Sofiee

Lucas's vej til verden <3

21 indlæg i dette emne

Lucas’s vej til verden <3

Igangsættelse:

Tirsdag d 21. august havde vi fået en tid til igangsættelse. Vi mødte op på fødegangen kl 14 hvor der blev kørt en CTG og jeg blev undersøgt. Jeg var helt lukket, så det var ikke muligt at tage vandet, men jeg fik en pille, og beskeden at vi skulle komme derop igen kl 20. Hele dagen havde jeg rigtig mange plukveer, og da vi kom derop kl 20 var jeg stadig lukket. Det var meningen at jeg skulle have haft en pille mere, men pga mine mange kraftige plukveer, turde jordemoderen ikke give mig flere piller, fordi hun var bange for at det ville overstimulere min livmoder - så vi kunne pænt tage hjem igen, og vente på vi skulle derop igen onsdag d 22. kl 10.15. I løbet af natten havde jeg mange plukveer som nev, men de blev ikke til mere end det, så vi tog op på fg igen, hvor jeg denne gang fik 2 piller, og så skulle vi komme igen kl 16. Da vi kom derop kl 16 havde jeg rigtig mange plukveer, og jeg var nu 1 cm åben, så endelig var der lidt fremgang. Men så fortalte jordemoderen at de simpelthen havde så travlt, så de desværre ikke kunne sætte mig i gang, ØV! Det var åbenbart første gang nogensinde at de havde været nødt til at sige nej til at sætte en fødsel i gang, så vi var godt trætte af, at vi igen bare kunne tage hjem og vente. I løbet af aftenen mærkede jeg ikke ret meget liv, og jeg begyndte at blive lidt bekymret, for han har ellers altid været meget aktiv. Jeg overvejede at ringe til fødegangen, men efter et par timer fik jeg et par enkelte puf, og så var jeg mere rolig igen. Jeg havde mange plukveer hele aftenen, men da jeg gik i seng var det som om de gik i sig selv igen, og jeg var efterhånden begyndt at tvivle på, om min krop overhovedet kunne finde ud af at lave veer.

Så gik vandet:

Natten mellem onsdag og torsdag vågnede jeg kl 1.45 ved en følelse af at jeg tissede i bukserne. Jeg skyndte mig op af sengen og løb ud på badeværelset, hvor det så plaskede ud med fostervand. Jeg gik nærmest i panik og rystede over hele kroppen, for dét havde jeg altså ikke regnet med! Jeg kaldte på Jacob og sagde at vandet var gået. Den stakkels mand stod op og kom ud til mig på badeværelset, træt og forvirret, og sagde at så måtte jeg da hellere ringe til fødegangen. Det gjorde jeg så. Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige da jeg ringede, så jeg startede bare med at sige noget i stil med ”Øøøhm, ja mit vand er så lige gået” :P Jordemoderen i telefonen spurgte om jeg havde veer, og det havde jeg ikke. Vi aftalte så at vi skulle komme derop torsdag morgen mellem kl 6 og 7, medmindre jeg fik regelmæssige veer inden da. Bagefter ringede jeg til min mor, som skulle med til fødslen. Vi aftalte at hvis ikke hun hørte fra mig inden, ville vi mødes på sygehuset kl 6. Jeg lagde mig ind i seng og prøvede på at sove, men kl 2.15 begyndte veerne, og de blev hurtigt regelmæssige med 5 min fra vestart til vestart. Jeg kunne slet ikke holde ud at ligge ned under veene, så jeg satte mig på sengekanten og rokkede frem og tilbage, mens jeg hørte noget afslappende musik. Veerne gjorde efterhånden rigtig ondt, så jeg gik ind under bruseren og skruede op for det varme vand, og NØJ hvor var det dejligt! Jeg stod under bruseren i en halv time, men så blev det simpelthen for varmt. Jeg følte jeg var ved at besvime, så jeg skyndte mig at slukke vandet, åbne vinduet, og så fandt Jacob noget koldt at drikke. Det hjalp. Jeg satte mig ind på sengen igen, og veerne gjorde rigtig ondt. Jacob masserede mig på lænden under hver ve mens jeg koncentrerede mig om min vejrtrækning. Jeg synes jeg klarede veerne rigtig godt. Da klokken nærmede sig 6 ringede jeg til min mor og vi aftalte at hun bestilte en taxa, som først ville hente hende og derefter os.

På fødegangen:

Da vi kom op på fødegangen kl 6.30 blev vi modtaget af en ældre jordemoder, som undersøgte mig. Jeg var 2 cm åben. Så fik jeg kørt en CTG, og puha det var hårdt at ligge på ryggen med udstyr der trykkede på min mave mens jeg havde veer! Der lå jeg så i en hel time, fordi jordemødrene havde vagtskifte. Kl 7.30 kom der en ung jordemoder, Line, ind. Hun var rigtig sød, og endte med at være min jordemoder igennem hele forløbet. Jeg fortalte at jeg gerne ville føde i vand, og jeg fik derfor lavement. Bagefter kom vi ind på fødestuen, hvor vi spiste lidt morgenmad – jeg fik et halvt rundstykke, mere kunne jeg ikke få ned. Kl 8.55 blev jeg undersøgt, og var 4 cm åben. Jeg bad om akupunktur, og jm Line satte 8 nåle i over symfysen, 8 over lænden og en i hver hånd. Det hjalp en smule på smerterne i lænden, men ikke meget. Kl 10 tog hun nålene ud, og jeg gik under bruseren. Det var rigtig dejligt med det varme vand, og det hjalp meget på smerterne. Efter en ca en time kom jeg ud af badet. Jeg havde gode lange veer, som virkelig gjorde ondt, så jeg ville gerne i karbad. Kl 11.15 var jeg 5-6 cm åben, og Line fyldte vand i fødekaret. Min mor og Jacob blev sendt ud for at hente frokost, så de kunne få noget at spise mens tiden var til det. Jeg kom ned i karet, og til at starte med var det meget rart. Jeg holdte Jacob i den ene hånd og min mor i den anden. Det var rigtig dejligt med et par hænder at klemme under veerne. Der var varmt, og jeg havde en kold våd klud på panden. På et tidspunkt spurgte Line om hun skulle skylle kluden igen, og i ren venlighed ville jeg kaste kluden til hende. Den lå så åbenbart bare NEDE i vandet, og det lykkedes mig at kyle den drivvåde klud lige i hovedet på hende – men på trods af stride veer fik jeg da pænt sagt undskyld til hende. Hun grinte bare, og kunne heldigvis godt se det sjove i det :P

Jeg havde svært ved at finde en god måde at sidde eller ligge på, og jeg havde bare SÅ ondt! Jeg spurgte Line om muligheden for noget smertelindring, for jeg syntes efterhånden ikke jeg kunne klare smerterne mere. Hun nævnte epiduralen og fortalte om fordele og ulemper ved den, og hun sagde også at jeg nok ikke kunne nå at få ret meget ud af den, fordi jeg udvidede mig hurtigt, og når presseveerne kom, ville der blive slukket for den. Så jeg droppede det, og måtte klare mig uden. Kl 12.10 var jeg 8 cm åben, og havde meget lange og kraftige veer. Kl 12.25 begyndte jeg at få pressetrang – Jeg troede virkelig jeg skulle skide, men det skulle jeg altså ikke. Kl 13.00 var jeg 9 cm åben, og pressetrangen var tiltagende, men jeg måtte endnu ikke presse med, og det var virkelig svært at lade være!

På et tidspunkt sagde jm Line at hun var nødt til lige at gå ud og tisse, og jm Tanja kom ind på stuen. Veerne tog til, og jeg havde rigtig svært ved at håndtere smerterne. Tanja var rigtig sød, men jeg var bare mest tryg når Line var der. Jeg spurgte om jeg ikke snart måtte presse, og Tanja sagde at vi var nødt til at vente på Line kom tilbage, for det var hende der skulle vurdere om jeg måtte presse med eller ej. Jeg syntes det tog en evighed, og efter noget tid spurgte jeg hvor i alverden Line blev af, for hun havde da godt nok været væk længe! Tanja ringede så efter Line, og bad hende komme tilbage. Kort tid efter kom hun ind på stuen igen. Hun havde åbenbart regnet med at hun liige hurtigt kunne få lidt at spise, men det var jeg vidst ikke helt tilfreds med – Stakkels hende, for hold op hun må da have været sulten på det tidpunkt!

Da Line kom tilbage fik jeg lov til at presse stille og roligt med når jeg virkelig ikke kunne lade være, og det var en befrielse ikke at skulle ’holde igen’, men bare presse med. Under nogen af veerne pressede jeg og andre pustede jeg, men på det her tidspunkt var der ikke rigtig nogen fremgang, og veerne gik ligesom i stå. Der var der stadigvæk og gjorde stadig NAS, men de tog ikke til som de skulle. Line sagde at hvis ikke veerne snart tog til, var jeg nødt til at komme op af karret og evt have vedrop, hvilket jeg virkelig ikke havde lyst til! Klokken blev 14.00 og veerne havde stadig ikke taget til, så jeg kom op af karret og skulle ud og tisse. Kl 14.10 var jeg endelig fuldt udvidet! YES, tænkte jeg, så kunne det ikke vare længe inden det var ovre, og jeg kunne få vores søn i armene. Men men.. Hovedet stod endnu ikke helt nede på bækkenbunden. Han har ellers stået så dybt i mit bækken SÅ længe, men han manglede altså lige at komme den sidste lille cm ned, inden jeg for alvor kunne begynde at presse. Jeg kom op at stå, for at se om det kunne sætte skub i veerne, og få ham det sidste stykke ned, men det hjalp ikke. Så kom jeg op på briksen, og fik lagt vedrop. Jeg lå først på siden, men jeg kunne slet ikke holde smerten ud, og jeg kom om på ryggen. Det var endnu værre, og efter noget tid kom jeg op på alle fire og lå indover en sækkestol. Det kunne jeg heller ikke holde ud, og der var stadig ingen fremskridt. Der blev hele tiden skruet mere og mere op for vedroppet, men der var bare INGEN fremskridt overhovedet! Jeg satte mig så på kanten af briksen for at se om det hjalp – det gjorde det ikke. Op og stå, og ned i knæ. Heller ikke det hjalp. Jeg kom op at ligge igen, og pressede igennem nogen veer, pustede igennem nogen veer, og pressede igen. Der skete bare intet! Kl 16.35 var Line ude og snakke med bagvagten, og jm Tanja kom ind på stuen imens. Hun undersøgte mig, og havde en mistanke om at han muligvis var stjernekigger – FUCK tænkte jeg bare! På det tidspunkt var jeg overbevist om at han ikke kunne komme ud den vej, og at det ville ende i kejsersnit. Jeg var så bange, og jeg havde så ondt! Jeg var efterhånden ved at løbe tør for energi, men jeg havde heller ikke fået andet en lidt vand igennem hele forløbet. Line kom tilbage med en proteindrik som jeg syntes smagte forfærdeligt, men jeg endte da med at drikke et par mundfulde. Tanja og Line diskuterede hvorvidt han var stjernekigger eller ej. Line havde igennem hele forløbet ikke haft mistanke om det, men blev i tvivl da det hele tog så lang tid, og var gået i stå. Hun havde ét sidste trick tilbage vi kunne prøve for at få ham helt ned på bækkenbunden. Jeg lå på briksen. Under veerne havde jeg benene oppe, og i vepauserne skulle mine ben hænge ud over kanten. Det prøvede vi nogen gange, og pudselig kunne hovedet skimtes! Kl 16.55 fik jeg lov at presse aktivt. Jeg pressede alt hvad jeg kunne, og det syntes jeg at jeg gjorde længe, men hovedet blev ved med at smutte tilbage. Det var hårdt, og jeg var virkelig træt! Dem der siger at det ikke gør ondt når man kommer til presseveerne lyver SÅ meget, for hold nu kæft hvor gjorde det bare ondt! Jeg havde haft voldsomt ondt i SÅ mange timer, men det her var bare endnu mere smertefuldt syntes jeg.

Endelig begyndte hovedet at komme frem, og jeg pressede ALT hvad jeg overhovedet kunne, og så var hovedet ude, det var SÅ vildt altså! I næste presseve var han født – kl. 17.46. Den dejligste dreng på 4060 gram og 54 cm :wub Jeg fik straks vores lille søn op på brystet. Han skreg, og jeg var bare så lettet! Lettet over at det var lykkedes mig at få ham ud, og at han havde det godt. Det var helt fantastisk at ligge der med vores søn, og jeg var bare helt forelsket i ham fra det øjeblik jeg så ham! :7himmel

Jeg havde fået en lille 2. grads bristning, så jeg fik lagt en pudendus blokade og blev syet. Det var en lettelse at være bedøvet dernede, for shit jeg havde da godt nok ondt i hele understellet (inkl. r*ven! :P )

Selvom mange andre har haft meget hårdere fødsler end mig, synes jeg virkelig det var et hårdt forløb! Det gik så godt i starten, så jeg havde slet ikke forestillet mig at det ville tage så lang tid! Jeg fik desværre ikke min vandfødsel, og jeg endte med vedrop. Men gudskelov slap jeg for både sugekop og kejsersnit, så det endte jo alligevel godt. Og så havde jeg den mest fantastiske jordemoder igennem hele forløbet! :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Super at læse din fødselsberetning. Selvom den måske kunne have været meget værre synes Keg godt nok det lyder hårdt med det forløb du har været igennem

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha da- men det endte godt og du sidder nu med jeres lækre lille søn. Stort tillykke med ham :balloon

Og sikke et dejligt navn :biglove

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kæmpe stort tillykke med ham! :balloons

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ih dejlig beretning Sofiee :loveshower :loveshower Er glad for at høre der også er søde jm på fg i Randers :whistling

Endnu en gang STORT TILLYKKE MED SKØNNE LUKAS :loveshower :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hold da op hvor er du sej! Syns det er så flot at du magtede at blive ved med at prøve stillinger osv for at få ham ned så du ku føde selv - du må også ha haft en fantastisk JM

Endnu engang stort tillykke med jeres søn! :hurra :hurra :hurra

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dejlig beretning :) stort tillykke med jeres lille prins!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Flot skrevet :kram2 Stort tillykke med lukas :hurra

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sejt, at du fik ham presset ud selv! :super

Jeg synes altså også det er freaky, at nogen synes det gør mindre ondt når presseveerne kommer :o Jeg synes det gjorde MEGA nass og jeg kunne slet ikke styre min krop. Jeg synes de første presseveer var en befrielse, fordi der så kom pauser igen, men da jeg kom til at presse, var det IKKE en fest :rolleyes

Det kan også være nogen husker tilbage på det som noget godt, fordi de måske har ventet længe på at få lov til at presse og når man så endelig må, så føles det som om man er så meget tættere på målet ;)

Nok bavl fra mig :P Tak for beretning og tillykke med Lucas :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så fik jeg også læst din beretning :)

Endnu engang tillykke med ham og skulderklap til dig!!

Jeg har aldrig hørt nogen sige at når presseveerne kommer, at det så ikke skulle gøre ondt. Jeg er helt enig med dig, det gør stadig mega nas!!!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tillykke med Lucas!!! :)

Uh, kan tydeligt huske presseveeerne. Synes det er det sygeste jeg nogensinde har oplevet!! :D

Billeder af jeres lille fyr mangler altså :P

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tusind tak allesammen :loveshower

Og tak fordi i har læst min fødselsberetning :)

Jeg har da FULDSTÆNDIG glemt at lægge billeder ind af min lille guldklump :o

Lucas få timer gammel

post-4207-008198800 1347046530_thumb.jpg

4 dage gammel, lige kommet hjem

post-4207-092315400 1347046537_thumb.jpg

15 dage gammel, putter hos mor <3

post-4207-035081900 1347046544_thumb.jpg

<3

post-4207-034082700 1347046549_thumb.jpg

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Annonce ♥

Tusind tak!! :loveshower :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Hvor er han dog dejlig :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lækre Lucas :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Annonce ♥

Tusind tak :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER