Hilde

Tvillingefødsel – drømmefødsel

14 indlæg i dette emne

Den 15. september 2013 klokken 8:00 skulle tvillingernes fødsel sættes i gang, da jeg havde svangerskabsforgiftning. På det tidspunkt var jeg 37+0. Jeg havde været indlagt på sygehuset i lidt over en uge – måtte dog komme hjem på orlov af flere omgange. Lægen turde ikke vente længere med at sætte fødslen i gang, da hun var bange for, at svangerskabsforgiftningen ville udvikle sig, og baby´erne i maven havde jo fine størrelser, så der var ingen grund til at risikere noget.

Lars ville ikke med til igangsættelsen, da han efter tre måneders sygemelding kun lige var startet på arbejde igen to dage før, så han valgte at køre på arbejde :blink . Min far skulle passe dyrene, mens vi skulle være på sygehuset, så han kørte mig derop og blev der i nogen timer.

JM Annika startede med at undersøge mig. Jeg var kun meget lidt åben – knap nok en finger, og havde 1 cm livmoderhals tilbage. JM lavede hindeløsning og satte så ctg´en til. Mens den blev kørt, fik jeg to piller Misoprostol, der skulle sætte fødslen i gang. Der var også en JM studerende Henriette med, som fik lov til at lave de samme undersøgelser. Det var hende og Annika, der skulle være med til fødslen, da jeg var med i ”kendt JM ordning for tvillingegravide”. Da jeg ventede tvillinger og pga. mit forhøjede blodtryk, måtte jeg ikke køre hjem igen efter igangsættelsen, så jeg blev ”installeret” på en stue. Så hed det ellers bare at vente…

Klokken 13 skulle jeg undersøges igen. Der var ikke rigtig sket noget siden om morgenen, så jeg fik to piller Misoprostol mere, mens ctg´en blev kørt igen. Derefter hed det igen at vente. Jeg fik i løbet af eftermiddagen/aftenen lidt kraftige plukveer, men det havde jeg også haft de sidste måneder i graviditeten, dog ikke mens jeg slappede af, som nu på sygehuset.

Lars kom op på sygehuset om eftermiddagen og blev der så natten over sammen med mig.

Den 16. maj 2013 klokken 8 skulle jeg møde på fg. Annika og Henriette undersøgte mig igen -_- . Der var stadigvæk ikke rigtig sket noget, så jeg fik denne gang 4 piller Misoprostol, og der blev igen kørt en ctg. Jeg skulle møde på fg igen klokken 13. Formiddagen gik igen med at vente, mens der ikke skete andet, end at jeg fik plukveer. Klokken 13 var vi på fg igen. Jeg var nu en finger åben og havde stadigvæk livmoderhals tilbage. Annika ville rådføre sig med afdelings JM og en læge. Da antallet af thrombocytter var faldet, synes lægen ikke, at vi skulle fortsætte med flere piller og vente at fødslen skulle gå i gang. Annika skulle tage vandet, selvom det var meget tidligt i forløbet og lidt hårdt at gøre det allerede der, som hun sagde… :unsure Hun tog vandet klokken 14. Jeg fik tilbudt et lavement, som jeg takkede ja til. Annika begyndte allerede der at snakke om epidural, da jeg jo havde det forhøjede blodtryk. Hun sagde, at hun vil anbefale at få epiduralen lagt, men at det ikke var, fordi hun troede, at jeg ikke kunne holde smerterne ud. Jeg synes, det var mærkeligt at tænke på epidural, når veerne ikke engang var begyndt endnu :huh . Annika ringede til narkoselægen for at høre, hvad han synes. Da han hørte om mit thrombocyttal, sagde han, at epiduralen skulle lægges med det samme, for han ville ikke lægge den senere, hvis thrombocytterne skulle falde yderligere, da det kunne føre til blødninger, som ikke kan stoppes. Klokken 14:30 kom narkoselægen og anlagde epiduralen. Mens han var i gang med at forberede til den, startede veerne med at komme. Ham og Annika blev enige om, at jeg ikke skulle have medicin i den endnu. Det kunne jeg altid få, hvis blodtrykket skulle stige. Kort tid efter, da veerne var kommet rigtig i gang (omkring klokken 15) blev mit blodtryk målt til 171/117. Annika ringede til narkoselægen, der sagde, at hun skulle tænde for pumpen til medicinen til epiduralen med det samme. Herefter blev det hele lidt hyggeligt. Jeg kunne mærke veerne, men de gjorde ikke ondt. Lars, Annika og Henriette pjattede lidt om, hvornår jeg skulle føde. Lars sagde klokken 18/18:30, da han ikke gad bruge hele natten på det igen :lolhit . Annika ”bestilte” en helt normal og ukompliceret tvillingefødsel af mig, da de sidste mange tvillingefødsler enten var pks eller med komplikationer undervejs. Jeg sagde, at jeg nok skal gøre mit bedste! Omkring klokken 17:30 gik Lars op og hentede aftensmad til sig selv. Jeg ville ikke have noget. Da han havde spist, begyndte jeg at føle, at der var noget, der pressede på endetarmen… Annika synes, at jeg lige skulle prøve at tisse igen, inden jeg fik rigtige presseveer. Da mit venstre ben ikke rigtig ville gøre det det skulle, støttede Lars og Henriette mig på vej ud til toilettet. Jeg synes, det var meget grænseoverskridende at sidde der med to ”tilskuere”, da lavementet åbenbart virkede endnu… så Henriette var sød og gik ud. Da jeg var færdig sagde jeg, at jeg er helt flov over at sidde og prutte foran dem, og at jeg er bange for at skide under fødslen, selvom jeg ved, at jeg ikke er den første og heller ikke den sidste, hvis det ville ske… :blush Lidt senere i forløbet, da Annika lige gik ud af fødestuen, sagde hun, da hun kom ind igen: ”Puha det lugter af gylle!” Jeg sagde: ”Tusinde tak! I skal ikke tænke på, at der ligger en fødende kvinde, der lige har åbnet op om angsten for at ligge og skide under fødslen!” Annika blev helt flov, for hun mente gyllelugt ude fra, fordi vinduet stod åbent… Det grinede vi lidt af! :lol

På et tidspunkt hvor jeg lå og koncentrerede mig om ikke at presse, gik Lars lige pludselig ud af fødestuen, fordi han ville aflevere tallerken og bestik i kantinen. Jeg tænkte, at han da ikke kan gå nu, for der går ikke længe, før jeg ikke kan holde igen mere med at presse. Det tog længe, før han kom tilbage, da han havde mødt en anden tvillingefar, som vi kendte, så de skulle lige snakke lidt. :chin: På det tidspunkt troede jeg, at han ville gå glip af tvillingernes fødsel. Da han endelig kom ind igen, blev han også noget overrasket, da Annika i samme øjeblik sagde, at jeg gerne måtte begynde at presse stille og roligt. Lars kom op til hovedenden af sengen, hvor han holdt mig i hånden og støttede mig psykisk, så godt han kunne. Jeg koncentrerede mig om veerne og om, hvad Annika og Henriette sagde til mig. Der kom på et tidspunkt rigtig mange mennesker ind på fødestuen. Nogen havde været inde og hilse på mig tidligere, andre havde jeg ikke set før. Jeg ved ikke, hvor mange der var – 10-12 vil jeg tro – men jeg lukkede af for alle de mennesker og lyde og lyttede kun til Annika´s og Henriette´s stemmer. Det var en lettelse at få lov til at presse, og jeg glædede mig til snart at holde mine børn i armene for første gang. Jeg ved ikke, hvor mange presseveer jeg havde og hvor lang tid pressefasen tog, men klokken 19:06 blev den første tvilling født. Jeg fik min baby på maven og måtte lige hilse på den, inden jeg skulle til at føde nummer to. Mens babyen lå på maven og navlesnoren var blevet klippet og det var konstateret, at baby havde det godt, sagde Annika pludselig: ”Hvad blev det egentlig? Er der nogen, der har kigget efter?” Det var der ikke, så Annika sagde: ”Så synes jeg, at Lars skal kigge efter!” Hun vidste, at han gerne ville have en dreng, men ikke regnede med at få det. De løftede det ene ben på babyen op, og Lars sagde med tårerene trillende ned af kinderne: ”Det er en dreng!” :kuller Han blev SÅ rørt! Så blev den lille dreng pakket ind i et tæppe og kom over til sin far at ligge. Hele tiden stod der en og holdt rigtig godt fast på min mave og babyen, der var derinde endnu, så den ikke skulle lægge sig på tværs, nu hvor der var så meget plads i maven pludselig. Annika sagde, at jeg skulle sige til, hvis jeg fik veer igen, men der skete ingenting. Jeg synes, at det var meget surrealistisk at ligge og kigge på mit nyfødte barn og samtidig vente på, at jeg der skulle komme veer igen, så jeg kunne føde en baby mere. Der var allerede skruet op for vedroppet, da det er meget normalt at veerne ved nummer to ikke er så kraftige mere ved tvillingefødsler. Vi ventede og ventede, men der skete ingenting :rolleyes . De skruede endnu mere op for vedroppet, og Annika sagde, at hun gerne ville tage vandet, når jeg fik en ve, så jeg skulle sige til, når der kom en… jeg synes, at der gik rigtig længe, hvor jeg fik mere og mere vedrop, men pludselig kunne jeg mærke, at der kom en ve igen. Annika mærkede det samtidig med mig og sagde, at hun ville tage vandet nu… så hørte jeg bare et stort PLASK og Annika sprang bagud, men det var for sent. Hun havde fået alt fostervand udover sig :oops . De andre tilstedeværende grinede lidt, men jeg synes bare, at det var pinligt, selvom jeg jo ikke kunne gøre for det. Efter vandet blev taget, fik jeg kraftigere og kraftigere presseveer, mens der stadigvæk hele tiden var en, der holdt min mave. Jeg vidste godt, at tvilling to kom i sædestilling. Pludselig sagde Annika: ”Der kommer en fod! Lars kom og se! Hilde, du skal prøve at mærke!” Det var nu lidt mærkeligt at mærke dernede og mærke en lille fod… så skulle jeg igen koncentrere mig om veerne, og hvad Annika sagde til mig. Baby nummer to blev født klokken 19:26 med et ben og numsen først. Det andet ben kom sammen med kroppen. Ikke nok med det, havde den lille baby en arm skrå henover hovedet. Det var en anderledes følelse at føde hovedet til sidst sammen med en arm)… Tvilling to havde det også fint – begge fik Apgar score på 10 – og jeg fik nummer to på maven. Igen spurgte Annika, hvad det blev. Lægen sagde: ”En pige, tror jeg!”, men da de kiggede efter, kunne de se, at det var en dreng mere. Han havde gemt testiklerne og penis med det ben, der kom ud først. Igen trillede tårerne ned af Lars kinder :wub . Han havde – imod alle hans forventninger – fået to små sønner. Nu skulle moderkagerne fødes. Jeg havde fået en vestimulerende indsprøjtning og fik stadigvæk vedrop. Der gik rigtig længe før den første moderkage var født. Den anden ville ikke rigtig løsnes, og jeg blødte en del. Annika og lægen begyndte at snakke om, at hvis der ikke snart sker noget, skulle jeg køres op på operationsstuen, fordi jeg ikke måtte miste meget mere blød. Jeg kunne godt mærke, at det rendt ned af mine ben, og jeg tænkte bare: ”Nej, jeg vil ikke på operationsbordet. Jeg vil ikke i narkose og væk fra mine drenge!” Lige da Annika og lægen var klare til at køre mig til OP, løsnede den anden moderkage og blev født. Jeg havde mistet ca. 1 liter blod, så det var lige i overkanten, men ikke kritisk endnu. Annika og lægen undersøgte mig for bristninger. Jeg havde kun fået nogen overfladiske rifter, og lægen mente, at den eneste der var lidt dybere nok ville genere mere, hvis den blev syet, end hvis den bare fik lov til at hele selv, da den sad så tæt på urinrøret. Det var samme sted som ved Kristine´s fødsel, men der blev den syet. Hvor var/er jeg glad for, at der ikke var sket mere. :tak

Mine to baby´er lå på min mave, og der gik ikke længe, før de begyndte at sutte :7himmel . Hvor var det mærkeligt med en baby ved hvert bryst… det skulle jeg da lige vænne mig til… og ikke mindst til nøgenheden, når begge bryster er blottet.

Drengene blev vejet, målt og undersøgt. Tvilling A var 51 cm og vejede 2690 gram. Tvilling B var 51 cm og vejede 2850 gram.

Både læger, jordemødre og alle de andre, der var med til fødslen roste mig rigtig meget. De synes, at det var en helt perfekt drømmefødsel . De var meget imponeret over, at jeg ikke gav en lyd fra mig og bare var helt stille og rolig under hele forløbet. Hvor bliver man da stolt, når man bliver rost så meget. Dagene efter, mens vi var indlagt på sygehuset, kom flere af personalet og sagde, at de havde hørt om drengenes drømmefødsel. Hvor var det dejligt at høre det så mange gange. Jeg synes også selv, at det var en rigtig god fødselsoplevelse. Egentlig kan jeg ikke forestille mig, at en fødsel kan være bedre (for mit vedkommende) . Jeg håber rigtig meget, at jeg får lov til at føde en sidste gang! Det eneste, jeg gerne vil have at der skal være anderledes fra de to fødsler er, at jeg gerne vil have fødslen til at gå i gang naturligt. Jeg føler mig så snydt for overraskelses momentet, hvor jeg kan sige til Lars: ”Jeg tror, det er nu!” Det vil jeg rigtig gerne opleve bare én gang… Ikke igangsættelse!

Ved efterfødselssamtalen med Annika og Henriette, sagde Annika, at der bliver snakket meget om den fødsel og hvor rolig jeg var. Annika sagde, at hvis jeg bliver gravid igen, skal jeg be´ om at få hende som JM, der følger mig igennem graviditeten – også hvis det ikke bliver tvillinger, for hun vil rigtig gerne føde sammen med mig igen :biglove . Hun sagde, at jeg skal begrunde det med, at jeg er SÅ bange for fødslen og kun føler mig tryg, hvis det bliver sammen med hende . Hun gav mig rigtig mange krammer, da jeg skulle gå, og sagde, at det er helt trist at sige farvel. Jeg var også meget ked af det og kæmpede med tårerne

. Jeg sagde til hende, at hun jo møder så mange gravide, og selvfølgelig ikke kan holde kontakten til dem alle. Hendes svar var: ”Hilde, der er nogen, man tænker mere på end andre!” Jeg nåede kun lige at holde tårerne tilbage, til jeg gik ud af døren. Annika er verdens sødeste JM!

Tak for at du læste med!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Sikke en fantastisk beretning. Spændende at høre om en tvillinge fødsel. Det må godt nok også være vildt specielt at føde et barn og så skulle vente på den næste. Wau!

:balloons

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tusind tak for din beretning! Jeg blev lige lidt mere rolig omkring min egen forestående tvillingefødsel :) Den må min kæreste lige læse i aften! Det virker jo ikke nær så skræmmende, når du fortæller om din oplevelse.

Og så er jeg vildt glad for at læse, at du fik den første af drengene op til dig. Det havde jeg forstået, at jeg slet ikke måtte få.

Håber min fødsel bliver bare halvt så skøn :) TAK!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor spændende at læse om drengenes fødsel i detaljer :) og lyder jo bare som en drømmefødsel!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tillykke med drengene :hurra Lyder som en god fødsel :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Skøn fødsel du havde! Godt klaret :) :yay

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lyder som en virkeligt dejlig fødsel. Og fantastisk med en skøn JM til at assistere:)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sikke en fantastisk fødsel! Stort tillykke...! spændende at høre om en tvillingefødsel..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Aarh, en god beretning, soede :biglove

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort tillykke og tak for en rigtigt fin beretning :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det lyder som en rigtig dejlig oplevelse :loveshower Tillykke med sønnerne :kuller

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for beretningen og stort tillykke med sønnerne!

Tårerne triller lidt her.. Ved ikke om det er fordi Lars blev så glad over dekans to små drenge, om det er fordi det gik så fantastisk eller fordi du fik sådan en dejlig kontakt med jordemoderen. Eller... Om det bare er hele din skønne beretning som er meget rørende <3

Må lige for god ordens skyld spørge, hvornår du blev sat i gang? Du har skrevet 15. september 2013. Men så langt er vi jo ikke nået endnu. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Skøn beretning og hvor er du bare sej!

Det er lidt sjovt at tænke på at vi blev sat i gang på samme tid, men at du lige måtte vente lidt længere :)

Og at vi har haft næsten ens fødsler - Mille kom også med fødderne først :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER