hvis jeg bare kigger på mit eget budget, så dækker min teenagers bidrag+børnecheck hverken helt eller halvt hvad hun skal bruge af tøj, fritidsaktiviteter, buskort, lommepenge osv, mens min tumlings mere end dækker alle udgifter pga vi har fripladstilskud. Undskyld hvis jeg trækker debatten af sporet her  :rolleyes 

[Forunderligt]

Min umiddelbare tanke er, at jeg er for at manden kan få mulighed for at fravælge barnet. Hvis en kvinde bliver gravid kan hun jo vælge om hun vil være mor eller ej, det kan faren ikke - så han kan blive påtvunget et faderskab, som han ikke ønsker. Og det "smager" forkert.

Hvis mor og far er uenige om hvorvidt de vil beholde barnet og moderen vælgere barnet til trods for hvad manden måtte ønske, så bør det være en mulighed for dem at udforme en eller anden form for ansvarsfraskrivelse, hvor de begge er enige om at moderen tager al ansvaret for barnet ved at vælge det til.

Med hensyn til børnebidraget, så bør det i min mening være på linie med andre enligetilskud, som man får efter behov. Børnebidraget bør ikke være en automatisk ting som alle enlige får, men bør uddeles der, hvor det er nødvendigt. Jeg er klar over, at det går til barnets ve og vel, men når man vælger at få et barn med en mand, der ikke vil have det, går det i højere grad ud over barnets ve og vel end en månedlig check gør, vil jeg mene.

Det er mine umiddelbare reaktioner :)

Ok lige en kommentar mere:

 

At afskrive sig "retten" til et barn helt og holdent er i dag faktisk ikke noget som er muligt. Det er til enhver tid muligt for en far som ingen kontakt har haft med sit barn hidtil at søge om at få samvær, og han vil formentlig få det i begrænset omfang, med mindre der er forhold som taler stærkt imod. Spørgsmålet er også om det virkelig er barnets tarv at der ikke skulle være nogen fortrydelsesret, så at sige? Derfor syns jeg det er rigtig svært at tale om at "abortere" et barn juridisk, som jo vokser op og faktisk findes.

 

Jeg tænker også at mange mænd måske ville vælge det af økonomiske årsager, og så senere "komme til fornuft". Hvis man fx ikke har fået et barn før kan man jo ikke altid vide hvad for følelser det vil indebære, selv hvis man fra start ikke ønsker det.

 

Nå det var lidt af mine tanker om dilemmaet

[Pumpkins]

Problemet i det er så, hvis man ikke længere er enlig. Skal en stedforældre så forsørge et barn vedkommende ikke er forældre til? Børnebidraget fra den forældre som ikke har bopæl med barnet fortsætter uanset bopælsforælderens forhold, mens man jo mister de særlige tilskud som enlig når man er samlevende/gift (igen)

Ja, det synes jeg faktisk.

I vores forhold har vi fællesøkonomi - alle penge går i samme pulje, som alle udgifter bliver trukket fra. Ingen har lommepenge eller ret til flere penge end den anden. Også selv om C tjener flere penge end mig. Og nu hvor han skal læse de næste 5 er vil det fortsætte på den måde, også når jeg kommer på arbejdsmarkedet og tjener flere penge end ham.

Hvis man flytter sammen med en enlig mor, så må det være en "udgift" der følger med, på samme måde som jeg kan have en udgift til medicin, skolebøger, transport what ever som min mand ikke har. Jeg kan godt se, at man i starten kan have en praktisk årsag til ikke at skulle dele nogle ting, men det må være op til de enkelte par at finde balancen.

Jeg synes det er ærgerligt, når folk siger "jeg vil gerne have dig, men ikke dit barn" - det kan ikke vælges fra, så i mine øjne må man tage imod barnet med åbne arme eller slet ikke tage imod hverken barn eller moder. Jeg ville blive tosset, hvis en mand sagde til mig, at han gerne ville flytte sammen, men ikke ville have noget med mit barn at gøre.

[Bette*]

Man(d) har ret til at fravælge den absolutte størstedel af risikoen for en uønsket graviditet - ved at bruge kondom - eller ved at vælge at afstå fra sex, der ikke kan "bære" et barn.

Hvordan kan en kvinde "narre" en mand til at "donere sæd"? Det går simpelthen over min forstand... Mens han sover eller hvad?

Hvis en mand vælger sex uden kondom, tager han risikoen. Hvis det så kan bevises, at kondomet har været fejlbehæftet, må fabrikanten vel kunne stilles til ansvar...

Jeg synes at det er helt vildt, som dette spørgsmål får opmærksomhed - det må virkelig dreje sig om et fåtal af mænd, der helt troskyldigt og med ren samvittighed kan påstå at være blevet narret. Resten går vist bare i for små sko - og skulle have brugt den 20'er på et kondom for at slippe for at betale på den lange bane.

[Pumpkins]

Ok lige en kommentar mere:

 

At afskrive sig "retten" til et barn helt og holdent er i dag faktisk ikke noget som er muligt. Det er til enhver tid muligt for en far som ingen kontakt har haft med sit barn hidtil at søge om at få samvær, og han vil formentlig få det i begrænset omfang, med mindre der er forhold som taler stærkt imod. Spørgsmålet er også om det virkelig er barnets tarv at der ikke skulle være nogen fortrydelsesret, så at sige? Derfor syns jeg det er rigtig svært at tale om at "abortere" et barn juridisk, som jo vokser op og faktisk findes.

 

Jeg tænker også at mange mænd måske ville vælge det af økonomiske årsager, og så senere "komme til fornuft". Hvis man fx ikke har fået et barn før kan man jo ikke altid vide hvad for følelser det vil indebære, selv hvis man fra start ikke ønsker det.

 

Nå det var lidt af mine tanker om dilemmaet

Jeg synes det er en god tanke, om der skal være en fortrydelsesret eller ej.

Jeg er nok ret farvet af denne debat, i og med, at jeg selv er det pågældende barn. Mine forældre var meget unge (17 og 18-19), da min mor blev gravid, og hun sagde til min biologiske far, at han kunne vælge om han ville være der for barnet eller ej. Min mor var for langt henne til at abort var en mulighed, men min biofar fik altså muligheden for at vælge den juridiske abort - hvilket han gjorde, og min mor skrev "ukendt" på papirerne.

Mens hun endnu var gravid mødte hun den mand, der i dage er min far, og han har været der lige fra begyndelsen. De havde lige fundet hinanden, da lægen fortalte min mor at hun var et godt stykke henne, han var med til fødslen og har aldrig været andet end min far. I dag er jeg adopteret af ham, og føler på ingen måde, at jeg mangler en far.

Min biologiske far har jeg aldrig kendt.

Og det er jo lige præcis det, debatten går på i dag. Om man skal kunne gøre som min biologiske far og stå som "ukendt"

Jeg synes det med fortrydelsesretten bør være en sag, der tages i statsforvaltningen, hvor faktorer som om barnet har en faderrolle nu, om barnet kender til at der er en ukendt far, om faderen har en reel interesse i barnet mm. I sidste ende må det være barnets tarv.

På den anden side synes jeg, at der bør være en mulighed for barnet at opsøge sin biologiske far, når barnet bliver voksent. At faderen bliver registreret i et arkiv, så han kan findes frem igen, skulle det være nødvendigt. Og så bør man også overveje tilfælde med alvorlige arveligt sygdomme, om faderen så er forpligtet til at oplyse om dem, eller skal kunne findes igen senere, for at kunne klarlægge dette.

Det ideelle i min verden vil være, at en mand kan sige "Det er din beslutning, derfor også sit ansvar" og så kunne fraskrive sig ansvaret for økonomi, opdragelse mm. Men stadig stå registreret et sted - ikke lige på dåsattesten - som far.

Måske vil det også lette byrden for en del kvinder, som ud over at stå alene med ansvaret for en nyfødt også skal trækkes igennem en faderskabssag fordi faderen nægter at vedkende faderskabet, fordi det ikke er en mulighed, at der ikke er en far.

Og så synes jeg også, at det er forkert, at man i dag kan blive DØMT til far af en dommer.

[Pumpkins]

Man(d) har ret til at fravælge den absolutte størstedel af risikoen for en uønsket graviditet - ved at bruge kondom - eller ved at vælge at afstå fra sex, der ikke kan "bære" et barn.

Hvordan kan en kvinde "narre" en mand til at "donere sæd"? Det går simpelthen over min forstand... Mens han sover eller hvad?

Hvis en mand vælger sex uden kondom, tager han risikoen. Hvis det så kan bevises, at kondomet har været fejlbehæftet, må fabrikanten vel kunne stilles til ansvar...

Jeg synes at det er helt vildt, som dette spørgsmål får opmærksomhed - det må virkelig dreje sig om et fåtal af mænd, der helt troskyldigt og med ren samvittighed kan påstå at være blevet narret. Resten går vist bare i for små sko - og skulle have brugt den 20'er på et kondom for at slippe for at betale på den lange bane.

Hvis et par er i et fast forhold, hvor manden har sagt, at han ikke vil have børn, og kvinden siger, at hun tager p-piller, men så ikke gør. Så er han vel blevet snydt.

Jeg er med på at manden har et ansvar, men jeg synes ikke det er urimeligt, at en mand stoler på sin kæreste/ kone, når hun siger, at hun tager p-piller. Og hvis min mand hver eneste dag tjekkede efter, fordi han ikke stolede på at jeg huskede at tage mine piller, så ville jeg blive stik tosset.

Kondomer er kun ca. 98 % sikre, så vidt jeg ved, hvilket betyder at hvis 100 par bruger kondomet rigtigt, vil 2 af de par blive gravide i løbet af et år. Derudover kan det springe, også selv om der er ikke er fejl på.

Derudover tror jeg ikke, du kan stille kondomfirmaet til regnskab, der må være en vis accept af risiko her ;)

[Forunderligt]

Så er jeg nok farvet af at jeg har prøvet at stå alene med 3 børn, og at de godt 3000,- skattefri kr om måneden var stort set det vi havde brug for for at overleve, fordi jeg var langtidssygemeldt og derfor på kontanthjælp. Så for nogle er det ikke bare et småbeløb, men en rimelig pris fra faderen som går til hans barn. Jeg har såmænd også været i den omvendte situation, og betalt bidrag til to børn mens de boede hos deres far, jeg syns det var en rimelig del af mit ansvar som forældre. Om det også føles sådan når man ikke har samvær kan jeg selvfølgelig godt ha tvivl om.

 

Jeg syns nok bare grundlæggende at det er rimeligt at man betaler for de børn man har været med til at bringe til livet, ligesom man også bør taget et medansvar for dem, for børnenes skyld, fordi det næsten altid er i barnets interesse at kende sine biologiske forældre, uanset om det så er andre stedforældre som tager sig af dem i dagligdagen i deres opvækst.

[Påskesen]

Man(d) har ret til at fravælge den absolutte størstedel af risikoen for en uønsket graviditet - ved at bruge kondom - eller ved at vælge at afstå fra sex, der ikke kan "bære" et barn.

Hvordan kan en kvinde "narre" en mand til at "donere sæd"? Det går simpelthen over min forstand... Mens han sover eller hvad?

Hvis en mand vælger sex uden kondom, tager han risikoen. Hvis det så kan bevises, at kondomet har været fejlbehæftet, må fabrikanten vel kunne stilles til ansvar...

Jeg synes at det er helt vildt, som dette spørgsmål får opmærksomhed - det må virkelig dreje sig om et fåtal af mænd, der helt troskyldigt og med ren samvittighed kan påstå at være blevet narret. Resten går vist bare i for små sko - og skulle have brugt den 20'er på et kondom for at slippe for at betale på den lange bane.

kunne ikke være mere enig i ovenstående :) Desuden vil det være meget svært at bevise hvornår der er blevet handlet i ond tro, og jeg er sikker på at hvis man lavede regler for dette, vil det kunne misbruges i andre situationer.

[Bette*]

Hvis et par er i et fast forhold, hvor manden har sagt, at han ikke vil have børn, og kvinden siger, at hun tager p-piller, men så ikke gør. Så er han vel blevet snydt.

Jeg er med på at manden har et ansvar, men jeg synes ikke det er urimeligt, at en mand stoler på sin kæreste/ kone, når hun siger, at hun tager p-piller. Og hvis min mand hver eneste dag tjekkede efter, fordi han ikke stolede på at jeg huskede at tage mine piller, så ville jeg blive stik tosset.

Kondomer er kun ca. 98 % sikre, så vidt jeg ved, hvilket betyder at hvis 100 par bruger kondomet rigtigt, vil 2 af de par blive gravide i løbet af et år. Derudover kan det springe, også selv om der er ikke er fejl på.

Derudover tror jeg ikke, du kan stille kondomfirmaet til regnskab, der må være en vis accept af risiko her ;)

Men hvis man er i et fast forhold og IKKE vil have børn med kvinden - så må man da erkende, at risikoen er der, hun kan jo også glemme en pille uforvarende. Og hvis det så virkelig er jordens undergang, at der kommer et barn ud af udskejelserne - så må man da også tage sin frygt alvorligt! Lade sig sterilisere. Eller bruge 2 eller 3 kondomer af gangen, hvis 1 kun er 98 % sikkert.

Er sex med 3 kondomer på særligt sjovt? Nøh, sikkert ikke. Men jeg er ret sikker på (ikke afprøvet på egen krop) at en abort heller ikke er ret sjov. Og jeg er ret sikker på, at det her vanvittige forslag vil medføre en del flere kvinder, der er tvunget ud i abort mod deres vilje, skulle det blive vedtaget. For det ER jo altså ikke alle der har muligheden for at forsørge et barn helt alene.

I dit eksempel med det faste forhold mener jeg, at det må være tilstrækkeligt at indgå en kontrakt på forhånd. "X vil ikke have børn med Y, så i tilfælde af graviditet er Y forpligtet til at afslutte denne eller selv stå for alt underhold og erklære faderen for ukendt." Så har man det at holde sig til - alle er enige - og man skal ikke til at slås, når først uheldet eller skæbnen har været på spil.

Jeg er simpelthen bare så træt af klynkende finansmænd, der ikke kan slå en prut uden at hele verden helst skal vide det. Den ene klager over at samfundet afmaskuliniserer manden idet alle pædagoger, lærere, undervisere og andre omsorgspersoner i barndommen/ungdommen mere eller mindre er kvinder. Den anden hyler over, at han ikke kan få lov til at gøre sine seksuelle eskapader ugjorte, når "fælden klapper".

Jeg synes det er så patetisk og trist - det er efterhånden en af de sidste flige af ægte maskulinitet - at tage sit ansvar og stå ved det - der nu også ønskes udraderet. Sex er sjovt - men der kommer altså også børn ud af det! Det er lissom derfor konceptet blev opfundet. Hvis man ikke kan tåle at forholde sig til det, er man imo umoden i en grad, så jeg faktisk ikke ved, om jeg vil anbefale en sut eller en lolitadukke. Sidstnævnte skulle være relativt børnefri med garanti.

[Guest]

Hvordan kan man nogensinde gå ind og bevise at det er kvinden der har "snydt" sig til at blive gravid? Jeg forestiller mig en storm af idiotiske mænd der pludselig får den ide at de kan slippe for ansvar og slæber kvinder i en i forvejen svær situation igennem sådan en mølle! Gummi på banditten drenge! Jeg syntes i teorien at hvis en kvinde virkelig snyder så er det da fair at hendes onde intentioner bliver straffet, men jeg tror bare ikke på praksis + det sker SÅ sjældent!

[Pumpkins]

Men hvis man er i et fast forhold og IKKE vil have børn med kvinden - så må man da erkende, at risikoen er der, hun kan jo også glemme en pille uforvarende. Og hvis det så virkelig er jordens undergang, at der kommer et barn ud af udskejelserne - så må man da også tage sin frygt alvorligt! Lade sig sterilisere. Eller bruge 2 eller 3 kondomer af gangen, hvis 1 kun er 98 % sikkert.

Er sex med 3 kondomer på særligt sjovt? Nøh, sikkert ikke. Men jeg er ret sikker på (ikke afprøvet på egen krop) at en abort heller ikke er ret sjov. Og jeg er ret sikker på, at det her vanvittige forslag vil medføre en del flere kvinder, der er tvunget ud i abort mod deres vilje, skulle det blive vedtaget. For det ER jo altså ikke alle der har muligheden for at forsørge et barn helt alene.

I dit eksempel med det faste forhold mener jeg, at det må være tilstrækkeligt at indgå en kontrakt på forhånd. "X vil ikke have børn med Y, så i tilfælde af graviditet er Y forpligtet til at afslutte denne eller selv stå for alt underhold og erklære faderen for ukendt." Så har man det at holde sig til - alle er enige - og man skal ikke til at slås, når først uheldet eller skæbnen har været på spil.

Jeg er simpelthen bare så træt af klynkende finansmænd, der ikke kan slå en prut uden at hele verden helst skal vide det. Den ene klager over at samfundet afmaskuliniserer manden idet alle pædagoger, lærere, undervisere og andre omsorgspersoner i barndommen/ungdommen mere eller mindre er kvinder. Den anden hyler over, at han ikke kan få lov til at gøre sine seksuelle eskapader ugjorte, når "fælden klapper".

Jeg synes det er så patetisk og trist - det er efterhånden en af de sidste flige af ægte maskulinitet - at tage sit ansvar og stå ved det - der nu også ønskes udraderet. Sex er sjovt - men der kommer altså også børn ud af det! Det er lissom derfor konceptet blev opfundet. Hvis man ikke kan tåle at forholde sig til det, er man imo umoden i en grad, så jeg faktisk ikke ved, om jeg vil anbefale en sut eller en lolitadukke. Sidstnævnte skulle være relativt børnefri med garanti.

 

Det er jo præcist det, en juridisk abort handler om. I dag er det ikke en mulighed at skrive "ukendt" på papirerne, hvis man kender faren. Og hvis man nægter at fortælle det, kan man blive idømt dagsbøder indtil man fortæller hvem han er. Med en juridisk abort vil der blive åbnet op for muligheden for at skive "ukendt" på.

[Barbamama]

Sikke en spændende debat! :yay Men når jeg læser svarene, kan jeg godt se, at jeg er meget mere (hvad-hedder-det-nu-hmmmm) liberal (hedder det det? Eller måske:) fortaler for mænds rettigheder end flertallet. Så på forhånd undskyld, hvis jeg støder og forarger med mit indlæg. Og sig mig endelig imod, måske kan jeg "flyttes" :lovebk

Min første tanke var "HELL YEAH!" Både til fysisk abort, juridisk abort og UANSET om kvinden havde snydt eller ej. Der er nogen, der siger "Hvis man er gammel nok til at have sex, er man gammel nok til at tage ansvar - man kunne bare have beskyttet sig", men det har vi jo som samfund vedtaget "ikke gælder" for kvinder. Uanset hvad, så har kvinden et valg, om hun vil have et barn eller ej, indtil abortgrænsen er nået. Så det synes jeg i teorien også, at manden bør have.

Da jeg så læste nedad i tråden og så Sagas indlæg om, hvad det så ville betyde i praksis: at kvinden skulle have taget et fysisk indgreb mod sin vilje, så tænkte jeg "Nå nej, det duer jo heller ikke". Det er ikke til at holde ud at tænke på. :( Men sådan helt følelseskoldt og "rationelt", så synes jeg stadig, at det er det mest logiske og fair. Og dér synes jeg, at det giver mening at sige "Hvis man er gammel nok til at have sex, så er man gammel nok til at tage konsekvensen. Man kunne bare have beskyttet sig" (og kvinder ved, såvidt min fantasi rækker, altid om de er beskyttet eller ej). Og dér synes jeg, at det er meningsfuldt at sige "Her hindrer biologien os bare i at være ligestillede". Vi kan sagtens skabe ligestilling mht om man frivilligt/ufrivilligt skal være forælder, selvom det er kvinden der er gravid, men vi kan (desværre) ikke pålægge manden, at det er ham, der skal have det fysiske indgreb, hvis han kræver abort (det havde ellers været fair IMO).

Jeg kan så godt tænke (og her er jeg sikkert farvet af, at jeg aldrig har fået en abort, og sikkert ikke særlig sød ved dem, der har fået en - undskyld!), at en abort ikke betyder at få savet ens arm af. Jeg ved godt, at alle operationer medfører risici og midlertidige gener (men det gør en graviditet jo også) men som udgangspunkt medfører en vellykket abort såvidt jeg ved ikke nogen permanente fysiske konsekvenser for kvinden. Det er sikkert frygteligt i en periode (men hun kunne jo bare have beskyttet sig, fristes man til at sige...), men det er jo ikke værre end at nogle kvinder vælger det fuldstændig frivilligt, og at man som udgangspunkt kan leve helt som før, når det er overstået.

Anyway, selvom jeg rent rationelt synes at en fysisk abort-ret til mænd er fair, så ved jeg godt at samfundets regler ikke altid kun vedtages efter noget helt koldt og "filosofisk". Rent følelsesmæssigt kan jeg ikke bære, at en kvinde skal idømmes et fysisk indgreb. Så jeg synes ikke, at der skal være fysisk abort-ret til mænd.

Men ud fra, hvad jeg tænker om en fysisk abort, så synes jeg afgjort, at en juridisk abort bør være en mulighed, og det er uanset om kvinden har snydt eller ej. Det medfører sikkert også nogle udfordringer og nogle steder, hvor nogen bliver klemt, men IMO ville det være fair, hvis manden havde mulighed for juridisk at afskrive sig ALT i den periode, hvor kvinden har ret til at få en fysisk abort. Det ville så være rigtig fint, hvis manden kunne lave nogle "tilvalg" i form af frivilligt at kunne give mulighed for, f.eks. at barnet kan opsøge ham, at der kan hentes lægeinfo, at der kan betales et aftalt beløb eller whatever, men jeg tænker at det skal være frivilligt. Er det fair overfor barnet? NEJ. Men det er heller ikke noget, der gør det umuligt for barnet at leve er lykkeligt liv. Og hvis faderen melder ud, inden abortgrænsen er nået, at han ikke vil give de ting til sit barn, så er det IMO kvinden, der vælger, om hun vil sætte et barn i verden med de vilkår. Og det valg har hun jo.

There you go. Men det er jo ret umiddelbare tanker, så jeg er spændt på, om der kommer nogle modargumenter, der kan overbevise mig ;)

[Barbamama]

Ps - sig til, hvis jeg skal flytte tråden :)

[Guest]

Generelt meget enig med Barbamama.

 

Jeg går også ind for mænds rettigheder og jeg synes det er en interessant tanke, at manden kan have ret til den juridiske abort. Jeg synes også som Barbamama, at den juridiske abort skal falde ind under samme retningslinjer som for kvinden og være inden for abortgrænsen ellers fanger bordet.

 

Kvinder har en ret til at få foretaget abort om det er med eller imod mandens ønske, her har manden ingen rettigheder, hvilket er fair nok, det er trods alt kvinden der evt. skal gennemføre en graviditet og det kan en mand ikke forlange at hun skal gennemføre hvis han ønsker barnet og hun ikke gør (selvom parret er i sin gode ret til at lave individuelle aftaler om at manden evt. så forsøger barnet uden moderen har nogle rettigheder eller pligter). Det er biologien og ganske rimeligt, men jeg synes det er fair nok at manden kan vælge fra ligeså vel og inden for samme grænse som kvinden kan.

 

Rent økonomisk, der har jeg ikke de vises sten. Manden skal jo så ikke betale, han har vel på sin vis bortadopteret sit barn væk, i en eller anden forstand og har hverken rettigheder eller pligter. Jeg synes dog heller ikke det så er samfundet der skal stå med bæen og alle skatteborgere så skal betale med tilskud, men jeg kan godt se nogle kvinder kan komme i klemme i dette, men selve tanken om at manden kan/må vælge "abort" den synes jeg er interessant.