Dictes ankomst..

[Jackie]

Laang beretning, undskylder på forhånd, men synes jo bare det hele skulle med :)

25. maj, 40+4, vågnede vi ved 9.30-tiden, hvorefter jeg gik på toilettet og opdagede, at jeg havde tegnblødning. :glad Jubiii endelig det første tegn på en snarlig fødsel! Jeg skyndte mig ind og fortælle det til P. Vi kiggede lettere skræmte på hinanden og snakkede om, at nu er det altså virkeligt! Snart skulle vi være 3. Vi kører en tur ud og kigge på møbler, og jeg kan mærke, at jeg har noget der minder om menstruationssmerter.. Vi tager hjem til min mor og spiser frokost sammen med min søster og svoger, og menstruationssmerterne bliver værre og værre. Der er helt sikkert optakt til noget! Jeg prikker P på skulderen og vi siger farvel og lader som ingenting – ingen har mistanke om noget. Vi lægger os på et tæppe i en park, hvor P spiller guitar og jeg slapper så godt af som jeg kan…

Derhjemme tager smerterne til og bliver i løbet af eftermiddagen til regelmæssige veer. Av! Så det er dét alle snakker om… :P Jeg bruger vejrtrækning så godt som jeg kan, og prøver på at hvile, hvilket ikke rigtig kan lade sig gøre. Ved 21.30 tiden er veerne taget godt til, og der er 4-5 minutter imellem. Vi pakker derfor taskerne færdige, og ringer til fødegangen, som siger, at vi skal vente til der er 3 minutter imellem.. Jeg tager et brusebad, men kan næsten ikke holde det ud, fordi det er for varmt.. Efter en times tid er der 3 minutter imellem og vi ringer til fødegangen igen, og de vil gerne undersøge mig. Desværre er jeg kun 1 finger åben. Bliver vildt skuffet, for der er jo kun 3 min. mellem veerne, og jeg synes de bider godt. Men hjem igen! Jeg forsøger igen et bad og går rundt i hele lejligheden, for kan ikke holde ud at sidde ned, når der er en ve. Der er kun 2,5-3 minutter imellem veerne, og de varer alle omkring 1 minut.

Ca. kl. 5 tager vi igen på sygehuset, hvor jeg får kørt en CTG, som viser, at veerne er noget, der kaldes ”koblede veer”… Disse veer er ikke noget, der udvider mig rigtig, og jeg er kun udvidet 0,5 cm mere på 4 timer! Får en ”coctail” bestående af sovemedicin og Bricanyl som vehæmmende, og tager hjem og prøver på at få noget søvn. Får desuden varmepuder med hjem. Jeg får sovet 2 timer, hvorefter veerne brøler igennem igen.

Jeg har hele tiden i baghovedet, at jeg er blevet sendt hjem 2 gange, så jeg er nu blevet stædig og vil ikke sendes hjem igen næste gang jeg skal undersøges! P får sovet lidt, mens jeg vandrer lejligheden tynd.. Til sidst bryder jeg sammen i gråd og siger ”jeg kan ikke meeeeereee”… hvorefter P straks ringer til fødegangen igen!! :) Vi tager derind kl. 14.00 og kl. 14.30 bliver vi indlagt på fødegangen, da jeg nu ENDELIG er 3-4 cm åben. :yay

Da der er en del centimeter op til de 10 stadig, er jeg helt klar på at prøve noget smertestillende. Vi starter med de famøse bistik – AVAVAVAVAV!!!! Don’t do it – det var helt forfærdeligt og hjalp ikke en disse.. Videre til akupunktur.. Måske det havde en lille effekt, men ikke noget synderligt mærkbart.

Nå, men så var der vagtskifte kl. 15.30 og vi blev vist ind på den store fødestue. Ind kom jordemoder Mika, som vi klikkede godt med helt fra starten af. Mika undersøgte mig kl. 17.00, hvor jeg var godt 5 cm åben. Derefter kom jeg i karbad, som var sååååå dejligt.. Endelig kunne jeg slappe en lille smule af mellem veerne. Her lå jeg så i en times tid, og stod op fordi jeg skulle tisse. Puuuuh toiletbesøgene var ikke sjove. Det gjorde SÅ ondt at få en ve mens jeg sad der, syntes jeg!

Klokken 19.00 blev jeg tjekket igen – nu 6-7 cm åben og heeelt klar til en epi! Jeg var så udmattet efter over et døgn med veer… Narkosen kom hurtigt og jeg fik lagt epiduralen.. Desværre skulle jeg være så uheldig, at den ikke er lagt helt korrekt, for det eneste den virker på er mit venstre ben, som bliver halvt lammet! SÅ irriterende!! Mika giver en ”bolus” for at booste virkningen af epien, men intet virker.. :(

Da klokken bliver omkring 21.00 bliver jeg tjekket igen.. Vi enes om, at hvis der ikke er så meget fremgang vil vi kalde narkosen igen.. Det viser sig så, at jeg er 8 cm åben.. Jubii, vi nærmer os! Og plask, så går vandet mens hun undersøger mig. Fostervandet var grønt, så der skal derfor sættes en caputelektrode på baby. 4 forsøg brugte hun, mens jeg blev mere og mere irriteret, for det gør sgu ondt at blive raget sådan i mens den ene ve tager den anden. Det lykkes slet ikke, og i samråd med en læge, som kaldes til stuen pga. grønt fostervand, beslutter de sig for, at jeg kan nøjes med CTG-overvågning, da babys hjertelyd ikke har været påvirket på noget tidspunkt.

Jeg ligger nu på fødebriksen, og får kort efter begyndende presseveer. Må selvfølgelig ikke presse med, da jeg kun er 8 cm åben. Det er såååå hårdt at gispe mig igennem de sidste centimeter, men heldigvis forsvinder de sidste 2 cm ret hurtigt… Desværre er der så liiiige en kant tilbage også, og her er mine presseveer altså nærmest umulige ikke at presse med på. Mika forsøger at skubbe kanten væk under nogle veer (AV!!!) og til sidst hører jeg de gyldne ord ”Nu er du helt åben, og så må du presse”.. Her tænkte jeg så, at det ville blive en befrielse, da det er hvad jeg har hørt så mange sige.. Men nej, jeg synes virkelig det var hårdt at presse, og synes bare ikke der skete noget som helst. P smed kolde klude på panden af mig i hver vepause, en SSA smed iltmaske på mig i hver vepause, og begge dele flåede jeg af mig, lige så snart jeg kunne mærke den næste ve var på vej. Hadede den iltmaske, men jeg skulle åbenbart have den på.

Egentlig havde jordemoder Mika fået fri, men da pressefasen var gået igang valgte hun at blive og få resten af fødslen med. Det var jeg bare SÅ taknemmelig for :biglove Deeeeejlige jordemoder jeg havde!!! Det endte faktisk med omkring 1,5-2 timer mere end hendes vagt egentlig varede.

Endelig kunne jeg mærke noget spænde mellem benene, og vidste, at det måtte være hovedet der nærmede sig udgangen! Det gav lidt fornyet energi efter snart en times presseveer. Snart var hovedet ude og jeg kunne se et hoved med masser af sort hår, og selv P var nødt til lige at kigge derned (selvom vi ellers havde planlagt, at han ikke skulle kigge dernede :D ) – det var bare så specielt, at hun var lige der.. I næste ve pressede jeg resten af kroppen ud, og endelig kom den her våde klump baby op på min mave, og jeg var solgt. Det samme var P, som roste mig til skyerne og fældede en tåre. Endelig var hun her :wub

Desværre var det hele ikke slut endnu. Jeg spurgte først og fremmest Mika, om jeg var gået meget i stykker, hvortil hun meget ærligt svarede ”Ja… Men jeg kan ikke med sikkerhed sige hvor meget endnu, jeg skal lige have en læge til at vurdere også..” Ååååh nej, tænkte jeg… Og syntes det var meget specielt, at vide jeg var gået i stykker, men slet ikke kunne mærke noget som helst. Og så var der jo den her moderkage, som også skulle ud… Det havde den så bare ikke lige tænkt sig!! Alt blev prøvet: Akupunktur, nulre brystvorter, pressen samt hiven i navlesnoren. Intet hjalp. Lægen var på stuen og sagde hurtigt, at vi desværre var nødt til at køre på operationsstuen og få den moderkage ud. Og nu jeg alligevel skulle på operationsbordet, kunne vi lige ordne min bristning i samme ombæring. Jeg var såå ked af det, for det betød jo, at jeg ikke ville kunne være sammen med P og Dicte i de første timer af hendes liv. Men afsted til OP med mig.. Fik lagt ny rygmarvsbedøvelse, da epiduralen jo ikke fungerede, og vi alle selvfølgelig var mest interesserede i, at foretage operationen i spinal bedøvelse. Denne gang fungerede det, og jeg var lam fra over navlen og hele vejen ned. Operationen varede en times tid (det blev vurderet til en 3. grads bristning, men heldigvis med minimal involvering af ringmusklen), og derefter blev jeg kørt på opvågning, hvor P og Dicte heldigvis ventede på mig sammen med en jordemoder, som var klar til at undersøge, måle og veje. Dicte vejede 3760 gram og var 52 cm lang, og var helt perfekt. Og endelig var vi alle tre samlet :biglove

[Mette]

Det lyder som lidt af en lang og hård fødsel men samtidighed god og smuk oplevelse :) kan godt forstå du sagde ja til epi (selv om den så ikke virkede optimalt) når fødslen varede så lang tid.

[Lise S.T.]

Tillykke med jeres lille pige :) Tak fordi vi må læse din beretning.. det lyder til at have været en hård omgang..

[Forunderligt]

Hvor var du altsaa Sej! Stort tillykke

[Påskesen]

du er rigtig sej :) håber du vil ligge billeder ind så vi kan se smukke Dicte :)

[Bima0906]

Dejlig beretning - stort tillykke med hende

[Guest]

Tillykke med hende og tak for beretning :loveshower

[Susanne79]

Rigtig god beretning, som jeg kunne forestille mig var rar at få skrevet ned. Der sker nemlig noget når der kommer ord på det man lige har været igennem.

STORT tillykke med prinsessen.