logo
DANMARKS MEST BESØGTE WEBSIDE TIL KOMMENDE OG NUVÆRENDE FORÆLDRE

Smertestillende ved fødsel

Det er helt forskelligt, hvordan vi som personer oplever smerte.
At føde et barn kan mærkes (ingen tvivl om det), og gør ondt for de fleste. Hvis du som udgangspunkt er meget stresset og anspændt, vil din fødsel som regel gøre mere ondt, end hvis du er afslappet og rolig.

De fleste oplever veerne som de værste smerter i fødselsforløbet specielt under udvidelses perioden. At føde selve barnet er for de fleste mindre smertefuldt.

Nedenstående har vi beskrevet lidt omkring de forskellige former for smertestillende midler og metoder, som anvendes ved normale fødsler.

Konsultér altid din læge/jordemoder omkring dine ønsker og behov.

Naturligt smertestillende, afstressende og afslappende
Det kan virke meget afslappende, afstressende og også smertestillende at modtage massage. Lænde- og ryg massage er den mest benyttede massageform i forbindelse med fødslen. Hvis hospitalet ikke tilbyder dette kan din fødselshjælper træde til

Musik
At lytte til beroligende musik kan for mange også virke afslappende og få tankerne væk fra virkeligheden i en periode.

Zoneterapi og akupunktur
Kan dæmpe smerterne for nogle fødende og kan til og med virke meget beroligende.

Vand
Det kan være dejligt afslappende og smertelindrende at slappe af i et kar/bassin med varmt vand i. Det lindrer også mellem veerne dels pga. varmen og fordi vandet gør, at man ikke føler sig helt så tung.

Medicinsk smertelindring

Pethidin
Pethidin er et morfinpræparat, som kun gives, hvis der er mere end 4 timer til fødslen, da stoffet sløver både moderen og barnet. Det injiceres som regel i lårmusklen og virker efter ca. 15 minutter. Det ophæver den angst og spænding, som mange fødende oplever og hæmmer ikke ve aktiviteten. Det kan virke fremmende på selve fødselsprocessen, så det går hurtigere. Skulle barnet blive født påvirket af pethidin (sløvt og slapt) findes der en modgift, som sprøjtes ind gennem navlestrengen.
Op imod 10% procent får i dag morfin ved fødslen, men det varierer meget på de forskellige sygehuse, alt efter holdningen til de forskellige bedøvelsesformer.

Epidural rygmarvsbedøvelse
Epidural lægges i rygsøjlen af en narkoselæge sådan at de nerver, der går til underlivet og benene bedøves. Narkoselægen hæmmer derved ve smerterne, som opstår når livmoderens muskulatur trækker sig sammen. Op imod 15% procent får i dag epiduralbedøvelse ved fødslen, men det varierer meget på de forskellige sygehuse, alt efter holdningen til de forskellige bedøvelsesformer.

En epiduralblokade lægges ved, at bedøvelsesmidlet sprøjtes ind i epiduralrummet (området omkring rygmarven i rygsøjlen). Det gør ikke ondt, at få en epiduralblokade, fordi man altid giver en lokalbedøvelse først. Epiduralblokaden fornyes, men nogle steder vælger man at slukke for droppet i presseperioden, så den fødende kan arbejde mest muligt med at presse. Kejsersnit kan foretages ved rygmarvsbedøvelse, sådan at man er vågen mens det foregår.

Lattergas og ilt
Lattergas anvendes ved ca. 50% af alle fødsler i Danmark. Lattergas gives via en maske, som den fødende selv har i hånden. Virkningen af lattergas lindrer men er kortvarig. Lattergas benyttes mest ved de stærke og ofte smertefulde veer under udvidelsen, når livmodermunden er fem centimeter åben. Når den fødende kan mærke, at veen nærmer, sig kan hun trække vejret i gennem masken. Det giver den bedste effekt, når veen er på sit højeste. Lattergas føles for de fleste som en "god rus" og visse personer siger derfor også fjollede og underlige ting under "rusen". Nogle personer bryder sig ikke om den effekt, den rus som lattergas giver.

Pudendusblokade
Pudendusblokade er en lokalbedøvelse, som lægges direkte i skeden, så man bedøver pudendusnerven og dermed gør den nederste del af skeden følelsesløs. I den sidste del af presseperioden kan pudendusblokade være en hjælp for kvinder, der er bange for udspilingsfornemmelsen i skeden.

Den lægges ved indsprøjtning i begge sider af skeden og ret højt oppe i skeden. Der bruges et indføringsrør til selve kanylen. Stikket går kun 30 mm ind i skedevævet.

Blokaden bedøver den nederste del af skeden og mellemkødet.
Den fødende kvinden mærker ikke barnets passage gennem skeden. Der er en risiko for, at kvindens pressetrang kan blive mildnet, når blokaden er lagt. Derfor bliver presseperioden sommetider længere ved brugen af pudendusblokade.

Pudendusblokaden virker efterfølgende også ved syning og kvinden vil være derfor være smertefri ved evt. reparationer. Pudendusblokaden kan også lægges efter fødslen, hvis kvinden skal sys

Steriltvandspapler
Steriltvandspapler virker lindrende på stærke lændesmerter og er små mængder sterilt vand, der gives som indsprøjtning i lænden. Steriltvandspapler kan lægges når som helst under fødslen og gentages efter behov.

Det svider som bistik, når paplerne bliver lagt. Smerten fortager sig med det samme.
Steriltvandspaplerne virker med det samme. Virkningen varer ofte i lidt over en time.

Alle fødende kan få tilbudt steriltvandspapler. Det er ofte en jordemoder, der lægger steriltvandspaplerne. Du kan sidde op eller ligge på siden, når du får dem lagt.

Der bliver sprøjtet en lille mængde sterilt vand ind under huden fire steder i lænden. Ved hvert stik fremkommer der en lille hævelse. En papel på huden. Når paplerne er lagt, kan du bevæge dig frit omkring. Steriltvandspapler virker på rygsmerter hos ca. 50 % af de kvinder, der får dem lagt og der er ingen bivirkninger ved steriltvandspapler.

Bemærk at det ikke er alle hospitaler der tilbyder/er villige til at give alle former for bedøvelse. Konsultér altid din læge/jordemoder omkring dine ønsker og behov.

Læs spændende fødselsberetninger via vores populære babyforum.
Læs også hvad vores andre brugere fik af smertestillende og hvordan det virkede for dem. Læs mere her



Indkøbsguide

Barnets forældre

Festligheder

Tøj og tilbehør

Baby

Værelse og møbler

Portrætter og foto