De mandlige kønsorganer

Mandens testikler er de vigtigste af de mandlige kønsorganer. De producerer nemlig både det mandlige kønshormon testosteron, og så er de også ansvarlige for sædproduktionen.

Ca. 2 måneder før et drengebarn fødes, falder testiklerne gennem bugvæggen og ned i pungen.

Smart pung med automatisk varmeregulering

Pungen er en muskelpose, der beskytter testiklerne og hjælper med til, at de holder den rette temperatur. Testiklerne skal nemlig være ca. 1 grad under normal kropstemperatur, hvis de skal kunne producere og nære sædcellerne.

Musklerne i pungen regulerer testiklernes placering i forhold til kroppen. Når det er koldt, trækker pungen sig sammen, og derved hæves testiklerne og kommer nærmere kroppen, så de kan holde temperaturen.

Læs hvad testiklerne indeholder

Testiklerne indeholder ca. 300 meter sædrør, der både er sædproducerende og sædførende. Testiklerne indeholder også Sertoliceller og Leydigceller.

Sertolicellerne forsyner sædcellerne med næringsstoffer og kontrollerer deres modning. Sertolicellerne hjælper også med til at frigøre de modne sædceller i sædkanalerne.

Annonce ♥

Leydigcellerne producerer kønshormonet testosteron.

Bitestiklernes evne til at modne sædcellerne

Manden har to bitestikler, som hver især er placeret oven på hver testikel. En bitestikel er et langt sammenrullet rør, som måler ca. 6 meter, hvis man foldede den ud.

Læs også: Sådan forbedrer mænd deres frugtbarhed

Annonce ♥

Dens funktion er at opbevare og modne sædcellerne, indtil de er klar til deres videre færd.

Sædlederen funktion når manden har udløsning

Sædlederen er en lang rørformet struktur, der forbinder bitestiklen med urinrøret, gennem hvilken sæden udløses. Ved mandens udløsning strømmer sædcellerne ud af bitestiklerne gennem sædlederen og ind i urinrøret.

Eftersom urinrøret jo også udleder urin, er der heldigvis en ventil/lukkemuskel, der blokerer for sæd, når manden tisser og omvendt, hvilket jo er ret smart, så der ikke kommer ”uheld”, når manden får udløsning under samleje.

Annonce ♥