HerligeH

Mine to fødsler - ikke helt nye, men stadig helt friske i hukommelsen...

6 indlæg i dette emne

Fødselsberetning af min datter

Efter en lang og lidt besværlig graviditet præget af kvalme, opkast, bækkenløsning, voldsomme plukkeveer og mistet syn på den ene øje var det med længsel, at terminsdatoen endelig kom. Desværre kom der ingen baby af den grund! Da jeg var gået 9 dage over tid, var jeg på hospitalet for at få lavet en plan for igangsætning. Jordmoderen løsnede hinder ved sammen lejlighed, og allerede da cyklede hjem fra hospitalet begyndte plukkeveerne at nive lidt mere end normalt.

Sidst på aftenen begyndte det at murre godt i lænden, så jeg skyndte mig mig i seng, for at være så udhvilet så muligt. Natten igennem havde jeg veer med ca 30 minutter imellem. Om morgenen sendte jeg manden på job, da der stadig var 25 - 30 minutter imellem veerne. Da min mand kom hjem igen ved 14 tiden var der 15 minutter imellem - og da vi havde læst os til, at man skulle have veer i utrolig mange timer, inden man skulle tage på hospitalet, så tænkte vi, at vi hellere måtte tage ud og leje videofilm. Smart var det, at der netop var 15 minutter til nærmest blockbuster, så jeg regnede jo hurtigt ud, at jeg kunne klare cykelturen derhen mellem to veer. I praksis blev mine veer dog meget hurtigt meget stærke og meget hyppige - efter jeg var hoppet på cyklen, så jeg tog Damhussøen rundt hængende over cykelstyret med efterhånden ret vilde veer.

Hjemme igen måtte vi selvfølgelig droppe alt om vores videofilm. Jeg stod under bruseren indtil der var små 5 minutter mellem veerne, og så var det ellers afsted til fødegangen. Jeg blev hurtigt undersøgt - var 3-4 cm åben og i fødsel... Efter klyks og iførsel af aldeles smart hospitalstøj fik vi en fødestue med dejlig stort bad, som straks blev gjort klar. Det var skønt at komme vand, selv om vandet slet ikke var varmt nok efter min smag. Efterhånden bed veerne godt, men da jeg vidste at min mand havde truet med at forlade fødslen, hvis jeg begyndte at skrige vildt, bad jeg pænt om lov til at sige som en lille ugle under veerne - det var heldigvis helt i orden, så sådan fortsatte fødslen et par timer - uh uh uh - uh uh uh.... Jeg tror, jeg var en sød og mild lille "ugle" at føde med for jordmoderen!

Endelig ved 21 tiden var jeg 8 cm åben og jordmoderen tog vandet. Herefter kom der en ny jordmoder, og jeg begyndte at panikke en smule. Jeg bad hende den nye jordmoder om at give mig "narko - NU", men det kunne jeg desværre ikke få, sagde hun, da jeg var alt for tæt på at føde. Hertil svare jeg ganske børnefornærmet, "så ligger jeg mig bare til at dø - og hvad tror du så lige, der sker med barnet, når jeg er død". Truslen virkede ikke, så jeg måtte nøjes med lidt ilt. Begyndende pressetrang meldte sig herefter, men der var slet ikke kraft nok på veerne længere. Kl 23 fik jeg vestimulerende drop, da presseveerne havde varet over en time. Herefter skiftede jeg igen jordmoder. Den nye jordmoder var heldigvis rigtig god til at guide mig ift. presseveerne - så kl. 23.43 fødte jeg en skøn - og temmelig mast - lille pige. Hun kom straks op på maven og så lå vi ellers bare der, det næste lange stykke tid, mens moderkagen blev født og et lidt kringlet "syarbejde" blev udført. Herefter holdt vi fin fødselsdag for vores lille datter. Hun var 3500 g og 53 cm.

Jeg var desværre bristet en milimeter fra urinrøret, så det kom til at give en masse bøvl de første dage efter fødslen, da jeg slet ikke kunne tisse selv (de første tre dage). Alt det bøvl med tisseriet var langt langt mere smertefuld og væmmeligt end fødslen - hver tredje time fik jeg lagt kateter (efter de selvfølgelig havde vasket og skurret godt rundt i hele underlivet) - det var dælme nogle lange dage, men min fantastiske skønne og dejlige datter hjalp selvfølgelig på det hele. Efter fem dage blev vi udskrevet.

Efterfølgende havde jeg en MEGET stolt mand, en stor regning til Blockbuster - "for sent afleverede film", og nogle lidt bøvlede ture til kontrol med mit øje på Riget. Heldigvis kom mit syn nogenlunde tilbage et par måneder efter fødslen OG jeg blev top tjekket til at fare rundt med offentlig transport med et meget nyfødt barn!

Fødselsberetning af min søn

Efter en hård graviditet med min datter håbede jeg, at denne graviditet ville blive bare lidt nemmere - men sådan skulle det desværre ikke være. Efter et par måneder med kvalme og opkast (og en del kilo lettere) - begyndte plukkeveerne meget tidligt i graviditeten. Jeg havde halvvejs i graviditeten så mange plukkeveer, at lægen ville sygemelde mig, men det nægtede jeg. I uge 25 var det dog så slemt, at lægen nu krævede, at jeg blev sygemeldt og holdt mig helt i ro! Samme nat som min sygemelding var blevet en realitet, vågnede jeg med mavesmerter, som jeg først efter nogen tid fattede var veer. Efter samtale med fødegangen kørte jeg akut til hospitalet - min mand måtte blive ved vores lille sovende datter. Herefter gik det hele lidt hurtigt, og jeg havde egentlig nok med at koncentrere mig om min vejrtrækning. Efter undersøgelse fik jeg skudt noget lungemodnede i mig og så fik jeg ellers vehæmmende drop. Så var det ellers bare at vente og håbe. Det var nogle helt forfærdelige dage, hvor man ikke helt vidste, hvad vej det hele ville gå. Heldigvis kom veerne ikke igen, da de trappede mig ud af droppet. Efter en uges indlæggelse blev jeg sendt hjem til TOTAL hvile. Det var nogle hårde måneder, når jeg nu havde en lille på 2 år, der ikke helt forstod, hvad pokker det var, der lige skete. Ved alle mine undersøgelser hos jordmoder og fødselslæge, var der problemer med sukker i urinen og meget høj puls - og så blev der holdt godt øje med, at jeg ikke fik den sjældne øjensygdom, jeg havde haft i første graviditet. Heldigvis forblev mine øjne gode, jeg fik ikke sukkersyge, men jeg kom igennem et hav af hjerteundersøgelser pga den voldsom høje puls. Til sidst blev det planlagt, at jeg skulle sættes igang tre uger før min termin, da min krop var ret stresset.

Min igangsætning blev en ret parodi - nu havde jeg ligget i månedsvis for at holde på barnet, og når jeg så endelig måtte føde, så ville han dælme ikke ud! Det kom til at betyde fem dage med igangsatte veer, der hver dag gik i sig selv om natten. Heldigvis nåede manden og jeg lige i biografen og se "Luftkastellet der sprængtes" på tredje dagen med veer - vi mødte pænt mange undrende blikke i biografen, når jeg lå og holdt i sædet foran mig under de værste af veerne...

Endelig på femte dagen kunne vandet tages, og så gik det pludselig hurtigt. Jeg fik taget vandet kl. 16, og blev sendt ud på gåtur på hospitalet (iført en vældig fræk og vældig stor ble). Kl. 17 var der kommet veer, og jeg fik lov at komme på fødestue. Jeg fik en vældig sød jordmoder, som var med fra start til slut. Jeg måtte desværre ikke komme i vand, da jeg havde overvågning på baby. I stedet blev jeg bedste venner med den store blå bold OG med lattergassen. Jeg fik vedrop, og det betød desværre, at veerne kom oveni hinanden, og at jeg derfor ikke rigtig fik pauser imellem. Det var virkelig hårdt.

Kl. 20.30 var jeg kun 4 cm åben og bad derfor om en epidural. Kl 21.15 kommer anestesilægen og gør klar til epidural, men jeg skal lige nå at tisse inden, og jeg får selvfølgelig presseveer på toilettet. Det betød så åbenbart, at jeg kunne glemme alt om noget bedøvelse, da det pludselig gik meget hurtigt. Jordmoderen undersøger mig igen og jeg var nu 8 cm åben. Kl. 21. 50 føder jeg den smukkeste lille dreng. Helt fin og skøn - 3680 g og 53 cm. Han kommer op på maven og sutter stort set med det samme. Her ligger han så, mens hans far og jeg holder fin fødselsdag for ham. Jeg er desværre bristet på samme måde som ved min første fødsel, så det giver mange problemer med at kunne tisse. Af samme grund får vi ikke lov at komme hjem, men skal blive på hospitalet - indtil jeg selv kan tisse - det kan jeg heldigvis efter 2 døgn. Derefter var det bare om at komme hjem til den stolte storesøster. Fantastisk fødsel og fantastisk lille dreng.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Spændende, underholdende og meget humoristisk læsning! :D

Stort tillykke med begge dine børn :glad - og så priser jeg mig da lykkelig for at jeg ikke bristede på samme måde som dig nær urinrøret - sikke da en omgang du måtte igennem efterfølgende!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dejlige fødselsberetninger :glad

Tak for, at du vil dele :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Skønne beretninger med humor i :D kan godt li billedet med den søde lille ugle. Men pyha du har ikke haft det let med at være gravid, og nogle trælse bristninger - godt der kom nogle dejlige unger ud af det (må vi se?)

:balloons

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Efter at have fuldt jeres meget fine forum i snart et halvt år fik jeg taget mig sammen til selv at bidrage lidt. Jeg er lidt i krise, fordi jeg ikke kommer til at blive gravid igen - det må jeg ikke for lægen, og vi har nok heller ikke lige overskuddet til endnu et lille vidunder. Til gengæld nyder jeg at læser om jer andre og ville bare ønske det var mig, der havde en fødsel i udsigt. Hvis jeg kan finde ud af det, skal jeg ligge et billede af mine skønne unger op.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak fordi du delte dine fødselsberetninger med os :glad

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER