AnjaK

Hurtig, hurtigere og hurtigst...

4 indlæg i dette emne

Efter mine to første hurtige fødsler ( http://www.babyklar....__fromsearch__1 ) valgte vi at planlægge den tredie som hjemmefødsel. Og det var bare helt fantastiskt, stille og roligt og uden stress, selvom det faktisk var et endnu 'voldsommer' forløb og klart den fødsel med de voldsommeste smerter.

Jeg havde været ved jordmoderen om formiddagen, hvor jeg var 40+1, og vi havde faktisk 'aftalt', at den kommende aften/nat ville passe godt, fordi det var fuldmåne, og jeg havde tænkt på navnet Luna. Der var dog ingen tegn på, at der skulle ske noget.

Kl. 23, da jeg var på vej i seng, fik jeg, hvad jeg troede var en plukve. Kl. 23.06 da jeg lå i min seng kom der en til. Jeg havde oplevet et par nætter tidligere at jeg fik nogle ve-lignende plukveer, som gik i sig selv igen, så jeg stod op og gik lidt rundt. Veerne blev ved og begyndte at blive værre og ved et toiletbesøg kunne jeg se tegnblødning, så vi fandt vores forberedte kurv med bl.a. underlag til sengen, og jeg ringede til jordmoder ca. 23.40 og snakkede med hende ca. 10 min. Imens ringede min mand til min mor, som vi havde aftalt skulle komme, hvis nu nogen af de to store skulle vågne.

Bagefter lagde jeg mig i sengen i et forsøg på at finde en behagelig stilling. Veerne kom hurtigere og hurtigere, og det føltes som om, den mindste bevægelse satte gang i en ny. Fra midnat var de nærmest som en konstant bølge op og ned i smerte intensiteten. Jeg kunne ikke andet end at forsøge at lægge helt stille, da det gjorde så ondt, at alle mine muskler var helt spændte. Vandet var endnu ikke gået, og det pressede helt utroligt.

Jeg kan huske, at jeg kiggede på uret klokken 0.15 og tænkte, at nu skulle jordmoderen vist til at skynde sig, hvis hun skulle nå det. Og så midt i det hele stod min mand og sagde; 'tror du ikke snart du skal have bukserne af?' :) Og jo det skulle jeg. 'Jo liiiige.... NU!' sagde jeg og så fik han hurtigt trukket dem af. Det pressede helt vildt, da vandet stadig ikke var gået. Min mand havde tydeligvis overhørt samtale med JM om at prikke hul, så jeg indså, at jeg bare blev nød til at lægge alle kræfter i for at sprænge hinden og føde min datter samtidig. Lidt mærkelig fornemmelse - en briste hinde + forstervand, hovedet ud, en ny omgang fostervand og så kroppen. Svup, svup, svup...

Jeg huskede lige at kigge over på uret 0.25 - så det tog altså 1 time og 25 min.

Min mor kom 10 min. senere og jordemoder 5 min. efter - ret irriteret på den langsomtkørende taxachauffør.

JM tjekkede den bette og mig, fik skiftet underlaget i sengen og hjalp os med at komme godt til rette. Min mor serverede kaffe og kage og så hyggede vi os der et par timer inden, vi sagde godnat.

Så fantastisk ikke at skulle sidde i en bil med veer eller ligge i en ambulance og vente på at få født moderkagen - kan kun anbefale hjemmefødsel - ville ønske jeg havde vidst det ved den første og overtalt min mand ved nummer to.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hold da helt op det er da gået stærkt.... Men stort tillykke med jeres lille datter... :-)

Woow jeg synes du er sej :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Wow, det er da bare en lynfødsel! Kan godt forstå du valgte at det skulle være derhjemme. Dejligt at alt gik så godt. Stort tillykke :balloon

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hold da helt op, det var da helt vildt.

Stort tillykke med jeres datter.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER