• Fertilitet
• Graviditet
• Fødsel
• Terminsgrupper
• Mødregrupper
• Babyforum
• Opret din egen hjemmeside

• Ægløsningstest
• Graviditetstest
• Presse
• Mediebureau
• Annoncør-info
• Søg

Behandlingsformer

• Behandlingsformer
• Inseminering IUI
• Reagensglasbefrugtning IVF
• Microinseminering ICSI
• Ægdonor
• Sæddonor
• Rugemor

Barnløshed

• Nedsat frugtbarhed
• PCO PCOS
• Endometriose

Adoption

• Generelt om adoption
• Godkendelsesforløb
• Adoptionsprocessen
• Familieadoption

Fertilitet

• Ægløsning
• Kvindens cyklus
• Mandens frugtbarhed
• Optimering af frugtbarheden
• Inden behandling
• Hvornår kontaktes lægen
• Ufrivillig abort
• Provokeret abort

Provokeret abort

Lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion
Er du over 18 år, og er du bosiddende i Danmark, så har du ret til gratis at få foretaget en abort inden udgangen af 12. graviditetsuge. Er du ikke bosiddende i Danmark, kan du alligevel godt få foretaget abort inden udgangen af 12. graviditetsuge, men du skal så selv betale for indgrebet. Er du under 18 år, skal du normalt have dine forældres samtykke, før du kan få foretaget en abort, men i ganske særlige tilfælde kan der gives tilladelse til abort uden dine forældres samtykke.

Ved helt særlige omstændigheder kan der gives tilladelse til en såkaldt sen abort efter 12. uge. Læs mere i afsnittet Sen abort længere nede.

Inden beslutningen træffes
Der kan være mange årsager til, at du måske ikke ønsker at gennemføre graviditeten. Måske har du allerede alle de børn, som du havde tænkt dig at få. Måske er du alene. Måske kan økonomien ikke bære et barn. Måske er dit arbejde for krævende til, at du har tid og overskud til et lille barn. Måske er du meget ung. Måske synes du, at du er for gammel. Måske vil din familie ikke acceptere, at du får et barn udenfor ægteskab. Måske er du i gang med en uddannelse. Måske har undersøgelser vist, at dit barn vil blive handicappet.

Hvis dine forbehold er af økonomisk eller social karakter, kan du henvende dig til kommunen og/eller socialforvaltningen. De kan oplyse dig om, hvilke muligheder du har for at få hjælp under graviditeten og efter fødslen.

Hvis du overvejer at få en abort, så skal du uanset hvad kontakte din læge. Du har ret til en gratis støttesamtale, hvis formål er, at hjælpe dig til at træffe den beslutning, som er rigtigst for dig. Du vil sammen med en faglig person få mulighed for at gennemarbejde alle de overvejelser, der ligger til grund for beslutning om henholdsvis abort eller beholde barnet.

Støttesamtalen må ikke presse dig til et valg, du ikke selv ønsker. Støttesamtalen kan ske hos egen læge, hos Mødrehjælpen eller hos offentlige familieafdelinger. Du bestemmer selv, hvem du ønsker at tage støttesamtalen med. Hvis du ikke vil tage samtalen med din læge, kan denne henvise dig til nærmeste andet sted. Hvis du takker ja til en støttesamtale, så kan du forberede dig ved at nedfælde dine for’er og imod’er ved aborten. Hvad er det for ting, der gør, at du måske ikke ønsker at gennemføre graviditeten? At have disse overvejelser skrevet ned på forhånd, kan gøre støttesamtalen mere målrettet og give dig en bedre afklaring.

Hvis du har besluttet dig for en provokeret abort
Din egen læge vil foretage en gynækologisk undersøgelse for at fastslå, at den først antaget terminsdato er den rigtige. Dette er for at sikre, at du ikke er længere end i 12. uge. Samtidig vil du blive testet for klamydia. Hvis du har klamydia, skal dette behandles med antibiotika inden aborten foretages.

Lægen vil desuden fortælle dig om de forskellige metoder, der anvendes ved provokeret abort. Hvis du ikke har overskredet 9. graviditetsuge, kan du vælge mellem medicinsk abort eller kirurgis abort. Hvis du er længere henne end 9. graviditets uge, kan du kun få kirurgisk abort. Ud over dette skal lægen også oplyse dig om gener og risici forbundet ved de 2 metoder.

Du kan læse mere om metoderne og de forskellige gener og risici lidt længere nede.

Endelig skal du underskrive en anmodning om abort, som sendes til det hospital, der skal foretage aborten. Herefter bliver du indkaldt fra hospitalet.

Skal jeg vælge medicinsk abort eller kirurgisk abort?
Vi kan ikke råde dig til, om du skal vælge medicinsk eller kirurgisk abort.
Men vi kan give dig nogle klare fordele ved begge metoder, som måske kan hjælpe dig med at beslutte, hvilken metode, du foretrækker.

Fordele ved medicinsk abort frem for kirurgisk abort
• du undgår fuld bedøvelse og operation
• risikoen for en infektion er mindre
• oplevelsen er mindre ”patientagtig”, da du ikke skal opereres
• virker mere naturligt, da metoden minder op en spontan abort
(hvilket det i princippet er, der bliver fremprovokeret)

Fordele ved kirurgisk abort frem for medicinsk abort

Sådan foregår en medicinsk abort
Først skal du indtage en tablet, som gør, at livmoderen ikke længere reagerer på det graviditetsbevarende hormon. Har du først taget denne tablet, så er der ingen vej tilbage, da aborten allerede er gået i gang. Du vil muligvis opleve kvalme, opkast og diarre, som du kan lindre med håndkøbsmedicin. Blødning og smerter kan også forekomme. Undgå karbad og svømmehal så længe du bløder og brug bind i stedet for tamponer.

2 dage efter skal du møde på hospitalet igen til den egentlige abort. Du skal være forberedt på, at du skal blive på hospitalet i 4-6 timer denne gang. Enten indtager du medicin, eller også lægges 2 tabletter i skeden. Resultatet er, at livmoderen begynder at trække sig sammen, så den tømmes for graviditetsvæv. Du vil muligvis opleve kvalme, opkast og diarre, som du kan lindre med håndkøbsmedicin. Du vil begynde at bløde kraftigt, og der vil være klumper i blodet, så bliv ikke forskrækket. Et par timer efter kan du tage hjem.

Du skal tage den med ro i dagene efter. Tag kontakt til din læge eller vagtlæge hvis du får feber, smerter eller gener i underlivet eller hvis blødningen tager til. Blødningen vil normalt aftage i løbet af en uge, men vil ofte først forsvinde helt efter 2-3 uger.

Da der er risiko for underlivsbetændelse, skal du undgå karbad og svømmehal, så længe du bløder og brug bind i stedet for tamponer. Du bør heller ikke have samleje, så længe du bløder. Din næste menstruation vil komme efter 4-6 uger. Det anbefales, at du ikke forsøger at blive gravid igen før efter næste menstruation.

Du bør gå til kontrol hos egen læge ca. 1 uge efter indgrebet for at sikre, at fosteret er helt ude af livmoderen. Der vil være ca. 5% risiko for, at fosteret ikke er helt væk, og at du derfor skal gennemgå en kirurgisk abort.

Sådan foregår en kirurgisk abort
Man kan fjerne fosteret enten via udskrabning eller udsugning. Under din forberedende snak men lægen, bør du spørge ind til hvilken metode, der anvendes, så du er informeret. . Indgrebet foregår enten under lokalbedøvelse eller under fuld bedøvelse. Vælger du fuld bedøvelse skal du møde fastende, og du må ikke have spist 6 timer inden indgrebet.

Aftenen før indgrebet skal du enten indtage nogle tabletter eller tage dem i form af stikpiller i skeden. Pillerne skal blødgøre livmoderhalsen. Du kan risikere at få menstruationsagtige smerter, som du kan lindre med håndkøbsmedicin. Pillerne påvirker fosteret og sætter ofte gang i aborten, så har du først taget pillerne, er der ingen vej tilbage.

Dagen efter møder du op på hospitalet. Indgrebet tager ikke mere end 15-20 minutter. Det vil altid være en læge, som udfører selve indgrebet, og der vil altid være en sygeplejerske til stede under hele forløbet. Indgrebet foregår i praksis ved, at skeden åbnes, og derefter indføres et instrument, der udvider livmoderhalsen. Ved udskrabning indføres en skarp slynge, som skraber den indvendige overflade af livmoderen. Ved udsugning indføres i stedet et sug, som suger alle rester ud.

Efter indgrebet får du lov at hvile indtil bedøvelsen er ude af kroppen, hvorefter du vil blive udskrevet. Husk at du skal have en anden voksen til at være hos dig i de næste 10-12, hvis du har været under fuld bedøvelse.

Du skal tage den med ro i dagene efter. Du vil måske have mindre blødning eller pletblødning en uges tid efter indgrebet. Tag kontakt til din læge eller vagtlæge hvis du får feber, smerter eller gener i underlivet, eller hvis blødningen tager til.

Da der er risiko for underlivsbetændelse, skal du undgå karbad og svømmehal, så længe du bløder og brug bind i stedet for tamponer. Du bør heller ikke have samleje, så længe du bløder. Din næste menstruation vil komme efter 4-6 uger. Det anbefales, at du ikke forsøger at blive gravid igen før efter næste menstruation.

Du bør gå til kontrol hos egen læge ca. 1 uge efter indgrebet for at sikre, at fosteret er helt ude af livmoderen.

Sen abort
En abort foretaget efter 12. graviditetsuge kaldes for en sen abort. Som udgangspunkt er det ikke tilladt at foretage sene aborter, men der kan være særlige omstændigheder der gør, at man giver dispensation. Gyldige årsager til dispensation kan være, at moderen risikerer sit liv ved at skulle gennemgå graviditeten og fødsel, hvis barnet vil blive svært fysisk eller psykisk handicappet, hvis moderen er så fysisk eller psykisk handicappet, at hun ikke er i stand til at tage vare på barnet. Selve aborten foregår næsten som ved en almindelig fødsel. Kvinden får lagt vefremkaldende stikpiller op i skeden hvorefter fosteret udstødes/fødes.

Risiko ved provokeret abort
Langt den største del af alle behandlinger foregår uden komplikationer, så der er ingen grund til nervøsitet. Den største risiko set med lægelige øjne er risikoen for blødning, som kan være potentiel livsfarlig. Det skal dog understreges, at det er yderst sjældent, at denne komplikation opstår. En anden sjælden risiko er infektion. En infektion kan resultere i blodforgiftning, og den kan nedsætte din evne til at gennemføre en graviditet senere hen.

Kan jeg blive gravid igen?
Hvis din abort forløb uden komplikation, vil dine chancer for at blive gravid igen på senere tidspunkt være lige så store som normalt. Hvis du oplevede svære komplikationer under abort forløbet, kan du tage en snak med lægen om dine fremtidige muligheder for at blive gravid igen.

Fysiske følger
Det er meget normalt, at kroppen lige skal indstille sig på ikke at være gravid mere. Det betyder, at du stadig kan opleve graviditets symptomer såsom kvalme og brystspændinger en uges tid efter indgrebet. Du kan også have humørsvingninger som følge af, at graviditetshormonerne stadig er i din krop.

Psykiske følger
Kvinder der har fået foretaget en provokeret abort reagerer meget forskelligt bagefter. Nogle bliver meget kede af det, fordi de er i tvivl om, hvorvidt det nu var den rigtige løsning. Det kan være, at du følte dig presset af dine omgivelser, til at få foretaget aborten. Og nu hvor det er en realitet bliver din sorg til vrede over, at du bukkede under for presset. Det kan også være, at du ikke et sekund har været i tvivl om, at en abort var den rigtige løsning, men efterfølgende indsniger tvivlen sig. Det kan også være, at du bare er lykkelig og lettet over, at det er overstået. Og så kan du opleve en kombination af at føle glæde og sorg på samme tid, hvilket er meget normalt.

Uanset hvilken gruppe du tilhører, så er det rigtigt godt at snakke med nogle om hele forløbet og dine tanker, da det at gennemgå en abort er en psykisk belastning. Ligesom du havde ret til en støttesamtale, inden du tog beslutningen om abort, så har du også ret til en støttesamtale efter aborten. Så gør brug af dette tilbud eller træk på dine veninder eller andre i din nære omgangskreds.

Læs brugernes erfaringer omkring abort.
Besøg vores populære babyforum - Læs mere her